Sundhed: Johnny Jensen fra Nærum befinder sig i en nervepirrende situation. Snart løber hans hjerte tør for strøm.

Eller rettere: Det gør den maskine, han har fået opereret ind i brystkassen for at holde hjertet i gang.

- Løber den tør for strøm, så løber jeg også tør for strøm. Så slukker hjertet, siger Johnny Jensen.

Den 58-årige førtidspensionist lider af et arveligt hjertesyndrom, som gør, at hjertet kan gå i stå, hvis han ikke har en ICD-enhed i brystkassen. En ICD er en avanceret pacemaker og har en levetid på fem til ti år, før den løber tør for strøm.

For Johnny Jensen er det nu tid til, at den skal skiftes. Der er cirka 30 dages strøm tilbage – plus, minus, fortæller Johnny Jensen.

For at gøre opmærksom på, at batteriet snart er dødt, vibrerer ICD-enheden af og til inde fra brystkassen.

- Jeg kan sidde med en kop kaffe, og lige pludselig, ligesom en mobiltelefon på vibrator, så begynder den at sige "brrrrr". Det er ret modbydeligt, når det kommer indefra.

Johnny Jensen havde oprindeligt fået en tid til operation den 12. januar på Rigshospitalet. Men han måtte køre skuffet hjem igen.

- Jeg kom ind på hospitalet kl. 8.30, som jeg skulle. Men efter syv-otte timers ventetid kom de og sagde, at de altså ikke havde tid til at operere mig.

- Jeg har haft en blodprop i hjernen, så mit temperament kan fare fuldstændig i flint. Jeg kæmpede for at styre det. Den stakkels sygeplejerske, der kom ind og sagde det, fik en sviner af den anden verden. Det er selvfølgelig ikke hendes skyld, og jeg måtte også løbe efter hende og sige undskyld og beklage mange gange.

- Det var afmagt og irritation. Rent mentalt sætter man sig op efter, at man skal opereres, og så skal man til at starte helt forfra, siger Johnny Jensen.

Han har i stedet fået en ny tid 12 dage senere, den 24. januar. Det viser indkaldelsen, som Avisen Danmark har set.

Johnny Jensen er ikke den eneste patient, der har oplevet at få udskudt sin behandling på et offentligt sygehus.

Det samme er sket for mere end hver sjette dansker i løbet af det seneste år. Det viser en måling, som analyseinstituttet Bilendi har foretaget for Avisen Danmark blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere i december 2022.

Spørgsmålet lyder: “Har du det seneste år som patient oplevet, at et offentligt sygehus har udsat din behandling, f.eks. operation, hvor udsættelsen ikke skyldtes dine egne forhold?"

Til det svarer 17 pct. "Ja".

De mange udsættelser hænger sammen med store udfordringer på sygehusene.

Udfordringer, som betyder, at Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) lige nu forhandler med regionerne om en toårig akutpakke på omkring to milliarder kroner.

Som Avisen Danmark beskrev fredag, viser et nyt eftersyn af sygehusvæsenet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at sygehusene er under et massivt pres. Det står værre til, end ministeren havde forventet.

- Tallene viser, at udfordringerne er meget dybe, og at der ikke er sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet. Det er værre end forventet, og eftersynet viser, at vi er nødt til at sætte ind med en bred vifte af initiativer, udtalte Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Selvom der blev tilført ekstra midler til regionerne sidste år, er ventetiderne alligevel vokset, færre patienter blev udredt inden for garantien på 30 dage, og der er sket et "stort fald" i produktiviteten på sygehusene, viser udredningen.

Udfordringerne skyldes medarbejdermangel og et efterslæb af udsatte operationer som følge af coronanedlukningen og sygeplejerskestrejken i 2021. Problemerne bliver ikke bedre af, at akutafdelingerne lige nu får mange patienter ind med covid-19, influenza eller RS-virus, hvilket kræver sengepladser.

I eftersynet vurderes det, at der er et behandlingsefterslæb på omkring 85.000 operationer.

