Flere danskere tegner forsikringer og sparer i højere grad selv op til deres alderdom og sundhed.

Ifølge den borgerligere tænketank Cepos er det en meget positiv udvikling. Og i fremtiden bør endnu flere forsikre sig. Ellers risikerer der at komme et udpræget A- og B-hold i ældreplejen.

- Mange danskere ser allerede mod privat velfærd, fordi de ønsker mere, end de kan få fra det offentlige. Får vi ikke flere med ombord, så risikerer en stor gruppe kun at få B-ydelsen i det offentlige. Så af hensyn til størrelsen på B-holdet mener vi, at der politisk bør ses på det her, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos.

Modsat mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det er den helt forkerte retning at gå. I stedet bør man prioritere flere midler til den offentlige velfærd fra det voksende økonomiske råderum.

- Det vil være en afskaffelse af vores universelle nordiske velfærdsstat for i stedet at gå i en mere amerikansk retning, hvor man skal være forsikret. Det vil for alvor skabe et A- og B-hold, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mere end 2,3 millioner danskere har i dag en privat sundhedsforsikring, og for de private lønmodtagere har mellem 80 og 90 procent tegnet sådan en. I 2005 var det tal cirka 500.000 danskere.

Flere forsikringsselskaber har også rettet deres fokus mod velfærdsydelser. F.eks. tilbyder Tryg Forsikring ydelsen ”Omsorg” til ældre over 70 år, der giver mulighed for bl.a. rengøringshjælp og hjemmehjælp.

Af konkurrencehensyn ønsker Tryg ikke at oplyse, præcist hvor mange kunder der har købt produktet. Men selskabet oplyser i et skriftligt svar:

- Vi oplever stor interesse for dækningen i gruppen af kunder over 70 år. Således tilvælger op mod halvdelen af kunder over 70 år dækningen ”Omsorg” på deres ulykkesforsikring.

Ifølge Karsten Bo Larsen fra Cepos bør det få politikerne til at ”se realiteterne i øjnene” og igangsætte et system med velfærdsforsikringer, der på længere sigt kan dække stort set hele befolkningen - ligesom arbejdsmarkedspensionerne gør i dag.

- Man er nødt til at tage stilling til alle dem, der ikke har tegnet en sundhedsforsikring. I stedet for bare at lade udviklingen ske. Det er en fare for, at nogen kommer til at sidde tilbage uden disse forsikringer, hvor der er en voldsom forskel på den velfærd, som folk modtager, siger Karsten Bo Larsen.

Ifølge Cepos vil danskernes fremtidige krav til velfærden overstige det, som det offentlige kan tilbyde. Og den øgede velstand vil gøre, at flere søger mod private løsninger.

At 2,3 millioner danskere har en sundhedsforsikring, mener Karsten Bo Larsen, er et tegn på, at den udvikling allerede er i gang.

- Den udvikling bør politikerne understøtte, så flere danskere selv sparer op til ældreplejen. Ligesom de fleste selv sparer op til pensionen, ud over den folkepension, som det offentlige tilbyder, siger Karsten Bo Larsen.

I de økonomiske fremskrivninger er der taget højde for, at danskerne stiller højere krav til velfærden, og det er der økonomi til. Så det kræver vel bare, at politikerne prioriterer midlerne?

- Det er korrekt, at der er velstandskorrigeret. Men vi kan sagtens ende i den situation, hvor danskerne i endnu højere vil prioritere penge på velfærd. Og selv hvis du har ret i, at der er penge nok, hvor skal hænderne så komme fra? Den eneste vej er at øge produktiviteten, og det har den offentlige sektor traditionelt set ikke været specielt god til, siger Karsen Bo Larsen.

Men anerkender I, at der i det økonomiske råderum er mulighed for at investere, så velfærden lever op til danskernes forventning?

- Det kommer an på, hvilken velfærdsmodel man vil have. Siger man, at der er velstandskorrigeret, så siger man samtidig, at 2,3 millioner tager fejl. De har tegnet en sundhedsforsikring, fordi de antager, at det offentlige ikke kan tilbyde det nødvendige. Så trods økonomien er det åbenbart ikke nok til at opfylde behovet, siger Karsten Bo Larsen.

