Hackerangreb: En ny rapport som analysebureauet Censuswide har udarbejdet for sikkerhedsvirksomheden Armis viser, at danske virksomheder i høj grad er parate til at betale løsepenge, hvis de bliver ramt af et hackerangreb.

Rapporten er baseret på besvarelser fra flere end 6.000 globale virksomheder på tværs af forskellige brancher i Danmark, Europa, Mellemøsten og Afrika. Men tallene fra de danske virksomheder skiller sig ud.

Danske virksomheder er nemlig langt mere tilbøjelige til at imødekomme hackernes krav om løsepenge i tilfælde af et hackerangreb sammenlignet med deres udenlandske kolleger.

Blandt de adspurgte danske virksomheder fortæller hele 36 procent, at de vil betale løsepenge. Det er mere end dobbelt så mange som gennemsnittet for de adspurgte virksomheder i resten af Europa, Mellemøsten og Afrika. Her er det blot 17 procent, der vil betale.

Ligeledes svarer kun 24 procent af de danske virksomheder, at de aldrig vil betale løsesummer, hvilket også er lavere end gennemsnittet, hvor hele 31 procent aldrig kunne drømme om at betale løsepenge til hackere i tilfælde af et hackerangreb.

Men tallene er ikke så overraskende, som de lyder, fortæller Christian Spohr, der er administrerende direktør i Eagle Shark Cyber Defence, som blandt andet hjælper virksomheder, når de bliver udsat for hackerangreb.

- Det glæder mig at høre, at de er villige til at betale. Det skal helst være et værktøj i en kriseværktøjskasse, men det er også et værktøj, der kun skal bruges i yderste konsekvens, hvis der ikke er andre muligheder, siger Christian Spohr og fortsætter:

- Det viser en modenhed i forhold til danske virksomheders krisestyring. Når det er sagt, så tror jeg ikke, der er nogle danske virksomheder, som har lyst til at betale løsepenge.

Når Christian Spohrs virksomhed rykker ud til en kunde, der er under angreb, så sker det kun en gang imellem, at kunden ender med at betale en løsesum. Når det sker, så skyldes det, at der ikke er andre muligheder tilbage.

- Når virkeligheden rammer de her virksomheder, så kan konsekvenserne være store. Virksomheden kan dø, de ansatte kan miste deres arbejde, eller det kan koste menneskeliv, hvis det er kritisk infrastruktur, der er ramt såsom alarmcentralen 112. Så man skal være sit ansvar voksent og se på alle muligheder, siger han.

Lars Hermind, der er salgsdirektør for Norden og Benelux hos sikkerhedsvirksomheden Armis, der står bag den nye rapport, kan også se mange grunde til, at de danske virksomheder er villige til at betale løsepenge til hackere.

- De danske virksomheders velvilje kan hænge sammen med, at virksomhederne er stærkt afhængige af deres digitale infrastruktur. I nogle tilfælde risikerer virksomhederne endda at tabe flere penge på et langvarigt driftstop end ved blot at imødekomme hackernes krav, fortæller Lars Hermind og konstaterer, at tendensen kan blive skruen uden ende.

- Det gør danske virksomheder endnu mere attraktive, end de er i forvejen for cyberkriminelle, fortæller Lars Hermind.

Krigen i Ukraine udløser flere hackerangreb

En anden opsigtvækkende pointe i Armis-rapporten er, at en række danske virksomheder oplever et stigende antal angrebsforsøg mod deres systemer. I undersøgelsen svarer 34 procent nemlig, at de er udsat for flere angrebsforsøg i dag end for seks måneder siden.

Det tal ligger også over gennemsnittet, når vi sammenligner de danske virksomheder med de andre globale virksomheder, som deltog i undersøgelsen.

Men heller ikke denne del af rapportens konklusioner overrasker Lars Hermind.

- Det stemmer desværre overens med det, jeg hører fra vores danske kunder. Der er meget få virksomheder, som oplever et fald i truslerne mod deres it-systemer og netværk, siger han.

Ifølge Lars Hermind er krigen i Ukraine skyld i, at langt flere virksomheder bliver udsat for hackerangreb.

- Vi kan tydeligt se, at krigen i Ukraine har øget antallet af cyberangreb mod kritisk infrastruktur og samfundskritiske virksomheder, også i Danmark. Særligt har pro-russiske hackergrupper, som bl.a. Killnet, der lancerede et DDoS-angreb ("ude af drift-angreb", red) mod den danske banksektor, skruet deres aktivitetsniveau i vejret som et led i den russiske krigsmaskine, fortæller han.

