Afhængigt af hvor i landet du bor, er der stor forskel på, om du som diabetespatient kan få tildelt et vigtigt redskab til at holde blodsukkeret stabilt. Det viser nye tal fra Behandlingsrådet.

I Region Sjælland har 74 procent af voksne med type 1-diabetes fået bevilget en såkaldt sensorbaseret glukosemåler. I Region Nordjylland er det kun 54 procent.

Behandlingsrådet har i foråret anbefalet, at alle voksne med type 1-diabetes får en sensorbaseret glukosemåler.

Udstyret forbedrer patienternes livskvalitet, forebygger følgesygdomme og akutte komplikationer samt sparer samfundet penge på lang sigt.

Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, siger, at de regionale forskelle "på ingen måde er rimeligt".

- Opgørelsen her sætter en tyk streg under, at mennesker med diabetes er taget som gidsel i et postnummerlotteri. Det gælder både i regionerne og kommunerne.

Som Avisen Danmark tidligere har afdækket, er der også stor forskel på bevillingen af sensorbaserede glukosemålere i kommunerne. Udstyret kan nemlig både bevilges i regionen og kommunen. Dermed kan patienter også risikere at blive kastebolde mellem de to myndigheder.

Ifølge Behandlingsrådet koster hver glukosemåler godt 9000 kroner mere for regionerne her og nu. Men på den lange bane tjener det sig i høj grad ind, da regionerne sparer 35.364 kroner i livstidsomkostninger for hver patient. Behandlingsrådet er sat i verden af regionerne netop for at rådgive om teknologi og indsatser, der "giver mere sundhed for pengene"

Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, understreger, at teknologien er "en kæmpegevinst" for både patienten og samfundet.

- Det er en gevinst nu og her for de mange mennesker med diabetes, fordi de opnår en bedre livskvalitet og udvikler færre følgesygdomme. Samtidig har Behandlingsrådet nu dokumenteret, at sensorteknologien også er en samfundsøkonomisk gevinst på grund af den bedre regulering af blodsukkeret.

Regionerne forhandler lige nu med staten om næste års økonomi. I den forbindelse har Diabetesforeningen sendt et brev til finansministeren med en opfordring om at sikre pengene til de ekstra glukosemålere samt til stigende udgifter til diabetesmedicin.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner på de regionale forskelle. I en pressemeddelelse har Danske Regioner tilkendegivet, at de bakker op om Behandlingsrådets anbefaling og vil tage det med i økonomiforhandlingerne.

- Det er vigtigt for at skabe større lighed i sundhed på tværs af landet, lød det fra formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Som Avisen Danmark skrev tirsdag, er regionernes budgetter ifølge Kühnau "blodrøde" i år.

Biler: Efter et 2023 med et boom i antallet af solgte elbiler, så trækker der mørke skyer ind over markedet for elbiler. Der er nemlig så markante afgiftsstigninger på vej, at en lang række af de mest populære elbiler i Danmark vil ende med at blive decideret usælgelige.

Bilisternes interesseorganisation FDM har set nærmere på aftalen om grønne bilafgifter fra december 2020, og den aftale vil forårsage store prisstigninger, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

- Hvis priserne stiger så meget på elbiler, som vores beregninger viser, så risikerer vi, at bilisterne igen begynder at kigge sig om efter en benzinbil, fordi så kan det bedre svare sig, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru.

FDM har haft den store lommeregner fremme, og ifølge deres beregninger vil en Tesla Model Y i den såkaldte Long Range-variant, som i dag koster 440.990 kroner, I 2027 koste 537.282 kroner - en stigning på 22 pct.

Det samme er tilfældet for en af de største konkurrenter til Teslas Model Y på det danske marked, nemlig Volkswagens ID.4. Den har i dag en listepris på 414.995 kroner. Om fire år vil listeprisen lyde på 489.992 kroner, ifølge FDMs  beregninger

- En ID.4 eller en Tesla Model Y til henholdsvis 490.000 kroner og 537.000 kroner i 2027 er de facto usælgelige. Jeg tvivler stærkt på, om nogen vil købe dem til de priser, siger han og fortsætter:

- Man behøver ikke en ph.d for at kunne forudse, at det her vil bremse salget af elbiler og den grønne omstilling på bilmarkedet markant.

