Boligmarkedet: Til salg-skiltene fylder ikke nær så godt op ude på de danske veje og stræder, som de plejer at gøre. Tendensen er særligt tydelig på markedet for ejerlejligheder og fritidshuse, men antallet af villaer og rækkehuse til salg er også faldet.

Hos Nordea Kredit vurderer chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at der normalt bliver sat ca. 1800 nye boliger til salg hver uge på denne tid af året, men lige nu ligger det tal kun på ca. 1500.

Årsagen skal formentlig findes blandt de mere kølige boligejere, som går med salgsplaner, men som nægter at byde op til dans i det nuværende boligmarked.

- Der er en udbredt ”stirrekonkurrence” på boligmarkedet. Køberne har ikke længere råd til at betale samme høje pris, fordi renten er steget og har gjort det dyrere at finansiere boligen. Men lige nu lader det til, at mange potentielle sælgere trækker på skuldrene, og konstaterer, at så gider de ikke være med, siger Lise Nytoft Bergmann og forklarer, at særligt på markedet for ejerlejligheder og fritidshuse kan sælgerne vælge at trække salget.

- Ejerne kan beslutte sig for at "svede krisen af" ved at udleje deres ejerlejligheder midlertidigt i stedet for at sælge den nu, eller ved at udleje fritidshuset til turister og derigennem få en indtægt, mens de venter på bedre tider.

Den lidt uventede reaktion fra boligejerne har fået Lise Nytoft Bergmann og Nordea Kredit til at løfte øjenbrynene.

- Vi er begyndt at spørge os selv, om boligpris-prognoserne i sig selv kan påvirke prisdannelsen på boligmarkedet, siger Lise Nytoft Bergmann, der påpeger at boligsælgerne på den her måde kan være med til påvirke boligmarkedet.

-  De manglende sælgere kan medvirke til, at priserne ikke falder nær så meget under den nuværende nedtur på boligmarkedet, som forventet, siger hun.

Hvis boligpriserne udvikler sig som mange økonomer forventer – herunder også Nationalbanken – så behøver de køligt afventende sælgere ikke at væbne sig med særligt stor tålmodighed. Den høje inflation betyder nemlig højere lønstigninger end normalt og højere lønninger gør det muligt at købe en lidt dyrere bolig.

Derfor forventer både Nationalbanken og Nordea Kredit, at nedturen på boligmarkedet er slut om bare ni måneder, og herefter kan boligejerne igen forvente stigende priser og højere friværdi.

Men for nogle af dem vil ventetiden ikke kunne svare sig. Det giver nemlig ikke mening at udskyde et boligsalg, hvis man skal videre til en ny bolig. Et tab på gyngerne kan derfor opvejes af gevinsten på karrusellerne, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Hvis man skal videre til en ny bolig, betyder det ikke så meget, at boligpriserne er faldet, da det er bytteprisen, der er afgørende for familiens økonomi. Unge familier, der typisk har behov for en større og dyrere bolig kan faktisk have glæde af prisfaldet, da man typisk får en større ”rabat” i kroner og øre, jo dyrere bolig, hvorfor det normalt er en fordel af ”shoppe op”, siger Lise Nytoft Bergmann, der understreger, at det selvfølgelig kun gælder hvis boligerne ligger i samme område, da priserne ikke udvikler sig fuldkommen ens i alle kommuner.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, så er der nogle tommelfingerregler, som du ofte kan læne dig op ad, hvis du gerne vil forsøge at ramme det rigtige tidspunkt for et boligsalg.

- Hvis man ønsker at flytte fra en stor/dyr bolig til en mindre/billigere bolig er det strategisk bedst at foretage boligændringen, når priserne er på toppen, da man i det tilfælde vil få den størst mulige gevinst ved boligbyttet.

- Omvendt er det mere fordelagtigt at foretage boligbyttet på bunden, hvis man flytter fra en lille/billig bolig til en stor/dyr bolig. Afhængig af hvilken situation familien befinder sig i, kan man derfor godt risikere at sælge eller købe på et ufordelagtigt tidspunkt, siger Lise Nytoft Bergmann.

Lise Nytoft Bergmann understreger dog, at hun og Nordea Kredit altid anbefaler, at man handler bolig med brug for øje, og at man derfor køber og sælger, når tidspunktet er det rette for familien. Det er nemlig svært at udarbejde boligprisprognoser, og der kan opstå forhold, som er umulige at forudsige. Det så vi senest under corona-pandemien og efter krigen i Ukraine begyndte.

