Forbrug: Det kan godt blive nødvendigt med en ekstra pose æbleskiver eller en ekstra pakke kød, hvis maverne skal mættes. Og derfor kan det godt betale sig at være ekstra vågen i supermarkedet fremover.

Måske du endnu ikke har opdaget det. Men det er faktisk sådan, at indholdet på flere varer ikke længere er, hvad det har været.

For et par år siden blev et halvt pund smør, altså 250 gram skaleret ned til kun at indeholde 200 gram, men heller ikke her faldt prisen. Og i år er priserne på smør kun gået en vej: op.

Det er nemlig den stigende inflation, der er medvirkende til, at flere fødevareproducenter gør brug af tricket skrumpeflation. Begrebet dækker over, at virksomhederne lader prisen på varen forblive den samme, men at produktets størrelse gøres mindre.

Førhen var 500 gram hakket kødpakker den gængse størrelse at støde på i supermarkedet, men pakkerne er blevet mindre, for nu indeholder pakkerne ofte 400 gram hakket kød, men alligevel er kødet blevet dyrere, som følgende af inflationen.

Den velkendte julebage-producent Karen Volf har gjort brug af tricket til samtlige af deres populære småkager, æbleskiver og klejner i år. Det skriver Finans.dk.

En pose æbleskiver indeholdt sidste år 560 gram og 20 æbleskiver, hvor det i år er 504 gram og 18 i den røde pose for 20 kroner. Og kæmpekøb-posen er svundet fra 1120 gram til 896 gram.

JydskeVestkysten har været i kontakt med producenten bag Karen Volf, Bisca, som ikke ønsker at udtale sig om, hvorfor deres julegodter indeholder færre gram i år.

Tricket bliver dog ikke kun benyttet af Bisca.

For nylig var det drikkevareproducenten Coca Cola, der begyndte at gøre brug af skrumpeflationen. Det skriver CNN Business. Fremover vil Coca Colas flere-paks sodavand bestå af enten 12 eller 18 dåser fremfor 24, som hidtil har været den normale størrelse. Det får prisen til at se mindre ud, men der er dog tale om en prisstigning, fordi literprisen er højere.

Men hvorfor er det så netop virksomhederne benytter tricket med at putte mindre i poserne, i stedet for at hæve prisen? Det har JydskeVestkysten spurgt chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen om:

- Det er, fordi de gerne vil holde på kunderne, og kunderne kigger meget på prisen, og måske mere på prisen end kvaliteten - så giver det mening at rykke på kvaliteten i stedet for på prisen, siger hun.

De mange eksempler på varer, der er blevet mindre, betyder også, at man som forbruger bør kigge en ekstra gang på prisskiltet, når man handler ind.

- Det gør jo, at du er nødt til at være meget opmærksom på, hvad du rent faktisk køber. Hvis man handler som man plejer, så vil forbrugerne opleve, at de har væsentlig færre penge i slutningen af måneden, og det kan være, at de oplever skrumpeflation ved, at de får noget lidt andet, end de har været vant til. Det handler om at være ekstra opmærksom, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Butikker: Mandag formiddag blev politiet kaldt ud til en Netto-butik syd for Odense. En vred kunde reagerede med knytnæveslag mod en butiksmedarbejder, fordi en vare var udsolgt.

Fyns Politi bekræfter at have sigtet en 50-årig mand for overfaldet, der langt fra står alene i en dramatisk statistik, som dagligvarekæmpen Salling Group nu lægger frem.

Alene i år har der været 39 anmeldelser for vold, overfald og trusler mod ansatte i Salling Group, der foruden Netto også omfatter Bilka, Føtex og Salling-varehusene.

Hele sidste år var der 13 anmeldelser.

Oveni kommer en kraftig stigning i antallet af kunder, der på anden vis opfører sig dårligt over for butikspersonalet.

