Dødshjælp: Handler det om at overleve eller om at leve? 

Det er et af de spørgsmål, der på sin vis danner ramme om debatten om aktiv dødshjælp, som i efterhånden mange år har delt Danmark i to.

Aktuelt har en DR-dokumentar sat gang i debatten på ny. Dokumentaren følger Preben Nielsen, der blev lam i kroppen efter en ulykke. Han vælger at tage til Belgien for at få aktiv dødshjælp, og hans meget lavpraktiske ønske var, at det blev lovligt i Danmark også.

På den ene side findes der alle dem, der ligesom Landsforeningen En Værdig Død synes, at aktiv dødshjælp burde lovliggøres i Danmark, fordi der bør være en grænse for menneskets lidelse, og at man ved aktiv dødshjælp vil kunne respektere patientens selvbestemmelsesret.

Dem, der ligesom afdøde narkoseoverlæge Tom Alsner mener, at hvis aktiv dødshjælp blev legaliseret, så ville trygheden alene kunne gøre, at mange ville undlade at benytte sig af den. Fordi det vil kunne give modet på livet tilbage og styrke viljen til at leve blot ved at vide, at muligheden for det modsatte er der.

Og alle dem, der sammen med samfundsteoretiker og filosof Jacob Rendtorff mener, at aktiv dødshjælp vil kunne medføre en åbenhed og fastere rammer for en praksis, der alligevel foregår mere eller mindre anerkendt rundt omkring på hospitalerne i Danmark.

På den anden side findes der alle dem, der ligesom tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling synes, at aktiv dødshjælp bør blive ved med at være ulovligt i Danmark. Fordi at det "er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det".

Dem, der ligesom Ole Hartling mener, at det vil være umuligt at vurdere sin egen og andres livskvalitet nøjagtigt, og at vi desuden i dag er så langt med teknologiske løsninger, at vi har nok effektive midler til at lindre lidelse.

Og alle dem, der ligesom professor i strafferet Jørn Vestergaard mener, at en legalisering af aktiv dødshjælp vil komme til at gå ud over svage individer, der vil føle sig utrygge og måske endda vil vælge aktiv dødshjælp uden egentlig rigtig at ville det.

En Megafon-måling fra 2016 viser, at 70 pct. af danskerne er tilhængere af at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Det er stik imod overbevisningen hos Det Etiske Råd, som tre gange har taget stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Første gang tilbage i 1996, anden gang i 2003 og sidst i 2012.

Alle gange har rådets medlemmer været enige om ikke at anbefale en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. For Etisk Råd handler det i høj grad om de konsekvenser, en legalisering vil kunne føre med sig.

En konsekvens vil ifølge rådet være, at vores opfattelse af et værdigt liv vil kunne blive ændret i en negativ retning.

Emnet bliver løbende debatteret blandt diverse fagpersoner og lovgivere, hvilket blandt andet skete ved en offentlig høring i Folketingets sundhedsudvalg i 2013.

Hvis man kigger ud over landets grænser, er der flere lande, som har valgt at gøre aktiv dødshjælp lovligt. Både i Belgien, Holland og Luxembourg er det lovligt - mens aktiv dødshjælp i Schweiz er ulovligt, mens assisteret selvmord her til gengæld er lovligt.  

I flere af de nævnte lande er der i dag flere og flere, der får hjælp til at dø, hvor det tidligere primært handlede om terminalpatienter. I dag får flere med psykiske lidelser, aldersbetingede sygdomme eller manglende lyst til livet dødshjælp.

Holland har, ifølge mediet The Telegraph, de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af personer, der får hjælp til at dø, selv om de ikke er dødssyge, men psykisk syge.

Således modtog to hollændere aktiv dødshjælp i 2010, fordi de led af en "ulidelig psykisk sygdom", mens tallet var 56 personer fem år efter.

