Alle kan blive ramt af alvorlig sygdom, som gør, at man ikke kan arbejde. Men mange syge borgere oplever, at det på jobcentrene er "en kamp" at få hjælp.

Det fortæller Julian Christensen, som er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han forsker i borgeres oplevelser i mødet med velfærdsstaten.

- Jeg tror, at de fleste vil være enige i, at hvis man kan klare sig selv, så skal man det. Men fokusset på at undgå at hjælpe folk, der ikke har brug for det, er i dag så markant, at mange føler, der er ikke tillid til, at de er syge og har brug for hjælp.

- Mange syge borgere oplever simpelthen, at kommunen sår tvivl ved de lægelige vurderinger, og at de skal kæmpe for at få den hjælp, de har ret til, siger han.

Som Avisen Danmark beskrev sidste søndag, har brystkræftpatienten Lena Jensen fra Vejle fået frakendt sygedagpengene under behandlingsforløbet, fordi jobcentret vurderede hende til at være "klinisk rask". Noget, som jobcentret ikke havde en læges ord for.

I en artikel onsdag kritiserede Lægeforeningen jobcentrene for nogle gange at se bort fra de lægefaglige vurderinger, når der træffes afgørelser i sygdomsramtes sager.

Seniorforsker Julian Christensen fortæller, at borgeres mentale trivsel og livskvalitet ofte bliver forringet af jobcenterkontakten.

- På papiret er der et fint sikkerhedsnet til at gribe én. Vi har et sygedagpengesystem, førtidspension og forskellige andre ydelser, som stilles til rådighed. Men sat på spidsen er der i dag en del mennesker, der oplever, at det er et sikkerhedsnet, som er lavet af pigtråd. Det gør rigtig ondt at komme i kontakt med, fortæller han.

Sidste år blev knap hver fjerde sygedagpengesag omgjort hos Ankestyrelsen. Det viser statistik fra Ankestyrelsens hjemmeside.

I løbet af fem år er omgørelsesprocenten steget med otte procentpoint inden for sygedagpengeloven, viser tallene.

I 2017 var det knap hver sjette sag, der blev omgjort.

Ifølge Julian Christensen kan det spille ind, at kommunerne er økonomisk pressede.

En række byråd har allerede i årets første måneder genåbnet kommunalbudgettet for at spare. Andre byrådspolitikere varsler, at der er besparelser på vej. Især det specialiserede socialområde, som blandt andet dækker over hjælpen til borgere med fysiske handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, har ifølge KL presset kommunalbudgetterne.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de ansatte på landets jobcentre ønsker at gøre en positiv forskel for de borgere, de er i berøring med. Men jeg kan godt frygte, at det økonomiske pres, som kommunerne er under, bevidst eller ubevidst kan få kommunerne til at gå ekstra langt i forsøget på at holde udgifterne nede, siger Julian Christensen.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde, Signe Færch, er der "ingen tvivl om", at den pressede kommunaløkonomi kan komme til at "give et pres ned i de faglige afgørelser".

En rundspørge, som foreningen lavede i 2022 blandt medlemmerne på beskæftigelsesområdet, viste, at fire ud af ti socialrådgivere på jobcentrene "i meget høj grad", "i høj grad" eller "i nogen grad" oplever, at økonomi trumfer faglighed, når de træffer afgørelser.

Signe Færch kalder det "et stort problem".

- Det kan have den konsekvens, at man ikke får den hjælp, man egentlig gerne vil have. For socialrådgiveren er det en stor belastning. Det er noget af det, der er mest frustrerende - hvis man ikke får mulighed for at lave det arbejde, man gerne vil.

Også det store lovgrundlag, der fylder omkring 30.000 sider for sygedagpengeområdet, kan være skyld i, at borgerne oplever, at de ikke bliver lyttet til, mener hun.

- Vi kunne meget godt tænke os, at man indrettede lovgivningen sådan, at der blev plads til at lægge mere vægt på borgernes egen oplevelse. Når borgeren selv siger, at jeg kan det og det, at vi så kunne lave den faglige vurdering ud fra det, siger Signe Færch.

For de sygdomsramte borgere kræver det også et mentalt overskud at sætte sig ind i reglerne og udforme en klage over en afgørelse. Et mentalt overskud, som mange sygdomsramte ikke har.

Julian Christensen har været med i et internationalt forskningsprojekt, der viste, at personer med fysiske og psykiske lidelser har særligt svært ved at gennemskue de regler, der er gældende for dem.