Spørger du Christian Spohr fra Eagle Shark Cyber Defence, så har Danmark og danske virksomheder sovet i timen, når det kommer til at beskytte sig mod de IT-kriminelle.

- Vi er så digitaliserede i Danmark, at det gør os et attraktivt mål, for vi har langt flere håndtag, som tyvene kan hive i. Det gælder eksempelvis ikke for Grækenland og Italien, hvor det meste stadig foregår på papir, siger han og fortsætter:

- Som udgangspunkt har vi været for naive i forhold til den her trussel, men vi er vågnet op, og når jeg taler med virksomhederne, så går de største poster i deres budgetter nu til IT-sikkerhed, konkluderer han.

Hos Dansk Erhverv tror de på, at en god it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering kan blive en markant konkurrencefordel for danske virksomheder, da både forbrugere og erhvervskunder begynder at stille krav til de virksomheder, de handler med.

Derfor har Dansk Erhverv taget initiativ til en ordning, hvor danske virksomheder kan få sikkerhedscertifikatet "D-mærket", hvis de lever op til en række krav. Det forløb starter med et gratis selv-evalueringsværktøj med tilhørende vejledning. Her bliver virksomhedens udfordringer afdækket, og når de er løst og kan dokumenteres, vil virksomheden kunne få D-mærket, som indebærer et årligt tilsyn.

Det fortæller markedschef i Dansk Erhverv for IT, Tele og Medier, Nikolaj Juncher Wædegaard.

- Over halvdelen af danske virksomheder er blevet ramt af cyberhændelser over det seneste år. Så behovet for at gøre noget er der. Derfor er det også godt nyt, at tal fra det såkaldte cyberbarometer viser, at 92 procent af SMVerne (små og mellemstore virksomheder, red) har indført nye cybersikkerhedstiltag, og at et flertal af dem oplever konkurrencefordele ved det, siger han og fortsætter:

- På den her måde kan D-mærket være med til at booste og profilere danske virksomheder i en tid, hvor der er stigende efterspørgsel på området - også internationalt på grund af trusselsbilledet og det stigende fokus på ansvarlig brug af data, konkluderer han.

Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet i Danmark er meget høj. Ifølge dem kommer den vedvarende trussel især fra Rusland og Kina og fører løbende til cyberangreb mod danske mål.

Forsvar: Borgmestre i geled på geled er klar til at stå både ret og rør og præsentere gevær, hvis bare de kan blive en del af fremtidens militære hverdag. Dén er igen blevet interessant på grund af det nationale kompromis fra marts sidste år, der sender milliarder af kroner ind i forsvaret i fremtiden. Som en modsætning til den stribe af kasernelukninger, der er sket de senere år.

Fremtidens forsvar omfatter også et øget dansk-amerikansk samarbejde, herunder muligheden for at huse amerikanske styrker på dansk jord. Dette er genstand for igangværende forhandlinger, oplyser forsvarsministeriet til Avisen Danmark.

Forhandlerne behøver ikke bekymre sig om pladsmulighederne: I Viborg, der har en fortid som kaserneby, er de klar til at byde en amerikansk base velkommen, oplyser byens borgmester Ulrik Wilbek (V). Det samme gælder for Vordingborg og Haderslev oplyser borgmestrene dér, henholdsvis Mikael Smed (S) og Mads Skau (V).

Siden det nationale kompromis blev indgået mellem den daværende S-regering og Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative i marts sidste år, har adskillige kommuner i det hele taget forsøgt at gøre hoserne grønne i forsøget på at blive hjemsted for nogle af fremtidens forsvarsaktiviteter. Det gælder ikke mindst nuværende og tidligere kasernebyer:

- Der er ikke mange borgmestre, som ikke har booket møde om den mulighed, fortæller Venstres forsvarsordfører Mads Fuglede.

Ikke kun Viborg ser således en god kommunal fremtid på forsvarsområdet, det gør også den nuværende kaserneby Vordingborg med støtte fra fem andre nærliggende kommuner. Det samme gør de fire sønderjyske kommuner, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder, hvoraf Haderslev er nuværende kaserneby, og Sønderborg og Tønder er forhenværende.

