11.000 vestjyder mistede uden varsel deres læge, da tre lægeklinikker i Vestjylland tirsdag i sidste uge gik konkurs.

Nu står formanden for de praktiserende læger, Jørgen Skadborg, frem med kritik i et interview med Avisen Danmark.

Han mener, at lovgivningen skal strammes, så det ikke er muligt for en læge at drive adskillige lægeklinikker med stor geografisk spredning i et anpartsselskab, som det var tilfældet i Vestjylland.

- De sidste ti år har man åbnet op for, at læger kan blive kvotekonger, siger Jørgen Skadborg.

- Det er meget uhensigtsmæssigt, at en læge kan drive mange lægeklinikker over et større areal og med en virksomhedsform, der kan gå konkurs. Når det sker, går det notorisk ud over patienterne.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, var de tre konkursramte lægeklinikker ejet af én praktiserende læge ved navn Jacob Søndergaard i et selskab, som så gik nedenom og hjem. Dermed lukkede lægeklinikkerne fra den ene dag til den anden til stor overraskelse og utryghed for de borgere, der blev ladt i stikken.

Jørgen Skadborg anerkender, at det er en ”ulykkelig situation”.

- Vi står i den ulykkelige situation, at 11.000 personer ikke har en læge, og regionerne har et kæmpe arbejde med at skaffe dem et tilbud. Lægerne i området får en masse ekstraarbejde, for patienterne skal jo have lægehjælp, sådan er det, fortæller han, der afviser at komme ind på, hvad konkurserne skyldes.

- Det ved jeg ikke noget om, siger Jørgen Skadborg.

For ti år siden blev det lovligt for praktiserende læger at eje op til seks ydernumre, og dermed have seks klinikker potentielt på flere forskellige adresser. Desuden blev der åbnet for, at ikke bare lægerne selv, men også private holdingselskaber fra udlandet kan investere i lægeklinikkerne.

Jørgen Skadborg forklarer, at det brød med den gængse tradition i Danmark, hvor hver læge drev sin egen klinik med ét ydernummer og cirka 1.600-1.700 patienter tilknyttet. Under denne konstruktion kunne lægerne i værste fald gå personligt konkurs, men hvis det skete, ville de fortsat kunne arbejde i klinikken for at betale gælden af, fortæller Jørgen Skadborg.

- En almindelig læge kan ligesom alle andre mennesker gå personligt konkurs. Det plejer ikke at gå ud over lægevirksomheden. For hvis man er personligt konkurs, har dem, man skylder penge, jo stadig en interesse i, at man bliver ved med at arbejde i sin klinik og tjene penge, så man kan betale sin gæld. Så dem, der går personligt konkurs, kan sagtens blive ved med at arbejde og passe deres klinik. Det er det normale, siger Jørgen Skadborg.

Desuden havde man som praktiserende læge ansvaret for at sikre lægedækning til sine patienter, skulle man selv blive syg eller sågar falde død om, fortæller lægeformanden.

- Ansvaret rækker faktisk så langt, så selv hvis lægen falder død om, så har han eller hun stadigvæk ansvaret for at passe sine patienter. I den forstand, at så skal dødsboet sørge for, at der bliver ansat læger til at tage sig af patienterne, indtil man i god ro har fået overdraget klinikken til en anden læge, eller regionen har overtaget den, forklarer Jørgen Skadborg.

Men hvis man driver lægeklinikker gennem et anpartsselskab eller holdingselskab, er der ikke krav om, at patienterne skal sikres lægehjælp, skulle virksomheden gå konkurs.

- Hvis den virksomhed så ikke kan hænge sammen, fordi man af en eller anden årsag får økonomiske problemer, så har man lige pludselig en stor patientgruppe, som ingen skal tage sig af. Det er helt urimeligt, for samfundet har selvfølgelig en forventning om, at en læge passer sine patienter, siger Jørgen Skadborg.

Skal man så helt forbyde den her slags klinikker, mener du?