Gambling: Smid 1000 kroner og vær med i en ny form for social kasino-oplevelse. På det populære streaming-medie Twitch er der vokset et nyt fænomen frem, ”community hunts". Groft oversat betyder det fælles-gambling, og her får du lov til at købe dig ind i fælles spil og lade populære streamere spille for dine penge.

Indgangsbeløbene går fra 50 til 1000 kroner, og den fælles pulje får lov at arbejde, når streamerne spiller på enarmet tyveknægt online. Vinder de, vinder alle, og overskuddet fordeles.

Danske spiludbydere skal sørge for, at spillerne må spille. At de ikke er registreret i registret over frivilligt udelukkede spillere (Rofus). Men det gør streamerne ikke altid. Det skete i hvert fald ikke for Mark.

Han er 25 år, bosat i Københavnsområdet og i et behandlingsforløb ved Center for Ludomani i København, og så er han lige kommet ud af en selvregistreret udelukkelse fra spil.

Det stoppede ham ikke fra at smide 1000 kroner for at deltage i et ”community hunt” gennem Twitch-kontoen JPLiveslots - og altså de facto omgå udelukkelsen.

Mark har altid været spiltrængende og har spillet på fodbold, fra han var helt lille. For nogle år siden gjorde en kammerat ham opmærksom på de virtuelle kasinoer. Det var i slutningen af 2019.

Med tiden begyndte Mark at tabe oftere, end han vandt, han var begyndt at låne penge fra tvivlsomme Facebook-grupper til urimelige renter, og hans kæreste var flere gange nødt til at betale huslejen, efter at Mark havde spillet sine penge op på online kasinoer.

- Jeg isolerede mig i en boble, hvor jeg kunne komme væk fra alle mine problemer. Jeg så ikke nogen mennesker. Lavede ikke en skid. Jeg sov til klokken lort, stod op og spillede videre hele natten, og hvis jeg gik flad, så lånte jeg nogle penge, opsummerer Mark.

I foråret 2022 havde spillet vundet over Mark, der vurderer, at tabene var løbet op i flere millioner kroner.

Med hjælp fra sin mor blev Rofus-registreret og kontaktede Center for Ludomani, hvor han startede i et samtaleforløb i slutningen af august.

Men han fulgte stadig med i spillene på Twitch, hvor han faldt over de såkaldte ”community hunts” via streameren JPLiveslots, en konto med 21.800 følgere, samt streamerens profil på det sociale medie Snapchat, hvor der ofte bliver reklameret for fællesspillet.

Bag JPLiveslots står Jonas Theill Adsersen, der ifølge egen Facebook-profil arbejder som pædagog foruden at være frivillig i Red Barnet Ungdom. På sin Linkedin-profil giver han følgende beskrivelse af sig selv:

”Siden jeg var 14 år gammel, har jeg haft udviklet materiale til markedsføring via de sociale medier.
Her har jeg fået en bred forståelse indenfor resourcing af målgrupper, til netop det produkt der skulle sælges.”

Her betød det ikke noget, om man var Rofus-registreret. Her blev der ikke spurgt, man overførte bare, og så kunne man spille med, forklarer Mark, der selv smed 1000 kroner på et enkelt spil uden problemer.

- De siger selvfølgelig, at de ikke vil have folk med, der har spilleproblemer. At det vil de have det dårligt med. Det er standardprocedure. Men jeg har været i Rofus, hvor jeg har overført penge og fået penge tilbage. Så jeg ved, de ikke tjekker. Det giver sig selv, konkluderer han.

At det fungerer sådan, vækker undren hos advokat Heidi Højmark Helveg.

- Jeg kan ikke se, hvordan han kan komme uden om den danske spillovgivning, og jeg kan ikke se andet, end at det er bundhamrende ulovligt det her, siger hun, der er advokat ved advokatfirmaet CO:PLAY, hvor hun rådgiver om blandt andet persondata- og markedsføringsret.

Hun har tidligere erfaring med spilvirksomheder og spillovgivning og sad desuden med i det ekspertudvalg, der kom med forslag til den gældende markedsføringslov, som indeholder reglerne om influencer-marketing.

