Et splittet Danmark, der knækker og brækker. Yderområder og mindre provinsbyer drænet for liv af mange år med centraliseringsreformer, som har taget livet af det lokale domhus, politistationen, kommunekontoret, skolen og alt hvad der i øvrigt er blevet suget med ind i spiralen, mens eliten har siddet og spist indbagt pighvar med hummersauce på restaurant Salon i Bredgade, København eller er rejst til topmøde i Davos.

Det er det billede, der vejer fra Inger Støjbergs fane, mens hun rider mod et spektakulært comeback i politik med fodlænke og rigsretsdom dinglende efter sig.

På dag 15 i valgkampen 2022 holder hun sin første pause fra det store kampagneridt.

Det ligner hverdag på kontoret med det faste hold, rådgiveren, pressechefen, sekretæren og hunden Ludvig. Selv om kontoret i den yderste afkrog af Christiansborg er stort, er det spartansk og minimalistisk. Ikke på den lækre Bo Bedre- og Politiken-måde som hjemmet på bakken i Hadsund. Ingen bøger, ingen kunst, ingen designerpuder - det eneste, der er blevet tilføjet standardindretningen, er et spejl og en dyb flyder af en sofa. Det vil tage to minutter at rykke ud til fordel for mere centrale lokaler.

Det eneste rigtigt personlige touch er et fad på mødebordet fyldt med Marianne-bolsjer.

- Langt bedre bolsjer end dem, vi politikere går og deler ud på gader og stræder, siger hun.

Inger Støjberg blev valgt til Folketinget første gang i 2001. Dengang hendes parti Venstre for alvor begyndte at tage fat på at reformere. Seks år efter var 271 kommuner blevet til 98. 13 amter til fem regioner. 82 retskredse blev til 24. 54 politikredse blev til 12.

Støjberg var ordfører på loven, der lukkede amterne og en stærk forsvarer af kommunalreformen generelt. Til Morsø Folkeblad udtalte hun, at det ikke bare var en stor politisk sejr, det også en fantastisk dejlig følelse at trykke på den grønne knap i folketingssalen. I debatten i salen sagde hun blandt andet, at centraliseringen gjorde op med, at "det i mange år har været svært som borger at vide, hvor man skulle henvende sig, hvis man skulle i kontakt med det offentlige."

Nu er Støjberg danmarksdemokrat og ikke venstrekvinde, partiejer og har i den grad fået de år på afstand, hvor hun i var med til at ændre danmarkskortet radikalt. Eller som hun vil sige i dag: Knække landet over i to. Når valget er overstået, det spartanske kontor kan indrettes som en permanent arbejdsplads, og politik kommer i omdrejninger igen, vil partiejer Støjberg forsøge at rette op på noget af det, partisoldaten Støjberg var med til at indføre.

Partiejer Inger Støjberg vil:

1. Invitere de andre partier til at genåbne kommunalreformen, politireformen og domstolsreformen med henblik på at "få tilbageført til provinsbyerne, hvad der er blevet taget fra dem".
2. Fordoble åbningstiderne på nærpolitistationer fra 15 til 30 timer.
3. Genåbne kaserner.
4. Uddanne flere læger af hensyn til lægedækningen.
5. Indføre en garanti for statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet - bliver der lukket en, skal der oprettes en ny.

Genåbne reformer for at give provinsbyer tilbage hvad de har tabt. Hvad betyder det?

- At vi skal kigge på kommunalreformen, politireformen og domstolsreformen. Hvis vi kigger på reformerne enkeltvis, har der været udmærkede begrundelser for dem hver især, men man må bare sige, at i sit samlede hele er centraliseringen gået alt for vidt. Og så har vi et Danmark, der er blevet delt.

Hvad skal der ske, når I genåbner reformerne?

- Jamen, vi skal have kigget på lægedækningen med øget optag af læger. Jeg synes også, vi skal lave en nærhedsreform på sundhedsområdet, så vi sikrer, at ens sundhed ikke afhænger af postnummeret.

Jeg synes ikke umiddelbart, det har noget at gøre med hverken kommunal-, politi- eller domstolsreformen.