- Ja. Ellers skal det skæres voldsomt ind til benet. Hvis det nu er en stor lægeklinik med fem læger, hvor tre læger går på pension, og man ikke kan skaffe flere læger til klinikken, så kan de to sidste læger godt få lov at drive det selv, selvom det egentlig er for stort for dem. Det ville jeg ikke have noget imod, når vi har sådan en kæmpe lægemangel, fordi de står personligt til ansvar for, hvad der foregår. Lægerne er selv i klinikken til daglig.

- Men at have det spredt rundt omkring flere steder i landet i en selskabskonstruktion, der i øvrigt kan gå konkurs, det synes jeg ikke er betryggende.

Er det ikke lidt gammeldags gerne at ville tilbage til, at hver læge har sin egen lille klinik?

- Jo, det er det da. Det er en god, gammeldags ordning, som virker og er helt unik for Danmark. Det har virket i halvtreds år, før man så begyndte at ødelægge det, fordi der var lægemangel.

Hvad skal man så gøre for at komme lægemanglen til livs, hvis man ikke skal tillade den her form for klinikker?

- Først og fremmest skal man uddanne tilstrækkelig mange speciallæger i almen medicin. Lige nu uddanner man lidt for få. Så bliver lægemanglen værre og værre. Man skulle i stedet for uddanne lige lidt for mange, for så vil de jo flytte sig derhen i landet, hvor der er en klinik at få. Så det vil være en smaddergod samfundsinvestering.

- Når vi så har fyldt alle lægeklinikker op rundt omkring i landet, så vil der ske det, at de her speciallæger vil fylde huller op i psykiatrien, rundt omkring i kommunerne, misbrugscentrene og alle mulige andre steder, hvor der mangler læger, siger Jørgen Skadborg.

Kan der ikke være et bedre fagligt miljø af at være i en klinik med flere læger ansat?

- Det er der jo ikke. I de her koncerner er der alle mulige lægevikarer, som typisk er der i korte perioder, og så kan man jo ikke nå at etablere et fagligt miljø.

- Der er masser af store lægeklinikker, der er traditionelt drevne. Jeg har kendskab til klinikker, hvor der er 7-8 læger i samme hus, men de har hver deres klinik. De har hver deres lille virksomhed. De har hver deres personale. Men de deler hus og faciliteter og fagligt miljø. Og de hjælper med hinandens patienter, når der er ferie, sygdom eller kurser.

- Så man kan sagtens have store klinikfællesskaber, men hver enkelt læge skal være personligt ansvarlig for sin egen del af klinikken. Det er det, der er helt unikt i Danmark. Det er det, som jeg kalder de gamle dyder.

Endelig er Danske Bank kommet videre. Vi nævner ikke længere hvidvask, gældsskandale og andre møgsager hver eneste gang, vi taler om Danmarks klart største finansielle virksomhed.

Sagerne er ikke glemt, men oprydningen fylder mindre hos Danske Banks topledelse i København: Så er det tid til at formulere nye tanker og sætte en retning for Danske Banks fremtid.

Det skete i sidste uge, da topchef Carsten Egeriis præsenterede en ny strategi, der rækker tre år frem. Strategien viser tiltrængt selvtillid i storbanken, og aktionærerne var da også tæt på at juble. På to dage steg Danske Bank-aktiens værdi med over otte procent, og det er et håndgribeligt bevis på, at strategiplanen er bestået.

Nu skal den så føres ud i livet. Her kan de danske privatkunder forvente mere kærlighed, hvilket også er nødvendigt efter flere års krisehåndtering, der har kostet fokus.

Kundetilfredsheden i Danske Bank er for ringe. Det indrømmede ledelsen tidligere på året, og det bliver ikke bedre, når man spørger danskerne om Danske Banks image.

I en Voxmeter-måling fra februar opnåede Danske Bank en solid bundplacering blandt pengeinstitutter i Danmark. Javist, Danske Bank kravlede op ad pointstigen, men haltede stadig langt efter banken med det næstdårligste image, Nordea.