Ifølge ministeriet skal danskerne ikke forvente, at ventetiderne bliver nedbragt i 2023 - tværtimod.

Fra formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), lød det til Ritzau fredag, at der sammen med ministeren nu skal laves en realistisk plan for, hvornår sundhedsvæsenet "normaliseres".

- Men vi kommer formentlig til at bruge 2023 med, og for nogen områder også 2024, udtalte han.

Mens Johnny Jensen venter på sin operation, fylder det i tankerne, om ICD-enheden mon løber tør for strøm, før batteriet bliver skiftet.

- Jeg har aldrig været bange for operationer. Men når elektronik først begynder at komme med batteriadvarsler, så er der jo ved at ske noget.

Han forklarer, at hans sygdom er genetisk og blev opdaget, da han fik et hjertestop som 50-årig.

- Der var ingen i familien, der vidste, at vi havde den, før jeg faldt om. Så testede de min datter og hendes børn, og de den havde desværre også.

- Mit barnebarn døde af sygdommen. Min storesøster døde også som 60-årig, og hun havde også sygdommen. Så der er noget psykisk i det.

- Det fylder i baghovedet, at jeg vil helst ikke følge mit barnebarn, fordi jeg har immervæk nogle andre børnebørn, jeg gerne vil prøve at være noget for, siger han.

Selvom Johnny Jensen forsøger at tage én dag ad gangen, har tankerne alligevel kredset om at få alle hans sager i orden, hvis han skulle dø inden længe.

- Det er ikke, fordi jeg er bange for at dø, men jeg er mere bange for det efterspil, der vil ske i familien. For min hustru og datter. Om der er styr på det hele, eller der er noget, jeg skal have skrevet ned. Noget, jeg har glemt, siger han.

Fra Rigshospitalet lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at patientsikkerheden er afgørende i beslutningen om at udsætte en operation.

- Patientsikkerheden er altid den afgørende faktor, når der ændres i planerne.

I svaret erkender hospitalet, at det “desværre sker”, at en operation udsættes i sidste øjeblik. Det kan det skyldes, at der er en anden patient, som har akut brug for en operation, eller at der er sygdom blandt det personale, der skal stå for operationen.

- Personalet på hospitalet har fuld forståelse for, at det kan være en frustrerende oplevelse at få udsat en operation.

- Vi ved, at vores patienter bruger meget tid på planlægning og på at sætte sig mentalt op til at skulle ind til os og gennemgå en operation. Så er det selvfølgelig hårdt at få at vide, at den ikke bliver til noget den dag, oplyser Rigshospitalet.

Ekspert i kardiologi, Gunnar H. Gislason, som er forskningschef ved Hjerteforeningen, kan betrygge Johnny Jensen med, at lægerne ikke ville udskyde operationen, hvis der ikke var strøm nok på ICD'en.

Udover stillingen som forskningschef er Gunnar H. Gislason også overlæge på Gentofte Hospital samt professor ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at de fleste ICD-enheder kan fjernmonitoreres, sådan at sygehuset kan følge med i, hvor meget strøm der er på dem. Personalet vil aldrig "gamble" med det, siger han.

- Man ville aldrig tage en chance og udskyde det, hvis der var risiko for, at den løb tør for strøm. Det har man helt tjek på, fordi det kan fjernmonitoreres, siger Gunnar H. Gislason.

Han peger på, at sygehusene er pressede lige nu på grund af bl.a. medarbejdermangel, og det kan medføre til udskudte behandlinger. En operation som denne er egnet til at udskydes - selvfølgelig med forbehold for, at der er nok strøm tilbage på ICD'en, siger han.

Forskningschefen kan dog godt forstå, at Johnny Jensen og andre patienter kan blive nervøse, når deres operationer bliver udsat.

- Det er selvfølgelig vigtigt at fortælle patienterne, at man ikke løber nogen risiko på deres vegne, siger Gunnar H. Gislason.