Som det første bider hun mærke i, at alle kan overføre penge, hvorefter man kan ”spille med”. Derved sætter Jonas Theill Adsersen sig ind som et mellemled mellem spillet og bliver pludselig selv til en spiludbyder på det danske marked. Noget, han helt sikkert ikke har tilladelse til, understreger Heidi Helveg.

Derudover peger hun på, at Mark også bliver gjort opmærksom på spillet gennem Snapchat, hvor målgruppen oftest er et ungt publikum. Ifølge advokaten kan dette være en indikation på, at der bliver markedsført pengespil til personer under 18 år.

- At han ikke blev spurgt til sin alder, betyder, at de ikke har sikret sig, at de overholder reglen om, at man skal være 18 år, siger hun og spørger:

- Er det bare sådan med Mobilepay?

Svaret er ja.

- Hold da kæft. Efter spilleloven kan man kun oprette en spilkonto, når man er 18 år og med elektronisk id, f.eks MitID, så man kan administrere spillet gennem Rofus. Han kan ikke vide, hvem der spiller hos ham, undrer Heidi Helveg sig.

Advokaten påpeger, at flere punkter i fremgangsmåden er strafbelagt efter Spilleloven. Ud over det mener hun, at bestemmelser i markedsføringsloven også kan komme i spil.

- Spillovgivningen indeholder meget detaljerede regler, og der er så mange af de regler, han ikke overholder her. Ofte ville man fratage en tilladelse, men sådan en er der ikke her.

- Det vil i hvert fald være imod god markedsføringsskik at markedsføre på den her måde. Hvis jeg var Mark, ville jeg overveje at klage til Forbrugerombudsmanden og anmelde til Spillemyndigheden, konstaterer hun.

Folk som Mark er i en sårbar situation, hvor det kan være svært at styre sine impulser, når det kommer til spil, forklarer Jacob Rantzau Millardet. Han har fulgt Marks samtaleforløb som behandler ved Center for Ludomani i København.

- Ligesom ved stoffer og alkohol så kan gambling udløse en masse dopamin i hjernen, der er et belønningsstof, der kan give en følelse af tilfredsstillelse, glæde, og eufori. Mange af de spilafhængige, vi taler med, beskriver også, hvordan spil kan give en midlertidig ro fra ubehagelige tanker og følelser, siger han.

Den nye spiltrend er kendt blandt hans kolleger, og flere behandlere fra landets centre for ludomani melder, at de har haft klienter, der har nævnt eller spillet via "community hunts".

- Mit indtryk er, at det er et relativt udbredt fænomen, hvor kendskabet er større end antallet, der faktisk bruger dem, forklarer han.

Mark hørte om det gennem Twitch, hvorefter han fulgte JPLiveslots Snapchat-profil.

- Det, jeg hører, er, at der næsten dagligt er opdateringer omkring kommende "hunts". Der er både lidt underholdning, men også masser af reklamer for "community hunts", og det er bekymrende, når børn og unge under 18 år i høj grad også bruger Snapchat, mener Jacob Rantzau Millardet.

Ifølge behandleren bliver det sværere for de unge at få afstand til gamblingen, når de på trods af at være medlem af Rofus har så nemt ved at deltage i de her online fællesskaber, hvor der spilles på spiludbydere med dansk spillicens.

- Der kommer unge herind, der fortæller, at de ser de gambling-streams, fordi de i første omgang oplever, at det tager toppen af spillelysten. Samtidig er der flere af vores klienter, der fortæller, at det har været medvirkende til tilbagefald på et tidspunkt. Og sådan et tilbagefald kan hurtigt eskalere, konstaterer han.

Ifølge Mark skyldes fællesspillets stigende popularitet én ting.

- Det er, fordi folk er i Rofus og ikke selv kan spille. Jeg har selv haft en kammerat, der kunne spille for mig. Når han så ikke har haft tid, har jeg købt mig ind i et "hunt", konkluderer han.