- Vi kan se, at 40 procent af befolkningen over 18 år giver udtryk for, at de aldrig kunne finde på at blive kunde i Danske Bank. Det er en meget stor kundemasse, som dermed ligger uden for bankens rækkevidde, sagde Christian Stjer, direktør i konsulenthuset Voxmeter, til Finanswatch.

Det skal der laves om på. Danske Bank dropper nu alle drømme om at være en stor, international bank. Masser af forretninger i udlandet er solgt fra, og Danske Bank vil fokusere på Norden - med Danmark i centrum.

- Vi servicerer en fjerdedel af privatkunderne på vores hjemmemarked, og vi vil arbejde hårdt på fortsat at gøre os fortjent til deres tillid og styrke vores position som den største bank i Danmark, sagde Carsten Egeriis.

Men spørgsmålet er, om Danske Bank formår at indfri sine egne ambitioner. Det er nemlig ikke kun privatkunderne, der skal forkæles med den nye strategi. Danske Banks ejere, de hårdt prøvede aktionærer, har ikke modtaget udbytte, siden størrelsen på hvidvaskbøderne stod klart, men det ændres der på nu.

Banken forventer at betale mindst 50 milliarder kroner i udbytte til ejerne over de næste tre år. Det er godt nyt for aktionærerne, der omfatter alt fra småsparere til store pensionskasser, men det er også mange penge, der bliver trukket ud af Danske Banks pengetank.

For at tjene penge nok, skal der findes besparelser, og det kommer til at koste job, erkender ledelsen. Og det er naivt at tro, at det ikke vil ramme betjeningen af privatkunder, der er meget mandskabstungt.

Det skuffer bankeksperten Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og følger Danske Bank tæt.

- Jeg havde håbet, at banken i højere grad havde givet udtryk for, at den nu ville gå all in på kunderne. Det giver jo ikke en forbedret kundetilfredshed at love 50 milliarder kroner i udbyttebetaling. Jeg savner lidt mere kundefokus, sagde Lars Krull i sidste uge til Finans.dk.

Et forsigtigt bud: De mest attraktive kunder med boliglån, billån, pensionsprodukter og opsparing, som Danske Bank tjener masser af penge på, vil få en sublim personlig rådgivning i Danske Bank. Alle andre må nøjes med netbank og selvbetjeningsløsninger.

Bolig: I sidste uge viste tal fra Boligsiden, at boligpriserne var steget i det meste af landet i maj, og i dag kan vi så konkludere, at det blandt andet skyldes en større interesse for at købe en bolig.

Helt nye tal fra Boligsiden.dk viser nemlig, at handelsaktiviteten er steget kraftigt i maj 2023.

I alt blev der solgt 7.360 ejerboliger i maj, og det er 1.315 eller 22 procent flere end i april, hvor der til sammenligning kun blev underskrevet 6.045 købsaftaler.

Ifølge Nordea Kredit er maj en populær måned at handle bolig, og derfor er det helt normalt, at boligsalget stiger netop nu. Men selv om vi sæsonkorrigerer tallene, ændrer det ikke på konklusionen. Det er tydeligt, at køberne er hastigt på vej tilbage på boligmarkedet, lyder det fra chefanalytiker og boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann.

- De seneste måneder har budt på flere positive nyheder om boligmarkedet, og i dag kan vi føje endnu en god nyhed til den efterhånden lange liste. Det er tydeligt, at foråret har fået mange potentielle købere til at realisere deres drøm, og skrive under på en købsaftale, siger hun og fortsætter:

- Selv om de seneste måneder har budt på en lind strøm af positive tal på boligmarkedet, er vi stadig overraskede over, hvor flot boligmarkedet har klaret den kraftige stigning i renten. Betalingen på et fastforrentet lån er steget med ca. 35 procent, siden renten var lavest, og det burde få mange købere til at trække følehornene til sig, siger Lise Nytoft Bergmann.