Hvis du f.eks. er sygedagpengemodtager og bliver raskmeldt af kommunen, uden at du er rask, så kræver det et stort mentalt overskud at gennemskue, om det er en lovlig afgørelse, og derefter udforme en klage til Ankestyrelsen, påpeger han.

- Så jeg ser en grund til at frygte, at dem, der har allermest brug for hjælp, og der er i dårligst stand til at klare sig selv, er dem, der vil give op, hvis de får afslag på en ydelse, de ellers har ret til, siger Julian Christensen.

SMV-regeringen har i dets regeringsgrundlag besluttet, at jobcentrene skal nedlægges og erstattes med et nyt system.

Julian Christensen foreslår i den forbindelse at indføre en straf for kommunerne, hvis de laver en ulovlig afgørelse.

- I dag er det op til borgeren selv at klage til Ankestyrelsen, og hvis man får medhold, får man bare de penge, man ellers skulle have haft. Der er en meget lav grad af konsekvens ved at træffe ulovlige afgørelser fra kommunernes side.

- Man kan skabe nogle økonomiske sanktioner i tilfælde af omgørelser. For eksempel svie og tort til de borgere, som har været nødt til at klage for at få de ydelser, de har ret til, og som har skullet vente på hjælp i unødigt lang tid.

- Det kan skabe større tilskyndelse til, at kommunerne forholder sig kritisk til, om det er lovligt at give de her afslag i sager, der er på vippen, mener han.

Fra kommunernes landsforening siger Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, at stigningen i omgørelsesprocenten for sygedagpengesager skal ses i lyset af, at antallet af sygedagpengesager blev mere end fordoblet under coronapandemien.

Det har presset systemet og været med til "at øge risikoen for fejl", siger han i et skriftligt svar.

- Det er selvfølgelig beklageligt. Når det er sagt, så oplever jeg, at medarbejderne på sygedagpengeområdet har løftet en stor opgave og har løbet ekstra stærkt i den ekstraordinære svære situation, udtaler Peter Rahbæk Juel.

Antallet af sygedagpengemodtagere og fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb er på nuværende tidspunkt cirka fem procent højere end før covid-19.

Udover det mener Peter Rahbæk Juel, at der grundlæggende er et stort behov for at "få luget alvorligt ud i de mange rigide regler og krav" på området.

KL har sammen med de øvrige parter i Beskæftigelsesrådet netop sendt en henvendelse til beskæftigelsesministeren med tre konkrete forslag til systemet, oplyser han.

Forslagene handler om blandt andet om et mere sammenhængende sygedagpengeforløb.

- I kommunerne ønsker vi og vores medarbejdere at hjælpe borgerne bedst muligt.

Om kommunernes pressede økonomi har konsekvenser for borgerne på jobcentrene, og om der skal være en større konsekvens for kommunerne, hvis de laver en forkert afgørelse, forholder Peter Rahbæk Juel sig i det skriftlige svar ikke til.

Politik: Ovre i hjørnet står der stadigvæk papkasser fra statsadvokaten for særlig kriminalitet, SØIK.

Det minder om, at for ikke længe siden stod Morten Messerschmidt placeret på kanten af sin politiske karriere med direkte blik ned i afgrunden. Hovedperson i en retssag, der kunne ændre alt.

Alene det ville få mange til at gispe efter vejret. Men faktum er, at det blot er én af mange trængsler, som Dansk Folkepartis formand har måttet gennemgå i 2022.

Et grimt formandsopgør, en tabt folkeafstemning og meningsmålinger faretruende tæt på spærregrænsen.

Nu fortæller Morten Messerschmidt hele historien om det år, der for altid vil sidde i kroppen på toppolitikeren. Og selvom han i sidste ende kom sejrrigt ud, mindes han ikke året med glæde.

- Det var et rædselsfuldt år fra næsten start til slut, lyder dommen fra Messerschmidt.

I syv år har Morten Messerschmidt haft Meld & Feld-sagen hængende over hovedet som en mørk sky. Men i 2022 skulle sagen endelig få sit punktum.

Set fra Morten Messerschmidts synspunkt var det et særdeles positivt et af slagsen. Nye beviser i sagen gjorde, at han blev frifundet i retten på Frederiksberg.

- Jeg betragtede det som en overlevelseskamp. Ikke mod retten, men mod mig selv fysisk og mentalt. Hver eneste dag var en kamp på liv og død.

- Det at skulle trække sig op hver dag og møde pressen med smil og overskud og sidde over for folk, som sagde hvad som helst for at få mig ned med nakken. Det var ekstremt opslidende, fortæller Morten Messerschmidt.

Man behøves ikke være ekspert i kropssprog for at afkode, at retssagen stadig sidder dybt forankret i kroppen på DF-formanden.

Enkeltdelene bliver husket ned til mindste detalje, og harmen er tydelig i stemmebåndet, når fortællingen går på sagens begyndelse i 2015. Og hvordan sagen blev trukket i langdrag.

I medierne blev der spekuleret i, om Morten Messerschmidt politisk kunne overleve, hvis han blev dømt i retten. Selv var han helt afklaret på det spørgsmål.

- Hvis jeg var blevet dømt, så var jeg stoppet.

- Jeg mener ikke, at man kan sidde som formand, hvis man er dømt for den slags ting. Så havde jeg overladt roret til Peter Kofod eller René Christensen. Jeg ville ikke være en belastning for mit parti eller min familie. Fordi så havde det igen været i trods, og det er ekstremt opslidende for kæreste, familie og venner.

En del tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti gav vidneforklaringer imod dig. Nu vandt du retssagen, hvilken følelse gav det dig?

- Jeg forsøger ikke at have så mange følelser til dem, der har forladt Dansk Folkeparti. De må kæmpe med deres egen samvittighed. Jeg forsøger at lukke dem ude af mit system.

Selv kalder Messerschmidt 2022 for rædselsåret. Men året trækker også tråde ind i 2021.

Efter et stort nederlag ved kommunalvalget stod partiet i endnu en krise og det tredje valgnederlag i streg.

Det blev begyndelsen på slutningen for Kristian Thulesen Dahls formandskab i partiet. Men Thulesen Dahls udgang af Dansk Folkeparti skulle trække dybe spor ind i partiet.

- Allerede på det tidspunkt var det helt tydeligt, at nogen i partiet havde en strategi for, hvordan man kunne ødelægge mest muligt, siger Morten Messerschmidt.

Strategien blev for alvor tydelig for Messerschmidt, da han i Berlingske kunne læse et stort interview med fire medlemmer, der på samme tid meldte deres exit.

Ifølge ham var det nøje tilrettelagt med Pia Kjærsgaards fødselsdagsreception og samtidig med, at Messerschmidt selv sad i et fly.

- Efter nederlaget ved kommunalvalget blev det tydeligt for mange, at de måske skulle se efter et nyt projekt. Her troede mange, at Inger Støjberg var det nye projekt.

- Kristian Thulesen Dahl havde indledt en fløj med Inger Støjberg, og den fløj kom til at trække spor ind i partiet langt længere, end hvad der kan retfærdiggøres. De havde kun én interesse: at skade Dansk Folkeparti.

Der var også kritik af din person, fortryder du selv noget fra dengang?

- Der er altid ting, hvor man kunne have gjort noget anderledes. Men lige i dette sekund, der tænker jeg ikke, at jeg kunnet have gjort så meget andet. Ud over at have understreget ved min udstrakte hånd til Inger Støjberg, at hun naturligvis skulle føre Dansk Folkepartis politik. I virkeligheden er hun langt fra Dansk Folkeparti.

Men der var også tale om, at du var med til at presse Kristian Thulesen Dahl fra posten, og at behandlingen af dig var en slags hævn på den interne magtkamp?

- Nej, det mener jeg virkelig ikke. Det var Kristian Thulesen Dahl, der ønskede mig som næstformand. Men fra det øjeblik, jeg blev næstformand, blev jeg ikke inddraget en eneste gang. Og jeg fik ikke den rolle, som en næstformand burde have.

- Når partiet så bare synker og synker, var jeg nødt til at gøre de ting, som jeg mente var rigtigt.

499 af de i alt 828 stemmeberettigede hos DF valgte at sætte kryds ved Messerschmidt som formand. I sejrstalen lagde den nyvalgte formand vægt på, at tidligere stride var lagt på hylden, og at hans kritikere også var velkomne i Dansk Folkeparti.

Troede man så, at roen ville indfinde sig i partiet, måtte man tro om.

I de efterfølgende måneder kunne man i flere medier læse om lækkede lydfiler, hvor Messerschmidt og Pia Kjærsgaard udtalte sig i utvetydige vendinger om det daværende Nye Borgerlige-makkerpar Pernille Vermund og Mette Thiesen.

Vermund var ifølge Messerschmidt en ”førsteklasses led kælling.” Og Pia Kjærsgaard kaldte Mette Thiesen for ”dum som et bræt.”

Mette Thiesen er siden blevet medlem af Dansk Folkeparti, så større var skaden ikke. Men ifølge Messerschmidt viste det, hvor langt nogle medlemmer i partiet var parate til at gå for at skade ham og Dansk Folkeparti.

Samtidig blev det startskuddet på de mange partihoppere, der prægede hele 2022. Ikke mindre end syv folketingsmedlemmer valgte at stille op hos Danmarksdemokraterne i stedet for DF til folketingsvalget.

Messerschmidt fortæller, at han aldrig har oplevet noget lignende i politik. At personer, han tidligere var tæt knyttet til, pludselig viste sig som ”forrædere.”

Og her skuffede særligt én person ham.

- Jeg har betragtet Søren Espersen som en reservefar. Han har været et stort forbillede for mig med sin værdige og ordentlige måde at være på og lave politik på. Da han valgte at forlade Dansk Folkeparti, da skuffede det mig virkelig dybt.

Igennem interviewet er det tydeligt, at Messerschmidt ikke er på julekort med de tidligere medlemmer af DF, som siden er skiftet til Danmarksdemokraterne.

Formanden misser ikke en mulighed for at give en verbal lussing og tydeliggøre de politiske forskelle mellem partierne.

- Når man i 20 år har gået og sagt til gud og hver mand, at man ikke mener, der skal uddeles statsborgerskab, medmindre det er til folk født af danskere, og man nu er medlem af et parti (Danmarksdemokraterne, red), der uddeler til høje og venstre, så er det forræderi mod det, man troede på.

- Enten har de løjet over for DF’s medlemmer i årevis, ellers lyver de nu for Danmarksdemokraterne.

Dansk Folkeparti har også modtaget partihoppere. Det nyeste eksempel er Mikkel Bjørn fra Nye Borgerlige, under deres formandsopgør?

- Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som Mikkel Bjørn har sagt, skrevet eller gjort, der ikke var muligt i Dansk Folkeparti.

Han stod for et partiprogram, der er væsentligt anderledes end det, der er i DF?

- Jo, men jeg synes ikke, at han står for noget væsentligt forskelligt. Det er selvfølgelig noget, jeg har interesseret mig for, for jeg tager ikke hvem som helst ind i DF. Der var en oprigtighed, og den har jeg kunnet mærke hos både Mette Thiesen og Mikkel Bjørn.

At stå alene i kampens hede har præget Messerschmidts 2022. Og det blev særligt mærkbart, da han som en af sine første opgaver skulle agere frontperson i nej-kampagnen om forsvarsforbeholdet.

En kampagne, som Messerschmidt og de øvrige nej-partier tabte overbevisende med 66,9 mod 33,1 procent af stemmerne.

Selv kalder han resultatet for forudsigeligt de ydre omstændigheder taget i betragtning, da Ruslands invasion af Ukraine stadig var ny.

Men valgkampen kalder han for ”ensom”.

- Nye Borgerlige og Enhedslisten spillede ikke nogen markant rolle. Og også internt i Dansk Folkeparti var jeg ret alene. Men selvom vi havde været en samlet fraktion, tror jeg ikke, at det var lykkedes at vinde efter Ukrainekrigen.

Men skuffede resultatet dig, fordi der var store forventninger til dig grundet tidligere meritter?

- På valgaftenen var jeg selvfølgelig skuffet. Efterfølgende har jeg kigget på valgkampen, og jeg mener faktisk, at det var det bedst opnåelige resultat i den givne situation.

I valgkampen gik du i flæsket på eksperterne og påstod, at de ikke var neutrale. Var det den rigtige strategi?

- Måske ikke. Det er også noget af det, vi har evalueret på. Men jeg er ekstremt optaget af saglighed. Hvis jeg mener, der bliver sagt noget forkert, så er jeg sådan set ligeglad med, om folk kalder sig professor i forfatningsret. Så går jeg i flæsket på dem.

- Det kan godt være, det rent strategisk var en fejl at gå i kødet på en juraprofessor og andet godtfolk, men det ligger nu engang i min natur at strides.

Ved folketingsvalget i november stod DF med ryggen mod muren. Flere prominente navne var rykket til DD, og partiet kæmpede mod spærregrænsen. Og på daværende tidspunkt var svindelsagen mod Morten Messerschmidt stadigvæk et uafklaret spørgsmål.

Situationen var faktisk så kritisk, at flere politiske kommentatorer så det som mest sandsynligt, at partiet ikke klarede skærene og trak historiske referencer til Fremskridtspartiets skæbne i 90’erne.

Så galt skulle det ikke gå.

Dansk Folkeparti fik dog kun 2,6 procent af stemmerne.

- Mest af alt var jeg imponeret og taknemmelig over at se så mange DF’ere holde stand. På det her tidspunkt krævede det noget ekstra, når man hen over køledisken skulle forklare, hvorfor man var DF’er.

Messerschmidt fortæller om et sammenhold, han aldrig har set mage i partiets historie. Men også hvordan problemerne i blå blok blev udstillet.

- Der blev gjort for meget ud af, at vi var en samlet blå blok. Og inden for det skulle man definere en borgerlighed. Det var ikke sådan under Anders Fogh Rasmussen, at han var leder af en samlet blå blok. Han blev statsminister, og så kunne samarbejdet begynde, siger Morten Messerschmidt.

Kigger man på de seneste meningsmålingerne, vil det ikke få smilehullerne frem hos sympatisører af DF.

Den seneste måling fra Voxmeter viser 2,7 procent mod valgresultatet på 2,6 procent.

Selv er Messerschmidt fortrøstningsfuld. Han mener godt, DF kan finde plads blandt de andre blå partier. Og i højere grad have et frugtbart samarbejde med dem.

- De andre borgerlige partier er typisk mere effektivitetsorienterede. Det handler om at få danskerne til at arbejde mere. Her vi mere optaget af at få arbejdsmarkedet til at fungere, så familieliv, fritidsliv og arbejdsliv kan harmonere.

I er kommet med forslag om at nedsætte registreringsafgiften, og I har ikke afvist topskattelettelser. Er det ikke et økonomisk skifte for Dansk Folkeparti?

- Som parti skal man ikke have alt for mange ultimatummer. Hvis nogen i et forhandlingslokale ønsker mere mellemøstlig indvandring til Danmark, så siger vi nej. Men hvis Alex Vanopslagh vil diskutere grænsen for, hvornår man betaler topskat, så forlader vi ikke lokalet.

Men er du så ikke ved at trække Dansk Folkeparti i en mere borgerlig økonomisk retning?

- VI er stadigvæk blå bloks bløde hjerte. Men det betyder ikke, at vi ikke kan snakke sammen. Typisk er det også familiebilen, som koster op til en halv million, den fjerner vi gerne registreringsafgiften på. Men hvis det er på Lamborghini, må de finde stemmerne et andet sted.

Den 32-årige mand, som er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årig pige, skifter forsvarsadvokat.

Han har ønsket den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, som blev beskikket i sagen fredag. Men Michael Juul Eriksen kommer ikke til at forsvare den 32-årige.

Det oplyser advokaten til Ekstra Bladet og bekræfter det over for Ritzau.

- Der er allerede anmodet om en ny forsvarer, hvilket retten og politiet er informeret om. Det sker formelt så først mandag, skriver han i en sms til Ritzau.

Michael Juul Eriksen har ikke yderligere kommentarer, og det er derfor uvist, hvem der i stedet bliver forsvarer i sagen. Juul Eriksen afviser at forklare, hvorfor han ikke tager sagen.

Advokaten, der i løbet af sin karriere har været forsvarer for både Jønke og Gimi Levakovic, har dog tidligere fortalt Berlingske, at han ikke vil forsvare tiltalte i sager om voldtægt eller børneporno.

- De skal også have en forsvarer, men det behøver bare ikke at være mig, sagde han i december til avisen.

Ved andre lejligheder har han gentaget sin holdning.

- Hver eneste gang, du fører en sag, er der en mulighed for, at en skyldig går fri. Det er prisen for, at man ikke dømmer uskyldige. Det vil jeg have det svært ved, for jeg har det svært ved, når der bliver begået kriminalitet mod børn for eksempel, sagde han i 2017 i TV2-programmet "Go' morgen Danmark", da han var aktuel med bogen "Forsvar".

Dengang fortalte han også til B.T., at han havde afvist Tøndersagen om en fars seksuelle overgreb på sine to døtre. Og det fremgik, at Michael Juul Eriksen modsat mange andre forsvarere, ikke er beneficeret.

Er man beneficeret advokat, kan man blive sat til at forsvare en sigtet fra den kreds, man er beneficeret til, og man kan ikke nægte at tage klienten. Det kan man dog, hvis der er tale om en anden kreds.

Den 32-årige sigtede blev anholdt søndag eftermiddag, samtidig med at politiet fandt den 13-årige savnede pige på en adresse ved Korsør. Pigen havde været forsvundet siden lørdag middag.

Mandag blev manden fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for bortførelse og voldtægt. Han erkendte delvist sigtelsen, men det er uvist, hvad han erkender, og hvad han nægter.

Umiddelbart fik han beskikket advokat Jens Otto Johansen, som forsvarede ham i grundlovsforhøret, men den 32-årige ønsker altså, at en anden skal forsvare ham i sagen fremover.

Den 32-årige er foreløbigt varetægtsfængslet til 11. maj.

"Der er ikke noget at diskutere. Jeg har ret. Og du tager fejl." Med disse ord - og en kurv med ti æbler - blev den nu afdøde svensker Hans Rosling i visse kredse danmarkskendt. Det var i 2015. Forud var gået et næsten ti minutter langt interview i programmet Deadline på DR2 med vært Adam Holm, der ikke var vant til at blive afbrudt så mange gange og sagt så direkte imod.

Efter Hans Roslings død udkom bogen "Factfulness" med undertitlen "10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror". Heri slår professoren i folkesundhed på stortromme for et mere faktabaseret verdensbillede. Vi skal skrue ned for følelserne, når vi skal forstå verden, og generelt passe på med ikke at overdramatisere. "Det er stressende og vildledende".

Vejen til et mere faktabaseret syn på verden er ifølge Rosling at forstå ti menneskelige instinkter, som gør, at de fleste af os misfortolker kendsgerninger og nemt kommer til at skabe det overdramatiserede verdensbillede. 

Oversat til nudansk betyder det eksempelvis, at alle 13-årige danske piger naturligvis ikke skal gå rundt og være bange for at blive bortført, fordi det sker så helt utrolig sjældent.

"Factfulness" er personligt en slags bibel for mig, og det bør den være for alle, der praktiserer journalistik. Men den burde også være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for samfundet. Pointerne og perspektivet er nemlig radikalt anderledes end de fordummende konklusioner, som nemt kommer til at dominere den offentlige samtale, om at det hele går ad helvede til - og det er i øvrigt mediernes skyld. 

Man må ikke bruge Hans Roslings bog og pointer til at vende store problemer ryggen. Det er ikke invitation til at lade som om, at problemer ikke findes, at der ikke er krig i verden. Eller at vi bare kan lade stå til, når det gælder klimaet og jordens ressourcer. Men det er alligevel et opmuntrende fundament at gå til hverdagens og verdens både små og store problemer - at "skridt for skridt og år for år bliver verden bedre".

Som Rosling dokumenterer, så er der færre børn i verden, der dør inden for de deres første fem leveår. Der er færre i verden, der lever i ekstrem fattigdom. Markant flere kvinder får en uddannelse, hvilket både understøtter en højere levestandard og et lavere fødselstal. Og dødsfald efter naturkatastrofer er historisk lavt.

Hvis du tror - som jeg selv var overbevist om, inden "Factfulness" rev tæppet væk under min virkelighedsopfattelse - at befolkningstilvæksten i verden stiger eksponentielt og bare bliver ved med at stige og stige? Ja, så tager du, ligesom jeg gjorde, slet og ret "fel", som det hedder på svensk.

Mange børn og øget befolkningstilvækst er knyttet direkte til ekstrem fattigdom. Og i takt med, at vi udrydder ekstrem fattigdom, så bliver antallet af familier i verden, der får mere end cirka to børn i gennemsnit færre og færre. De næste cirka 50 år vil de nuværende otte milliarder på jorden mennesker stige til omkring 11 milliarder, fordi vi lever længere. Men vi bliver ikke 13, 18 eller 25 milliarder mennesker på jorden. Det er fakta.

I Hans Roslings ånd har vi på Avisen Danmark et fast samarbejde med "Verdens Bedste Nyheder", der er et uafhængigt medie, som dyrker journalistik, der har fokus på fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Hver uge bringer vi derfor udvalgte nyheder fra "Verdens Bedste Nyheder", som forhåbentlig bidrager til at give vores læsere endnu flere nuancer til livet og verden.