- Nej, men nu har jeg identificeret sundhed som et stort problem. Der er for mange, der ikke har en læge. Det kan gå, når man er ung, men når man kommer op i alderen, må det være ekstremt utrygt.

Kommunalreformen, der mindskede antallet af folkevalgte markant ved at gøre 271 kommuner til 98 og 13 amter til fem regioner, var den største forandring af Danmark i mange år. Som ordfører på loven, der nedlagde amterne, og medlem af kommunaludvalget var Inger Støjberg med i en stor del af arbejdet i Venstre med reformen.

Var det en god reform?

- Jeg kan godt se ulemperne ved den. Jeg synes, man har flyttet for mange beslutninger langt væk fra borgerne. I gamle dage ville man møde en kommunalpolitiker over køleboksen i Brugsen. Når man i dag går ned i Rema 1000 er sandsynligheden - nogle vil sige risikoen - for at rende ind i en politiker ikke stor. Der er forsvundet noget nærhed. Til gengæld har kommunerne fået mere trækkraft, når det f.eks. handler om børn med problemer - der var kommunerne meget sårbare med den størrelse, de havde.

Dengang var du personligt investeret i at forsvare og gennemføre reformen og talte ikke om, at der ville forsvinde nærhed. Er du blevet klogere?

- Jeg vedstår mig arv og gæld. Problemet er, at det samlede billede af reformerne betyder, at vi i højere og højere grad oplever et opdelt Danmark, hvor yderområderne er blevet svigtet.

Hvorfor kunne du ikke se det dengang?

- Problemet er, at ingen havde blikket for det samlede resultat, at Danmark er ved at knække over. For mange områder er blevet tømt for nærhed i demokratiet og muligheder for uddannelse, og for mange venter for lang tid på, at politiet kommer ud. Det betyder, at det bliver mere attraktivt at flytte ind til de større byer.

Hvorfor kunne du ikke se det dengang?

- I den periode havde man så travlt med at lave nye strukturer i Danmark. Meget af det var jo under Lars Løkke. Han er sådan en reformernes mand. Det er bare gået for vidt, fordi det har brudt Danmark fuldstændigt op.

Var du ikke "Inger Støjberg fra Jylland" dengang?

- Jo, men jeg havde heller ikke blikket for det på det tidspunkt.

Hvorfor var du ikke den, der rejste dig i gruppen og sagde: Hør her, Lars Løkke, du skal lige være opmærksom på, hvad der kan ske?

- Jeg kan ikke sige det anderledes end, at jeg heller ikke havde blikket for det.

Var dine forbindelseslinjer fra hovedstaden til provinsen for svage?

- Nej, det er bare det med, at det kan se rigtigt ud, når man står med den enkelte reform, men når man får lagt brikkerne sammen, er det ikke altid, det falder ud, som du ønsker.

Skal vi ikke forvente af politikere, at de er i stand til at se det store billede?

- Jo, men det var der så åbenbart ikke nogen, der kunne. Heller ikke i denne valgkamp er der rigtigt nogle, der har blikket for, hvad det har betydet. Det delte Danmark fylder slet ikke noget. Nu vil jeg gerne være en af dem, der taler for at samle Danmark igen.

Jeg vil gerne lige prøve igen at få dig til at blive mere konkret på, hvad det egentlig er, du vil, når du siger, at I skal genåbne kommunal-, politik- og domstolsreformerne?

- Jamen altså, man kunne få nogle flere betjente ud på nærpolitistationerne. Man kan ikke se bort fra, at det skaber tryghed, når der er lys i vinduerne på nærpolitistationen. Og vi skal kigge på at flytte uddannelser ud.

Du har skrevet en kronik, hvor du nævner, at man kunne genåbne nogle af de lukkede domhuse?

- Det kunne man overveje.

Har du tænkt over, hvor dommerne, kontorpersonalet, betjentene, de ansatte på kasernerne osv. skal komme fra?

- I forhold til politiet handler det om at flytte nogle af de eksisterende betjente ud. Jeg så gerne, vi fik flere betjente, men det skal jo finansieres, så vi må flytte nogle af de nuværende ud.