Ifølge boligøkonomen skyldes de flotte salgstal formentlig, at de dårlige nyheder på rentemarkedet er blevet opvejet af et særdeles stærkt jobmarked og flotte resultaterne fra forårets overenskomstforhandlinger, der lægger op til flotte lønstigninger i de kommende år. Samtidigt er inflationen igen på vej ned, og det giver boligkøberne et ekstra element af tryghed, siger hun.

Tallene taller deres utvetydige klare sprog, når vi sammenligner den geografiske købsaktivitet med de månedlige salg i perioden 2011 til 2023, som boligsidens tal dækker. Her er det den sydlige del af Danmark, der oplever den største interesse fra køberne.

I Region Hovedstaden og I Region Midtjylland er der ”kun” blevet solgt henholdsvis 14 procent og 13 procent flere huse end gennemsnittet, mens der i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland er blevet solgt henholdsvis 29, 35 og 21 procent flere huse end gennemsnittet.

Underopdeler man Region Sjælland i de to landsdele ’Østsjælland’ og ’Vest- og Sydsjælland’ er det dog tydeligt at se, at interessen blandt huskøberne er større, jo længere væk man kommer fra hovedstaden. I Vest- og Sydsjælland blev der i maj således solgt 35 procent flere huse end en såkaldt gennemsnitlig måned, mens der i landsdelen Østsjælland ”kun” blev solgt 15 procent flere huse end normalt.

- Boligmarkedet har i øjeblikket mest fart på i de sydlige dele af landet. I både Region Syddanmark og i Vest- og Sydsjælland sælges der langt flere huse end normalt, hvis man opgør normalen som det månedlige gennemsnit siden 2011. I Hovedstaden og i Østjylland er boligmarkedet bremset op, men det er bestemt ikke gået i stå, siger Lise Nytoft Bergmann, der påpeger en særlig årsag til, at det især er hovedstadsområdet og Aarhusområdet, der sakker bagud i forhold til resten af landet.

- Den stigende rente har størst betydning i de dyre områder, hvor boliger ofte koster både fire og fem millioner kroner. Derfor er det naturligt, at både hovedstaden og Aarhusområdet oplever en kraftigere opbremsning i boligsalget end de øvrige dele af landet. Overordnet set har boligmarkedet det dog godt, og det er glædelig nyhed for boligejerne.

Der var en af årets hidtil varmeste aftener i landets hovedstad. En af de aftener, hvor vinduerne er åbnet på vid gab for at lokke den mindste friske brise ind i de varme stuer.

Men hos én lejlighed var vinduerne sandsynligvis lukkede: Vinduerne i den toværelseslejlighed, som Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, har adgang til som næstformand i Folketinget.

Her havde mødedeltagerne nemlig ikke brug for, at der var nogle, der kunne lytte med.

For her var formændene for de fire magtfulde kaffeklubber i Socialdemokratiet ifølge Avisens Danmarks oplysninger mandag aften samlet til "hulemøde":

Finansminister Nicolai Wammen, som leder "Frokostklubben", erhvervsminister Morten Bødskov, som leder "Morgenmadsklubben", Peter Hummelgaard, som leder "Netværket" og miljøminister Magnus Heunicke, som står i spidsen for "Kaffeklubben".

På neutral grund hos partiets gruppeformand skulle de seneste ugers både interne og eksterne intriger om magten i partiet diskuteres, og der skulle lægges en fælles plan for den kommende tid: De næste fire uger, indtil det vides, om partiformand Mette Frederiksen er fortid i både Statsministeriet og Socialdemokratiet.

De socialdemokratiske kaffeklubber går langt tilbage i partiets historie. Tidligere har kaffeklubberne inddelt sig efter politiske overbevisninger. Men i dag har de mere karakter af magtgrupperinger, som bruges, når der skal fordeles ministerposter, ordførerskaber og andre politiske ben i de socialdemokratiske folketingsgruppe.

I øjeblikket er "Morgenmadsklubben" den største kaffeklub med 18 medlemmer, mens "Frokostklubben" har 12 medlemmer, "Netværket" består af 10 medlemmer, og "Kaffeklubben" har ni medlemmer.