I Viborg er den tidligere kaserne fuldt udnyttet til andre ting i dag, men det hindrer ikke en genopstandelse som vigtig militærby, mener borgmester Ulrik Wilbek.

- Vi finder sagtens plads til en ny kaserne i byen, og vi har også masser af muligheder for øvelsesterræn. Vi har i forvejen 3500 arbejdspladser i Karup, hvor flyvestationen er. Dér forventer vi en hel masse i fremtiden, især hvis der skal være plads til amerikanske tropper her i landet, siger han.

For Viborg er muligheden for flere arbejdspladser et argument i sig selv, foruden at en tilflytning af unge mennesker er sundt for det studiemiljø, der i forvejen er i byen, mener Wilbek. Det har han også fremført under flere uformelle kontakter med Christiansborg-politikere om sagen.

- Meget uformelle kontakter, vil jeg sige, og nu har der været valg, vi har fået et nyt folketing og en ny regering. Så vi skal nok på den igen med en ny omgang lobbyisme, måske i form af en lidt mere formel henvendelse denne gang, siger Ulrik Wilbek.

En sådan formel henvendelse har kasernebyen Vordingborg - sammen med den tidligere kaserneby Næstved samt Stevns, Faxe, Guldborgsund og Lolland kommuner - allerede fremsendt skriftligt til forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det skete 10. januar, da de seks kommuner slog et slag for, at "Vordingborg Kaserne står klar med ledig kapacitet til at understøtte udvidelsen af det danske forsvar, hvis der skal findes indkvarteringsmuligheder og plads til nye støtteenheder, professionelle soldater, værnepligtige, materiel mv."

Muligheden for at blive hjemsted for amerikanske soldater er ikke nævnt i brevet til forsvarsministeren.

- Det har vi ikke talt specifikt om, men hvis det behov opstår, er det noget, vi som kommune er klar til, siger borgmester Mikael Smed (S).

I henvendelsen slår de seks kommuner generelt på, at når nu Vordingborg har en velholdt og velfungerende kaserne, er det oplagt at benytte disse eksisterende muligheder frem for at investere kæmpesummer i at opføre nyt.

- Vi har ikke bare kasernekapaciteten, men også masser af andre relevante faciliteter og et stort øvelsesterræn at byde på. For os handler det selvfølgelig om arbejdspladser og dermed indtægter og lokal udvikling,  siger Mikael Smed.

Haderslev er i dag eneste sønderjyske by med en kaserne. Den omfatter tre regimenter med i alt 2000 ansatte, heraf 800 på flyvestationen i Skydstrup.

Amerikanske soldater kan også blive en del af kasernelivet, mener borgmester Mads Skau (V).

- Vi er vant til at se folk i uniform her i byen, også gæster. Så det kan vi nok også godt, men det er endnu noget ukonkret, så det vil vi godt lige vide ved noget mere om, siger han.

Haderslev Kommune er Danmarks største forsvarsklynge, og det bør udnyttes i fremtiden, mener borgmesteren.

- Alene med indkøbene af F35-jagerflyene bliver der behov for mere i Skydstrup, og vi har et stort potentiale i kasernen i Haderslev, hvor der er plads til mange flere, siger Haderslevs borgmester, Mads Skau.

De tre øvrige sønderjyske kommuner, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, bakker tanken op om øget satsning på Haderslev som kaserneby. Det er allerede sket i henvendelser til de valgte folketingsmedlemmer i Sydjyllands Storkreds. Det sker igen, når Udviklingsråd Sønderjylland på et møde på fredag vil præsentere dem for et skriftligt oplæg om de sønderjyske tanker om en militær fremtid.

Her lægger de fire sønderjyske byer i samlet flok op til flere militære enheder og uddannelser med flere værnepligtige, kaserneudbygning og udbygning af bolig-kapacitet til personel, udbygning af logistik-muligheder m.h.t. veje, jernbaner, havne og lufthavne og udvikling af offentlig-privat samarbejde om service og underleverancer  og arbejdskraft.

I  Sønderborg er der ifølge borgmester Erik Lauritsen (S) ingen forventning om at få etableret en kaserne igen.

- Vi bakker op om Haderslev som kasernebyen. Her i Sønderborg taler vi med Syddansk Universitet om nogle forslag om uddannelse i cyberforsvar og cyberkriminalitet, hvilket også er relevant i den sikkerhedspolitiske fremtid, siger Erik Lauritzen.