Hvor i politiet er der betjente, der kan undværes i deres nuværende stilling, så de kan blive placeret et andet sted?

- De skal jo ikke undværes et sted - nogle gang kan man få meget ud af at omstrukturere sig.

Hvis der skal flere betjente ud i provinsbyerne, må der være et sted, hvor de så ikke skal være længere?

- Ja, det kan godt være, man kan kigge på, om de er placeret de rigtige steder i dag. Jeg så gerne, der kom mange flere betjente.

Men du kan ikke lige finde pengene til det?

- Nej, men det skal ikke forhindre os i at ommøblere nogle af de betjente, vi har i dag.

Inger Støjberg stiller sig op blandt en lang række socialdemokrater, der peger tilbage på Venstre, Lars Løkke Rasmussen og kommunal-, politi- og domstolsreformerne, når de skal udpege centraliseringens skurk. Og hvis kur mod centraliseringen er justeringer på alt det, der skete i nullerne.

- Der er måske det nogle gange lidt det med Lars Løkke, at han laver om for at lave om. Det skal man ikke. Man skal lave om, hvis der er nogle ting, der ikke fungerer. Lige her synes jeg, der er nogle ting, der ikke fungerer, siger Inger Støjberg.

Folketingsvalg: Får du en fængselsstraf, skal der være mulighed for en "tillægsstraf" oven i. Den skal sikre, at den dømte for eksempel i en periode udvises fra den kommune eller i det område, hvor offeret bor.

Sådan lyder det fra Mattias Tesfaye (S), der præsenterer Socialdemokratiets store tryghedsudspil i den valgkamp, som partiet selv har kaldt for et "tryghedsvalg". Her kommer partiet med en række konkrete initiativer, der skal styrke retssamfundet i Danmark.

Helt konkret går et af forslagene på, at gerningsmænd kan få et tilhold og opholdsforbud oveni fængselsstraffen. Det gør, at selvom du er løsladt, så må du ikke bevæge dig frit rundt i landet. Du kan nemlig blive udvist fra det område, hvor offeret bor.

- En ting er selve strafferammen. Noget andet er, at vi som noget nyt foreslår, at man i tilknytning til straffen vil kunne få et forbud mod at opholde sig i nogle af de områder, som offeret bor i. Nu bor jeg i Albertslund, så hvis man nu har fået to års fængsel for at overfalde en person på Albertslund station, så vil man sige, at i forlængelse af den straf, kan du heller ikke i de næste to år opholde dig i Albertslund Kommune, siger Matias Tesfaye (S).

Hvad hvis man bor i kommunen, vil I så kræve, at man flytter ud af sit hus?

- Der er alle mulige konventioner, der gør, at hvis du for eksempel har børn, så kan der være nogle undtagelser. Men udgangspunktet vil være, at du kan ikke bor der, og det er offeret, vi sætter i første række.  Jeg tror, det er noget, som vi kommer til at se mere af i fremtiden. At straf bliver til andet end bøder og fængsel. Vi har har arbejdet med udvisninger i mange år, og det har været positivt. Det har en meget pædagogisk effekt. Dels vil det øge trygheden for dem, der er blevet overfaldet, dels er det også et signal om, at straf er andet end fængselsstraf. Det kan også være en begrænsning af bevægelsesfriheden efter afsoning.

Er det også en erkendelse af, at man ikke kan blive ved med at sætte straffen højere op?

- Det er mere en erkendelse af, at vi skal tænke intelligent, når vi straffer. En ting er, at vanvidsbilisterne bliver stoppet og efter lang tid skal i retssalen. Noget andet er, at politiet tager nøglerne, og så må du tage bussen hjem. Det rygtes lynhurtigt. Og den slags tillæg til almindelig straf, det tror jeg kun, at der kommer mere af.

- Jeg synes, det er helt rimeligt at sige, at nu er du løsladt, men offeret du overfaldt på Albertslund station har fået en garanti for, at du ikke opretholder dig i Albertslund Kommune de næste to år, siger Mattias Tesfaye

Ifølge Socialdemokratiet skal tillægsstraffen udmåles efter proportioner. Hvis den dømte bor, har job og uddannelse i kommunen, så skal det vægtes til gerningsmandens fordel. På anden side skal grovheden af kriminaliteten afvejes. Og hvis den kriminelle gerning er grov nok, kan vedkommende godt udvises fra kommunen, selvom personen både bor, arbejder og har uddannelse i området.

