Det er svært at blive klog på, hvor meget Lizette Risgaard får med sig ud af døren hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) efter krænkelsessagen.

For detaljerne i fratrædelsesaftalen er kun en kendt sag mellem Lizette Risgaard og den nu fungerende formand Morten Skov Christiansen. Det fremgår af et skriftligt svar fra FH til Avisen Danmark, der samtidig henviser til FH's vedtægter.

- Lizette har valgt at trække sig som formand for FH. Når det sker, laves der en aftale inden for de rammer, som FH’s kongres har vedtaget. De konkrete elementer i aftalen er underlagt fortrolighed, oplyser FH i det skriftlige svar.

I de omtalte vedtægter, som kongressen har vedtaget, er det beskrevet, at Lizette Risgaard kan indkassere op til seks måneders løn efter sin afgang.

Det gælder, hvis hun stiller op til formandsvalget på en kongres - og ikke genvælges - men det gælder også, "såfremt en valgt, af andre årsager, ønsker at fratræde", er ordlyden i vedtægterne.

Og når sidstnævnte her er tilfældet, så fremgår det, at Lizette Risgaard skal indgå en fratrædelsesaftale med FH's formand, der nu er Morten Skov Christiansen. Aftalen kan dog ikke overstige bestemmelsen om maksimalt seks måneders løn.

Det vil med andre ord sige, at Lizette Risgaard maksimalt kan få omkring 630.000 med sig ud af døren. Hendes månedlige løn er nemlig 86.450 kroner, samt fire procent i ferietillæg og 18 procent i pension.

Den tidligere FH-formand har dog en gylden mulighed for at score endnu flere fratrædelsespenge.

For i FH's vedtægter står der, at en afgående formand kan oppebære sin løn i 12 måneder - altså dobbelt så længe - hvis vedkommende vælger at tage en "erhvervsrettet uddannelse". Og hvis Lizette Risgaard vælger at benytte sig af den mulighed og tage en tur på skolebænken, så hedder beløbet i fratrædelsesaftalen altså 1,2 millioner kroner.

Der kan også gemme sig en ekstra bonus de kommende måneder til Lizette Risgaard. For udover løn, ferietillæg og pension, modtog hun i sin tid som formand et funktionstillæg på 350.000 kroner. Men med den fortrolige aftale in mente, er det ikke til at vide, om dette tillæg følger med ud af døren.

Til BT har Benny Andersen, formand i Socialpædagogernes Landforbund, og formand for Lønudvalget i FH, dog tidligere udtalt, at Lizette Risgaard 'som udgangspunkt ikke ville få funktionstillægget med.'

Det kan handle om, at Lizette Risgaard selvsagt ikke længere varetager FH's interesser i bestyrelser og nævn.

42 dage alene i den norske vildmark blev det til for Christian Hjort fra Egtved, inden han kunne kalde sig for vinder af "Alene i Vildmarken" sæson 7.

42 dage, der lignede en udmarvende omgang med manglende fisk i de første mange, mange dage, manglende sollys, fordi han var "fanget" på det mest skyggefulde habitat af dem alle. Og med et dybt og skærende savn efter sin familie.

Men nej. Christian led ingen nød, fortæller han.

- Jeg var ikke så sulten, som det er sat op. Jeg havde det fantastisk godt. Der var ikke en eneste dag, hvor jeg tænkte, at nu gider jeg ikke være her længere.  Jeg havde masser af mad, og jeg var kommet i symbiose med naturen. Det var selvfølgelig vidunderligt og rørende for mig, at min familie hentede mig. Men jeg var dybest set ikke klar til at komme hjem endnu, fortæller han og uddyber:

- Den længste periode, hvor jeg ikke fangede fisk, varede fire dage, men ellers gik det godt med fiskeriet. Da jeg tog hjem, havde jeg mad til 14 dage mere. Jeg rørte overhovedet ikke den nødration, vi alle havde fået med. Vi fik lidt havregryn med rosiner af produktionen, da der var optræk til storm, og det spiste jeg knap en fjerdedel af. Men ellers havde jeg godt med fisk, lidt svampe og urter. Jeg gjorde mig i øvrigt umage med, at min mad skulle se godt ud - man spiser jo også med øjnene, siger han.

