Bolig: De faldende boligpriser har barberet et historisk højt milliardbeløb af danskernes friværdier, og meget tyder på, at nedturen ikke er slut endnu.

Ifølge en ny analyse fra Realkredit Danmark har boligejerne på seks måneder mistet 344 millioner kroner af deres friværdi i boligen.

For den gennemsnitlige boligejer af et parcelhus betyder det, at boligen har mistet 14 procent af friværdien, hvilket svarer til ca. 200.000 kroner. Og det er et historisk højt beløb.

- Vi skal tilbage til slutningen af 00’erne for at finde en periode med et prisfald af den nuværende størrelse. Og inden da skal vi tilbage til kartoffelkuren fra 1986 til 1993. Det er bestemt ikke hverdag, at boligpriserne falder med mere end 10 pct. på landsplan, siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

Ifølge Realkredit Danmarks nye analyse, så er der store geografiske forskelle på hvor stort et beløb, der er skåret af boligejernes friværdi.

- Det skyldes både, at priserne ikke er faldet lige meget i alle landsdele, men også at et fald på eksempelvis 10 procent betyder, at der skæres et større sum penge af friværdien i de dyre områder end de billige områder, siger Lise Nytoft Bergmann.

Det er i landsdelen København By og Københavns Omegn, at friværdien er skrumpet mest. For et gennemsnitligt hus er friværdien reduceret med henholdsvis 920.000 og 760.000 kroner siden priserne var højest under den seneste optur på boligmarkedet. Boligejerne i både Østsjælland og på Nordsjælland har dog også fået skåret en betragteligt bid af deres friværdi.

Det er i Vestjylland og Sydjylland, at friværdien er skrumpet mindst. Her er boligejernes friværdi ”kun” reduceret med henholdsvis 110.000 og 120.000 kroner siden toppen.

Når boligejernes friværdi falder så markant, så kan det blive væsentligt sværere at låne penge til et nyt tag eller til den ombygning, som du lige stod og drømte om.

- Når friværdien skrumper, bliver det sværere eller dyrere at optage et tillægslån. Realkreditinstitutterne må kun give lån op til 80 procent af en boligs værdi, og derfor kan boligprisfaldet betyde, at der ikke længere er plads til et tillægslån indenfor 80 procents-grænsen, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Andre boligejere vil opleve, at det er blevet dyrere at optage et tillægslån. Det skyldes, at realkreditinstitutterne har skruet deres bidragssystem sådan sammen, at boligejerne betaler en højere bidragssats, jo højere belåningsgrad de har.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark, så kan de faldende friværdier også ramme boligejernes købelyst.

- En faldende friværdi kan også betyde, at man som boligejer føler sig lidt fattigere, og dermed også bliver mindre villig til at bruge en lige så stor andel af sin løbende indkomst som tidligere, siger han.

Faldet i friværdien skal dog ses i lyset af et udgangspunkt, som var meget højt, siger Christian Hilligsøe Heinig.

- Man skal huske på, at selv om faldet i friværdien har været særdeles kraftigt i andet halvår af 2022, så er friværdierne stadig meget høje i en historisk kontekst, og mange boligejere har derfor stadig en god polstring og muligheder for at låne i deres friværdi til eksempelvis nyt tag eller eksempelvis energiforbedringer af boligen.

Selvom renterne på et boliglån også er steget markant, så kan der stadig være store gevinster at hente, hvis du gerne vil lægge dit lån om. I de fleste tilfælde vil den faldende friværdi ikke blive et problem, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Den faldende friværdi betyder ikke noget for boligejere, der ønsker at lave en såkaldt 1-til-1-konvertering, hvor det nuværende lån blot omlægges til en anden rente eller låntype. I de tilfælde ændres boligejeren risikoprofil ikke væsentligt, og derfor udarbejder vi hverken ny vurdering af ejendommen eller en ny vurdering af boligejerens privatøkonomi, siger hun.

I stedet kan den faldende friværdi spænde ben for de boligejere, der vil forlænge deres afdragsfrihed, for så påtager boligejeren sig en større risiko.

- I de tilfælde skal realkreditinstitutterne foretage en ny vurdering af både ejendommen og boligejeren økonomi, før lånet må bevilliges, konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

Hvis du som boligejer overvejer at sælge din bolig, så får den faldende friværdi heller ikke den store betydning for flertallet af sælgerne.