På søndag skal den gode gamle huskeregel om havemøblerne endnu en gang i brug.

Det er nemlig den sidste søndag i marts, og det betyder, at vi skal rykke uret en time frem.

Uret skal rykkes frem fra klokken 02.00 til 03.000 natten til søndag, og det betyder, at vi "mister" en time af døgnet.

Der er både fortalere for at afskaffe sommertiden, ligesom der er tilhængere af at bevare sommertiden.

Meningerne er mange, og holdningerne er stærke fra begge sider. Men det er ikke alle argumenter i debatten, der nødvendigvis altid holder vand - i hvert fald ikke, når man spørger eksperterne.

Det har vi gjort på Avisen Danmark, og du kan herunder læse deres faglige vurdering af de argumenter, der hyppigt bliver brug i debatten om sommertid.

Energiforbrug: Du kan skære en stor luns af varmeudgifterne, hvis du anskaffer dig en varmepumpe - vel at mærke hvis du bor i en olie- eller gasopvarmet bolig uden mulighed for fjernvarme.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI) og Finans Danmark.

Analysen viser, at man sidste år kunne spare 14.000 kroner om året ved at varme et standardparcelhus op med varmepumpe frem for naturgas.

I sidste halvdel af 2022 betalte vi i gennemsnit 4,37 kroner pr. kilowatt-time el inklusive afgift og tariffer. Naturgassen kostede 18,83 kroner pr. kubikmeter for den gennemsnitlige forbruger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Elprisen var dermed 70 procent højere i sidste halvdel af 2022 sammenlignet med samme periode året forinden. Naturgasprisen var 67 procent højere.

Men selvom priserne - indtil videre - har fundet et mere stabilt leje i 2023, vil det fortsat være en fordel at købe en varmepumpe. Det fortæller vicedirektør i DI Byggeri Anders Stouge.

- Priserne er stadig højere, end de historisk har været. Der er stadig en større besparelse, siger han og tilføjer:

- Det er et værn, så man kender sin udgift. Man skal aldrig spå om fremtiden, men vi kan stå i en situation igen, hvor priserne er ekstremt høje.

Investeringen i en varmepumpe kan ifølge analysen godt betale sig, selvom både pris og leveringstid på varmepumper steg kraftigt sidste år.

Det skyldes, at etableringsomkostningerne langt fra er fulgt med stigningen i besparelser.

I de seneste år har det kostet omkring 120.000 kroner at installere en varmepumpe - de årlige besparelser er steget fra cirka 5000 kroner mellem 2018 og 2020 til mindst 14.000 kroner i 2022.

Energirenovering kan ifølge Dansk Industri og Finans Danmark ikke mindst betale sig, fordi et kommende EU-direktiv forventes at skærpe kravene til mange danske boligers energimæssige stand.

- Særligt boliger med dårlige energimærker kan lige så godt komme i gang. Bygningsdirektivet kræver, at 30 procent af de danske beboelsesbygninger skal energirenoveres frem mod 2033. Det er helt vildt, siger Anders Stouge.

Samme toner lyder fra Finans Danmark.

- De store besparelser for den enkelte og behovet for en grøn omstilling gør det helt oplagt for danske boligejere at få energirenoveret deres huse og skiftet til billigere, mere effektive og grønnere opvarmningstyper, udtaler viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen i en pressemeddelelse.

En varmepumpe kan være en stor udskrivning på én gang.

Du kan dog trøste dig med, at det tager kortere tid at betale den tilbage end tidligere.

Ifølge Dansk Industri og Finans Danmark har vi set et "markant fald" i tilbagebetalingstiden på varmepumper.

I 2018 og 2019 gik der typisk 15 år, før varmepumpen var betalt ud, hvis boligen var opvarmet med træpiller eller naturgas. For olieopvarmede huse var det en periode på 10 år.

Tilbagebetalingstiden i dag er ifølge analysen faldet uanset opvarmningsform.

Det største fald ses dog ved boliger opvarmet med naturgas. I 2022 var tilbagebetalingstiden nede på fem år. Nogenlunde samme billede ses ved huse med oliefyr.

- Det tager kortere tid, fordi energipriserne er kommet op i et højere leje. Det er den udgift, du ellers skulle betale ved bare at køre videre uden at gøre noget, forklarer Anders Stouge og uddyber:

- Hvis der er stor forskel på prisen, og energiforbruget bliver mindre, går det hurtigere.