Mandagens "hulemøde" hos Leif Lahn Jensen blev fulgt op på tirsdagens gruppeseminar, hvor hele den socialdemokratiske folketingsgruppe - inklusive Mette Frederiksen - var samlet i konferencelokalerne hos ingeniørforeningen IDA på Kalvebod Brygge ud til Københavns havn.

Sidst på eftermiddagen rejste de fire formænd for kaffeklubberne sig op for - en efter en - tydeligt at opfordre de resterende medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe til at droppe alle de offentlige personangreb, stoppe lækagerne til medierne fra partiets gruppemøder og om ikke at bidrage til spekulationerne om, hvad der eventuelt kommer til at ske, hvis Mette Frederiksen forlader dansk politik og Socialdemokratiet inden for den nærmeste fremtid til fordel for et job som generalsekretær i Nato.

I de seneste uger har det nemlig vrimlet med historier i medierne om, hvordan magtkampen i Socialdemokratiet er sprunget ud i fuldt flor. Altså sammen fordi rygterne om Mette Frederiksens mulige jobskifte er taget til - og fordi der ikke er en tydelig og koordineret arvefølge i partiet.

I bund og grund handler magtkampen i Socialdemokratiet anno 2023 ikke om, hvem der skal være partiets næste formand. Der virker til at være enighed om, at det bliver finansminister Nicolai Wammen, der skal træde et skridt op. Derimod handler magtkampen om, hvem der skal efterfølge Wammen i Finansministeriet: Justitsminister Peter Hummelgaard eller erhvervsminister Morten Bødskov.

Hummelgaard og hans støtter mener, at det er nødvendigt, at han indtager Finansministeriet for blandt andet at bevare balancen i partiet. Peter Hummelgaard vurderes til at være mere orienteret mod venstrefløjen, mens Morten Bødskov altid har hørt til partiets højrefløj. Morten Bødskovs lejr fremhæver omvendt, at Bødskov var en del af Mette Frederiksens forhandlingsdelegation på Marienborg, og at han derfor er berettiget til at rykke helt ind i regeringsledelsen, hvis muligheden byder sig.

Mandagens hulemøde gav ingen afklaring på, hvem der skal være finansminister, hvis Mette Frederiksen skal til Nato. Det handlede udelukkende om at inddæmme den interne konflikt i nogle uger, for alle våbenhviler er skrøbelige. Foreløbigt er der sat en dato på denne: Nato-topmødet i Vilnius 11. og 12. juli. Derefter ved ingen, hvad der sker i dansk politik.

Så kom gråden tilbage i retslokalet, dysterheden, voldsomheden, tungsindigheden. Det var tidligere kærester og forskellige bekendtskaber, der på femte retsdag, tirsdag, vidnede i Mia-sagen - efter at stringente fagvidner havde indtaget vidneskranken dagen før.

Her er der på ny grund til i denne løbende retsreportage at udstede en advarsel, for nu følger nogle meget modbydelige oplysninger - fordi detaljeringsgraden er helt essentiel for lige netop denne sag og dens domfældelse om et par uger, ikke mindst i relation til dagens vidneudsagn:

Disse vidner fik minder genoplivet og henvendte sig til politiet, da en mand fra Flauenskjold i Vendsyssel blev tiltalt.

Han havde, mener anklagemyndigheden, kørt af sted fra Aalborgs natteliv en tidlig lørdag morgen 6. februar 2022 med den  22-årige stærkt berusede sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn, voldtaget hende, dræbt hende og parteret hende i absurd mange dele, nedsænket dem i ætsende, kemiske væsker og skaffet sig af med dem i Dronninglund Storskov, hvorfra de blev indsamlet i så defekt stand, at de ikke rummer spor af noget, der i sig selv knytter tiltalte til  voldtægt og drab.

Tre af disse vidner var tidligere kærester med tiltalte - den ene var kun 14, og han var 25, men løj sig til at være nærmest jævnaldrende - og havde  fællestræk i deres beretning: Han havde behov for tre ting her i livet: Kontrol, kontrol, kontrol.