Og med tænderne.

Christian knækkede en af sine, da han gik i gang med at knase et større fiskekranie. For han spiste alt på fiskene - undtagen tarmene.

Heldigvis slap han for tandpine, men ikke for udsigten til en større tandlægeregning.

Modsat de to øvrige finalister var Christian Hjort ikke plaget af oversvømmelser. Det lykkedes ham at få skabt et solidt, tørt og lunt hjem med en god placering, en god seng og et indendørs ildsted.

- Jeg følte, at jeg havde styr på mit liv derude - også det mentale - og jeg havde mange planer. Og ja, jeg savnede min familie, men det var ikke som i første sæson, hvor savnet satte ind på dag 15 som en sten på brystet og udløste en fysisk smerte. Denne gang kunne jeg håndtere det.

I sidste afsnit får vi seere ellers et indtryk af, at Christian er begyndt at lide voldsomt under savnet. For eksempel når han græder, mens han sidder med et billede foran sig af sin kone, søn og datter.

Men det kan også hænge samme med, at det især er "savne-scener", der er bevaret, mens andre er klippet fra.

- De, der har klippet de mange timers optagelser, vi har lavet, har haft mere fokus på bar numse end på de store dybe tanker og de kreative løsninger, vi har skabt derude. Det er jeg lidt skuffet over, siger han.

Vi seere har set en del til tis og sågar afføring og hørt meget om fordøjelse. Der har heller ikke manglet mentale kvaler.

- Jeg synes selvfølgelig ikke, at "Alene i Vildmarken" skal være et tørt naturvejledningsprogram, men jeg tror, at seerne er meget mere interesserede i de løsninger, vi arbejder på, end i numse, siger Christian Hjort.

- Jeg reparerede for eksempel mine støvler, der var ved at gå fra hinanden i sålen. På stranden fandt jeg noget ståltråd og et rustet søm, som jeg sleb til, så jeg kunne "sy" dem. Resultatet blev vildt godt. "De hurtigste støvler på søbredden", kaldte jeg dem efterfølgende. Men det blev ikke vist. Jeg byggede også fem forskellige fiskesystemer, hvor jeg fik brug for min fantasi og kreativitet for at skabe løsninger. Og jeg snittede en masse kreative sager og redskaber, som heller ikke blev vist, fortæller han.

Christian Hjort er glad for, at han har vundet. Mest fordi det betød, at han blev hentet af sin familie og dermed kunne vise dem sin vildmarksverden. Men han er også glad for, at han fik bevist for sig selv, at han vitterlig er "The Nordic Indian", som han kalder sig på sin hjemmeside af samme navn. Den naturmand, han identificerer sig som. En mand, som finder styrke og sindsro i naturen, og som derfor også kan agere positivt i modgang.

Der er da heller ikke kommet brok ud af jydens mund i årets sæson.

- At være med i "Alene i Vildmarken" har været et kæmpe eventyr, som har bekræftet mig i, at jeg kan det, som jeg sætter mig for, siger han.

Christian Hjort gør det gerne en tredje gang. Han vil også gerne stille op i den amerikanske og hårdere version af programmet - hvis ellers, amerikanerne vil lade en dansker deltage.

Her er 42 dage ikke længe, men det afskrækker ham ikke. Han er klar til mange flere dage.

Med hvad med vægten? 

- Jeg tabte mellem 20 og 21 kilo i Norge. Det svarer til, at jeg tabte cirka et halvt kilo i døgnet, og det gjorde jeg også i første sæson.

Christian Hjort er næsten 190 centimeter høj. Han vejede godt 60 kilo, da han kom hjem i slutningen af oktober sidste år.

Du er nok nødt til at være lidt tungere, hvis det skulle lykkes for dig at komme med i den amerikanske?

