Arbejdskraft: 23-årige Jakob Hilkjær stod på usikker grund, da han efter blot to uger måtte indse, at gymnasiet ikke var for ham. Men præget af stofmisbrug og en hverdag, der handlede om ”dag til dag”, var han egentlig lidt ligeglad med tilværelsen på det tidspunkt.

Det skulle dog ændre sig. Hans daværende kæreste sagde en aften, at han kunne tage ned på produktionsskolen og snakke. Og så ville han endda få penge fra staten for det. ”Jaja, så gør jeg sgu det”, var tanken fra Jakob Hilkjær.

- Jeg var stadig en rod, og jeg lå og rodede rundt med diverse stoffer. Det var ikke en hel let tid i mit liv. Jeg var heldig at komme på et værksted, hvor der var mennesker, der bekymrede sig meget om mig. Det hjalp i sidste ende, men det var en lang kamp. De har eddermame holdt ved, og jeg er meget taknemmelig i dag, siger Jakob Hilkjær.

Han er en af de elever, der har fuldført en håndværksuddannelse gennem FGU, som er en særlig tilrettelagt erhvervsuddannelse for dem, der har svært ved at gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse. Dog har optaget på FGU-skolerne været skuffende. Blot 84 startede på den FGU-baserede erhvervsuddannelse i 2021.

Behovet for faglært arbejdskraft er dog stort i Danmark. Og 45.000 unge under 25 år er hverken i uddannelse eller arbejde. Jakob Hilkjær mener selv, at han kunne være blevet en del af den statistik, hvis han ikke havde opdaget værkstedet på FGU, hvor han blev udannet som bådebygger.

- Jeg kunne mærke, at der var brug for mig, jeg fik meget ansvar, og så kunne jeg godt lide det. Jeg blev gladere, mit liv gav mere mening. Det var ikke bare at stå op og lalle sig igennem livet. Det var faktisk at gøre en forskel, fortæller Jakob Hilkjær.

Lærlingene på FGU er på mange måder kernen af de 45.000 unge, der er i målgruppen for uddannelsen. Og ifølge Cevea er det ikke kun en succes for den enkelte unge, men for hele samfundet, hvis de fuldfører.

Beregninger fra Cevea viser, at hvis antallet af FGU-lærlinge øges med 100 om året i 10 år, vil det offentlige tjene mellem 1,1 og 3,3 milliarder. Det skyldes, at de unge - hvis de ikke uddanner sig - formentlig efter en periode vil ende på offentlige ydelser.

- Her er en flok elever, hvor mange har været udfordret i skolen, og lige pludselig er der 80 procent af dem, der er glade for at være i uddannelse. Hvor vildt er det ikke, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea

- Den optimisme, som de har. Det kan godt være, at det ikke holder hele vejen, men 95 procent regner med at gennemføre uddannelsen. Det er helt vildt, at der sidder en gruppe, som ikke har gennemført ret meget, at de nu har fået troen på livet og tager ansvar, siger han.

FGU-uddannelserne har dog været underlagt stor, politisk diskussion det seneste år. På landsplan har elevtallet været faldende, og derfor har flere skoler måttet fyre personale. Og i Aalborg har omtrent 300 elever prøvet sig med at boykotte undervisningen, fordi de var så utilfredse med forholdene og undervisningen på uddannelsen.

Tænketanken Ceveas nye analyse viser dog, at på de fem FGU-skoler i landet, hvor der faktisk har været et nogenlunde optag, har de studerende det godt - og langt de fleste angiver, at de havde det bedre end i grundskolen. Samtidig viser de første foreløbige tal, at flere gennemfører uddannelsen end på de ordinære erhvervsuddannelser. Og det er til trods for, at FGU-lærlingene oftere har et dårligere udgangspunkt end dem på de ordinære uddannelser.

- Knap en tredjedel falder fra, er det virkelig en succes?

- Jeg synes det. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det her er altså folk, der ikke har gået den lige vej. En tredjedel af dem har diagnoser. Det er præcis dem, der bliver skrevet om som de unge på kanten. Set i det lys er det imponerende, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Ifølge Ceveas analyse har næsten alle lærlingene haft problemer med det faglige i folkeskolen, og cirka halvdelen har forsøgt en eller flere gange at gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse uden succes. Samtidig er mange FGU-lærlinge udfordret enten psykisk eller socialt, og en tredjedel har været ledige, før de startede på FGU.