- I starten var han svigermors drøm, pæn og ordentligt, god stilling i forsvaret, sergent. Det betød rigtig meget for ham, han var stolt af at tage uniformen på og vise sig frem, fortalte en af ekskæresterne.

Hun kunne også føje noget andet til billedet af svigermordrømmen:

- Han blev ret hurtigt meget kontrollerende, han holdt øje med, hvem jeg talte med, og hvor jeg befandt mig Når jeg kørte i hans bil, skulle gps’en være tændt, og jeg blev foreholdt, hvor jeg var.

Forholdet mellem dem fik en ublid afslutning og udløste en dom på to måneders fængsel til manden. Ifølge tidligere dom og det aktuelle vidneudsagn indledte han en årelang forfølgelse af hende, da hun slog op med ham. Det kulminerede, da han skar bremserørene over i familiens bil, hvilket bragte ekskærestens mor i potentiel livsfare.

Næsten enslydende supplerede en anden eks-kæreste, der græd meget undervejs i sit vidneudsagn:

- Han var imødekommende, flink, nede på jorden. Lige så stille kommer det frem: Han blev mere kontrollerende.

Denne kæreste oplevede ham også seksuelt grænseoverskridende:

- Engang bandt han mig til radiatoren med håndjern. Jeg var nøgen; vi havde haft samleje lige forinden, fortalte hun og tilføjede at, hun havde sagt tydeligt fra, men at han smilede, lo, tog billeder.

- Han kunne godt lide at have kontrollen, sagde hun om episoden.

En tredje kæreste var kun 14 år, da hun fandt sammen med ham. Han fortalte, han var 16, men så blev det til 19, og efter nogen tid fandt hun ud af, at han var 11 år ældre end hende.

Hun havde den samme historie om ham: Høflig, flink, sjov og sød i begyndelsen. Men så blev han kontrollerende.

- Han installerede en app på min telefon, så han kunne følge med i, hvor jeg var henne.

Den unge piges påklædning påtalte han også. Hun skulle gå ordentlig klædt, ikke for udfordrende. Også hendes måde at spise på, tog han bestemmelse over.

- Jeg skulle spise det op, jeg havde øset op på tallerkenen, huskede hun i vidneskranken om tiden med den tiltalte mand.

Andre vidner leverede også udsagn, der ikke ligefrem var smigrende for manden.

Bl. a. fortalte en nu 34-årig kvinde om tiden i teenageårene, hvor hun gik på samme judohold som den tiltalte. Hun fortalte, hvordan han dengang gik enormt meget op i stranguleringsteknik og flittigt deltog i lege, hvor det gik ud på at tage kvælertag på andre, indtil besvimelse indtrådte.

En tidligere elektrikerkollega fortalte, hvordan tiltalte ved nogle lejligheder har fremvist halshugningsvideoer, aflivningsvideoer og voldtægtsvideoer.

- Jeg fik kvalme af det, han virkede som om, han kunne lide det. Han syntes, det var fedt at se, fortalte den tidligere kollega.

Dagens vidneudsagn var særprægede. Sædvanligvis skal vidner kunne relateres til den specifikke sag, de vidner i. Ifølge anklageren Mette Bendix er disse vidners erfaringer med den tiltalte væsentlige for at forstå et bestialsk adfærdsmønster, der endte med at koste Mia Skadhauge Stevn livet.

Forsvarer Mette Grith Stage protesterede flere gange undervejs.

- De bidrager kun til et karaktermord på min klient, det har intet med sagen at gøre, sagde hun.

Onsdag bliver en noget anderledes retsdag. Ingen skal afhøres. Her fremlægges al dokumentation i sagen.  Om det sætter gang i følelser og tårekanaler på tilhørerpladserne er spørgsmålet. For det er en sag med en sjælden høj grad af bestialsk fremfærd, der her er tale om. Uanset den endelig doms udfald.