Demonstration: “I kan ikke slå os ihjel”. Christianias slagsang, skratter ud af en medbragt højtaler. Mænd, kvinder og hunde skutter sig i kulden, hopper fra den ene fod - eller pote - til den anden, bevæger sig rundt om plakaterne, der ligger på torvets brosten. “BEVAR Corona Camping,” står der på dem.

Vi er til demonstration foran Køge Rådhus, og anledningen kan opsummeres ved hjælp af en dialog mellem campingmutter Susanne Farnø og en borger i kommunen, der er mødt op for at vise sin støtte.

- Vi har ventet på, at det ville ske. Vi har hele tiden vidst, at helårsbeboelserne var ulovlige, og at de i sidste ende ville politianmelde os. Men vi har ikke tænkte os at rette ind, siger Susanne.

- Nåå, jeg troede ellers I var sådan nogle lovlydige borgere, kommer det tilbage med en tyk undertone af sarkasme.

Susanne - som er iklædt en brun flyverdragt og et høfligt smil, klemmer øjnene let sammen.

- Loven er jo ikke lavet til at smaske borgerne i jorden med. Og hvis ikke reglerne virker, må vi lave dem om.

Vel vidende at jeres udsendte hører hendes torden, sender campingmutteren flere lyn af sted.

- Hvorfor skal nogen fortælle os, hvad der er en værdig måde at bo på? Hvad fanden bilder de sig ind?

Spørgsmålene er rettet mod politikerne. Byrådsmedlemmerne i klima- og planudvalget i Køge Kommune. Folketingsmedlemmerne på Christiansborg. Ministre.

Men svadaen er også sigtet mod dig, kære læser.

Skæbnerne på Corona Camping er blevet vist til hr. og fru. Danmark i bedste sendetid i TV2’s program ‘Trailerpark Danmark’, sagaen om campingpladsens fremtid er blevet fulgt intensivt af medierne. Klager er blevet afvist, påbud ignoreret. Susanne Farnø og hendes mand har tabt kampen rent juridisk. Mange gange.

Men i folkedomstolen ser de ud til at sejre. Og det principielle spørgsmål om Corona Camping fortsætter med at optage os:

Er “trailerparken” et fristed for dem, der er blevet klemt i hamsterhjulet? Eller er det en falliterklæring og en glidebane til skabelsen af et nyt underklasse-Danmark på fire hjul?

- De bryder jo loven med åbne øjne.

Ordene kommer fra Jonas Bjørn Whitehorn (S), byrådsmedlem i Køge Kommune, da jeg taler med ham i telefonen. Som en del af klima- og planudvalget i Køge Kommune var han med på mødet i starten af januar, hvor det blev besluttet, at det var på tide at skrue bissen på. Hvis ikke de cirka 80 beboere, som bor permanent på Corona Camping, er fraflyttet den 15. februar, bliver det en sag for politiet.

- Dét, der frustrerer mig allermest er, at I journalister kan tage ud og interviewe ejerne, og så siger de stolt, at de fortsætter med at trodse myndighederne. Hvad er det for en retstilstand?

Socialdemokraten Jonas Bjørn Whitehorn har i årevis ment, at det er “pinligt”, at der bor mennesker under de forhold, som campingpladsen tilbyder. Især er han forarget over, at der også er børn på pladsen.

- Michael og Susanne (Corona Campings ejere, red.) oplever selv, at de kæmper beboernes sag. Men de kæmper ikke nogen god sag ved at lede borgerne ud i ulovlige beboelser, og det eneste der kommer ud af det, er at de får politiet på nakken.

Hvad skal der så ske med de 80 mennesker, som bor - og ønsker at bo - på Corona Camping?

Fem, ti sekunder er der stille i røret, før han svarer.

- På et tidspunkt sidste sommer blev der lavet en optælling, der viste, at det kun var cirka fem beboere på Corona Camping, som hørte til i Køge Kommune. Resten var kommet alle mulige andre steder fra, hvilket vil sige, at det også er andre kommuners problem.

Er der så ikke en endnu større risiko for, at de ender i et ingenmandsland?

Igen er der tavshed i telefonen, før Jonas Bjørn Whitehorn svarer.

- Køge Kommunes regler for den boligsociale anvisning er ret klare. Et af kriterierne for at komme på den akutventelisten er, at man ikke har boet ulovligt. Lige nu står der 260 borgere på akutventelisten, og der anvises cirka 240 borgere om året.

Så hvad skal der ske med borgerne på Corona Camping?

- Jeg ved det ikke. Vi må lave en individuel vurdering af hver enkelt. Og så findes der jo også herberger.

Tilbage på torvet foran Køge Rådhus har en af beboerne fået en mikrofon i hånden. Til tonerne fra Sys Bjerres “Malene”, synger Lene Kjær en hjemmelavet tekst:

"Jeg blev lidt stram den dag, du skrev til mig og sagd´, at du vil ta mit hjem for altid."

Nogle filmer sangen, andre griner. Enkelte kigger ned i brostenene.

Jeg præsenterer campingmutter Susanne Farnø for lokalpolitikeren Jonas Bjørn Whitehorns kritik, og det virker som en rød klud.

- Hvad fanden skal folk så gøre? Det er præcis derfor, vi ikke smider nogen ud. For hvad bliver de smidt ud til? For øvrigt betaler vores beboere altså skat i Køge Kommune, og mange af dem har boet her i årevis.

Omkring hende står folk og nikker. Cirka 30 er samlet til demonstrationen, og det er ikke kun beboere på campingpladsen.

- Jeg er tidligere pressefotograf for Sjællandske Medier, og jeg synes, det er totalt meningsløst at Køge bliver ved med at køre hetz mod de her mennesker, siger Kristian Buchmann.

Han har også startet en underskriftsindsamling for campingpladsen, som mere end 750 mennesker i skrivende stund har sat deres signatur på.

Her er også lokalpolitikere. Martin Knudsen og Henriette Ergemann, begge fra Nye Borgerlige, har svært ved at se logikken i, at beboerne skal jages ud af campingvognene.

- Corona Camping sparer kommunen for millioner af kroner. De har et indbygget støttenetværk, de henter medicin for hinanden, siger Henriette, før Martin afbryder hende:

- Og så handler det om værdighed. Folk skal selv bestemme, hvordan de vil bo.

Men handler det ikke også om retsfølelse. Beboerne på campingpladsen har i årevis ignoreret reglerne. Hvorfor er de hævet over loven?

Martin Knudsen kigger op mod sin egen, grønne Nye Borgerlige-strikhue på toppen af hovedet i et tænksomt øjeblik, før han svarer.

- Jo. Du har ret. Men det er jo også civilsamfundets ret at protestere, og det skader ikke nogen, at de bryder reglerne.

Han kommer med en forvirrende tilføjelse, al den stund at vi står foran Køge Rådhus.

- Til gengæld må de se at få fingeren ud inde på Christiansborg.

I bund og grund har lokalpolitikerne intet at skulle have sagt i forhold til campingreglerne. Formanden for Køges klima- og planudvalg, der er den ansvarlige myndighed på sagen, fastholder, at de ikke ønsker at lege politibetjente. De følger bare reglerne.

- Det ville give meget mere mening, hvis de demonstrerede foran Christiansborg, siger Niels Rolskov, medlem af Enhedslisten i Køge.

Hans navn går igen til demonstrationen, og indgår blandt andet i en smædesang, hvor det fremføres, at han er “et svin på fuld tid”, samt at “hans samvittighed er helt brændt ned og hans solidaritet solgt til skrot.”

Niels Rolskov glæder sig til at være færdig med Corona Camping. Og det er han snart, siger han.

- Det sidste der sker, er, at forvaltningen laver et tilsyn omkring den 15. februar. Så kan man jo håbe på, at beboerne har fået luft under hjulene og har fundet et andet sted at stille deres campingvogne. Ellers overgår sagen til politiet.

Og hvad sker der så?

- Ja, så går der nok en rum tid, før politiet har ressourcer til at gøre noget, indrømmer Niels Rolskov.

Går der mere end en halv måned, ændrer forholdene sig igen. 1. marts starter sommersæsonen på landets campingpladser, og det betyder, at fastliggere må opholde sig deres vogne i 21 dage ad gangen. Det gør det ekstra svært - praktisk talt umuligt - for myndighederne at kontrollere, om reglerne brydes.