- Der er kolleger, der er blevet spyttet i ansigtet, skubbet til og i enkelte tilfælde som i mandags har fået en knytnæve i ansigtet, fordi der var en vare, man ikke kunne finde. Det er helt urimeligt, at man skal udsættes for det, når man passer sit arbejde, siger Louise Gade, personaledirektør i Salling Group.

Kun de groveste sager registreres centralt, mens talrige episoder med dårlig opførsel håndteres lokalt i butikkerne.

- Lunten er kort. Hvis der er tre kunder i kø, begynder man at råbe til medarbejdere, der sidder ved kassen, at de er langsomme og uduelige til deres job. Det kan også være en kollega, der er ved at hjælpe en kunde, som bliver afbrudt af højlydt brok over, at andre ikke kan få hjælp, siger Louise Gade.

Avisen Danmark ringer til varehuschef Michael Askgaard i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus, men samtalen bliver kort.

- Må jeg ringe til dig om syv minutter? Det, vi skal snakke om, har jeg et dugfriskt eksempel på, men jeg har lige en medarbejder, jeg skal tage mig af først, siger Michael Askgaard, der kort efter ringer tilbage.

Det handlede om en kunde, der ville reklamere over en defekt støvsuger. Føtex-medarbejderen gjorde opmærksom på, at støvsugeren var fuld af byggestøv, og derfor dækkede garantien ikke. Det fik kunden til at gå amok ved at banke støvsugerrøret to gange ned i støvsugeren med store brag, så medarbejderen frygtede, at det var et angreb på hende.

- Hun var rigtigt ked af det, siger Michael Askgaard, der sammen med medarbejderen lige havde gennemset videoovervågningen.

Han understreger, at vold hører til sjældenhederne, og at langt de fleste kunder er supersøde. Men også i Aarhus er tendensen tydelig:

- Vi kan mærke, at lunten er blevet kortere. Hvis en spritdispenser er tom, bliver det påtalt med det samme og ofte i en nedladende tone. Hvis der er travlt ved bageren, bliver der råbt ad personalet. Det er markant stigende i forhold til, hvad vi har oplevet tidligere, siger Michael Askgaard.

Ifølge Louise Gade så man et tilsvarende mønster i coronatiden, hvor danskerne var frustrerede og ofte lod det gå ud over de første mennesker, de mødte: De ansatte i butikkerne.

Nu tyder det på, at det er inflationen med højere priser på almindelige dagligvarer, der bebrejdes personalet.

- Der er nogle kunder, der er blevet grovere og mere ubehøvlede, og det er den samme adfærd, vi så under corona. Nu ser vi bare, at vores kolleger bliver gjort personligt ansvarlige for, at der er produkter, der er steget i pris. Det er jo det, der sker, når folk bliver pressede, siger Louise Gade og tilføjer:

- Langt, langt de fleste kunder er enormt søde, men det større samfundsbudskab er også, at der er rigtigt mange mennesker rundt omkring, der er presset i et omfang, så de begynder at ventilere deres frustrationer og vrede ud over nogen, som er helt uskyldige og bare vil passe deres arbejde, siger Louise Gade.

I dag, torsdag, indleder Salling Group derfor en kampagne, der sammen med fagforeningen HK Handel opfordrer kunderne til at huske den gode tone, når de handler.

En frisk undersøgelse fra HK Handel viser nemlig, at hele 80 procent af fagforeningens medlemmer indenfor butiksområdet har oplevet at blive talt grimt til af kunderne i løbet af de seneste 12 måneder.

- Det er helt urimeligt, at man som ansat skal mødes med ubehageligheder. Der eksisterer en usund kultur, hvor kunder tror, at de kan tillade sig hvad som helst, og det er medarbejderne, der betaler prisen. Derfor tager vi og Salling Group et fælles opgør med den slidte frase om, at kunden altid har ret, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.

Det er ikke tilfældigt, at kampagnen starter 1. december. I Salling Group frygter man, at den travle julehandel vil udløse endnu flere episoder.