I stedet foreslår Cepos, at man bør gøre det obligatorisk for arbejdsgiverne at lægge en fast procent oven i det nuværende pensionsbidrag. Og en del af bruttolønnen skal overføres til en velfærdskonto med samme vilkår som pensionsopsparingen.

Når du går på pension, så kan pengene bruges til at tilkøbe ekstra hjemmehjælp, rengøring eller lignende.

Hvordan vil det skabe en mere lige tilgang til velfærden, at private sundhedsforsikringer bliver endnu mere udbredt?

- Ligesom med arbejdsmarkedspensionen, så startede man i det små. Og så blev det efterhånden enormt udbredt og kom til at gælde alle. Det betød, at folk, der alene er dækket af folkepensionen, er en uddødende race.

Men arbejdsmarkedspensionerne giver også en stor ulighed i, hvilke pensionsordninger danskerne har, fordi nogle har en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Risikerer man ikke det samme med sundhedsydelser?

- Det er korrekt. Men det her sikrer, at alle har en eller anden form for opsparing. Så er det klart, og sådan vil det altid være, at rige mennesker har råd til at købe mere end fattige mennesker.

Men kommer det netop ikke til at skabe et A- og B-hold, hvis der skal være private forsikringer, der afgør, hvilken sundhedsservice du får?

- Jo, der er en fare for, at nogen kommer til at sidde tilbage uden de her forsikringer. Det er netop det, der sker i dag. Derfor må vi tage det her problem alvorligt og politiske vedtage noget, der minder om arbejdsmarkedspensionen, så flere kommer på disse ordninger.

Vil det ikke reelt være et opgør med det skandinaviske velfærdssamfund?

- Jo, et langt stykke hen ad vejen. Og måske også et velkomment opgør med det skandinaviske velfærdssamfund. Man kan i hvert fald konstatere, at selvom vi har et af verdens højeste skattetryk, er der en række områder, hvor velfærdsstaten ikke leverer

Hvad tænker I at tilbyde de borgere, der ikke har råd til at indbetale til en sundhedsforsikring?

- Ligesom i arbejdsmarkedspensionen vil der også her være en grundpakke, der bliver leveret af den offentlige sektor, ligesom folkepensionen.

Hvis man får behov for ekstra behandling, der ikke indgår i grundpakken, siger I så bare: "Det var ærgerligt Bente, men du har kun grundpakken?"

- Der vil være nogle ydelser, som nogle har adgang til og andre ikke har adgang til. Det er fuldstændig korrekt. Det ligger ligesom i grundmodellen, når du forsikrer dig. Men det er på ingen måder anderledes end i dag, hvor jeg kan springe køen over i det offentlige, fordi jeg har en privat sundhedsforsikring, siger Karsten Bo Larsen.

Ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen er det langtfra nødvendigt at skulle overgå til et mere forsikringsbaseret samfund.

Ifølge finansministeriet kan de offentlige finanser mere end holde til, at danskernes krav til velfærden stiger. F.eks. forudser Finansministeriet, at der om 60 år vil være et overskud på de offentlige finanser på 80 mia. kroner.

- Vi har overholdbare offentlige finanser. Så kan du godt politisk ønske et andet system, der er meget amerikansk inspireret, men at sovse det ind i, at det har noget at gøre med økonomiske vilkår, det er forkert, siger Lars Andersen.

At 2,3 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring, mener Lars Andersen heller ikke, er et argument for, at velfærdsstaten er udfordret på den front.

- Det er ikke sådan, at de nuværende sundhedsforsikringer er til store operationer. Det er typisk tilskud til fysioterapi eller lignende. Selvfølgelig vil folk med flere penge altid have flere muligheder, men at gøre det til et argument for at afvikle velfærdsstaten, det holder ikke en meter, siger Lars Andersen.

Er risikoen ikke, at tendensen forsætter, og flere køber disse forsikringer, og så mister folk tilliden til velfærdsstaten?

- Derfor er det vigtigt, at man hele tiden understøtter velfærdssamfundet, så det kan følge med. Hvis man følger Cepos’ model, så får man et endnu voldsommere A-og B-hold. I dag har du en lillebitte gruppe med penge nok til at have omfattende forsikringer, men hovedvejen er den skattefinansierede velfærdsservice.