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard viser den nye analyse, at FGU bør prioriteres langt højere ude hos kommunerne. Han medgiver, at optaget har været skuffende, selvom det ifølge ham også skyldes, at en del unge har kunnet finde ufaglært arbejde, da økonomien har været opadgående.

- Skal jeg være helt ærlig, i februar anede jeg ikke noget om den her uddannelse. Og jeg har beskæftiget mig med arbejdsmarkedspolitik i 30 år. Og det er problemet. Alt for mange aner ikke, at det her eksisterer, siger Asbjørn Sonne Nørgaard og uddyber:

- Helt objektivt så gør mange kommuner ikke nok på det her område. Optagelsestallene er på omkring 100. Altså, kom nu i gang, I kan jo se, at det virker på andre institutioner rundt i landet, siger han.

Jakob Hilkjær er i hvert fald glad for, at han er en af dem, der fuldførte sin FGU-uddannelse. Og selvom han er uddannet bådebygger, har han fået job som montør, hvor han samler landbrugsmaskiner. Og så til en løn som faglært.

- Der er så forfærdelig mange uddannelser, nogle er sjove, nogle er mindre sjove. Det er bare om at komme ud at prøve nogle forskellige ting. Jeg vil helt sikkert anbefale alle at prøve en håndværkeruddannelse. Der er jo ikke så mange, der vælger det. Og jeg tror, det skyldes, at folk ikke prøver det, siger Jakob Hilkjær.

Mændenes Internationale dag. Ja, det findes, og det er på lørdag.

For hvor kvinder har kampdag hvert år den 8. marts, har mænd deres dag hvert år den 19. november. Og hvad i alverden skal man så bruge sådan en til, er der måske nogle, der tænker, for har mænd i Danmark det egentlig ikke meget fint?

Svaret fra de eksperter, Avisen Danmark har talt med, er: Jo. De fleste mænd i Danmark har det i det store og hele godt, men der er et men. For er man først faldet igennem som mand, kan faldet blive meget dybt.

Groft sagt kan man dele danske mænd i to grupper, fortæller formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen. 75 procent af danske mænd får sig en uddannelse, en partner, børn, engagerer sig i familielivet og tager f.eks. barsel. Men så er der den sidste fjerdedel af danske mænd, som enten tager en kort eller slet ikke får en uddannelse, mange af dem er singler hele livet, de er barnløse og derfor meget mere sårbare over for både deres fysiske og mentale trivsel.

Ifølge formanden for Dansk Mandesamfund Alexander Andersson er mænd også overrepræsenteret i statistikkerne, når man kigger på, hvem der ender i misbrug, kriminalitet, begår partnervold og selvmord.

Derfor er der nok at tage fat på i forhold til den moderne danske mand.

En ting, både Svend Aage Madsen og Alexander Andersson fremhæver, er mænds relationer. Det er nemlig afgørende for mænd, at de har gode, nære relationer, fortæller begge.

- 45 procent af alle ufaglærte mænd i Danmark har ikke nogen partner, og det betyder, at de som regel ikke har nogen at snakke med, siger Svend Aage Madsen, og når han fremhæver de ufaglærte, er det, fordi den gruppe tidligere havde et stort fællesskab på arbejdspladsen.

Sådan er det ikke længere.

- Det der ufaglærte arbejde, hvor man gik i nogle sjak og alt sådan noget, findes jo ikke rigtigt mere. Der er man måske langtidschauffør eller kører for Wolt eller noget andet bringe-ud-ting, og det har erstattet det tidligere ufaglærte arbejde. Derfor er de nu typisk meget isolerede og alene, og de har slet ikke det fællesskab længere, som mange mænd har brug for, siger Svend Aage Madsen.

For når de i Forum for mænds sundhed spørger mænd, hvem de egentlig taler med, er svaret stort set altid "min partner". Når man så ikke har en partner, er svaret oftest "ingen".

- Fællesskaber er bare noget af det vigtigste at fokusere på, for hvis man ikke hører til nogen, og der ikke er nogen, der betyder noget for én, og man ikke selv betyder noget for andre, er det meget svært at gøre noget i livet overhovedet. Det er en stor gruppe mænd placeret i, og de bliver meget hurtigt meget sårbare, fortæller Svend Aage Madsen.

Gruppen af de ufaglærte singler lever også syv år kortere end mænd i gennemsnit gør, siger han.

De mænd, det objektivt går godt for, og som har god uddannelse, godt job, familie og status, har også en udfordring, når det kommer til nære relationer, fortæller Alexander Andersson. For i den gruppe oplever man også, at hvis man for eksempel bliver skilt, mister man den, man taler med. For nok er der måske venner, men de helt nære mangler.