- Der er endnu mere tryk på end normalt, og derfor kan der være endnu flere kunder, som kan føle sig presset af forskellige private årsager. Det er derfor, at vi nu kommer med en løftet pegefinger om, at vi skal huske at passe på hinanden, siger Louise Gade.

Kampagnen består af plakater i butikkerne og reklamer på sociale medier, hvor man gør kunderne opmærksomme på problemerne med den hårde tone.

Samtidig er Salling Groups ansatte informeret om, hvordan de bedst muligt kan nedskalere en konflikt, og hvad de skal gøre, hvis de udsættes for ubehagelige kommentarer eller trusler.

Hos Føtex i Storcenter Nord mærker varehuschefen tydeligt, hvordan nogle kunders dårlige opførsel påvirker stemningen blandt medarbejderne.

- Jeg bliver selv irriteret, og det kan jeg mærke, at nogle af medarbejderne også gør. Vi elsker at yde service. Det er derfor, vi har valgt denne branche. Jeg tror da ikke, at man taler på den måde til en elektriker eller murer, der kommer hjem og arbejder hos dig, siger Michael Askgaard.

Der er næppe en eneste nuværende eller tidligere børnefamilie, som ikke i en periode har siddet foran tv'et fyldt af forventningens glæde og med slikskåle og hyggetæpper hver fredag aften klokken 19. For det er jo her, der er "Disney Sjov".

Det har nærmest været en hellig stund, som ikke kun har handlet om Pluto, Anders And og Bubbi Bjørnene, men i lige så høj grad om nærvær, tradition og udvælgelsen af det helt rigtig slik - for nogle børns vedkommende det eneste slik i ugens løb.

Men nu er det slut. DR dropper "Disney Sjov", men inden vi tænder for katastrofeblinkene og stønner over, at intet på må lov at være, som det plejer, og hvor er det "bare typisk og irriterende", så træk vejret helt ned i maven og tænk over det.

Det er i bund og grund en udmærket manøvre, DR her foretager sig, for "Disney Sjov" bliver erstattet af noget andet, som hedder "Fredags-TamTam".

Her vil der især blive vist dansk og nordisk produceret animation, men også enkelte animationer fra resten af verden. Udvælgelsen vil med andre ord være bestemt af DR og ikke længere udelukkende af Disney.

Børnene og familierne får dermed serveret et mere nordisk blik på komik og underholdning frem for et amerikansk, og det er der ingen grund til at være ked af. Det er heller ikke trist, at nordisk kultur og sprog nu får ordet.

Der er kamp om børnenes opmærksomhed, som Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge konstaterede på dagens pressemøde. Og presset kommer blandt andet fra udenlandske udbydere. Børnene er med andre ord allerede stopfordret med især amerikansk kultur. 

Samtidig produceres der masser af animation i Danmark - og i Norden - som ofte har måttet søge udenlands for at få solgt deres film. Det er glimrende, at DR nu melder sig som aftager, så filmene kan blive vist for et hjemmepublikum. Det giver også plads til hjemlig talentudvikling.

DR kalder forandringerne fredag aften for et markant kursskifte, og det er et forholdsvist mildt udtryk. Der er snarere tale om en revolution, og det vil uden tvivl kræve noget tilvænning. Seerne skal først have tid til at ærgre sig, omstille sig og - måske - overgive sig.

Måske er det også i den erkendelse, at "FredagsTamTam"s redaktør, Jakob Stegelmann, på samme pressemøde fortalte, at der også gives plads til nostalgiske gensyn med blandt andre Tom og Jerry.

"Disney Sjov" slutter med udgangen af 2022, og den første nye "FredagsTamTam" bliver sendt fredag 6. januar klokken 19. 

Blandt de nye animationsserier er "Karlas fantalastiske klasse", "Mesterlige monsterbørn" og "Den ustoppelige gule Yeti", der indeholder historier og tematikker, som ifølge DR afspejler børns hverdag og virkelighed.