Tilbage i Nærum er det for Johnny Jensen rart at høre "de betryggende ord", siger han. Men det fjerner ikke nervøsiteten hos ham:

- Det er da utrygt. Det er kun lavet af mennesker, det skidt, siger han.

Store bededag vil blive en helt almindelige arbejdsdag i fremtiden. Det kommer det store slagsmål i Folketinget i disse dage ikke til at ændre på. Heller ikke selv om alle Folketingets ni partier, der ikke er med i regeringen, torsdag kommer til at fremlægge et fælles bud på et alternativ til at afskaffe store bededag.

Det er budskabet fra regeringens økonomiske top, finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).

De to ministre fra de to tidligere modstanderpartier i dansk politik, Socialdemokratiet og Venstre mener heller ikke, at det er rimeligt at klandre dem for ikke at have fortalt om planerne i valgkampen. Det var nemlig først i regeringsforhandlingerne, at Venstre og Socialdemokratiet sammen med Moderaterne fandt ud af, at de sammen kunne blive enige om mere ambitiøse reformer, end de kunne nå frem til hver for sig. Det siger regeringens økonomiske makkerpar i deres første fælles interview.

De lægger også vægt på, at afskaffelsen af store bededag ikke kun handler om at finde milliarder til forsvaret, men også om, at skaffe arbejdskraft til ældreplejen, sundhedsvæsenet og private virksomheder.

- Når vi foreslår at afskaffe store bededag, skal det bidrage til at finansiere den meget store ekstraudgift, Putins forfærdelige angreb på Ukraine og den efterfølgende sikkerhedspolitiske situation, siger Nicolai Wammen.

- Men det handler også om, at vi mangler hænder i vores velfærdssamfund og hos vores virksomheder. Vi synes, at vi har ramt en fornuftig balance, hvor vi beder danskerne om at arbejde en dag længere mod, at vi til gengæld sikrer det danske samfund, siger han.

I møder markant modstand mod netop den balance - i Folketinget, i fagbevægelsen, i Venstres bagland, i store dele af befolkningen. Er I stadig overbeviste om, at den bedste løsning er at afskaffe store bededag?

Wammen: - Vi synes, det er et balanceret forslag.

Balanceret - men er det også det bedste?

Wammen: - Det er det rigtige forslag - ellers havde vi ikke lagt det frem.

Lund Poulsen: - I sidste valgperiode drøftede jeg løbende med Konservative og Liberal Alliance, hvordan vi kan blive rigere og få et større arbejdsudbud. Dengang klandrede de Venstre for, at vi ikke var ambitiøse nok. Så er det lidt mærkeligt, når det lige er de to partier sammen med Enhedslisten, der er de første til at skyde det ned. Det er ærgerligt og trist, for jeg troede, at vi havde en fælles interesse i at gøre Danmark rigere.

I sin nytårstale sagde Mette Frederiksen: "Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle". Har I en fornemmelse af, at det har opbakning hos nogen?

Wammen: - Det er helt åbenlyst, at der er mange kritiske stemmer.

Er der nogen, der ikke er kritiske?

Wammen: - Jeg taler med mange mennesker i løbet af en dag. Nogle er kritiske. Andre siger, at det er rart med en regering, der tør tage en svær beslutning til gavn for Danmark.

Hvem siger det?

Wammen: - Har vi taget ned, at fagbevægelsen er meget kritisk? Ja, det har vi. Jeg har bare ikke - endnu - set et bedre forslag til, hvordan vi kan finde tre mia. kr. til at styrke vores forsvar samtidig med, at vi får flere hænder til velfærdssamfundet. De uenige skylder at komme med deres bud. Det er ikke nok bare at kritisere.

Er det nu, vi skal have at vide hvilket parti, der bragte afskaffelsen af store bededag ind i regeringsforhandlingerne?

Lund Poulsen: - Jeg har ikke nogen planer om at fortælle om, hvad der skete i det rum.

Da Thorning-regeringen forsøgte at afskaffe store bededag i 2012, vidste alle, at forslaget kom fra Radikale. Hvorfor må vi ikke vide det denne gang?

Wammen: - Jeg er meget enig med Troels. Vi går ikke ind og siger, at Venstre foreslog A, Socialdemokratiet B og Moderaterne C. Vi står samlet på mål for regeringsgrundlaget.

Er det stadig et ultimativt krav, at partierne skal være med til at afskaffe store bededag, hvis de vil være med i forsvarsforhandlingerne?

Wammen: - Det er vores bud, og vi ikke har set noget bedre bud, men vi venter da i spænding.

Så det er ikke et ultimativt krav længere?

Wammen: - Vi har hørt, at der er nogle partier, der er kritiske. De må komme med deres bud.

Hvis de kommer med et andet forslag, I kan leve med, overlever store bededag så?

Wammen: Regeringen står fuldt på mål for, at vi er ved at afskaffe store bededag. Så det kommer til at ske.

Under alle omstændigheder?

Wammen: - Ja

Det eneste, der kan være til diskussion er, om afskaffelsen skal kobles til forsvarsforliget?

Lund Poulsen: - Jeg synes, Nicolai svarer helt rigtigt, at det er ikke sådan, at hvis der kommer yderligere penge på bordet, så forsvinder kravet om store bededag.

Hvorfor var der ingen partier, der inden valget sagde, at de ville afskaffe en helligdag?

Wammen: - Regeringsgrundlaget er summen af de drøftelser, de tre partier har haft med hinanden. Vi har i fællesskab sat en mere ambitiøs dagsorden, end vi gjorde hver især.

Skal det forstås sådan, at I ikke sagde det før valget, fordi I ikke mente det før valget?

Wammen: - Vi har siddet med hinanden og sagt, hvad er det for nogle udfordringer Danmark har de kommende år, hvordan løser vi bedst dem. Og i det rum har vi så tænkt politik og et regeringsgrundlag, der blandt andet indeholder, at vi afskaffer en helligdag.

Ville det ikke have været meget godt at have sagt det før valget?

Lund Poulsen: - At vi kommer et andet sted hen, er ikke et vælgerbedrag, det er udtryk for, at vi sammen har sagt, at vi har en mulighed for at gøre noget, der er mere ambitiøst.

Lund Poulsen: - Vi var klar over, at der ikke ville stå folk i gaderne med applaus. Det at lave reformer er nogle gange svært. Her er det godt med en flertalsregering. Som statsministeren rigtigt siger, vil vi gerne fremtidssikre dansk økonomi. Og så har vi en aktuel udfordring, som Nicolai også rigtigt pointerer, med forsvaret.

Er hele pointen med en bred flertalsregering, at man netop kan gøre ting, der er så upopulære som det her?

Lund Poulsen: - Det er i hvert fald en mulighed med en regering ind over midten.

Så det er rigtigt at sige, at pointen med denne regering er, at den kan gennemføre upopulær, men vigtig politik?

Wammen: - En flertalsregering, der rækker ind over midten, er langt mere robust i forhold til at træffe svære, men rigtige beslutninger.

Var det et ja?

Wammen: - Det var et nuanceret svar. Det er et formål med denne regering, at vi kan tænke langsigtet og også træffe nogle beslutninger, som kan være upopulære i nuet, men er enormt vigtige for at sikre, at Danmark står stærkt.

Bolig: Mens de fleste danskere lå under dynen natten til onsdag, blev der i Japan taget en beslutning, som har stor betydning for det danske boligmarked.

Den japanske centralbank, Bank of Japan, valgte nemlig - mod al forventning - ikke at hæve den japanske rente yderligere fra de nuværende 0,50 procent.

Og hvorfor er det så gode nyheder for danske boligejere, tænker du måske?

Det skyldes, at japanske pensionsinvestorer i øjeblikket har omkring 70 milliarder kroner investeret i danske realkreditobligationer.