Når vi ser nærmere på, hvordan afgifterne vil ramme de forskellige bilmodeller, er det tydeligt, at jo større en elbil, desto større vil afgiften blive. Med andre ord er det de mest populære elbiler i Danmark, der bliver ramt. Det vil især få betydning for børnefamilierne, der gerne vil have en bil, der kan rumme hele familien.

- Du kan meget nemt risikere, at familierne bare køber en fossilbil, som deres primære bil. Og så kan det være, at de køber en af de mindre og billigere elbiler som bil nummer to. Men det er jo ikke en løsning i forhold til den grønne omstilling, lyder det fra Ilyas Dogru.

Han opfordrer derfor til, at der bliver taget et nyt kig på den grønne bilaftale fra 2020. Dengang forudsatte politikerne nemlig, at priserne på elbiler ville blive så lave, at ekstra afgifter ikke ville gå ud over salget.

- Ingen kunne forudse den forsyningskrise, vi havnede i, krigen i Ukraine og den efterfølgende inflation, som har gjort alting dyrere. De her ting har bidraget til at holde priserne på elbiler oppe, siger han og understreger, at der ikke er udsigt til, at producenterne vil sænke priserne på elbiler så markant, at det vil kunne modsvare afgiftsstigningerne.

- Alle producenter, bortset fra Tesla, tjener så dårligt på deres salg af elbiler, at de ikke kan sætte priserne mere ned.

Den pointe er direktøren for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, tilsyneladende enig i. På Linkedin skriver han følgende:

- Lige nu går elbilsalget godt, og det bliver endnu bedre, når producenterne snart kommer med flere billige modeller til omkring de 200.000 kr. med fornuftige tekniske egenskaber. Men fra 2026 stiger afgiften på elbiler markant, da forudsætningerne for afgiftsændringerne i 2020 ikke længere holder. En opfordring til politikerne om at se på afgifterne - gerne i god tid inden vi når 2026, skriver han.

Vi ved allerede fra vores naboer i Sverige, Tyskland og Norge, at afgiftsstigninger på elbiler vil påvirke salget af elbiler. Den 1. januar fjernede de tre lande tilskuddene til elbiler helt eller delvist, og det gik målbart ud over salget.

- Vi er i branchen bekymrede for, at stigningerne i afgifterne om allerede to år vil bremse den grønne omstilling af bilparken, fastslog Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen, for nylig over for Finans.

Ifølge DI Bilbranchen dykkede salget af elbiler i Sverige 19 procent alene i januar sammenlignet med samme tid i 2022. I Tyskland dykkede januar-salget 13 procent, mens elbilsalget i samme periode dykkede 81 pct. i Norge.

Det samme vil ske i Danmark, vurderer Ilyas Dogru.

- Inden Tesla satte deres priser ned i januar i år, blev der solgt godt med elbiler. Men vi var langt fra det niveau, som vi ser lige nu, så prisen skal forblive lav, hvis salget skal fortsætte, siger han.

Hvis ikke regeringen griber ind, og bremser de kommende års afgiftsstigninger, forudser Ilyas Dogru fra FDM, at det kan skabe et kaotisk marked, hvor alle dem, der ved, at de gerne vil skifte til en elbil, vil begynde at hamstre elbiler

- Det kan blive svært for markedet at følge med i den her udvikling, hvis ekstraordinært mange pludselig skal have en elbil, for hvis alle bestiller samtidig, kan det skabe en prop i systemet, siger han og uddyber:

- Det vil især blive et problem for dem, der først beslutter sig i 2025, for så gælder det om at få købt bilen, inden afgifterne rammer.

Ifølge Ilyas Dogru ved FDM, at mange bilejere meget gerne vil vente på, at den helt rigtige bil dukker op. Den, som både har det rigtige mærke og de rigtige køreegenskaber.

-  Det er ikke sikkert, de har tid til det nu, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru.

Derfor har Ilyas Dogru også et meget klart råd til alle de danskere, der overvejer at blive elbilejer engang i fremtiden.

- Mit råd er, at hvis ikke du har travlt, så se markedet an frem mod 2025. Men vil du have en elbil, så skal du tage en beslutning i år eller i begyndelsen af næste år, for der vil mange danskere begynde at trykke på købsknappen.

Hvis ikke finansminister Nicolai Wammen (S) i disse dage var optaget af at lande nogle økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, så ville han nok sidde og tælle pengesedlerne.

For tirsdag kom det nemlig frem, at statskassen kommer til at bugne af penge i de kommende år. Det finanspolitiske råderum - altså de midler, som politikerne kan disponere over, hvis de ikke gennemfører yderligere reformer - opgjort til 64 milliarder kroner frem mod 2030. Det er en opjustering på hele 16 milliarder kroner sammenlignet med tal fra august sidste år.

Men hvad kommer den voldsomme opjustering til at betyde for SVM-regeringen og oppositionspartierne på Christiansborg? Her er mit svar på tre centrale spørgsmål efter den positive nyhed fra finansministeren:

Når et kommende forsvarsudspil lander, har regeringen på bedding at udvide værnepligten og sende flere unge i trøjen. Det var meldingen fra Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup onsdag.

Uanset om de politiske takter om flere menige skal ske ved tvungen eller valgfri værnepligt, vil frivillige kræfter næppe opfylde det styrkemål, man politisk sigter efter. Sådan lyder det fra to eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

Slet ikke, hvis målet er, at de værnepligtige skal uddanne sig videre til at blive professionelle soldater, der kan udsendes. I dag er det godt hver fjerde af de værnepligtige, som vælger at fortsætte deres karriere i militæret.

- Rekrutteringen og fastholdelsesudfordringerne er så store, at man skal skrue på virkelig mange knapper, og øget værnepligt både i længde og antal, er ikke nok til at løse Forsvarets udfordringer i forhold til bemanding, siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er det vigtigste at sørge for at gøre det mere attraktivt at komme ind i Forsvaret ved at forbedre løn- og arbejdsvilkår.

Dansk Folkeparti (DF) har peget på en femdobling af det nuværende antal værnepligtige. Det skal ske ved at forlænge værnepligtsperioden med op til 12 måneder. Ligesom DF og en række andre partier mener, der skal indføres værnepligt for kvinder.

Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i dansk sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet, peger på, at det kræver en helt anden infrastruktur og organisering at indkalde så mange nye soldater.

- Hvis vi går med, at antallet af værnepligtige skal femdobles, så kræver det også en femdobling af befalingsmænd, løjtnanter og kaptajner. Vi kan ikke bare uddanne flere uden ledere og trænere. Og det er jeg simpelthen ikke sikker på, at man kan klare, siger han.

Vi skal desuden helt tilbage til Den Kolde Krig - mindst - for at kunne forholde os til et antal af værnepligtige i den størrelsesorden, forklarer Kristian Søby Kristian.

- Man skal huske, at det i mange år er foregået frivilligt og helt uproblematisk, hvor de unge ligefrem har stået på ventelister. Men hvis man skal have rigtig mange flere værnepligtige, og/eller de skal være inde i længere tid, så vil man risikere at skulle tvinge nogen og måske møde en uvant modstand, siger han.

Den aktuelle krig i Europa kan dog gøre det meningsfyldt for flere at melde sig som værnepligtig frivilligt, lyder det fra begge eksperter.

- Da vi gik ind i Irak og Afghanistan, opstod der en militæraktivisme, der øgede interessen for at komme i Forsvaret. Men vi så efterfølgende også den modsatte effekt, da mange fik en vished om, at når man er soldat, kan man rent faktisk også blive skudt, siger Rasmus Brun Pedersen.

Historisk set er det meget konjunkturbestemt, hvorvidt de unge flokkes om at melde sig som værnepligtig, forklarer lektoren.

- Man kigger oftest mod Forsvaret, når det går dårligt med økonomien. Så når der, som nu, er masser af job at få, skal man overveje at forbedre løn, arbejdsvilkår og faciliteter for at gøre det attraktivt for de unge at melde sig af sig selv, siger Rasmus Brun Pedersen.

Og hvis kvinder, som flere partier mener, skal være en del af puljen, skal man ikke være blind for, at der følger andre vilkår med.

- Kvinder kan sagtens udfylde rollen som værnepligtig, men både i forhold til hvervning og dét at kunne sendes i kamp vil der være nogle forhold, der nok kræver justeringer, siger Rasmus Brun Pedersen.

Regeringens forsvarsudspil ventes at blive præsenteret denne uge. Dernæst skal oplægget indgå i forhandlingerne mellem de andre partier i Folketinget.

Grundloven fastslår kun, at der skal være værnepligt. Det vil sige, at Folketinget til enhver tid kan beslutte sig for at ændre på kravene og eksempelvis indkalde alle egnede til tjeneste.