Men ser vi ikke allerede en udvikling med A-og B hold, hvor mange køber ekstra ydelser, fordi de ikke er tilfredse med det nuværende niveau?

- Jo, men Cepos foreslår f.eks. et skattefradrag til disse forsikringer, hvilket betyder færre penge til det offentlige og dermed et endnu større skel mellem A- og B-holdet. Samtidig vil de binde forsikringen op på arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det vil f.eks. skabe et større skel mellem mænd og kvinder, fordi mænd er mere på arbejdsmarkedet end kvinder. Alt i alt vil det her kun skabe større ulighed i sundhedssystemet, siger Lars Andersen.

Her kommer en advarsel, for i denne artikel gennemgås et drab, der er makabert, modbydeligt og bestialsk. Et drab, der er virkelig, virkelig grimt.

Det er drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg. Retssagen mod en snart 38-årig drabstiltalt mand indledes ved retten i Aalborg 7. juni. Der er afsat ni retsdage, og der er planlagt domsafsigelse 29. juni.

En nøjagtig beskrivelse af sagen kan forekomme ubehagelig, men er ikke til at komme udenom, for det er detaljeringsgraden i anklageskriftet mod den mand, der er tiltalt for at have slået hende ihjel, der er med til at gøre denne sag til noget helt specielt. Den er i sjælden grad voldsom.

Så voldsom, at det får hårene til at rejse sig på armene af nærværende reporter, der har dækket danske kriminalsager gennem fire årtier og igennem disse år ikke mindes at have set et tilsvarende drabsanklageskrift. Og så voldsomt, at tidligere drabsefterforsker og leder af Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen også løftede forbløffelsens øjenbryn, da han gennemlæste det.

- Det er en sjælden og spektakulær sag. Og meget bizar i sin udførelse. Det er et drab som dette, der rydder forsiderne og rammer os allesammen dybt, fordi det handler om trygheden i samfundet, tilliden mellem mennesker og om unge mennesker. Og fordi det er så grusomt, at man ikke fatter det, siger Bent Isager-Nielsen.

Så: Hvis grænsen for, hvad du kan kapere af genfortalte modbydeligheder, er ved at være nået, så stop læsningen nu. For her kommer den essens af anklageskriftet, der gør drabet enestående, og som er helt centralt for, hvilken dom bevisførelsen vil føre til, og hvilken straf eller sanktion der bliver udløst, hvis den tiltalte kendes skyldig:

I beruselse forlod Mia Skadhauge Stevn Aalborgs kendte forlystelsesgade Jomfru Ane Gade tidligt om morgenen lørdag 6. februar 2022. Billeder fra et overvågningskamera ikke langt derfra viser, at hun steg ind i en mørk bil.

Den blev ført af den nu tiltalte mand, mener anklagemyndigheden, som i anklageskriftet skriver, at han i tidsrummet mellem klokken 6.09 og klokken 15 den pågældende dag - udsatte hende for vold og trusler, voldtægt og andre seksuelle overgreb.

Fra Aalborg kørte han til et øde skovområde, hvor han voldtog han hende. Det skete på vej til mandens hjem i Flauenskjold ved Dronninglund, cirka 35 kilometer nordøst for Aalborg, der også er omtalt som gerningssted for voldtægt og andre seksuelle overgreb.

Han udsatte hende for adskillige lemlæstelser, og til sidst slog han hende ihjel. Det gjorde han med en kombination af kvælning og sammenklemning af brystkassen.

Efter drabet parterede han liget i mindst 231 dele, dels med en elektrisk bajonetsav, dels med en hobbykniv. Han forsøgte at opløse ligdelene i afløbsrens og kaustisk soda, og da det ikke lykkedes, henholdsvis spredte og nedgravede han ligdelene i Dronninglund Storskov.

- Det er helt usædvanligt. Jeg er i tidens løb stødt på andre parteringssager, men jeg har aldrig set eller hørt om et lig, der er parteret i 231 dele. Det er helt vildt, siger tidligere rejseholdsleder Bent Isager-Nielsen.

Ifølge retsplejeloven skal et anklageskrift lige netop beskrive så præcist som muligt, hvad der er sket under en forbrydelse, der er rejst tiltale for. Alligevel kommer det bag på den erfarne efterforsker, at anklageskriftet er så detaljeret, som det er. Så detaljeret, at han ikke mener, det er tilfældigt.

- Det er meget konkrete ting, der er oplyst, meget præcise angivelser af tidsrum, oplysningerne om de 231 parteringer og redskabsbrug. Hvordan politiet har erhvervet sig den viden, hvad manden selv har sagt, og hvad vidner har fortalt, hvad overvågninger viser, eller hvad retsmedicinske undersøgelser viser, ved jeg selvfølgelig ikke noget om. Men det virker, som om man med formuleringen af dette anklageskrift, ikke mindst hvad angår oplysningerne om antallet af parterede ligdele, vil give retten et billede af, hvor voldsomt et drab der er tale om, siger Bent Isager-Nielsen.

I den forbindelse er baggrunden for mandens tilsyneladende bersærkergang afgørende for sagens udfald.

- Spørgsmålet er, om det er en pludselig indskydelse, der får ham til at tage hende op, og det derfra er gået helt galt, og han er gået i panik, fordi han har set for mange film, hvor han har lært, at det er vigtigt at få et lig af vejen. Eller om der er tale om en gerningsmand, der har begået en nøje planlagt og velorganiseret forbrydelse, hvor drab og parteringen forlods har været besluttet at gennemføre. Det har stor betydning for den dom og den straf, der kan blive tale om, siger Bent Isager-Nielsen.

Anklageskriftet beskæftiger sig kun med det, anklagemyndigheden mener er sket, ikke med den tiltaltes personlighed, sociale baggrund og mentale tilstand. Det vil fremgå af de personoplysninger, der bliver fremlagt i retten sammen med resultatet af den mentalundersøgelse, der typisk foretages i den slags sager.

- Politifagligt er det meget interessant, hvad han er for en gerningsmand, og det vil have stor betydning, hvis han dømmes skyldig. Hvis manden er utilregnelig, kan han ikke straffes som sådan, men vil få en anbringelsesdom. Men er han tilregnelig, vil det spille ind, hvor farlig han anses for at være. Det er afgørende for, om der udmåles en tidsbestemt straf, en livstidsstraf eller en forvaringsstraf.

Typisk udløser et drab på en enkelt person 12 års fængsel. I nogle tilfælde kan særlige omstændigheder medføre færre år, i andre kan forhold spille ind, som giver mange flere år bag tremmer, i enkelte tilfælde også livstid.

- I tirsdags blev en mand idømt livstidsfængsel for at slå sin ekskone ihjel foran deres to børn, i øvrigt også i Aalborg. Sidste år havde vi også et drab med partering. Det var præsten Thomas Gotthard, der fik 15 års fængsel, altså blot tre år mere end den typiske drabsstraf. Det kan måske umiddelbart virke ulogisk, men det er altid særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sager, og som ofte kommer frem i løbet af en retssag. Så man kan aldrig forudsige en dom, heller ikke i Mia-drabet, siger Bent Isager-Nielsen.

Det er specialanklager Mette Bendix, der fører sagen mod manden, der er tiltalt for voldtægt, seksuelle overgreb, drab og usømmelig omgang med lig. Hun har via presseafdelingen ved Nordjyllands Politi afvist at udtale sig om sagen op til rettens behandling af den.

Den tiltalte blev anholdt 9.  februar sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden. Han har ved tidligere retsmøder om varetægtsfængsling nægtet sig skyldig.

Hans forsvarer er Mette Grith Stage, der siger at den tiltalte nægter sig skyldig i drab og voldtægt, men at hun forventer, han erkender usømmelig omgang med lig. Hvordan sammenhængen er mellem at være i besiddelse af og skænde et lig, men ikke at have begået drab først, vil først blive forklaret i retten.

- Han har en forklaring om hændelsesforløbet, og før han kommer med den, når retssagen kører, kan jeg ikke sige så meget om det, eftersom alt hidtil har været holdt for lukkede døre, siger Mette Grith Stage.

Hun har selvsagt også set anklageskriftet og medgiver, at det er en beskrivelse af noget rædselsfuldt, selv om den tiltalte mand benægter drab og voldtægt.

- I og med min klient erkender parteringen af hende, har vi at gøre med noget yderst forfærdeligt og uhyggeligt.