De enorme investeringer er med til at holde de danske boligrenter nede og i sidste ende give danskerne billigere boligfinansiering i form af lavere renter på de fastforrentede lån.

Hvis den japanske rente derimod var blevet hævet, så havde det formentlig betydet, at de japanske investorer ville have større gavn af at trække pengene ”hjem” og i stedet investere dem i japanske statsobligationer.

Hvis det sker på et tidspunkt, så kommer det til at få konsekvenser for det danske realkreditmarked, siger seniorøkonom hos Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel:

- Når man har en realkreditobligation, så er der altid en investor i den anden ende. Og når Japan, som i dette tilfælde er investor, begynder at trække sig fra det danske realkreditobligationsmarked, så betyder det alt andet end lige, at der er færre købere til obligationerne. Og så får danskerne ikke en helt lige så god rente, som man gjorde tidligere, siger han.

På den korte bane er den aflyste rentestigning i Japan altså en god nyhed. Især for kommende boligejere, der står overfor at optage et nyt, fastforrentet realkreditlån til deres nye bolig.

- Hvis du er boligkøber, så betyder det (at Japan trækker investeringerne ud af Danmark red.), at du skal betale en højere rente. Du har simpelthen færre penge at købe bolig for. Er du eksisterende boligejer med et fastforrentet lån, så har du i stedet mulighed for at lave en konvertering på baggrund af en stigende rente, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Sidste år begyndte nogle af de japanske investorer faktisk så småt at sælge lidt ud af deres beholdning i de danske realkreditobligationer.

Det medvirkede blandt andet til, at danske realkreditrenter steg mere i 2022, end de ellers ville have gjort.

- Hvis de japanske investorer trækker pengene ud af danske obligationer, så betyder det, at det bliver dyrere for danskerne at låne til fastforrentede lån. Hvis du eksempelvis er førstegangskøber, så skal du betale en højere rente. Du får simpelthen færre penge at købe bolig for, siger han.

Uanset om de japanske milliarder bliver i danske realkreditobligationer, eller om de bliver solgt, så er det ikke noget, man skal spekulere alt for meget over i hverdagen - heller ikke selvom man står overfor at konvertere sit fastforrentede lån eller købe bolig.

- Det er ikke noget, man skal ligge søvnløs over. Det er en statisk verden, og hvis de japanske investorer vælger at trække sig fra det danske marked, så er der mulighed for, at andre investorer kommer til i stedet.

Men hvorfor har japanerne egentlig placeret en stor del af deres pensionsopsparinger i danske realkreditobligationer i første omgang?

Det skyldes, at Japan i de seneste årtier har haft en lempelig pengepolitik, hvor renterne i landet har været meget lave.

Derfor har det været mere attraktivt for investorer at have pengene, særligt pensionsopsparinger, placeret i udlandet – og i særdeleshed i Danmark.

Og det er faktisk også de store japanske investeringer, der har været kraftigt medvirkende til, at vi for blot få år tilbage kunne få et realkreditlån på en sølle halv procent i fast rente, siger Mathias Dollerup Sproegel.

- I 2015 fik de (japanerne red.) for alvor øjnene op for, at de kunne få en højere rente i Danmark, end de kunne få i Japan. I Danmark kunne de samtidig få den bedste kreditværdighed i hele verden, så for japanerne var det lidt en ”no brainer”, at de valgte at købe her. Og det var stærkt medvirkende til, at vi fik så lave realkreditrenter i Danmark, som vi så i de efterfølgende år.

- Men det er da klart, vi får nok ikke drømmelånene tilbage på hylden lige foreløbigt, hvor vi får fastforrentede lån med renter på en halv eller en procent. Det fik vi, fordi japanerne bare væltede penge ned i Danmark fra omkring 2015 og nogle år frem.

Avnstrup/Vejle: I sommer blev Alla Shamasneh student fra Rosborg Gymnasium & HF, og umiddelbart efter blev hun sammen med familien - der har boet i Jelling i mange år - flyttet til Udrejsecenter Avnstrup på Sjælland.

Her opholder de sig stadig, og familien samarbejder fortsat med Hjemrejsestyrelsen, men det er endnu ikke lykkes styrelsen at finde en løsning på en samlet udsendelse af familien, der har rødder i Mellemøsten.

21-årige Alla Shamasneh har i flere år drømt om at uddanne sig  som sygeplejerske og troede ikke, det var muligt, når hun opholder sig på Udrejsecenter Avnstrup.

Men da det viste sig, at den afgørelse afhænger af den enkelte institution, søgte hun inden jul ind, og lillejuleaften fik hun den glædelige nyhed om, at hun er optaget på UCL's sygeplejeuddannelse i Vejle.

Når man ikke har opholdstilladelse, skal al videregående uddannelse imidlertid ske som egenbetaling. Sådan er virkeligheden for Alla Shamasneh, og prisen for første semester på sygeplejerskeuddannelsen er 52.000 kroner. Det beløb skal betales 25. januar, hvis hun skal være klar til studiestart 1. februar.

Siden den gode nyhed har Alla Shamasneh søgt fonde og legater, men det er umuligt uden et cpr-nummer. Og de legater, der gives til udlændinge, er målrettet studerende fra vore nordiske nabolande og ikke til folk fra Mellemøsten. Et betalt arbejde er heller ikke en mulighed, når ikke man har lovligt ophold i Danmark.

- Det har været et ekstremt overvældende år. Det er gået fra et kæmpe plus til et kæmpe minus.

Sådan siger Alla Shamasneh om springet fra studentereksamen og festlighederne til flytningen fra det hjemlige Jelling og en hverdag med vennerne i Vejle til Udrejsecenter Avnstrup, hvor hun brat havnede i en passiv tilstand.

- Det var vildt at opgive så meget på så kort tid. Det var at gå fra en glad studenterfest til få dage efter at have følelsen af at blive plantet og ikke kunne bruges til noget, fortæller Alla Shamasneh.

Det seneste halve år har hun ikke kunnet tage et almindeligt job, så i stedet har hun søgt efter frivilligt arbejde, der kunne gavne hendes studiemuligheder.

-Jeg kan jo ikke sidde stille, så jeg prøvede mig frem med at søge forskellige plejehjem. Men så fandt jeg arbejde som frivillig patientstøtte til folk, der er langtidsindlagt på Roskilde Sygehus. Det har været et kæmpe snus til det miljø, som jeg gerne vil arbejde i som sygeplejerske.

For 13 år siden kom den dengang otte-årige Alla Shamasneh til Danmark fra Vestbredden sammen med sin familie. Hendes to søskende, Malik og Asmaa, fik i sommer lov at gøre 9. og 10. klasse færdige, inden de blev flyttet til Udrejsecenter Avnstrup. I august startede de i henholdsvis 10. klasse og på gymnasiet i Roskilde og har fået en hverdag til at fungere dér.

Nu håber Alla Shamasneh, at hun også kan få en hverdag til at pege længere ud i fremtiden - med start på en uddannelse, der giver mening. Hun håber at kunne tage en uddannelse på det sprog, hun forstår allerbedst.

- Jeg er så taknemmelig for alt det, jeg har fået med mig her i Danmark. Og jeg vil gerne sige tak og bidrage til det samfund, som jeg føler mig som en del af. Derfor vil jeg gerne give igen ved at uddanne mig til sygeplejerske. Det føler jeg også at jeg skylder dem, der støttede mig med at gøre min studentereksamen færdig.

Endnu engang bliver Alla Shamasnehs fremtid sat på spidsen. For der er blot en uge til, at hun skal kunne betale for første semester. Derfor har foreningen "Bedsteforældre for Asyl" nu startet en indsamling, og efter det første døgn har indsamlingen rundet 7000 kroner.

-Jeg vil være taknemmelig for hver en øre, folk vil sende min vej, siger Alla Shamasneh.