- Når friværdien falder, vil boligejere ikke få lige så mange penge i hånden ved et eventuelt salg. Det betyder ofte ikke det helt store, hvis familien kigger efter bolig i samme område, da tabet på den oprindelige bolig opvejes af en gevinst på den nye bolig, siger hun og påpeger, at det ikke er alle, der kan slippe fra et salg af en bolig uden at tabe penge på det.

- I de tilfælde hvor boligejeren forlader boligmarkedet, eksempelvis for at flytte i seniorbolig eller i lejebolig, er den faldende friværdi ærgerlig. Det betyder, at boligejeren får en mindre gevinst med fra boligsalget, og at han eller hun derfor vil have færre penge til forbrug i de kommende år.

Ni smittede er blevet til 28.

Det er status i sagen om antibiotikapræparatet Dicillin, der var kontamineret med multiresistente bakterier. Statens Serums Institut bekræfter, at der nu er 28 smittetilfælde blandt danskere, der har indtaget Dicillin.

Der er tale om Dicillin produceret af Sandoz, og de multiresistente bakterier er fundet i seks sendinger fra sommeren 2022 samt en enkelt sending fra september.

Erik Pedersen, som er tidligere udviklingsingeniør i medicinalindustrien, er én af dem, som har fået Dicillin fra netop denne sending. Han lider af en kronisk tarmsygdom og kan fortsat fortælle om sin bekymring om at være smittet med multiresistente bakterier.

- Det er ikke sikkert, der sker noget, medmindre man får en infektion, men det kan blive alvorligt, hvis man er smittet.

Det var lægerne på mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), der opdagede sammenhængen mellem antibiotikapræparatet og smitten.

- Det var godt, vi opdagede, at der var et kvalitetsbrist i en medicinalproduktion. Dels kunne vi stoppe smittespredningen, og dels kunne producenterne tage hånd om den brist, der har været, fortæller Anette Holm, der er cheflæge på Klinisk Mikrobiologisk afdeling på OUH.

Sandoz har fundet frem til, at kontamineringen stammer fra de børster, man bruger til at rengøre pillerne. Det viser sig, at børsterne ikke har været ordenligt rengjort inden brug. Det har fået Sandoz til at tilbagekalde al Dicillin og teste, om flere pakker er kontamineret.

Erik Pedersen synes, at en tilbagekaldelse og en test er den rigtige beslutning.

- Hvis forureningen er fra børsterne, så undrer det mig, at børsterne har været rene fra juli til september og så forurenet med samme bakterie fra september. Der er noget, som ikke hænger sammen, siger han.

Erik Pedersen har spurgt sin læge, om han kan blive testet for, om han er én af de smittede. Det er dog ikke lykkedes ham at få en test endnu.

- Det er kun dem, som er blevet indlagt, der er blevet testet, så vidt jeg forstår. Jeg nævnte det for min læge, da jeg fandt ud af det. Han sagde, at der ikke var mulighed for at blive testet. Det kunne være rart at få noget sikkerhed om, hvorvidt man er smittet.

Ifølge Anette Holm, der var med til at finde bakterien i første omgang, er der fortsat ikke noget at bekymre sig om, hvis man har taget Dicillin fra Sandoz.

- Jeg vil ikke negligere, at der er nogle, som er bekymret. Jeg vil råde til, at man forsøger at lægge bekymringen væk. Det er ikke altid, at et testsvar kan gøre folk mindre bekymret. Den negative test, man får, er ikke 100 procent sikker, og hvis du får et positivt svar, har vi som sundhedsvæsen ikke en kur, der kan fjerne bakterien fra tarmen.

Selvom der ikke findes en kur, mener hun ikke, at man bør være bekymret for sit helbred, hvis man er én af dem, som har taget Dicillin fra Sandoz. Det skyldes, at vi ofte bliver udsat for resistente bakterier.

- Vi indtager mange bakterier fra fødevarer, som vi er lykkeligt uvidende om - også resistente bakterier. Her er der noget, som vi er opmærksomme på, vi har indtaget. Jeg ville ikke være mere bekymret med de risici, vi har i forvejen for, at vi kan komme til at indtage noget, der er forurenet af en resistent bakterie. Ofte opdager vi det ikke, fordi vi kan udskille bakterien igen.

Erik Pedersen er ikke den eneste, som er bekymret for smitten efter at have indtaget Dicillin. På Facebook er der blevet oprettet en gruppe under navnet 'Dicillin patientgruppe - for tilbagekaldt medicin'.