Hvad enten det er Viborg, Haderslev, Vordingborg eller nogle helt andre, der byder sig til, bliver der behov for det. Sådan lyder både en politisk og en militær vurdering

- Engang var Danmark en frontlinjestat, men nu er vi transitland til fronterne, der ligger i Baltikum og ved den finsk-russiske grænse, vi bliver opmarchområde. Kommer der en konflikt, holder man den ved fronten indtil forstærkninger kommer fra USA. De skal være et sted, indtil de sendes afsted. Så der bliver brug for al ledig kasernekapacitet og brug for at opføre nyt, der passer ind i det system, der er i forvejen, siger Mads Fuglede, der ud over at være forsvarsordfører er cand.mag i historie og bl.a. har undervist i international politik på CBS.

Tyvstarten til en sådan status som militært transitland er allerede gået. På Aarhus Havn lossede amerikanerne sidste uge militært isenkram til brug for amerikanske enheder andre steder i Europa. I august blev 44 amerikanske militærhelikoptere tilsvarende losset i havnen i Esbjerg.

Jens Wenzel Kristoffersen er militæranalytiker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Han ser to områder, der øger kapacitetskravene, når forsvarsaktiviteterne ryger i vejret: dels mandskabshensyn, dels logistiske hensyn.

- Flere soldater skal huses og trænes. Det kræver tilbygning. Hvad enten vi taler om  flådestationer, flyvestationer eller hærens etablissementer, skal der skaffes kapacitet. I lyset af de mange kaserner, der er nedlagt, skal der med bare en fordobling af værnepligtige bygges meget for at håndtere det, siger han.

Der bliver tilsvarende brug for mere kapacitet til depot, materiel, vedligeholdelse, uddannelse og træning.

- Hvert eneste ekstra initiativ, der tages, får en logisk hale. Der følger et flow, uanset hvor man kigger hen. Det kræver en fokusering på yderligere kapacitet for at håndtere det. Det er et område, der skal styrkes, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Hvordan præcist de kommende milliardinvesteringer skal fordeles er endnu ikke afgjort.

Siden Pernille Vermund meldte sin afgang som formand for Nye Borgerlige, er partiets nekrolog blevet skrevet adskillige gange. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, var én af de mange analytikere, som spåede en meget dyster fremtid for partiet på den yderste højrefløj.

Den fremtid er ikke blevet lysere, efter at partiets nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen tirsdag valgte at melde sig ud af Nye Borgerlige og ind i Dansk Folkeparti.

Samtidig meldte både formand og næstformand for Nye Borgerliges ungdomsorganisation sig også ud. Dertil kan lægges, at Mette Thiesen før jul forlod partiet for at blive løsgænger.

Men inden længe har Nye Borgerlige fundet partiets kommende formand.

Det bliver med altovervejende sandsynlighed Lars Boje Mathiesen. Men selv om det ser sværere og sværere ud for Nye Borgerlige, har Casper Dall fundet ja-hatten frem, og her giver han tre gode grunde til, at Nye Borgerlige med Lars Boje Mathiesen i spidsen for partiet kan blive en succes:

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er Oscar-uddelingen et af årets kulturelle højdepunkter.

Her bliver filmkunsten hyldet med vidtudstrakte arme og pompøse gallakjoler - og nogle gange er der også plads til de små, danske armbevægelser.

Tre danske film – og en halvdansk – var i spil, da årets Oscar-nomineringer blev annonceret tirsdag eftermiddag dansk tid.

En smule overraskende gik et par af filmene igennem det snævre nåleøje: Kortfilmen "Ivalu" og  dokumentaren "A House Made of Splinter" blev nomineret i deres respektive kategorier.

Desuden blev Mikkel E.G. Nielsen nomineret for sit klippearbejde i filmen "The Banshees of Inisherin" - en film som blandt andet også er nomineret i kategorien "bedste film". 

Men hvad er chancerne for en dansk sejr til den 95. Oscar-uddeling, som løber af stablen søndag den 12. marts?

Vi starter med en vurdering kortfilmen.

"Ivalu" handler om en lillesøsters søgen efter sin forsvundne storesøster, Ivalu. I filmen indflettes grønlandske myter i en poetisk rejse fuld af minder, der dækker over en barsk virkelighed.

