Politik: Inger Støjberg er en af de klareste eksponenter for den ”demokratiundergravende retorik og løgnagtige trumpisme i Danmark.”

Og hele hendes fortælling om barnebrude og hendes dom i Rigsretten bygger på en ”både kalkuleret og kynisk løgn.”

Så hård i retorikken er Anders Vistisen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

- Hele Støjbergs forargelsesfortælling bygger dermed på en politisk løgn, der alene har til formål bevidst at vildlede vælgerne, skriver han.

Anders Vistisen påstår, at selvom Inger Støjberg udadtil forklarede sine vælgere, at hun ville gøre alt for adskille de såkaldte "barnebrude," så er fortællingen en anden. I tre omgange stemte hun i stedet nej til et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der skulle gøre det muligt.

Samtidig så fastholder hun i sit nye parti Danmarksdemokraterne opbakningen til de internationale konventioner.

Derfor mener Vistisen, at Inger Støjberg manipulerer sine vælgere.

- Støjberg kan udmærket skelne fiktion fra virkeligheden. Men hun fordrejer ordene bevidst for egen politisk vinding, siger Anders Vistisen.

Men alt det, som Anders Vistisen kritiserer Inger Støjberg for, skete samtidig med, at Dansk Folkeparti skulle have ny formand. Og her ønskede en række fremtrædende DF’ere netop Inger Støjberg som formand.

- Ved du hvad, hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så tror jeg allerede nu her i aften, at jeg kan sige, at så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op, sagde Morten Messerschmidt til TV 2.

Derfor har Avisen Danmark spurgt Anders Vistisen til, hvordan det kan være, at adskillige medlemmer i partiet ønskede hende som formand, samtidig med at hun fremførte "demokratiundergravende retorik og løgnagtige trumpisme i Danmark."

- For mit eget personlige vedkommende, så har jeg aldrig ment, at Inger Støjberg skulle være hverken formand eller medlem af Dansk Folkeparti, siger Anders Vistisen.

Er Inger Støjberg den eneste, der kan se sig skyldig i den ”demokratiundergravende retorik”, fordi mig bekendt har Dansk Folkeparti støttet Inger Støjberg i den her sag helt frem til stiftelsen af Danmarksdemokraterne?

- Forskellen er den førte politik. Da Inger Støjberg var minister, stillede DF tre forslag om lovændring, hvor Inger Støjberg stemte nej. Jeg kan godt være enig med Inger Støjberg i målet om at adskille mindreårige par, men hun lyver bevidst, når hun siger, at man både kan overholde de internationale konventioner og forhindre barnebrude. Så vildleder du befolkningen, siger Anders Vistisen.

Pia Kjærsgaard har sagt til DR, at hun ville havde gjort det samme som Inger Støjberg, så var I også med til at vildlede?

- Vi ville have gjort det samme i forhold til, at vi gerne ville have forhindret praksis med barnebrude. Men det, Dansk Folkeparti gjorde, modsat Inger Støjberg, var at gå i Folketinget og komme med beslutningsforslag.

I har i hele sagen støttet op om Inger Støjberg, og nu kritiserer du hende for den retorik og den måde, hun har vildledt på. Var det en fejl at støtte så markant op om hende og udpege hende som en mulig kommende formand?

- For mit eget vedkommende, så har jeg aldrig ment at Inger Støjberg hverken skulle være formand eller medlem af Dansk Folkeparti.

Men anerkender du, at I støttede fuldt op om Inger Støjberg, og ønskede hende som formand, mens hun, ifølge dig, vildledte befolkningen?

- Nej, jeg anerkender, at der var nogle i Dansk Folkeparti, der snakkede om det. Rigtig mange af dem er så også blevet medlem af Inger Støjbergs parti efterfølgende.

Morten Messerschmidt sagde, at han ville vige pladsen til Inger Støjberg, hvis hun meldte sig. Og Pia Kjærsgaard sad forrest i retslokalet og støttede Inger Støjberg. De er vel stadig ret markante medlemmer i jeres parti?