-  Jeg går egentlig ikke ind for at overspise som forberedelse. Det gjorde jeg heller ikke inden Norge. Jeg læste heller ikke bøger for at blive klogere på faunaen eller trænede mig stærkere på et løbebånd, inden jeg tog afsted. Min filosofi har været, at det, jeg har med mig af viden og erfaringer, skal være nok. Jeg lå heller ikke stille inde i hytten for at spare kalorier. Jeg tog med for at opleve - ikke blot leve.

Christian blev ikke på noget tidspunkt syg - han fik ikke engang ondt i maven.

- Jeg har en aftale med min krop om, at vi er gode ved hinanden. Jeg er god ved den i dagligdagen, og så var den god ved mig, da jeg krævede noget ekstra i Norge. Så jeg har været så heldig at være ved mine fulde fem hele vejen igennem, siger han og griner.

I Danmark er der ingen pengepræmie til vinderen. Deltagerne får turen, men ikke refunderet tabt arbejdsfortjeneste.

- Der er en renhed over, at vinderen ikke får en pengepræmie, som jeg godt kan lide, siger Christian.

Man må også leve med at blive et kendt ansigt - i hvert fald for en tid. Christian Hjort bruger det ikke på sociale medier. Men ved siden af sit arbejde som skov- og marketingsansvarlig på Follerupgaard Gods tilbyder han såkaldt kreative kurser for børn og voksne i udendørsliv - herunder jagt og shelterbygning. Og han holder foredrag om sine vildmarkseventyr i Norge.

- På den måde genoplever jeg dem i glimt.

Det tog nogle dage at "lande" rigtigt i Danmark igen, men ellers har han ikke haft svært ved at vende hjem til hverdagen og sin elskede familie.

Med de to sæsoner har Christian samlet opholdt sig 86 dage alene i vildmarken.

- Det er danmarksrekord. Så må vi se, hvornår jeg putter 14 dage mere på. For det kunne da være sjovt at have 100 dage alene i vildmarken, siger han og smiler.

Hvad bliver næste det eventyr?

- Det bliver Norge til sommer sammen med min familie. Vi skal fiske laks. Jeg blev gode venner med en af de norske læger, som tilså os i vildmarken. Og han har inviteret os op til ham. Det glæder vi os til.

Skimmelsvamp på kaserne, materiel, der ikke kan lappes sammen længere og værnepligtige, der er nødt til at bade i iskoldt vand og ikke har noget lys om natten. Historierne om forfaldet i forsvaret er mange, og det er en af årsagerne til, at der blev sat gang i et såkaldt "kasseeftersyn" i forsvaret. For hvor mange milliarder kroner vil det egentlig koste at bringe forsvaret og dets bygninger og materiel op til et acceptabelt niveau?

Den regning er nu kommet: 38 milliarder kroner vil det koste. Og det er vel at mærke uden, at der er blevet investeret i nyt isenkram eller militær infrastruktur.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede en kæmpe regning på et pressemøde torsdag forud for de forhandlinger om et nyt 10-årigt forsvarsforlig, som forsvarsministeren snarest går i gang med. Men først skal regningen betales, før politikerne kan begynde at forhandle om, hvilke nye initiativer forsvaret skal have.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her svaret på tre centrale spørgsmål efter regeringens "kasseeftersyn", og samtidig analyserer han konsekvenserne af kæmpe regningen for de kommende forhandlinger om et nyt 10-årigt forsvarsforlig:

Efter afsløringen af kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH), som Danmarks Radio (DR) står bag, er det store spørgsmål, hvorvidt Region Midtjyllands ledelse kendte til problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

For hvis der er noget, som hører under regionerne, der bærer et ansvar med sig, så er det sygehusene.

Imidlertid er det kun på selve hospitalet, at hovederne er rullet i sagen - i form af denne uges fyringer af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Argumentet lød, at hospitalet har prioriteret økonomi højere end hensynet til patienternes rettigheder.

- Grunden til, at vi har et politisk element - altså folkevalgte - i ledelsen af vores sygehuse, er netop, at politikerne skal varetage patienternes interesser. Jeg synes klart, man skal stille sig selv det spørgsmål, om politikerne i regionsrådet i Region Midt har svigtet her?

Sådan lyder en overvejelse fra sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet i Radio4 Morgen. Professorens overvejelse kom første gang frem på baggrund af et interview i Jyllands-Posten.

På den måde kan et springende punkt i forhold til ansvarspålæggelse i sagen om de over 300 svigtede kræftpatienter blive, hvorvidt og hvor meget politikerne i regionen har været informeret, inden DR blotlagde sagen.

Jyllands-Posten har afdækket, hvordan der allerede den 18. maj 2022 var indkaldt til et planlagt dialogmøde mellem hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital og direktionen i Region Midtjylland, hvor "Orientering om kapacitetsudfordringer i Mave- og Tarmkirurgi" var et punkt på dagsordenen.

Ligesom hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital bad om hjælp hos topledelsen i Region Midtjylland i et brev den 29. juni 2022.

- Vi mener, at situationen kalder på ledelsesbeslutninger om, hvordan presset på AUH kan reduceres. Vi mener, at AUH i højere grad skal friholdes for hovedfunktionsopgaver fra andre optageområder, så de højt specialiserede behandlinger på AUH beskyttes, skrev hospitalsdirektørerne i brevet ifølge Jyllands-Posten i sommeren 2022.

Om opråbet også er nået frem til regionsdirektør Pernille Blach Hansen og hendes politiske chef, regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S), allerede sidste år, er spørgsmålet.

I et skriftligt svar til Radio4 skriver Pernille Blach Hansen, at regionens direktion har svaret skriftligt på to henvendelser fra hospitalets ledelse i sommeren 2022.

Her understreger hun, at "henvendelsen fra hospitalet handlede ikke specifikt om at mave-tarm-området".

Når det på en mødedagsorden specificeres, at kapacitetsproblemerne handler om mave- og tarmområdet, og at mødet er dateret til maj 2022, er der ifølge økonomen Jes Søgaard ikke tvivl om, at regionsledelsen kendte til både kapacitetsproblemerne og det specifikke område, siger han i radioen.

- Det er simpelthen ikke korrekt, hvis de skriver, at de ikke var detaljeret informeret, siger han.

Radio4 har ad flere omgange forgæves forsøgt at få Pernille Blach Hansen til at kommentere på sagen.

Hendes chef regionsrådsformand, Anders Kühnau (S), har læst Pernilles skriftlige svar på vegne af direktionen for nylig, men han holder fast i, at han ikke tidligere har været informeret om problemerne på hospitalet.

- Jeg fik det selv at vide dagen før, det kommer i pressen, at der var konkrete problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling, siger han til Radio4.

At det allerede var på mødedagsordenen i maj 2022, vil han ikke forholde sig til.

- Som jeg husker det, har Pernille (Blach Hansen, red.) orienteret mig om, er det var dagsordensat på mødet, men at det aldrig bliver drøftet. Men du bliver nødt til at spørge Pernille, fordi det er hende, der har siddet til det møde, siger Anders Kühnau i æteren.

Han forklarer, at regionen har sat et stort arbejde i gang med at undersøge, hvad der er sket i sagen, og hvorfor handling er udeblevet på forskellige ledelsesniveauer.

- Jeg kan kun sige, at regionsrådet ikke har drøftet det. Jeg har ikke fået informationer om de kapacitetsproblemer, der er på den pågældende afdeling, siger regionsrådsformanden.

Anders Kühnau vil over for Radio4 heller ikke forholde sig til, hvorvidt Pernille Blach Hansen kan blive siddende som direktør i regionen, før resultaterne af undersøgelserne ligger klar:

- Jeg vil gerne have lov at vente på, at vi er færdige med vores analyse, inden jeg tager stilling til noget som helst i forhold til at tale omkring, hvor problemerne har været i den her sag, siger Anders Kühnau.