Hvis den dømte ejer et hus i Albertslund kommune, bliver vedkommende så tvunget til at sælge det, kan I godt kræve det?

- Det kan godt lade sig gøre at lave den her form for tillægsstraf. Men der vil på grund af konventionsjura være nogle undtagelsestilfælde, som for eksempel hvis man har familie, der skal besøges. Retten til familieliv skal fastholdes. Det ændrer ikke ved, at man godt kan lave en hovedregel om, at i det her konkrete, afgrænsede geografiske område, har du i en periode ikke længere ret til at opholde dig.

Og dermed også tvinge folk ud af deres hjem og måske sælge huset?

- Jeg tager det forbehold, at der fortsat mangler noget afklaring juraen i forhold til konventionerne. Det eneste, jeg ved, det er retten til familieliv. Det kan også godt være, at der er andre bestemmelser i konventionerne.

Hvilken slags kriminalitet kan gøre, at man ikke længere må bo i sin egen by?

- Vores udgangspunkt er, at det er den personfarlige kriminalitet.

Skal straffen være over et specifikt antal måneder eller år, før den tillægsstraf skal kunne indtræffe?

- Det skal selvfølgelig være proportionalt, og sidste ende vil det være dommeren, der skal lægge det til en straf. Men vi åbner op for, at der i straffeloven skal være den her mulighed. Det er vigtigt for os, siger Mattias Tesfaye.

Hårdere straffe

Socialdemokratiet foreslår samtidigt i udspillet, at straffen for visse former for vold skærpes markant. Det gælder ydmygelsesvold, umotiverede overfald, gruppevold og truende adfærd. Hvis gerningsmanden gentagne gange begår forbrydelser af denne art, skal straffen fordobles.

- Hvis overfaldet er med henblik på at ydmyge folk, skal det være skrevet som en skærpende omstændighed. Vi er begyndt at se nogle eksempler på overfald, hvor overfaldet måske ikke er fysisk hårdt. Men hvis du beder folk om at kysse din sko, og du filmer det og lægger på Instagram, så er overgrebet mere videoen, end det er kysset. Og det skal straffeloven kunne håndtere, siger Mattias Tesfaye.

Tror du, at det har nogen betydning for offeret, om vedkommende får seks eller 12 måneders straf?

- Ja, det tror jeg har betydning. Offeret skal have en oplevelse af en god retssag. Men det er også for os andre. Straffen er samfundet, der hævner sig på vegne af den enkelte for at undgå, at vi alle går rundt og selv hævner de overgreb, vi er udsat for.

Er fængselsstraf en hævn?

- Ja, det er en genoprettelse af retfærdighed, som jeg tror er nødvendigt i et samfund. Hvis jeg stjæler din cykel, så stjæler du ikke min. Så går du til politiet, og så hævner samfundet sig på vegne af dig. Vi bliver aldrig alle sammen enige om, hvad et retfærdigt strafniveau er. Men det, jeg har konstateret, er, at et bredt flertal i Folketinget har peget på voldskriminalitet og sagt, at der er straffene for lave.

Foruden de hårdere straffe, ønsker Socialdemokratiet også at få 150 flere betjente om året fra 2024 til 2030, åbne et nyt fængsel med 400 pladser og sikre en hurtigere sagsbehandling ved domstolene. I alt har Socialdemokratiet i deres økonomisk 2030-plan afsat 2,5 milliarder kroner om året til at løfte retsområdet.

- Hvis du tager det eksisterende økonomiske råderum i Danmark uden nye reformer, så er det på 12,5 milliarder kroner. Vi har i vores økonomiske politik sagt, at fem milliarder skal bruges på at styrke velfærdssamfundet, 2,5 milliarder kroner til at styrke retssamfundet og fem milliarder kroner til uforudsete udgifter. Det er en meget stram økonomi. Og i den stramme økonomi har vi sagt, at en femtedel skal gå til retssamfundet. Det, tror jeg, aldrig før er sket i dansk politik, siger Mattias Tesfaye.