- Det kan man sige. Hvis Inger Støjberg havde ment det og kommet over til Dansk Folkeparti og arbejdet for at komme ud af konventionerne, så havde det heller ikke været en politisk løgn. Så havde hun taget konsekvensen af sin politiske handling.

Så du mener på ingen måder, at det er hyklerisk, at I dengang støttede op om Inger Støjberg, men nu hvor hun har stiftet sit eget parti, så kalder I det bevidst manipulation?

- Nej, fordi jeg har sådan set hele tiden haft det her synspunkt. Hvis andre har et andet synspunkt, så må de redegøre for det. Men jeg advarede allerede dengang imod omklamringen af Inger Støjberg, netop fordi det var uærligt. Det sagde jeg både i hovedbestyrelsen over for Kristian Thulesen Dahl og overfor Steen Thomsen (daværende partisektrær i DF). Jeg kan så konstatere, at de nu er et andet sted.

Hvordan kan du kritisere nogle medlemmer for at omklamre Inger Støjberg, mens du samtidig ikke vil kritisere Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard for at have gjort præcist det samme?

- Morten Messerschmidt sagde, hvis Inger Støjberg ville over i Dansk Folkeparti, og var hun enig i vores politik, så var hun mere end velkommen. Det mener jeg også, hvis Støjberg var enig i, at der skulle tages et opgør med konventionerne. Det er sådan set det, jeg kritiserer i mit indlæg.

Ja, kritikken er, at hun bevidst har vildledt, selvom hun godt har kendt til fakta ... (afbrudt)

- Problemet her er, at Inger Støjberg har styr på fakta, hun ved godt, hvor grænserne for de internationale konventioner er.

Men det gjorde hun vel også dengang Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard gerne ville have hende som formand?

- Altså, jeg er medlem af partiet, og jeg ønskede hende ikke som formand. Men da Morten Messerschmidt sagde det, så gjorde han det også rimeligt klart, at hun skulle være enig i Dansk Folkepartis politik.

Da Morten Messerschmidt ville have hende som formand, der havde hun allerede gjort præcist det, som du kritiserer hende for, er det ikke korrekt?

- Jeg synes, at mønstret er klart forstærket af, at hun blevet ved med at fastholde det. Men jo, det er korrekt forstået, at hun på daværende tidspunkt burde vide, at praksis var ulovligt. Hun sagde så i Rigsretten, at det ikke var hendes mening, at der skulle administreres ulovligt for derefter at sige, at der skulle tages et opgør med barnebrude.

Og på det tidspunkt, hvor hun ifølge dig sagde ét, men gjorde noget andet, der ville I gerne have hende som formand?

- Altså, jeg ville ikke. Jeg ville aldrig have haft Inger Støjberg.

Men du anerkender, at Morten Messerschmidt på det tidspunkt gerne ville have Inger Støjberg som formand?

- Jeg anerkender, at der var en invitation fra blandt Morten Messerschmidt til at hun kunne komme ind i Dansk Folkeparti. Og det ville så forudsætte, at hun var enig i Dansk Folkepartis politik, som er ret klart på det her område.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Inger Støjberg (DD), men det har ikke været muligt.

Vindmøller: Seks områder i Danmark er udpeget som mulig placering for et tredje testcenter for vindmøller med en totalhøjde på op til 450 meter. Hele tre af områderne, der er i spil, ligger ved Vadehavet, og lokale kræfter samt bestyrelsen bag Nationalpark Vadehavet har længe kæmpet imod scenariet. Nyeste skud på stammen er illustrationer, der skal vise, hvor højt de potentielle vindmøller vil rage op i landskabet.

Det er nemlig ikke kun møllerne, der rager en lille halv kilometer op i luften, som er problemet, pointerer Janne Liburd, der er professor på SDU og bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet.

- For hver gigant-vindmølle skal der være tilhørende lysmaster med en højde på 300 meter. Og med godt en kilometer mellem de op til otte møller, får vi infrastrukturanlæg på en lang kyststrækning, der vil være konstant oplyst og udsat for lysforurening, der forstyrrer både mennesker og dyr, siger Janne Liburd.