- Jeg tror, der er mange mænd, der ikke opdager det eller opdager for sent, at de, f.eks. når de bliver skilt, har investeret deres energi i deres parforhold og måske ikke har fået opbygget de venskaber, de skal bruge for at håndtere de kriser, der uundgåeligt kommer i livet. Hvis man kigger på statistikkerne, er der mange flere mænd, der ikke har nogen, de er fortrolige med, og der tror jeg, mange mænd mangler noget af det, mange kvinder tager for givet i deres venskaber, siger Alexander Andersson.

For kvinder begynder allerede som piger at øve sig i nære relationer og i at bruge hinanden som fortrolige, og drenge bliver stadig, fra de er helt små, opdraget til den traditionelle manderolle, hvor man helst ikke skal vise alt for mange følelser, fortæller Alexander Andersson. Der er stadig en forventning om at være "en rigtig dreng" - eller mand.

- En "rigtig mand" skal have styr på det, han skal handle, han skal ikke vise følelser, og han skal ikke have brug for hjælp. Og det er altså nogle idealer, som passer dårligt til de fleste menneskers realiteter. De fleste har svære følelser, og de fleste får brug for hjælp før eller siden, og der er nogle ting, som mænd ikke er lige så rustede til at håndtere, fordi vi ikke lærer det.

- Fra dag et er vi i gang med at producere den måde at være mand på, som er en måde, hvor man i virkeligheden distancerer sig selv fra sit eget følelsesliv, siger Alexander Andersson.

Noget af det, man arbejder meget med i Dansk Mandesamfund, er netop venskaber, og når der lørdag er heldagsarrangement i forbindelse med mandedagen i kulturhuset Union i København, har et af arrangementerne overskriften "Kan rigtige mænd være rigtige venner?".

- Vi stiller spørgsmålet, om man godt kan være en rigtig ven og en rigtig mand på samme tid, fordi det at være oprigtig, sårbar og empatisk er noget, som burde være almenmenneskelige kvaliteter. Men det bliver i mange sammenhænge set som værende mindre maskulint og derfor forbundet med statustab, som det kan svært for nogle mænd at overkomme, siger Alexander Andersson.

I Forum for mænds sundhed er der også er stort fokus på mandefællesskaber, og forummet har blandt andet startet Mænds mødesteder, som er fællesskaber, hvor alle mænd kan mødes uanset alder og baggrund eller andet. Det vigtige er, at de mødes.

- Vi har et stort projekt kørende, der handler om inkluderende fællesskaber for mænd. Der er meget stor interesse i øjeblikket for alt det, der hedder mandefællesskaber, mange steder i landet. Og en af vores vigtigste opgaver i det er blandt andet at finde og være gode til at række ud til de mænd, som ikke selv er så gode til at opsøge fællesskaber. De har nemlig ikke altid let ved at gå ud og bede om hjælp, og derfor er det virkelig vigtigt at finde måder at opsøge dem på, siger Svend Aage Madsen.

Og så kan det godt være, at det er lidt abstrakt at sige, at mænd bare skal blive bedre til at tale sammen og få rigtig gode venner, men der skal man skele til kvindebevægelsen, mener Alexander Andersson.

- Man skal huske, at den store kvindebevægelse, der har givet os den høje grad af ligestilling, vi har i Danmark, er bygget af samtaler mellem kvinder, som viste hinanden, at de vilkår, de havde i deres liv, ikke var noget, de var alene om. Det var noget, mange havde. De opdagede, at det var noget, der var strukturelt, kulturelt, samfundsmæssigt. Det var noget, der var politisk, siger Alexander Andersson.

For de fremtidige generationer af mænd er det vigtigt at lære at få de nære relationer, mens de stadig er drenge. Blandt andet derfor er Forum for mænds sundhed meget opmærksomme på drenge i 8. og 9. klasse-alderen.

- Den gruppe af unge mænd, som når op til 8. og 9. klasse, er nogle af dem, vi virkelig skal prøve at være opmærksomme på. Vi ved, at der er en stor gruppe af de unge, som falder ud af skolesystemet og ikke kommer videre i uddannelsessystemet. De kommer til at leve isoleret og sidde hjemme ved en computer og vil ikke komme ud af røret på nogen måde. Der skal vi finde ud af, hvordan vi kan række ud til dem og bruge ideen om fællesskaber, som kan give dem noget styrke. Der, mener vi, at der ligger en stor opgave for samfundet, siger Svend Aage Madsen.