Det i sig selv rokker imidlertid ikke ved opgaven som forsvarsadvokat.

- Man forsvarer ikke selve forbrydelsen, man forsvarer en klient, der i dette tilfælde nægter sig skyldig i to af tiltalerne. Det er essentielt i et retssamfund, at man har nogen, der påtager sig opgaven som forsvarer. Ellers ville vi ikke have et retssamfund, siger Mette Grith Stage.

43.000 unge er uden job og uddannelse. De har ikke anden uddannelse end grundskolen, og de er hverken i gang med en uddannelse eller et job.

De 43.000 svarer til 6,4 procent af de 15-24-årige, og trods massivt politisk fokus har gruppen omtrent samme størrelse som for ti år siden.

Tidligere på ugen gav statsminister Mette Frederiksen de unge et klokkeklart løfte i sin tale til Folketingets afslutningsdebat:

"Vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for, at I unge, der endnu ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, får hjælp til at komme videre."

Der er god grund at komme i gang. Med uddannelse vil de unge i højere grad blive chauffør i eget liv, og samfundsøkonomisk kan det betale sig at investere i at uddanne de unge, så deres beskæftigelseschancer forbedres. Men det er ikke let.

Gruppen kæmper ofte med andre problemer end manglende uddannelse og beskæftigelse. Unge uden uddannelse har oftere end andre en tung social bagage. Flere er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, flere har været anbragt, og flere har psykiske diagnoser. Det kræver derfor en målrettet og seriøs indsats, hvis flere unge skal lykkes med at tage en uddannelse og komme godt i gang med voksenlivet.

Et godt sted at starte er at se nærmere på de anbefalinger, som Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen er kommet med dette forår. Kommissionen foreslår blandt andet en styrkelse af folkeskolen, ret til forberedende grunduddannelse (FGU) og en ny struktur for ungdomsuddannelsessystemet.

Der er for mange unge, der går ud af 9. klasse uden basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, og det står i vejen for, at unge lykkes med at få en uddannelse.

Cirka halvdelen af de unge uden uddannelse fik ikke 02 i dansk og matematik i grundskolen. Det er seks gange så mange, som blandt dem, der har en uddannelse.

Reformkommissionen anbefaler at etablere intensive undervisningsforløb på små hold for elever med faglige udfordringer i dansk og matematik. Det styrker de boglige færdigheder. Men Reformkommissionen mener også, at folkeskolen skal være mere praktisk – især i de sidste skoleår, hvor danske skolebørn i dag har markant mindre praktisk undervisning end for eksempel svenske børn. Det er rigtig gode tanker.

Vi ved også, at langt størstedelen af de unge uden uddannelse faktisk har forsøgt sig i uddannelsessystemet, men er faldet fra undervejs. Det er især sket på erhvervsuddannelserne, hvor cirka fire ud af ti ikke fuldfører deres uddannelse.

Et af problemerne med erhvervsuddannelserne i dag er, at de både er ungdomsuddannelser, som skal skabe rammen om et ungdomsliv for de helt unge elever, og samtidig er erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor mange voksne uddanner sig. Det er en dårlig kombination, når man vil skabe et godt socialt ungdomsmiljø, og mange unge oplever, at de for tidligt skal vælge retning på uddannelsen.

Derfor foreslår Reformkommissionen at indføre en ny ungdomsuddannelse, HPX, som skal være målrettet praktisk interesserede unge. Den to-årige uddannelse skal være adgangsgivende til HF og erhvervsuddannelser, og samtidig skal de unge have faste stamklasser. Med Reformkommissionens forslag vil der være to primære veje efter folkeskolen: det teoretiske gymnasium og den praktisk orienterede HPX.

Der vil dog fortsat være unge, som ikke umiddelbart er klar til en ordinær ungdomsuddannelse. De kan have gavn af den forberedende grunduddannelse, FGU, som har vist sig som en god vej til beskæftigelse eller videre uddannelse. Men FGU’en mangler penge. Det kan politikerne gøre noget ved.

Hvis både folkeskolen og FGU’en skal styrkes, og en ny ungdomsuddannelse skal etableres, kræver det midler til området.

Reformkommissionen har vist vejen. Statsministeren melder klar til kamp. 43.000 unge uden job og uddannelse er alt for mange. Nu skal vi i gang.