I 2022 havde en gennemsnitlig familie med et årligt strømforbrug på 4000 kilowatt-timer en elregning på 15.500 kroner. Det er 6000 kroner mere end året før.

For familier med naturgasfyr var varmeregningen heller ikke bare et greb i lommen. De gav i gennemsnit 26.000 kroner om året svarende til en ekstraregning på 10.500 kroner sammenlignet med 2021.

Det skriver privatøkonom ved Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer i en analyse.

Dansk Industri og Finans Danmark anbefaler fortsat at få fjernvarme, hvis det er muligt inden for en overskuelig årrække.

Både energipriser, installationsomkostninger og tilbagebetalingstid er langt lavere ved fjernvarme - men går der mellem seks og otte år, før fjernvarmen lander i dit område, kan det give mening at bruge varmepumpe, imens du venter.

Anders Stouge pointerer, at det i øvrigt er værd at få en rådgiver til at vurdere, hvorvidt dit hus skal efterisoleres eller have nye vinduer.

Avisen Danmark har tidligere lavet en guide til, hvordan du får mest ud af din varmepumpe. Den kan du læse her.

Biller kan drikke med  bagdelen.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der mere nøjagtigt vidner om, at biller kan høste vand ud af fugtig luft gennem deres bagparti.

- Vi har kastet nyt lys over de molekylære mekanismer i billen, der gør den i stand til at absorbere vand rektalt. Insekter er særligt følsomme over for ændringer i deres vandbalance, og derfor kan denne viden bruges til at udvikle mere målrettede metoder til at bekæmpe biller, der ødelægger vores fødevareproduktion uden at dræbe andre dyr eller ødelægge naturen, fortæller lektor Kenneth Veland Halberg fra Biologisk Institut i en pressemeddelelse.

Han har stået i spidsen for forskningen og peger på, at den nye viden kan hjælpe forskere med at finde nye metoder til at bekæmpe tabet af fødevarer verden over.

Som en del af forskningen har man undersøgt den røde melbilles indre organer for at blive klogere på dens evne til at absorbere vand gennem bagdelen.

Denne type bille er en såkaldt modelorganisme, og kan derfor fortælle om egenskaber, man kan finde i andre typer af biller.

I den røde melbille fandt forskere et gen i dens bagende, som var 60 gange højere end i resten af dyrets krop.

Dette fund ledte Kenneth Veland Halberg og hans kollegaer videre til en gruppe af celler - kaldet leptophragmata - , som ved nærmere eftersyn viste sig at spille en afgørende rolle, når biller optager vand med bagenden.

Ud over at kunne suge vand ud af luften med denne type celler fra bagenden, er de små dyr også ekstremt effektive til at trække væske ud af maden. Selv et korn, som består af 1-2 procent væske, kan billen udnytte i sin væskebalance.

- Billen kan gennemgå en hel livscyklus uden at drikke vand i væskeform og det skyldes, at dens tarme og bagparti er højt specialiserede i at udvinde vand fra den mad de spiser og fra luften. Faktisk sker det så effektivt, at de afføringsprøver, vi har undersøgt har været knastørre og helt uden vand, fortæller Kenneth Veland Halberg i pressemeddelelsen.

Cirka hver femte dyreart i verden er en bille, og til sammen æder de 25 procent af den globale fødevareforsyning.

Det er især skadedyr som den røde melbille, kornsnudebillen, rismelbillen og kartoffelbillen som spiser tusindvis af tons fødevarer om året og derfor påvirker fødevaresikkerheden i en negativ retning.

Indtil nu har man brugt pesticider for at holde dyrene væk fra vores mad, men med den nye viden kan man nu begynde at forske i at finde nye og smartere metoder at komme skadedyrene til livs - og dermed redde de tonsvis af fødevarer der hvert år går tabt globalt.

- Nu forstår vi nøjagtigt, hvilke gener, celler og molekyler, der er på spil i billen, når den optager vand i sin bagtarm. Det betyder, at vi pludselig har et greb til at forstyrre de her meget effektive processer ved for eksempel at udvikle insekticider, som er målrettet den funktion og derved slår billen ihjel, fortæller Kenneth Veland Halberg i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Insekters biomasse her på jorden fylder tyve gange mere end menneskers. De har en kæmpe betydning for vores økosystemer og vores sundhed. Derfor er vi nødt til at forstå dem.