Sagt med andre ord: Hvis politiet ikke flytter beboerne på Corona Camping med magt før den 1. marts, overlever campingpladsen som minimum til 1. november, hvor vintersæsonen starter igen. Og så starter debatten formentlig forfra til den tid.

Et oplagt spørgsmål er derfor, om Folketinget arbejder på at finde en mere permanent løsning på camping-kampen i Køge - og landets øvrige “trailersparks”.

Før folketingsvalget var der høring på en forsøgsordning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i vintermånederne. Men i det, lægges der op til en ordning, der kun inkluderer fem procent af campingpladsens vinterpladser. For Corona Camping vil det konkret betyde, at de kan tilbyde helårsbeboelse til én person.

I forbindelse med tidligere beslutningsforslag - som har været rejst af Dansk Folkeparti - har flertallet af partierne været afvisende af frygt for de boligsociale konsekvenser.

I næste uge prøver Dansk Folkeparti igen. Formanden Morten Messerschmidt, som delte pizzaer ud på Corona Camping i valgkampen og inviterede alle beboerne ind i DR-studiet til programmet “Mød partierne - vil på tirsdag have dem med i Folketinget.

Messerschmidt har også kaldt Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd, hvor han gerne vil have ministerens svar på en række spørgsmål, der grundlæggende handler om, hvad der skal ske med campisterne, når de formelt sættes på gaden om få uger.

Om det ændrer noget, er uvist. Men Dansk Folkeparti har tilsyneladende vundet hjerter på den alternative campingplads.

- Nu er DF ikke lige mit parti, men det er fantastisk at de følger op og følger med. Så var det jo mere end bare valgflæsk, siger campingmutter Susanne Farnø, før hun endnu en gang understreger, at de ikke flytter sig så meget som en millimeter frivilligt.

Ligegyldigt om Christiansborg smider en redningskrans eller ej, har hun og resten af beboerne tænkt sig at blive på Corona Camping. Også selvom de drukner.

E-handel: Lidt løs ved skuldrene. Men jo, det ER en størrelse 38. Julia suser ind bag forhænget, og sekunder senere er hendes sorte kjole udskiftet til en blomstret sommerkjole, der hurtigt vurderes med kendermine af kollegaen ved computeren.

Vi er i Zalandos fitting lab i Berlin. En lille, men vigtig afdeling, hvor den europæiske netbutik afprøver stort set alt tøj, der sættes til salg.

I nærheden prøver spanske Jonathan sko fem timer om dagen. Sammen med kollegerne bliver det til 1000 par sko om ugen. Og bag et forhæng er irske Luke i gang med at prøve herretøj.

Alle data tastes ind, så de 50 millioner kunder kan få præcis rådgivning og lidt oftere ramme den rigtige størrelse i første hug. Halvdelen af tøjet, som Zalando sender ud til kunderne, kommer nemlig retur. Ofte fordi størrelsen ikke passer, og det skal begrænses med bedre vejledning.

Zalando er år efter år udråbt til danskernes mest besøgte netbutik. En måling fra Dansk Erhverv viser, at Zalando endda har øget sit forspring og er større end de tre næste på listen, Matas.dk, Nemlig.com og H&M’s netbutik - tilsammen.

Ifølge Zalando selv svarer det til, at hver femte dansker over 18 år handler hos Zalando, som i år kan fejre 10-års jubilæum på det danske marked.

- Vi har en meget høj udbredelse i Danmark. Vi deler ikke ret mange tal, men jeg kan sige, at det er i den øvre ende i forhold til de andre markeder, vi er på, siger Joanna Hummel.

Hun er chef for Zalando i Norden og Baltikum og kommer fra Hennes & Mauritz’ hjemland, Sverige.

Det er to forskellige verdener. H&M satser også digitalt, men langer stadig to tredjedele af sit tøj over den fysiske disk i 4600 butikker i 75 lande.

Zalando er til gengæld født som en netbutik og har nået en omsætning på over 77 milliarder kroner om året fordelt på 25 europæiske lande. 8000 ansatte arbejder i Berlin, hvor hele eventyret startede for 15 år siden i en lejlighed i Torstrasse.

De to universitetsstuderende Robert Gentz og David Schneider fik ideen midt under finanskrisen og lokkede vennen Rubin Ritter med. I dag er hovedkvarteret fordelt på 10 kontorhuse ved Spree-floden i det sydøstlige Berlin. Tøjet afsendes fra 13 store lagre spredt rundt i Europa.

Mens finanskrisen lignede dårlig timing til at åbne en digital tøjbutik, så bød coronakrisen på enorme muligheder. De fysiske tøjbutikker holdt lukket, og folk havde masser af tid til at bestille tøj hjemme fra sofaen. Ifølge brancheorganisationen Dansk Mode & Textil faldt salget i de danske modebutikker fra 2019 til 2021 med ni procent, mens Zalando og konkurrenterne på nettet buldrede frem.

- Det var to år, der åbnede mange kunders øjne for nethandel. Det ville have taget en del mere tid under normale omstændigheder, siger Joanna Hummel.

Interviewet finder sted i et højhus bygget med masser af glas, beton og træ. Ideen er at skabe fornemmelsen af at være på et universitet - et campus - med små cafeer og en basketballbane på tagterrassen.

Zalando beskæftiger folk med 140 forskellige nationaliteter, og alene på Avisen Danmarks korte besøg når vi at tale med ansatte fra ni forskellige lande. De fleste er unge. De fortæller, at væksten i virksomheden er så høj, at man efter få års ansættelse slet ikke kan genkende det job, man blev ansat til.

Forbrugereksperten Flemming Birch er ikke i tvivl om, hvorfor Zalando har opnået den stærke position på det danske marked.

- De lever op til det, en netbutik skal, nemlig at have et stort udvalg, og de ligger godt prismæssigt. Som forbrugere synes vi, at vi skal have varerne lidt billigere i netbutikkerne, fordi de ikke har personale stående klar som i de fysiske butikker, siger Flemming Birch.

Men det vigtigste er muligvis den gratis adgang til at fortryde købet og sende varer retur. Det er siden kopieret af mange konkurrenter, men Zalando var en af pionererne på området.

- Der bredte sig allerede for 10 år siden en historie om, at du trygt kunne købe hos Zalando, fordi det var gratis og nemt at returnere varerne. De nedbrød den store frygt hos forbrugerne (at det er svært at fortryde et køb, red.), selvom det selvfølgelig koster Zalando penge, siger Flemming Birch.

Bagsiden af den gratis fragt er nemlig, at alt for store mængder af tøj og sko ryger frem og tilbage mellem kunderne og Zalandos lagre.

Oveni har virksomheden været enormt succesfuld med at skabe en dansk version af sin netbutik og kanalisere masser af forbrugere den vej, når man søger efter bestemte tøjmærker.

- De har været gode til at markedsføre sig i Danmark. Jeg taler med mange danske forbrugere, som tror, at Zalando er en dansk virksomhed, og Zalando har på ingen måde gjort et nummer ud af, at de er tyskere, siger Flemming Birch.

Zalando har omkring 100 ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med det nordiske marked. Lige fra indkøb af tøj til dansksproget kundeservice. For mange danske kunder vil Zalando derfor fremstå som en dansk netbutik, selvom det hele ledes fra Berlin og med lagerbygninger rundt i Europa.

På trods af Zalandos synlighed og popularitet i Danmark, den høje vækst og milliardomsætningen har virksomheden "kun" opnået en markedsandel på tre procent af det europæiske tøjmarked. Målet er at nå op på 10 procent af tøjsalget, og det kræver nogle ekstra gear, som milliardkoncernen arbejder på lige nu.

I Danmark handler det om at få endnu flere lokale - eller i hvert fald nordiske - tøjmærker ind i sortimentet. Danske kunder elsker nordisk mode. Lige fra Bestseller, hvis ejer, Anders Holch Povlsen, er storaktionær i Zalando, til de mindre modeskabere, som opnår et enormt publikum ved at sælge gennem Zalandos europæiske platform.

- Det er vigtigt for os at have de store mærker, men det er lige så vigtigt, at vi hele tiden får nye, spændende mærker ind. Det er ikke muligt for os kun at være en teknologi- eller logistikvirksomhed. Vi vil inspirere vores kunder og opbygge et emotionelt bånd mellem dem og Zalando, og det kan vi ikke, hvis det hele handler om pris, pris, pris, siger Joanna Hummel.

Et af de helt små modehuse, som Zalando har taget ind, er danske Nikolaj Storm, som har en offensiv tilgang til den grønne omstilling, fordi tøjindustrien er en af de helt store klimasyndere. For to år siden vandt han Zalandos bæredygtighedspris, som er blevet et fast indslag under modeugen i København. Nu er han på vej med en ny kollektion af tøj i samarbejde med Zalando. Nøgleordet er genbrug og reduktion af det enorme vandforbrug, som industrien er kendt for.

Historien begejstrer britiske Laura Coppen, der er ansvarlig for cirkularitet i Zalando.

- Vi bad ham om at eksperimentere med cirkulært design, og det har vi fået en masse læringer ud af. Han skaber faktisk rigtigt modetøj og ikke bare hverdags-T-shirts. Det er fantastisk, at han er gået med til at designe ud fra nogle meget strikse krav, men også møder forbrugerens behov for at få noget lækkert tøj til en bytur, siger hun.

Men I sælger tøjet. I producerer det ikke. Hvorfor bruger I så mange kræfter på dette område?

- Med 50 millioner kunder har vi et enormt potentiale for at skabe forandring, hvis vi kan påvirke kundernes adfærd. Men det er bestemt ikke nemt, siger Laura Coppen, der også udfordrer de store mærkevarer på deres indsats for at begrænse klimabelastningen.

Men hvordan finder du balancen mellem at skubbe på bæredygtighed og samtidig sikre, at Zalando tjener penge til sine aktionærer?

- Bæredygtigt tøj sælger faktisk ret godt. Fra et forretningssynspunkt er incitamentet der. Og det er fantastisk, at vi kan drive det ud fra et forbrugerkrav. Noget andet er myndighedskrav, hvor der på EU-niveau er meget skrappe krav på vej til tekstiler. Der er knaphed på materialer, så det giver mening at investere i genbrug af materialer, siger Laura Coppen.

Samtidig tilbyder Zalando nu, at kunderne kan sælge deres brugte tøj tilbage til netbutikken. Herefter bliver det sorteret, vurderet og rengjort, inden det sættes til salg som genbrugstøj - eller pre-owned, som det kaldes.

Zalando deler ikke mange detaljer om, hvordan det går med salget af brugt tøj. Men virksomheden tror på, at det kan lykkes at sælge dyrere tøj i en bedre kvalitet, hvis kunderne ved, at det dermed bevarer en form for værdi.

- Jeg tror på, at hvis kunderne ved, at de kan sælge tøjet igen, så er de klar til at investere i bedre produkter. Der er nogle, der allerede spekulerer i netop det, og det vil vi se meget mere af, siger Laura Coppen.

Zalando har endnu ikke offentliggjort regnskabstal for 2022, men i november meddelte virksomheden, at salget var ramt af den lave forbrugertillid i Europa og ”makroøkonomiske omstændigheder” - altså prisstigninger, højere renter og alt det andet, der presser såvel forbrugere som erhvervsliv lige nu.

Våbensystem: Det er som for renovationsarbejderen, der får taget sin skraldebil. Som OL-svømmeren, der får tømt sit træningsbassin med vand. Artilleristen, som nu får taget sin kanon - eller som det retteligt hedder, haubits.

Uden den er de cirka 300 soldater i 1. Artilleriafdeling i Danske Artilleriregiment ikke rigtige artillerister.

Så hvad siger de til nyheden om, at Danmark donerer samtlige 19 haubitser fra franske Nexter til Ukraine? Nye haubitser, som efter tre år fortsat ikke er operationelle grundet en lang række fejl.

- Det er superærgerligt, når vi var så tæt på at nå i mål. Men det giver god mening at give alle væk i stedet for fire, siger overkonstabel af 1. grad Claus Bendiks Hansen, der også er tillidsrepræsentant.

Danske Artilleriregiment kæmper som resten af Hæren med at skaffe mandskab. På kort sigt forventer han ikke, at beslutningen kommer til at få nogen betydning. Hverken i rekruttering eller fastholdelse. For alle er så klar.

- Vi har en supervigtig opgave med at uddanne ukrainerne, siger Claus Bendiks Hansen.

Måske den vigtigst opgave i den 38-åriges soldats liv. I tre år har de uddannet sig på den nye og problemfyldte haubitser.

- Du taber ikke faglighed ved at skifte til et nyt våbensystem. Så det har ikke været spildt. Det kan være, vi får et våbensystem, der virker med det samme, siger han.

Fredag formiddag blev alle berørte soldater i Danske Artilleriregiment samlet i idrætshallen på Oksbøl Kaserne, hvor blandt andre hærchefen, chefen for 1. Brigade og ikke mindst viceforsvarschefen var mødt op for at svare på spørgsmål.

- Der var selvfølgelig nogen, der var skuffede. Men alle forstår situationen og accepterer, at vi går ind til nye spændende opgaver, siger premierløjtnant Tobias Gerner, der er tillidsrepræsentant for officererne.

Han er selv fuld af fortrøstning, hvis bare et ønske opfyldes.

- Vi skal have et system, der virker. Det er ikke afgørende, hvad det hedder, siger Tobias Gerner.

Chefen for det hele er regimentschef Michael Aksel Villumsen fra Danske Artilleriregiment. Han forventer, at de skal uddanne ukrainere i et våbensystem, som de faktisk råder over. Ukraine har lige nu 10-11 forskellige artillerisystemer. Også en Caesar haubits fra franske Nexter.

- Men vores er det eneste system i verden. Vores ladesystem er helt anderledes, siger Michael Aksel Villumsen.

Grundlæggende er det kun kanonrøret, der er ens på den danske og ukrainske model af Ceasar-haubitserne.

RETSSAG: To års fængsel.

Det er, hvad det koster en 43-årig far til to og tidligere IT-medarbejder hos Østjyllands Politi, at han i hvert fald siden 2016 har misbrugt sin stilling til at hacke op mod 150 kollegaer på Politigården foruden egne naboer samt ofre, vidner og lignende i politisager, hvor han skaffede sig uberettiget adgang til intime billeder.

Det er dog kun de tre af månederne, der gøres ubetinget. Resten af tiden skal han blandt andet bruge på behandling, mens han holdes under opsyn af Kriminalforsorgen.

Manden erkendte allerede fra sagens start det meste af det omfattende anklageskrift. Kun tidsperioden, der oprindeligt hed 2010 frem til anholdelsen i 2021, samt alle anklager om børnepornografi, bestred han.

Begge punkter valgte anklageren inden domsafsigelse at medgive, at man ikke havde kunnet rejse bevis for, hvorfor de heller ikke inkluderes i dommen.

Den dømte modtog sin dom uden behov for længere drøftelser, mens anklager Jacob Thaarup over for avisen anerkendte, at dommen var langt fra det, han selv procederede for torsdag.

- I forhold til straffens længde lander vi et sted i midten. Jeg gik efter 2,5-3 års ubetinget, mens forsvarer gik efter 1 et år (hvor kun tre måneder skulle gøres ubetinget red.). Men det er klart, at der er kæmpe forskel på, om det er betinget eller ubetinget, forklarede han til Stiften uden at ville hverken be- eller afkræfte, hvor vidt man havde tænkt sig at anke sagen.

Dommen faldt fredag, og anklager Jakob Thaarup fra Fyns Politi samt forsvarsadvokat Henrik Garlik fik begge lejlighed til at komme med deres afsluttende bemærkninger allerede torsdag.

Sidstnævnte forsøgte at tegne et billede af en mand, der handlede, som han gjorde, fordi han var misbruger. Ikke af alkohol eller narkotika, men af en enorm nysgerrighed på andre mennesker - særligt i forhold til det intime og det seksuelle. 'Voyeurisme', som både han, den dømte og dennes sexolog har kaldt det:

- Det er en alvorlig og meget krænkende sag. Så det er ikke en undskyldning, men en forklaring på, hvorfor han satte sit liv, sin arbejdsplads, sine kollegaer og hele sin vennekreds - sit familieliv - på spil. Det gjorde han, fordi han var misbruger. Han kunne ikke stoppe. Trangen var for stor, lød det fra forsvareren, inden han gjorde det klart, at en passende straf i hans optik ville lyde på 1,5 år, som skulle skæres ned til et enkelt år som rabat for at have tilstået sine gerninger, hvoraf kun tre måneder ifølge Henrik Garlik skulle afsones bag tremmer.

Anklageren gik derimod efter 2,5 til 3 års ubetinget fængsel.

- Det her handler om et kolossalt svigt og lige så stort misbrug af tillid fra en betroet medarbejder. Om en lang række forurettede, der troede, de kunne stole på en betroet medarbejder, fordi de fejlagtigt antog, at han var en ordentlig fyr. Det er en trist historie om en mand midt i livet, der gennem flere år har ladet de mørke sider og den sygelige trang til kontrol og nysgerrighed på andres intimliv tage styringen, sagde Jakob Thaarup torsdag og fortsatte:

- Omfanget, tillidsbruddet, opfindsomheden, kreativiteten, manipulationen og den effekt, det har haft på de forurettede, gør i sammenhold med, at det foregik så alvorligt et sted som en politigård, at jeg lander, hvor jeg gør.

Torsdag fik den nu dømte, tidligere politiansatte også mulighed for at fortælle retten om sine personlige forhold, hvilket igen fik tårerne til at trille på den 43-årige.

Inden anholdelsen i 2021 boede han i Sabro med sin daværende kone og deres to børn, mens han gennem næsten 20 år havde været ansat i en stilling som IT-specialist hos Østjyllands Politi.

I dag er han arbejdsløs, skilt fra konen, som han har kendt samtlige år af sit voksne liv og flyttet i et rækkehus for sig selv - han ser dog stadig ser sine børn.

- Jeg har mistet alt og har nærmest ingen tilbage. Naboer og venner er også væk, og jeg forstår dem godt (han hackede også sine naboer red.). Jeg har ingen fremtidsplaner overhovedet, og alt er bare nulstillet, indtil det her er overstået, fortalte han i retten.

- Jeg kan kun sige undskyld til alle de her mennesker. Selvom jeg godt ved, det ikke hjælper, så er jeg frygtelig ked af det, og det har jeg bare brug for at få sagt. Det er ikke sådan, jeg er. Det er ligesom kommet snigende ind gennem bagdøren, indtil jeg til sidst ikke kunne genkende mig selv og nærmest følte, jeg havde to job (jobbet på politigården samt arbejdet med at hacke og overvåge, red.) Jeg skammer mig bare så meget over det her.

Den tiltalte har lige siden anholdelsen i marts 2021 været på fri fod og på intet tidspunkt siddet varetægtsfængslet, hvilket flere af de forurettede i hans nabolag har kritiseret, idet de i den lange periode, hvor han stadig boede i hjemmet, kunne støde på ham og følge med i, at hans liv gik videre.

Selv om der nu er faldet dom, slutter sagen ikke nødvendigvis her.

I forbindelse med, at en række bistandsadvokater fik lejlighed til at komme ind på den eventuelle tortgodtgørelse, de forurettede håbede at kunne modtage, fik forsvarer Henrik Garlik nemlig torsdag sagt, at den manglende dokumentation i sagen kunne gøre spørgsmålet om erstatning besværligt.

Stort set alle billeder, videoer og andre former for data, manden har opbevaret, blev nemlig umiddelbart efter anholdelsen i marts 2021 - højest usædvanligt - slettet efter en aftale indgået på Politigården mellem den tiltalte og hans tidligere kollegaer i Østjyllands Politi.

Aftalen gik på, at man ville slette materialet umiddelbart efter, hvis manden hjalp efterforskerne med at åbne de krypterede harddiske, hvor det private og blufærdighedskrænkende materiale var lagret.

Og det bekræftede retten mere eller mindre fredag i forbindelse med domsafsigelsen, hvor det blev slået fast, at retten ikke kunne dokumentere retten til tortgodtgørelse grundet den manglende dokumentation, hvorfor dét spørgsmsål eventuelt vil skulle løse andetsteds.

Den tiltalte har i retten forklaret, at krypteringen ikke var nævneværdig stærk, hvorfor politiet burde have været i stand til at bryde igennem den på et senere tidspunkt.

Forløbet er undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP'en), der valgte ikke at drage en konsekvens, fordi man ikke kunne finde frem til hvem i politiet, der havde det ledelsesmæssige ansvar for aftalen.

Østjyllands Politi har ikke ønsket at svare på spørgsmål angående det slettede bevismateriale.