Morten Rønde er administrerende direktør i Spillebranchen, der tæller medlemmer som bl.a. Mr. Green, Leo Vegas og Tombola, og har tidligere været i ansat i Spillemyndigheden, hvor han var stærkt involveret i at skrive den lovgivning i 2012, der liberaliserede spilbranchen.

Han kender kun marginalt til, hvad der foregår på Twitch, men hans dom over fællesspillene er klar.

- Det er i strid med loven. Man må ikke spille for andres penge, så allerede det er en overtrædelse af loven.

Selvom streamere som JPLiveslots fungerer som ekstern partner eller "affiliate" for bl.a. Mr. Green og Leo Vegas, så påpeger Morten Rønde, at det ikke er spiludbydernes ansvar at sikre, at deres eksterne samarbejdspartnere overholder loven i alt, hvad de gør.

- De er selvstændige virksomheder og kan være selvstændige udbydere for tusindvis af forskellige spiludbydere. Så jeg synes ikke, det er rimeligt at kræve, at det er spiludbydernes ansvar, at alt, hvad deres eksterne partnere laver på forskellige platforme, er i overensstemmelse med dansk lovgivning, siger han.

- Affiliate-industrien er ikke særlig reguleret, og de skal ikke overholde nogen krav. Det er lidt et problem, for vi ser affiliates, der markedsfører ulovligt spil. Det er lidt en dubiøs branche, og det kan sagtens være et problem.

Skulle der dog være tilfælde, hvor en ekstern partner markedsfører ulovligt spil eller spil til folk under 18 år, så er Morten Rønde sikker på, at hans medlemmer ville stoppe samarbejdet.

Advokat Heidi Helveg vurderer, at fænomenet er udtryk for klare overtrædelser af både spilleloven og markedsføringsloven, hvilket kan få konsekvenser for streamerne.

- Jeg ville mene, at det bliver kategoriseret til en bøde i den høje ende hos både Forbrugerombudsmanden og Spillemyndigheden afhængigt af, hvor den så havner, siger hun.

Hun sammenligner sagen med hjemmesiden FixMinOpgave, der tilbød færdiglavede eksamensopgaver til bestemte karakterer mod betaling.

Den blev lukket i 2018, efter at Forbrugerombudsmanden udstedte et forbud, og Heidi Helveg vurderer, at der er elementer i denne sag, der kan få Forbrugerombudsmanden til at overveje at gøre det samme her.

Fra i år er bøderne i markedsføringsloven blevet hævet.

Stod det til Mark, skulle man gå mere omfattende til værks, og for ham er den eneste løsning helt at bandlyse pengespillet fra Twitch, som for nyligt var tilfældet med visse udenlandske betting-sider.

- Online-gambling på Twitch. Det er problemet er nu. Der er mange, mange flere, end man lige regner med, der gør det, mener Mark.

Avisen Danmark har kontaktet streamer Jonas Theill Adsersen, der står bag JPLiveslots. Han ønsker dog ikke at kommentere på sagen.

"Mark" fremgår under et opdigtet navn af hensyn til hans igangværende behandlingsforløb ved Center for Ludomani. Redaktionen kender hans fulde identitet.

Året der gik: År 2022 går på hæld om ganske få dage.

Den seneste tur rundt om solen har været præget af ganske dramatiske begivenheder. I indland og udland. I det store og det små.

Vladimir Putin invaderede Ukraine. Jonas Vingegaard vandt Tour de France. Inflationen ramte det højeste niveau i 40 år, elpriserne nåede hidtil usete højder og sabotage på Nord Stream 1 og 2 sendte millioner af kubikmeter naturgas ud i Østersøen.

Vender vi blikket mod, hvad der optog jer læsere mest på avisendanmark.dk i år, behøver vi ikke spejde langt ud over landegrænserne. De mest læste historier har nemlig sit udspring herhjemme.

Læs - eller genlæs - årets mest populære historier på avisendanmark.dk herunder: