Uddeler Anders Rasmussen viser straks hen til hylderne med varer ”Her fra egnen”, som der står på et skilt. Det første, man ser, er de mousserende vine fra naboen, Andersen Winery, der er blevet landskendt og serveres på Michelin-restauranter.

- Det er et godt tegn. Der er krise i Danmark, og de koster altså 249 kroner for en flaske. Jeg tæller lige ... 6, 7, 8 flasker har vi solgt i går på en almindelig mandag, siger en synligt tilfreds Anders Rasmussen, inden han viser os den lille delikatesseafdeling med smørrebrød og ”dagens ret”.

Vi er i Dagli’Brugsen i den lille by Vrinners ved indgangen til nationalparken Mols Bjerge, og det er Coop, der på avisens opfordring har foreslået et visit i Anders Rasmussens butik.

Det hele begyndte med et interview med Coop-topchef Kræn Østergård Nielsen, hvor han fortalte om dagligvarekoncernens historiske underskud i 2022. Om de store flagskibe, supermarkedskæderne Kvickly og Superbrugsen, der kæmper for at fastholde kunderne. Om Coops bud på en discountkæde, Coop 365discount, der har svært ved at finde sin plads i markedet.

Vi spurgte, om der er nogen steder i Coop, hvor det går godt.

- Ja, Dagli'Brugsen er en positiv overraskelse. Jeg tror, at det hænger sammen med den skyhøje kundetilfredshed. De står ikke med skinnende nyt inventar, men det er dem, der har de mest tilfredse kunder, svarede Kræn Østergård Nielsen.

Og her står vi så. Ikke i en af de 100 små brugser, der er lukket i de seneste 10 år - eller dem, som hænger i med det yderste af neglene. Nej, Dagli’Brugsen i Vrinners står knivskarpt, både økonomisk og i det moderne butikslokale ud til hovedgaden i Vrinners, hvor sommerhusfolket, cykelturisterne og de mange vandrere passerer på vej til nationalparken.

- Vi ligger lidt i et smørhul, og det handler jo om at udnytte det, smiler Anders Rasmussen, der er barnefødt i byen, startede som flaskedreng i brugsen og nu har været uddeler i 13 år.

Han er indbegrebet af Coop. Han siger ”vi” i stedet for ”jeg”. Nogle gange bruger han den gamle forkortelse, FDB, som en hilsen til den oprindelige andelstanke og de lokale, medlemsejede brugsforeninger.

- Dagli'Brugsen er i bund og grund Coops DNA. Det er os, der er nerven i det hele, også selvom man laver en ny Coop-kæde (den kommende sammenlægning af Superbrugsen og Kvickly, red.) og Coop 365discount, siger Anders Rasmussen.

Hans butik ejes af den lokale brugsforening, der blev stiftet i 1913. Han elsker samarbejdet med sin bestyrelse med de ”syv dedikerede ambassadører fra mit lokalområde”, som han siger.

Uroen i Coops hovedsæde i Albertslund, massefyringer og en formand, Lasse Bolander, der efter lang tids pres trækker sig efter næste valg, registrerer Anders Rasmussen, imens han passer sit job hver dag fra klokken syv.

Han har mest af alt brug for, at Coop leverer de rigtige varer til den rigtige pris uden at skabe for meget støj.

- Vi går her hver dag for at gøre det godt for vores kunder. Vi er ærekære omkring vores job. Hvis jeg kan mærke, at kunderne er utilfredse, så gør det ondt inden i mig. Hvis Coop ikke gør det rigtige, bliver vi ikke vrede. Vi bliver skuffede, siger Anders Rasmussen.

Selvom der er langt fra Mols til Albertslund, er han aktiv i Coops organisation, sidder med i Dagli'Brugsens kæderåd og er tæt på Coops topledelse.

- Vi kan være uenige sammen. Det er Coop. Jeg tror ikke, at man forstår det, hvis man ikke har været i det. Jeg er farvet af, at jeg har været i den verden i 30 år, siger Anders Rasmussen.

Brugsen i Vrinners fejrer 110-års fødselsdag i år, men det er ikke derfor, at den er en succes. Det skyldes vigtige beslutninger, der blev truffet i tide, for ellers kunne Vrinners-borgernes sidste butik have lidt samme skæbne som brugser og købmænd i mange andre småbyer.

Vendepunktet opstod i 2016, hvor uddeleren stillede det afgørende spørgsmål til sin bestyrelse:

- Vil vi udvikling, eller vil vi afvikling?

Forud var gået årtier, hvor brugsforeningen havde holdt igen med udgifterne for at få enderne til at nå sammen. Men den gik ikke længere. Butikken var slidt og dårligt indrettet. Fremtiden var usikker. Nordpå i hovedbyen Rønde blomstrede Meny-supermarkedet og flere discountbutikker, der stjal Anders Rasmussens kunder.

- Jeg har det bare sådan, at mine kunder ikke skal handle her af medlidenhed, men fordi de har lyst til at handle her. Det andet kan vi ikke overleve på, siger han.

Bestyrelsen var enig, og sammen med Coops konsulenter blev der udarbejdet analyser og prognoser. Scenarierne blev bevidst gjort pessimistiske, men viste alligevel en bæredygtig fremtid for brugsen.

Pengene blev skaffet gennem den lokale bank, så brugsforeningen kunne købe en naboejendom og flytte en vej. Butikken blev bygget om, og der blev investeret i et mere miljøvenligt anlæg til køl og frost. Investeringerne løb op i otte millioner kroner.

- Det viste sig ret hurtigt, at det var det rigtige tidspunkt at gøre det på. Vi var overraskede over, hvor stor en succes, det blev, siger Anders Rasmussen.

Prognosen viste, at brugsforeningen i Vrinners skulle have underskud på driften i de første to år efter ombygningen. Det skete ikke. Tværtimod blev femårs-prognosen til virkelighed allerede i det første år.

Den betjente delikatesse med smørrebrødet og tapasanretningerne blev et hit hos molboerne. Det gennemsnitlige indkøb steg, for kunderne kunne ”handle færdigt” i Vrinners i stedet for blot at købe de småting i Dagli’Brugsen, som de havde glemt at købe i Rønde.

Især coronaårene 2020 og 2021 var gode for butikken, hvor masser af kunder arbejdede hjemmefra eller provianterede til lange ophold i sommerhusene.

Værre gik det sidste år, hvor Anders Rasmussens brugs ganske vist nåede en høj omsætning på 21,5 millioner kroner, men også leverede et sjældent underskud på en halv million kroner. En kombination af prisstigninger, som ikke i tide blev sendt videre til kunderne, og investeringer i butikken, der blev kørt over driften. En stor egenkapital sikrer, at brugsforeningen ikke er truet på livet.

Underskuddet skal gerne være en enlig svale, men også en påmindelse om, at det ikke er banalt at drive dagligvarebutik i en landsby med lige under 400 indbyggere.

- Vi står et godt sted nu. Jeg forstår godt, at jeg har kolleger, der er presset op i et hjørne med butikker, hvor der ikke har været råd til at investere. Hvis de ligger i et område, hvor banken eller kreditforeningen ikke har været villig til at løbe en risiko førhen, så er det i hvert fald ikke nemmere nu, siger Anders Rasmussen.

Mens Coop er bundskraber med sit store underskud sidste år, går det godt hos konkurrenterne. Salling Group investerer milliarder af kroner i sit butiksnet, specielt Netto-butikkerne. Hos Rema 1000 praler man af, at de mange selvstændige Rema-købmand sidste år tjente et overskud på 1,5 millioner kroner i gennemsnit.

Hvis du er en dygtig uddeler i Brugsen, så kan du også blive en dygtig Rema-købmand. Tænker du aldrig på det?

- Æh, nej. Det frister slet ikke. Det ligger dybt i mig, at jeg har en forpligtelse over for min butik. Vi har da været nysgerrige på, om græsset er grønnere på den anden side af hækken. Men det er det jo ikke, siger Anders Rasmussen.

Han håber, at uroen omkring Coop stopper, og måske får han arbejdsro med den nye strategi, Fremtidens Coop, der blev præsenteret i januar. Her står det sort på hvidt, at Dagli’Brugsen fremover ”vil blive drevet med størst mulig lokal frihed, tilpasset specifikt til kunderne de enkelte steder”.

Det lyder til, at I får lov til at passe jer selv. Er det en lettelse?

- Jeg tror, at det er blevet opfattet som en lettelse de fleste steder. Nej, lettelse lyder måske negativt. Men vi får mere selvstændighed, og deri ligger en form for anerkendelse, siger Anders Rasmussen, inden vi bliver afbrudt af et bud fra Ebeltoft Gårdbryggeri.

Der skal fyldes flere øl på hylderne i den lokale brugs.

Kun halvanden uge inden danske lastbilchauffører i tusindtal blokerer det danske vejnet i protest mod planerne om en kommende vejafgift på lastbiler, er der motorstøj blandt intiativtagerne.

En af dem, Benny Nielsen fra Mors, har øjeblikkeligt forladt aktionen og planlægningen.

”Jeg er udtrådt er d.d. Udtrådt af Vejskatskomiteen, Facebooksiden Opråb. Og enhver kamp mod den foreslåede KM-afgift. Benny Nielsen – Fredsø Vognmandsforretning Aps.”

Sådan er ordlyden i hans opslag i Facebookgruppen 'Opråb'.

Over for Avisen Danmark bekræfter han, at han har forladt gruppen og protestaktionen, men vil ikke sige hvorfor.

- Nej, det er hemmeligt, siger han.

- Du var en af de fremtrædende skikkelser, da aktionen blev planlagt og lanceret offentligt. Hvorfor er årsagen til at du stopper din medvirken så hemmelig?

- Fordi det er min hemmelighed, og hemmeligheder er hemmelige.

Han siger dog, at hans fravær ikke forhindrer, at aktionen gennemføres.

- Det er lige som med en firecylindret lastbil. Den kan jo godt køre, selv om den mister den ene, siger Benny Nielsen.

Blokaden 15. maj er sat i værk for at råbe politikerne op. Lastbilbranchen er utilfreds med regeringens forslag om vejafgift på lastbiler. Det indebærer, at benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skal betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer for at sænke CO2-udledningen.

Da Avisen Danmark 1. maj bragte en artikel om blokaden og talte med Benny Nielsen i den anledning, var han anderledes snakkesalig.

- De skal fjerne afgiften og kalde organisationerne ind til fælles forhandling, sagde han.

15.000 chauffører ventes at blokere store del af vejnettet 15. maj.

- Det eneste, der får lov at køre, er blå blink og dét, der har med dyr at gøre, sagde Benny Nielsen.

I dag siger han ikke så meget. Han vil have sin hemmelighed i fred.

Kolding: Rusen varer kun 30 sekunder, men den kan få livslange konsekvenser.

Det fortæller cheflæge ved afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus, Henrik Boye Jensen, om en stigende tendens blandt især unge mennesker landet over: Misbrug af lattergas.

Mange forbinder måske lattergas med harmløse tandlægebesøg, men det kan forårsage alvorlige skader på hjernen og permanente lammelser i kroppen, når det bliver brugt som rusmiddel.

Alligevel er indtaget af lattergas i en årrække steget blandt unge herhjemme.

På Bispebjerg Hospital er antallet af patienter med lattergas-bivirkninger næsten syvdoblet siden 2020, og problemet er ikke forbeholdt hovedstaden, fortæller Henrik Boye Jensen.

Det er primært unge mænd, som Henrik Boye Jensen møder, når lattergassen har taget sit nyeste offer. Som regel bliver de kørt på sygehuset, fordi de har mistet førligheden i benene.

Og måske genvinder de aldrig førligheden igen, for lattergas er slet ikke så uskyldigt, som det måske kan virke til.

- Når man får lattergas ved lægen, så er det blandet med ilt. Men det er det ikke, når man tager det derhjemme, og tager man det her, så risikerer man at blive ramt af iltmangel, som kan forårsage både hjerne- og rygmarvsskader, siger han og fortsætter:

- Og har man taget lattergas gennem længere tid, så risikerer man, at kroppen ikke længere kan optage B12-vitamin, og det kan forårsage permanente nerveskader, siger han.

Når først man er nået dertil, at lattergassen har gjort skade på kroppen, så er der ikke meget at stille op. Bivirkningerne kan nemlig ikke behandles på sygehuset. Den eneste løsning hedder genoptræning.

-  Men det bliver nu sjældent helt godt igen, siger Henrik Boye Jensen.

I sommeren 2020 vedtog Folketinget en lov, som blandt andet gjorde det forbudt at sælge lattergas-patroner til unge under 18 år, og som samtidig gjorde det ulovligt at sælge mere end to patroner ad gangen til private.

Det var et indgreb, der glædede Henrik Boye Jensen, men han mener, at der skal gøres endnu mere for at komme misbruget af lattergas til livs.

Ny lovgivning på området har da heller ikke knækket lattergasindtaget blandt de unge. Folketingets evaluering af lovstramningen viser nemlig, at der sælges lattergas gennem virksomheder med falske cvr-numre, på sociale medier og fra udenlandske hjemmesider.

På den måde holdes salget stadig oppe.

Henrik Boye Jensen vurderer, at mere oplysning og information er et godt sted at starte. Han oplever nemlig, at mange går rundt med manglende viden om konsekvenserne ved lattergas.

- Mange tænker, at det er ufarligt, fordi de før har fået lattergas ved tandlægen, men langt de fleste har ingen anelse om, hvad de har med at gøre. Selvom rusen ikke er farlig i sig selv, så bliver det farligt, så snart man ikke kan kontrollere det, fortæller han.

Derfor håber Henrik Boye Jensen også, at lattergassen snart går af mode, og derfor er opfordringen fra cheflægen klar:

- Lad nu bare være. Det er superdumt, når nu man risikerer at blive lam i begge ben.

I resterne af dagslys landede et lille fire personers fly en torsdag i maj i 1987 på Den Røde Plads i Moskva. 18-årige Mathias Rust stjal få dage før sin 19-års fødselsdag overskrifterne i medierne verden over - med god grund. Han havde som ganske uerfaren pilot fra vesttyske Schleswig-Holstein brudt jerntæppet mellem øst og vest. Godt to år før Berlinmuren faldt, og fire år før Sovjetunionen blev opløst.

Den historiske flyvetur sikrede Mathias Rust en plads i historiebøgerne - og en fængselsstraf. Den opsigtsvækkende flyvetur er blevet vækket til live i det mulige droneangreb på Kreml onsdag, som Rusland påstår, Ukraine står bag. 

Flere vestlige analytikere fremhæver dog, at det mest sandsynlige scenarie er, at Rusland selv har iscenesat angrebet. Pointen ved den skinmanøvre er, at det vil retfærdiggøre krigshandlinger i Ukraine som et passende og retfærdigt modsvar. Hvis ukrainerne går målrettet efter at ramme Putin, så er det også legitimt for russerne at gå direkte efter Ukraines præsident.

Hvis det er ukrainerne, der står bag, er det pinligt for russerne, ligesom det var for 36 år siden, da en ung tysker symbolsk fra himmelen indtog Sovjetunionens hovedstad. Det udstiller i så fald et hul i det russiske forsvar og skaber samtidig usikkerhed i den russiske befolkning.

Hvis man med en drone ubesværet kan angribe magtens centrum i hjertet af Moskva, så kan ingen føle sig sikre.

Netop usikkerheden kan Putin i høj grad udnytte til at skabe fælles front mod fjenden. I en russisk kontekst overskygger usikkerhedens strategiske potentiale åbenlyst det pinlige ved, at der ikke skulle være helt styr på sikkerheden. Det er trods alt kun en drone. 

Den nedskudte drone over Kreml tilføjer endnu et kapitel til den informationskrig, som krigen i Ukraine også er.

Fup og fakta var engang et hyggeligt quizprogram i fjernsynet, hvor udsagnet "18-årig mand fra vesten lander privatfly midt i Moskva" sagtens kunne have været et underholdende element. Det er det mulige droneangreb slet ikke. Det er en del af et udspekuleret spil. Og ligesom med Nord Stream-eksplosionerne bliver det effektivt brugt til at skærpe fronterne.