Instruktør Anders Walter har tidligere vundet en Oscar i kortfilmkategorien - og denne gang har han et godt hold bag sig, fortæller filmekspert, instruktør og tidligere rektor på European Film College, Søren Høy.

- Det er umuligt at sige, men med det hold, han har bag sig med Kim Magnusson og Rebecca Pruzan som producere og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen som co-instruktør, kan kortfilmen sagtens gå langt, siger Søren Høy.

Kim Magnusson har vundet kortfilmsprisen to gange og været nomineret yderligere seks gange. Senest sidste år med ’On My Mind’. Han har derfor en evne til at skubbe sine film ind i det fine selskab i netop den kategori, fortæller filmeksperten.

Og vi kan godt tillade os at være stolte af danskernes filmkundskaber.

I rene danskproducerede film har en dansker ni gange skullet op på scenen for at modtage den gyldne statuette - seneste instruktøren Thomas Vinterberg, der vandt med filmen "Druk".

Fire gange har det været i kategorien "bedste kortfilm" - hvor Danmark nu igen har mulighed for at hive en statuette hjem.

- Det er jo helt skørt. Danmark viser igen at være at land, der kan producere film i højeste kvalitet. Alle i branchen har en drøm om at være på den liste, som tre danskere nu befinder sig på, lyder det fra Søren Høy.

Kategorien "bedste dokumentarfilm" er lige så utilregnelig som Lars Von Trier til Cannes Film Festival i 2011. Med andre ord; alt kan ske.

Det er et held for danske Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm "A House Made of Splinters", som foregår på et børnehjem i Ukraine.

- Ud fra et filmisk perspektiv er jeg ikke i tvivl om, at "A House Made of Splinters" er et meget fornuftigt bud på en oscarvinder. Den er har en tydelig tidsånd, er meget aktuel og så er den i højeste kvalitet, hvad angår dokumentargenren. Men det er ikke det, der kommer til at afgøre dens vinderchancer, fortæller Søren Høy.

Vinderchancerne i kategorierne "bedste kortfilm" og "bedste dokumentar", som henholdsvis Ivalo og A House Made of Splinters er nomineret i, handler nemlig om mere, end blot filmenes reelle filmværdi.

Særligt omtalen, som de nominerede film får i ren marketing bagom prisuddelingen, samt hvor bred appel filmene har, er afgørende for deres vinderchancer, fortæller han.

Og netop i forhold til de to parametre, kæmper både "Ivalo" og "A House Made of Splinters" mod nogle store kræfter. En sand David mod Goliat kamp.

- Netflix har blandt andet sat sig tungt på dokumentarfilmene de sidste mange gange, som altså har et helt andet marketingapparat, end de danske har. Men hvis de to film får nok buzz, er der mulighed for, at danskerne kommer op på scenen, siger Søren Høy.

Selvom filmen "The Banshees of Inisherin" er meget langt fra det danske land, skal vi alligevel heppe på den til oscaruddelingen.

Danske Mikkel E.G. Nielsen har nemlig fået en nominering for at have klippet filmen, som kort fortalt handler om de to irske mandfolk, der fra den ene dag til den anden ophæver deres årelange venskab.

I 2021 vandt Mikkel E.G. Nielsen en oscar for sit klippearbejde i filmen "The Sound of Metal", og der er chancer for, at han vinder en mere i år, fortæller Søren Høy og tilføjer:

- Filmen har vundet lidt priser undervejs, og den står ganske flot. Men rent klippemæssigt kæmper filmen med nogle store actionfilm, som arbejder på en mere intens filmiskskala.

Særligt "Top Gun: Maverick" og "Everything Everywhere All at Once" er film, som kan komme til at dominere i den kategori.

Det giver sig selv: Det er nemmere at arbejde med klippesekvenser, når man kan klippe til Tom Cruise i en jetjager, som det er tilfældet i "Top Gun: Maverick", end når filmen handler om to brødre, der skændes i Irland.

Men præcis af den grund kan filmen både tabe - eller vinde. Et tveægget sværd.

- "The Banshees of Inisherin" kan man ikke bare klippe til en actionsekvens, men i stedet skal Mikkel E.G Nielsen finde poesien i de langsomme sekvenser, hvilket er det, der måske kommer til spænde ben for filmen, men i virkeligheden også det, der gør, at den kan vinde, siger Søren Høy.