Det nye materiale, der illustrerer et eventuelt testcenter med vindmølleanlæggets omfang, skal blandt andet bruges på et møde 22. februar, hvor formandskaberne for Nationalpark Vadehavets bestyrelse og råd inviterer til et ekstraordinært fællesmøde omkring det mulige testcenter ved Vadehavet.

- Det er selvfølgelig for at vise, hvad 450 meter svarer til, men det er i høj grad også for at rammesætte diskussionen for, hvordan vi som Nationalpark kan være med til oplyse borgerne om, at vi potentielt står uden en Nationalpark og verdensarv inden for ganske få år, siger Janne Liburd.

Ifølge Janne Liburd handler det ikke om, at Nationalpark Vadehavet er "nogle af de sure, som ikke vil have vindmøller i deres baghave".

- Det er langt større. Der er jo et hav af beskyttelseshensyn, som både er danske, europæiske og internationale i Vadehavsområdet. Vi har Natur 2000-områder, vi har et trilateralt vadehavssamarbejde, vi har alle mulige EU-beskyttelses- og habitatdirektiver, og vi har fredede arter, der kun hører hjemme her, siger Janne Liburd.

Ifølge Miljøstyrelsen er den såkaldte 'Trilaterale Vadehavsplan' dog ikke juridisk bindende, men et dokument af fælles politisk interesse, der både kan føres ud i livet via samarbejde med de involverede lande og individuelt af de pågældende myndigheder på grundlag af eksisterende lovgivning.

Janne Liburd er dog ikke i tvivl om, at vindmøllerne kan bringe både nationalparkens eksistens og verdensarvsudpegningen i fare. For med vindmøllerne lever området ikke længere op til sine forpligtelser om at styrke naturens kvalitet og de landskabelige værdier.

- Nationalparken er ikke imod grøn omstilling eller vindmøller. Vi er imod ødelæggelse af enestående natur i verdensklasse. Regeringen kommer til at stå overfor markante juridiske udfordringer. Vi vil bidrage til, at debatten foregår på et oplyst grundlag og med et langsigtet perspektiv, siger hun.

Spørger man forsker og biolog Michael Stoltze, der har skrevet bøger om landets nationalparker, står Vadehavet dog ikke til at miste sin titel som nationalpark i morgen, hvis der bliver opført vindmøller.

- Der kan være noget i, at et testcenter kan forringe områdets status som fuglebeskyttelsesområde. Men i den danske nationalparklovgivning er der ikke rigtigt restriktioner. De kan eksempelvis indeholde en svinefarm og stadig være nationalpark, så man skal ikke være så bange for, at det ikke kan være nationalpark mere, siger Michael Stoltze.

Han understreger, at der til gengæld kan være mange andre benspænd for projektet, som modstanderne roligt kan læne sig op ad.

- Det kan gå hen og blive meget juridisk komplekst, fordi Vadehavet indeholder så mange forskellige ting, der lapper ind over hinanden. Hvis det går ud over nogle arter, der er på EU's lister, så kan det eksempelvis blive omstødt af EU, siger Michael Stoltze.

Når det kommer til titlen som udnævnt på Unesco's Verdensarvsliste er tingene heller ikke sort-hvide. Det fortæller Verdensarvschef Tove Damholt, der dog ikke ønsker at kommentere på den enkelte sag.

- Det er helt gigantisk, hvad der sker af anlæg globalt set indenfor vedvarende energi. Og når Unesco understøtter FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, handler det om at finde den rette balance på det her område, siger Tove Damholdt.

Hun har som direktør for Verdensarv Stevns blandt andet været med til at sætte Stevns Klint på den berømte liste over verdensarv, og derfor har hun selv haft dialogen om vedvarende energi og beskyttelsen af verdensarven helt tæt på.

- Unesco har en stor interesse i at få mere bæredygtig energi, men samtidig skal vi jo sikre, at vi bevarer vores verdensarv. Energi er vigtigt for os mennesker og en værdi, som er under verdensarven, det er den problematik, man står i.

Beslutningen om et tredje testcenter kom frem i juni sidste år. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, som står bag aftalen.