For Alexander Andersson og Dansk Mandesamfund er det også vigtigt at blive ved at tale mere om mænds sårbarhed, som der er en bevægelse omkring, siger han, for han kan godt se, at der er sket et skred, og især den yngre generation er blevet bedre til det med følelser og nære relationer. Men.

- Det vigtige er ikke at narre sig selv til at tro, at så er det løst. Selvfølgelig er der sket en kæmpe forandring i, hvordan man kan være mand, og det er trods alt blevet mere acceptabelt at vise følelser på en nuanceret måde for drenge og mænd. Men ikke desto mindre har vi stadig problemer med ensomme mænd, og vi kan bare stadig se, at drenge fra en tidlig alder ved, at man som dreng helst ikke skal vise følelser. Det, synes jeg, faktisk er enormt skræmmende, siger Alexander Andersson, som håber, at initiativer som en mandedag kan hjælpe bare en lille smule med at sætte skub i det, der er en strukturel forandring, og han mener, at hvis mænd i højere grad hoppede på kvinders ligestillingsprojekt, vil det i sidste ende give tilbage og hjælpe mændene.

- Alt for mange mænd og kvinder står af på det med kamp, men jeg ser det som to sider af samme sag. Det er de samme barrierer, vi vil have brudt ned, når det handler om, at kvinder er begrænsede på arbejdsmarkedet, fordi de forventer at tage det store læs derhjemme. Det er den samme struktur, der gør, at enormt mange mænd f.eks. ender med ikke at se deres børn så meget, som de godt kunne tænke sig. Hvis man kunne få mænd med ombord, ville man nå meget længere med hele ligestillingsprojektet, siger Alexander Andersson.

Sundhed: I 2020 slog de danske unge rekord i klamydia trods den nationale corona-nedlukning. Nu, da samfundet er genåbnet, har de formået at slå den igen. Og nok med langt mere end de officielle tal viser.

Ifølge nye tal fra Sex og Samfund er der i 2021 blevet registreret 31.430 tilfælde af sygdommen blandt 15-29-årige landet over. Det er omkring 2000 flere positive tests end i 2020, da 29.443 smittede blev fundet.

Samtidig mener organisationen, at der er langt flere smittede derude, fordi der er mange, som undlader at blive testet.

- Det er bekymrende, at danske unge igen slår denne kedelige rekord. Men endnu mere bekymrende er det, at mange er smittet uden at vide det, fortæller Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund, i en nyligt udgivet pressemeddelelse.

I år er det Aalborg, der fører i antal smittede. I den jyske by blev der lavet 36,9 positive tests per tusinde testet. Byen tager titlen fra Kolding, der sidste år "vandt" med 33,0 per tusinde, hvilket i år er blevet slået af flere byer rundt omkring i landet.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 50.000 danskere årligt smittes med klamydia. Langt de fleste af dem unge mennesker.

Sex og Samfund slår fast, at det er vigtigt at få spredt den rigtige information og gøre testmuligheder lettilgængelige, så de, der er dårlige til at blive testet, kan få det gjort, så der kan komme styr på sygdommen.

Det er ifølge organisationen i høj grad unge mænd, som undlader at blive testet.

- Ud over at gøre en klamydiatest mere nem og tilgængelig skal vi i endnu højere grad sprede afgørende information om sygdommen og testmetoden. For eksempel at både mænd og kvinders fertilitet kan blive påvirket af sygdommen. Og at en test på mænd altså kan være en simpel urinprøve. Det behøver ikke være en podning i penissen. Vi ved, at særligt de unge mænd sakker bagud på testraten, fortæller generalsekretæren.

Danske Regioner afsatte i 2021 10 millioner kroner til forebyggelse af klamydiasmitten. Det skulle gøre det muligt for alle landets kommuner at tilbyde unge hjemmetests for klamydia. Det er dog kun en håndfuld kommuner, der indtil videre har tilsluttet sig dette, og tiltaget har endnu ikke formået at knække den voksende kurve.

Majbrit Berlau forholder sig dog optimistisk til initiativet.

- Vi håber, at endnu flere regioner og kommuner vil være med til at styrke disse tiltag, siger Majbrit Berlau, der også fortæller, at hjemmetesten er effektiv, da unge foretrækker tryghed, hurtighed og fleksibilitet i deres muligheder for at blive testet, hvorfor nem adgang til hjemmetests er meget vigtige for, at kurven knækkes.