Socialdemokratiet har selv estimeret, at deres nye initiativer vil koste 1,5 milliarder kroner om året. Dermed er der stadig en milliard tilbage, som de ønsker at forhandle med de andre partier om. Og her er ønsket, at det bliver en bred aftale.

- Vi er nødt til at diskutere visioner med hinanden. Hvor skal retssamfundet være i 2030? Der skal være markant hårdere straffe for vold, markant kortere sagsbehandlingstid ved domstolene og markant bedre resocialisering i fængslerne. Så lad os afsætte penge til det. Vi har afsat 2,5 milliarder i udspillet.

En del af pengene skal også gå til rekruttering af flere betjente. En øm tå i retssystemet har længe været manglen på fængselsbetjente, som justitsministeren kalder retssystemets "største udfordring" inden for rekruttering.

- Vi tror ikke, at vi med et enkelt greb kan gøre det meget attraktivt at søge ind som fængselsbetjent. Vi har ikke en gylden løsning, men vi har tænkt os sammen med fængselsforbundet at lave en langsigtet løsning af rekruttering til det danske fængselsvæsen. En af metoderne er noget så simpelt som at fortælle om værdien af arbejdet.

Noget, der normalt hjælper på rekruttering, er bedre løn- og arbejdsvilkår. Er fængselsbetjente en af de faggrupper, som Mette Frederiksen mener skal have mere i lønposen?

- Som statsministeren allerede har sagt, så vil vi blive mere konkrete i den her valgkamp om, hvordan økonomi og løn skal styrke rekrutteringen i den offentlige sektor. Men det er ikke nogen hemmelighed, at når man kigger på forgæves rekrutteringer, så ligger fængselsbetjente ret højt. Så det er absolut en af de grupper, som vi er opmærksomme på.

Da Mette Frederiksen skulle udskrive valg, der svarede hun, at tampen brænder, da journalisten begyndte at nævne dag og klokkeslæt. Hvis jeg siger fængselsbetjente og mere i løn, hvad siger du så?

- Haha, det har jeg faktisk ikke hørt. Men vi vil i Socialdemokratiet gerne undgå, at justitsministeren nu mener noget om fængselsbetjente, og så sidder børneministeren og mener noget om pædagoger. Vi vil gerne have lov til at fremlægge noget i sin helhed. Jeg kan bare sige, at som justitsminister, og så tror jeg ikke, at jeg kommer tættere på, er jeg meget interesseret i, hvor der er forgæves rekrutteringer. Og det uniformede personale i kriminalforsorgen ligger meget højt på den liste.

Sikkerhed: Flere og flere politikere benytter sig af video-mediet TikTok som en måde at skabe bånd til vælgerne. Det gør de trods kritik af appens data-sikkerhed, samt advarsler fra eksperter om potentiel mulig deling af brugeres data med det kinesiske kommunist- og regeringsparti og dets efterretningstjenester.

De advarsler stopper dog ikke nogle politikere fra at benytte appen på deres folketingstelefoner.

Det gør blandt andet Karina Lorentzen Dehnhardt, gruppeformand for Socialistisk Folkeparti. Hun har appen installeret på folketingsmobilen, for hun har ingen privat mobil.

- Jeg er jo godt bekendt med, at TikTok engang har været kritiseret for det ene og det andet. Det hele ligner meget debatten om Facebook i sin tid. Og jeg har jo også Facebook og Instagram-konti på min arbejdstelefon. Jeg ved jo godt at der bliver samlet data, det gør der alle mulige steder, fortæller hun til Radio4 morgen.

Iføge eksperter er problemet med TikTok- appen, der er produceret af det kinesiske firma Bytedance, at den  høster langt flere data fra ens mobil end tilsvarende sociale medier som Facebook og Instagram. Samt appens tvivlsomme bånd til den kinesiske regering.

- Det er ekstreme mængder data, den her app har adgang til. Problemet med den er, at den får adgang til rigtig mange ting. Det har været et problem over en årrække. Og hver gang de (Tiktok, red.)  gøres opmærksomme på det, så skal de simpelthen hives til truget, før de gør noget ved det, fortæller André Ken Jakobsson til Radio4 Morgen. Han er adjunkt ved SDU's Institut for Statskundskab og forsker i hybrid krigsførelse og avanceret teknologi. Herunder TikTok.

Forskeren fremhæver, at det grundlæggende problem med appen er, at den er kinesisk. I 2017 blev der i Kina lavet en national efterretningslov, som påbyder alle borgere, virksomheder og organisationer at levere information til den kinesiske efterretningstjeneste. Al den information, de beder om. Og samtidig må de ikke fortælle andre, at de har leveret den information.

- Jeg ser TikTok som en efterretningsplatform, som suger data og overvåger sine brugere. Det er en påvirkningsplatform, hvor algoritmer og censur former brugernes virkelighed. Og jeg ser det som en politisk platform, som kommunistpartiet i Kina bruger som et potentielt våben og som politikere så bruger til at føre politik på.

Det stopper dog ikke danske politikere fra at bruge appen til at fremme deres politiske mål.

Politikere som Alex Vanopslagh (LA) og Rosa Lund (EL), er flittige brugere af TikTok og lægger hyppigt videoer ud, som bliver set tusindvis af gange.

Samtidig med at de gør det, bliver deres data forsøgt høstet i langt højere grad end gennem andre apps. Det er uklart, præcist hvad og hvor meget TikTok kan få adgang til. Men det er meget, ifølge André Ken Jakobsson.

- Noget af det, som den minimum gør, det er at tjekke, hvor du er. Det gør den en gang i timen. Og når den først er installeret, så accepterer du de grundlæggende delingsrettigheder, den har bedt om. Det er helt grundlæggende og individuelle markører, såsom dit private telefonnummer.

Han giver samtidig også et meget hurtigt svar på, hvorvidt det er en god ide at have appen på en telefon, der potentielt har klassificerede oplysninger, som for eksempel en folketingstelefon.

- Nej. Det vil jeg ikke anbefale. Simpelthen nej, det er ikke nogen god ide. Hvis man endelig skal bruge appen som arbejdsredskab, hvilket jeg heller ikke anbefaler, så bør man installere den på en dedikeret TikTok-telefon. En hvor man intet andet laver på den. Hvor man ingen andre konti har på.

- Tiktok-appen forsøger nemlig at få adgang til ens "clipboard". Det er der, hvor ens kodeordsmanager (gemte kodeord, red.) ligger.

Karina Dehnhardt er også bekymret for indsamlingen af data. Hendes bekymring ligger dog hovedsageligt hos børn. Voksne bør ifølge hende "have åbne øjne".

- Jeg kæmper for en højere grad af databeskyttelse især for børn. Vi ved jo, at der er rigtig mange børn på, selv om de er for unge til at være der. Vi skal have sikkerhedsforanstaltninger i forhold til børn. Men at appen for eksempel kigger på, hvor jeg er, det har jeg personligt ikke noget imod. Men nogen har måske, så det bør være noget, som man kan slå fra

Folketingspolitikeren var heller ikke bekendt med en en del af de argumenter, som Andre Jakobsen kom med i Radio 4, heriblandt det, at den ikke kun høster data eksklusivt fra appen. Hun kalder dog på en grundigere undersøgelse, før hun selv vil overveje at stoppe brugen af appen.

- De argumenter gør selvfølgelig indtryk på mig. Jeg har bare brug for at have det begrundet mere. Men hvis det er korrekt, at den lagrer så meget, så tænker jeg at det sætter sagen i et nyt lys. Så tænker jeg at Folketinget skal undersøge påstandene nøjere og finde ud af, om det overhovedet er noget, som vi skal have på vores telefoner.

For nu fortsætter hun dog umiddelbart med at bruge appen, indtil der kommer en besked fra Folketinget om at lade være, siger hun.

En ny dokumentar fra TV 2 sætter fut til valgkampen, og konsekvensen ser ud til at lande på ældreminister Astrid Krags bord. Det og meget mere i dagens politiske overblik.