Den nationale screening skulle oprindeligt være færdig i slutningen af 2022, men er blevet forsinket grundet folketingsvalget. På nuværende tidspunkt oplyser Plan- og Landdistriktsstyrelsen til avisen, at der ikke er nyt i sagen.

Nedbrud: Onsdag blev mange danske lufthavnes hjemmesider ramt af it-nedbrud. Forsøgte man at klikke ind på hjemmesiderne, blev man mødt af en hvid skærm med teksten "denne service er utilgængelig".

I en periode var det for eksempel ikke alle, der kunne få adgang Københavns Lufthavns hjemmeside.

- Der er med største sandsynlighed tale om et overbelastningsangreb, skrev lufthavnen onsdag eftermiddag på sin Twitter-profil.

En hackergruppe, der kalder sig Anonymous Sudan, har også taget ansvar for angrebene.

Det er sket i en række opslag på det sociale medie Telegram, hvor gruppen flere gange har understreget, at det er "koranafbrændingerne", der ligger til grund for angrebene.

På et billede, som Anonymous Sudan lagde op på Telegram tirsdag aften, blev angrebet på Danmark faktisk varslet. Her lød det:

- Nå, det uheldige land, vi vil angribe i morgen er: Danmark. På grund af koranafbrændinger.

Onsdag morgen, 30 minutter før de første it-nedbrud ramte de danske lufthavne, skrev gruppen i et nyt Telegram-opslag:

- Infrastrukturen i de danske lufthavne er blevet lagt ned på grund af koranafbrændinger.

Men selvom gruppen nævner koranafbrændingerne flere gange i deres opslag - formentlig med henvisning til Rasmus Paludans gøren og laden de seneste uger - så handler onsdagens hackerangreb faktisk om noget helt andet end både Sudan og koranafbrændinger.

Det forklarer datagidselforhandler Michael Andersen, der har mange års erfaring med at hjælpe store virksomheder ud af kniben, efter at de er blevet ramt af kritiske hackerangreb.

- Anonymous Sudan er en gruppe, vi først har set her for nyligt. De dukker op i forbindelse med koranafbrændingerne med Rasmus Paludan.

- Det, man kan læse i en svensk rapport, er, at det ser meget ud som om, at Anonymous Sudan er relateret til KillNet. Og man ved, at KillNet er en russisk hackergruppe, som har været meget aktiv i det seneste år, siger han.

Rapporten, som Michael Andersen refererer til, er udarbejdet af den internationale cybersikkerhedsvirksomhed Truesec.

Spørgsmålet er så: Hvorfor har de gjort det?

Ifølge Michael Andersen handler det om, at de russiske bagmænd i bund og grund bare gerne vil skabe så meget uro og kaos mellem lande som muligt.

I dette tilfælde opstår uroen først og fremmest, når de russiske hackere bruger Rasmus Paludans koranafbrændinger som anledning til at skabe splid mellem vestlige og mellemøstlige lande.

Det er netop også derfor, at de russiske bagmænd vælger at "gemme" sig bag profilnavnet Anonymous Sudan.

- Det er fordi, vi godt ved, hvem KillNet er. Man må i stedet formode, at angrebet mod lufthavnene er en del af en psykologisk krigsførelse, hvor Rusland ønsker at påvirke den muslimske vrede.

- Det vil sige, at hvis Rusland nu kan skubbe til de muslimer, der i forvejen er sure på Danmark, jamen så vil det være godt at skabe mere splid og uro, siger Michael Andersen.

Onsdag eftermiddag var det igen muligt at tilgå de danske lufthavnes hjemmesider.

Men noget tyder på, at Anonymous Sudan ikke er færdige med at spænde ben for danske hjemmesider. Der er nemlig udsigt til flere angreb, fortæller Michael Andersen.

- Der kommer flere angreb. Det ved vi, fordi at de (Anonymous Sudan red.) onsdag morgen skrev: "Om 30 minutter angriber vi jeres lufthavne. Og det er det første".

- Så vi må forvente, at der kommer noget mere, siger han.