Om det bliver en succes eller fiasko, kan kun fremtiden afgøre. Det afhænger af kvaliteten af det viste, og om børnefamilierne vil omfavne forandringen.

Men en ting er sikkert: DR kan lige vove på at pille ved "Disneys Juleshow" 24. december. Hvis det sker, ja så er der tale om en tv-katastrofe.

Heldigvis er der ikke lagt op til det.

To nye julekalendere - er det ikke lige rigeligt? Skal vi virkelig sidde foran tv'et med vores børn sammenlagt en time hver aften i 24 dage? Det er selvfølgelig dejligt med familietid, men kan vi ikke nøjes med den ene julekalender?

Svaret er nej, for både DR's "Julehjertets hemmelighed" og "Tinka og sjælens spejl" på TV2 er af høj kvalitet. De er begge flotte, spændende, magiske og hjertevarme. Det vil være synd at snyde både børnene og sig selv for den ene eller anden. Desuden kræver særligt den ene en voksen tilstedeværelse, for den er sværere at forstå end den anden.

Uanset: Ingen af de to kalendere egner sig til de mindste - man skal som minimum gå i børnehaveklasse for at kunne følge med.

Forskellene vender vi tilbage til, for først til de slående ligheder.

Kalenderne er bagt med næsten samme ingredienser. Opskriften er følgende: Mennesker, nisser og magi blandes forsigtigt, og der tilsættes kærlighed, men også en skurk eller to for at give noget syre til det søde. Det fører til, at julen og julestemningen kommer i fare. De voksne kan man ikke helt regne med - de er som bekendt heller ikke de skarpeste knive i juleskuffen - og derfor må børnene og ungdommen træde til. Nu skal der kæmpes, og undervejs lærer børnene en del om sig selv og menneskelig karaktertræk. Begge kalendere har et dannende, opdragende sigte. Og som pynt er der naturligvis tilsat sne.

Alle eventyr har en morale, men når det kommer til julekalendere, er det uddannende element en hårfin balance, for vi vil også have lidt spænding og have det sjovt. Meget sjovt. Nogle af de største succeser har været  "Nissebanden" og "Pyrus" - blandt andet fordi de er proppet med gak og løjer.

"Tinka og sjælens spejl" har den medvind, at grundhistorien og personerne er kendt - og elsket - af mange i forvejen, og ellers ligger der et fint tyve minutters referat af de forrige sæsoner på TV2 Play.

Denne gang er kongedatteren Tinka i krise, fordi hun ikke er så god til at lede. Hun har indført en slags demokrati, og nu er der ævl og kævl mellem de stivnakkede nisser. Det bliver også en kritik, at hun er halvt nisse, halvt menneske. Venner går bag hendes ryg, og hun opdager en overraskende familiehemmelighed.  Og under nisserne lurer faren - troldene. Årets Tinka handler om fællesskab og personlig udvikling.

Det er i år 60 år siden, at DR sendte sin første julekalender, men tiden er skruet endnu længere tilbage end til "Magnus Tagmus". "Julehjertets hemmelighed" foregår i 1800-tallets Danmark på en herregård, hvor nissen Rumle og kogekonens datter, Karen, er bedste venner. Desværre fylder Karen 13 år, og når det sker, kan hun ikke længere se Rumle. For ikke at give slip på hinanden, bruger de magi, men det sætter julen, herregården, landsbyen og Rumle i fare. Julekalenderen handler om at tro på sig selv og følge sine egne drømme, og det går igen blandt alle de yngre karakterer i Rumle og Karens liv.

Med andre ord: Begge julekalenderes morale går ud på nødvendigheden af at finde sig selv.

De to kalendere er derimod ikke lige sjove. Man griner mere hos Tinka. Her finder vi for eksempel en farmor i menneskenes verden, fornøjeligt spillet af Birthe Neumann, der konstant er på date og slås med sin mobiltelefon. Det er sjovt - også for voksne. Der er også høj identifikation for de modne seere, når farmors idylliske hus på landet konstant kræver reparationer, og far må skrive endnu en opgave på den alenlange arbejdsliste. Hos nisserne er ævlet og kævlet genkendeligt og sjovt for både små og store, og Tinkas onkels begær efter at være noget stort er vidunderligt morsomt formidlet af Christian Tafdrup.

I "Julehjertets hemmelighed" laver Rumle selvfølgelig sjove nissestreger, og det er måske også meningen, at vi skal finde den overstramme oldfrue (Lise Baastrup) morsom. Det er hun bare ikke. Det humoristiske lader ikke til at have haft højeste prioritet.

Begge julekalendere byder på imponerende store scener med masser af bygninger og statister. Hos Tinka er det ofte eventyrligt, som vi ser det i fantasyfilm, mens Julehjertet buldrer afsted med et ægte gammelt lokomotiv. Her finder vi også sorte negle og fedtet hår, mens der er mere rent hos Tinka.

Billedrealismen gør så også, at selve fortællingen får mere tyngde og uhygge i "Julehjertets hemmelighed". Skyggerne og skurken er også sværere at gennemskue. Der er flere motiver på spil. Og vi slipper heller ikke for et lille chok hist og her. "Julehjertes hemmelighed" skal ses sammen med en voksen.

Det emmer af jul i begge kalendere, og "Julehjertets hemmelighed" er ikke kun mest uhyggelig. Den er paradoksalt også den hyggeligste. Måske fordi gamle dage lettere får et romantisk og nostalgisk skær over sig. Der var mere nærvær og tilstedeværelsen før skærmenes indtog. Og måske fordi Rumle og Karen synger en melodisk remse - "Du det største af alt" -  som er en øjeblikkelig og sød ørehænger. Den kommer mange børn garanteret til at gå og synge her i julemåneden.

Det går også langsommere i Julehjertet end i Tinka, der hopper afsted i jævn fart. Det langsomme fungerer ofte godt, for det er rart, at ikke alt skal piske afsted. Men indimellem gør det også scenerne lige rigeligt stive.

Hos Tinka er vi i et lettere og lysere univers, og den er også lettere at forstå.  Nok er handlingen kompleks, men tekstforfatterne er lykkedes med ikke at lade uforståeligheder hænge for de yngre seere. Der kan godt dukke svære ord og begreber op, men betydningen sniges elegant ind. Eller også bruges "H.C. Andersen-metoden": Ting kan betyde ét for børn, noget andet for voksne.

Hos DR's Julehjerte kastes der i perioder med for mange svære ord som "tølper" og begreber som "svare enhver sit". Man kan i sit aldrende, stille sind godt få den tanke, at det er så gammelt sprog, at det forstår de yngste af forældrene nok heller ikke helt. Det er ikke ødelæggende for historien, alle kan jo afkode stemningen bag ordene, men det er irriterende og vil føre til mange afbrydelser fra videbegærlige yngste: "Hvad betyder det, far?" Også derfor kræver "Julehjertes hemmelighed" voksen tilstedeværelse.

DR's formål er uden tvivl at hensætte seerne til 1800-tallet også gennem sproget, men det er en familie-julekalender. Socialrealismen er i forvejen naturligvis ikke total med en nisse og en forkarl og kogekone, der kan tage tidligt fri fra arbejde for at fejre Karens fødselsdag med boller og hygge.

Denne anmeldelse baserer sig på de afsnit, tv-stationerne har tilbudt til gennemsyn på forhånd. Det drejer sig om de tre første af "Julehjertets hemmelighed" og de første syv af "Tinka og sjælens spejl".  Det betyder, at begge serier kan udvikle sig til både det bedre og det dårligere.

TV2

DR og DRTV