Gruppen har 438 medlemmer, som deler deres bekymringer.

Medlemmerne har blandt andet søgt aktindsigt hos Lægemiddelstyrelsen vedrørende Dicillin-affæren. De er også gået sammen om at udforme flere skrivelser til producenten og sundhedsmyndighederne, hvor de blandt andet kritiserer, at der ikke bliver taget direkte kontakt til de patienter, som kan være smittet.

Erik Pedersen understeger, at han er frustreret over, at det ikke er muligt at få fat i nogle interessenter i sagen.

- Jeg føler mig afventende, for det er så tungt at danse med - man kan ikke trænge igennem til sundhedsmyndighederne og Sandoz. De kommer med nogle svar, som er enslydende. De siger, at man nødvendigvis ikke behøver at blive syg af Dicillin, men det er ikke særlig betryggende.

I et svar den tredje april til gruppens medlemmer fra Lægemiddelstyrelsen, skriver styrelsen blandt andet, at den valgte at kommunikere hurtigt og bredt gennem nyhedskanaler, apoteker samt sociale medier. Styrelsen vil dog tage bekymringen til overvejelse næste gang, den måtte stå i en lignende situation.

Lægemiddelstyrelsen skriver også, at den overvejer, om den skal rette henvendelse til de patienter, der kan være berørt af sagen via e-boks, men afventer, at der bliver sat et endeligt punktum.

Ifølge Anette Holm er lægemiddelproduktionen et højt reguleret marked, som har nogle skrappe krav og kontroller. Derfor ved hun også, at sundhedsmyndighederne gør, hvad de kan, for at afhjælpe folks bekymring.

- Man skal overveje, om den bedste måde at hjælpe på som sundhedsvæsen er at screene nogen for noget, hvor man ikke kan tilbyde en kur, hvis bakterien er i tarmen - eller om den bedste hjælp er gennem information.

De unge strømmer år efter år stadig i større grad til gymnasiet, og sidste år kostede de færre elever på erhvervsuddannelserne sektoren med de praktiske fag 800 medarbejdere.

Den nedadgående spiral har fået SF til at kalde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et åbent samråd om situationen. Partiet ønsker sig en akutpakke til de lidende erhvervsuddannelser.

Men ministeren, som tidligere har varslet store uddannelsespolitiske forandringer på området, havde ikke en akutpakke i ærmet til erhvervsskolerne, da han mødtes med Børne- og Undervisningsudvalget.

- Finansloven har taget nogle små skridt i den rigtige retning, men jeg anerkender, at det ikke er i nærheden af nok. Der skal investeres yderligere i erhvervsuddannelserne, men det skal gøres klogt, så vi finder løsninger, der rent faktisk virker, og ikke nødvendigvis blot hælder flere penge i det eksisterende system, siger Mattias Tesfaye.

Ifølge ministeren er erhvervsskolernes økonomiske udfordringer strukturelle og ikke akutte.

- De udfordringer, der er nu, er ikke anderledes, end de var for et halvt år siden, eller de vil være om et halvt år. Så jeg er meget optaget af at lave strukturelle ændringer, der strukturelt ændrer erhvervsskolernes økonomi, lød det.

Men hvad ministeren så vil gøre for at løse de strukturelle udfordringer, er uvist. Han mener ikke, at "det er lærerne i sig selv, der er interessante", når det kommer til at få flere faglærte.

- Hvis vi tiltrækker flere unge og voksne til erhvervsuddannelserne, bliver der igen behov for flere lærerkræfter, siger han.

I SF er partimedlemmet Karsten Hønge træt af manglende handling uagtet, om det gælder løsninger til akutte eller strukturelle udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet.

- Når ministeren udtaler sig, så lyder det jo rigtig godt. Men sagen er bare, at hverken skolerne, virksomheden eller de unge kan leve af ord alene. Man risikerer at sætte i gang i en dødsspiral for uddannelserne med fyringerne af 800 mennesker sidste år, siger han.

Hos Radikale Venstre har Lotte Rod "svært ved at forstå, at regeringen ikke tager de mange fyringer på erhvervsskolerne alvorligt".

- Folketinget har svigtet erhvervsuddannelserne gennem mange år. Jeg synes, at ministeren gør sig rigtig mange gode tanker om, hvordan vi laver bedre erhvervsuddannelser, og hvordan vi får flere til at vælge dem. Nu savner jeg bare, at det bliver fulgt op med handling, siger Lotte Rod til Avisen Danmark.

Mattias Tesfaye mener, at der har været "stor politisk opmærksomhed" omkring erhvervsuddannelserne i en del år.

- Så hvis der er et svigt, så tror jeg mere, at det handler om, at kvaliteten af de politiske idéer umiddelbart ikke har været god nok, siger ministeren.

- Det er måske også en af årsagerne til, at man valgte at nedsætte en reformkommission, og jeg ved jo, at det ikke varer så frygteligt længe, før de kommer med deres anbefalinger, siger han.

Alt andet lige har regeringen endnu ikke lagt sigt fast på konkrete tiltag på området endnu, lød det fra Tesfaye. Men ministeren kom igennem samrådet ind på mange områder, han ønsker at løfte. Uden at komme med konkrete tiltag til hvordan.

Det er blandt andet at lave flere indgange til erhvervsuddannelserne, en mere praktisk folkeskole, og at en økonomisk indsprøjtning vil give mest mening på de tekniske skoler, der har brug for udstyr, som lever op til den teknologiske udvikling.

Esbjerg: Sent tirsdag aften ankom omkring 250 amerikanske soldater til Esbjerg Airport, hvor de skal bo i en kæmpe teltlejr frem til deres afgang søndag den 9. juni. Det sker som led i Danmarks rolle i at yde Nato Host Nation Support.

Lige nu afventer soldaterne ankomsten af cirka 30 helikoptere og over 1000 stk. militært materiel og køretøjer, som fragtes til Esbjerg med det civile fragtskib "ARC Endurance".

Skibet anløber Esbjerg Havn i løbet af weekenden, angiveligt lørdag, og derfor er der endnu ikke den store aktivitet at spore blandt soldaterne, som mest af alt er i venteposition i den store teltlejr.

Anderledes travlt er der andre steder, for Syd- og Sønderjyllands Politi har nemlig i samarbejde med Forsvaret besluttet at etablere to midlertidige militære områder i Esbjerg i perioden april – juni måned. Det oplyste man torsdag i en pressemeddelelse.

Der er tale om et militært område på Esbjerg Havn og et i Esbjerg Airport.

De midlertidige militære områder og materiellet vil være bevogtet og sikret af Forsvaret, og der vil være tydelig skiltning på landjorden, ligesom områderne selvsagt vil være afspærret for uvedkommende.

For Esbjerg Havn gælder det, at det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er ISPS-sikkerhedsområde, og hvor der således ikke er offentlig adgang. I en del af perioden vil det midlertidige militære område – udover et område på land - også omfatte havneindløbet.

For Esbjerg Airport omfatter det militære område en del af lufthavnsområdet, hvor der i forvejen ikke er offentlig adgang.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ser frem til igen at byde Danmarks tætteste allierede velkommen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi endnu en gang kan vise vores værd i denne sammenhæng. Vi har nogle store styrker i relation til vores infrastruktur med både havn og lufthavn samt de militære anlæg i Varde og Oksbøl, og det er alt sammen noget, som Nato har set sig lun på, siger Jesper Frost Rasmussen og fortsætter:

- For hver gang de er her, får de forhåbentlig et endnu stærkere indtryk af, hvad vi kan tilbyde, og dermed bliver opgaverne fremover forhåbentlig også af endnu mere permanent karakter.

De amerikanske soldater er denne gang kommet fra flere forskellige lokationer, hvor nogle er kommet sejlende, mens andre er fløjet ind fra Tyskland og Baltikum.

Med sig har ARC Endurance som nævnt 30 kamphelikoptere, som alle både skal samles i Esbjerg Airport og testflyves fra selvsamme lokation, inden de skal videre gennem Europa som led i Operation Atlantic Resolve.

I det hele taget kommer den Esbjerg lufthavn også denne gang til at få en mere betydelig rolle i forbindelse med amerikanernes tilstedeværelse.

Under sidste besøg havde det amerikanske militær blandt andet egne kokke samt et mobilt køkken med, men det har de ikke denne gang. Det stiller andre og nye krav til lufthavnen, fortæller kommunikationskonsulent Liv Jessen fra Esbjerg Airport.

- Ikke alle soldater kan bare forlade området og tage ned i byen, som de har lyst til. Og da der vist ikke er nogle, som frivilligt har lyst til at spise feltrationer i over en måned, er vi ved at geare vores café til, at de kan bruge det som en form for base også, fortæller Liv Jessen.