Grøn energi: Han ved godt, opgaven kan gøre ham upopulær.

Hvis bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) får lov at fortsætte efter valget, skal han udpege mellem 10 og 15 områder i Danmark, der skal fyldes med solceller og vindmøller.

- Det ville være nemmere at lade være. Men vi bliver nødt til at tage ansvar for vores sikkerhedssituation. Det eneste svar på den energikrise, vi befinder os i - og som Putin har startet - er, at vi producerer mere grøn strøm selv, siger han.

Som en del af regeringens udspil Danmark kan mere II i foråret blev det besluttet at firedoble elproduktionen fra solenergi og landvind frem mod 2030. Danmark skal derfor finde 13.700 hektar til vindmøller og knap 23.000 hektar til solceller. Det svarer til, at der står solceller på halvdelen af Falster.

Spørgsmålet er, hvor i Danmark energiparkerne skal ligge. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at hele landet løfter opgaven.

- Vi mister den folkelige opbakning, hvis vi kun opstiller vedvarende energi i Jylland, siger han.

Et godt område er ifølge ministeren kendetegnet ved, at der er rigeligt med areal og niveauforskelle, der kan mindske udsynet til parkerne. Afstanden til elnettet er også afgørende. Derfor er områder tæt på de 24 transformerstationer på tværs af landet værd at se nærmere på.

I forvejen står den største andel af vindmøller vest for Storebælt. Christian Rabjerg Madsen er bevidst om jydernes frygt for, at de kommer til at løfte Danmarks energipolitiske linje alene.

- Jeg kan sagtens forstå, når vestjyske borgmestre siger til mig, at de ikke vil løfte opgaven alene. Det skal de heller ikke. De skal være med til det, og der er jo områder, der har mere potentiale end andre, men det kan ikke nytte noget, at vi ender i en situation, hvor kun nogle dele af landet løfter opgaven, siger han.

Det bliver dog svært at finde plads til vindmøller midt i København. Bolig- og indenrigsministeren forestiller sig derfor at benytte byens tagarealer til at indfange solens stråler.

- Der kan være solceller på tage eller i områder, hvor der er muligheder. I de områder, der er bebygget, kan man selvfølgelig ikke placere det. Det siger sig selv. Men der er områder - også omkring de store byer - hvor der er muligheder i dag, siger han.

Ifølge Karl Sperling, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er det vigtigt at placere solceller på landets tage frem for kun at udpege separate energizoner.

Det ville give en god - hvis ikke bedre - sammenhæng mellem produktion og forbrug af vedvarende energi, hvis anlæggene ligger tæt på byer og industriområder, hvor strømmen bliver brugt.

- Pladsen skal ikke udpeges, den er der. Og der er ikke mange begrænsninger og afstandskrav. Lad os bruge de store tage i industriområder og langs motorveje, og hvor der i forvejen ikke er kønt, siger han.

Strømmen fra de fremtidige energiparker skal erstatte benzin og diesel i biler og naturgas i vores huse. Den skal erstatte olie, kul og gas i industrien. Endeligt skal vi med Power-to-X-teknologien omdanne grøn strøm til brændstoffer til fly, skibe og tung transport.

Et bredt flertal i Folketinget blev med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 i juni enige om en række konkrete tiltag, der skal hjælpe med at realisere målet om et samfund, der drives af grøn strøm.

Ét af tiltagene i aftalen er at styrke den lokale opbakning til opstilling af sol- og vindenergi. Aftalepartierne er enige om, at de skal være en gevinst for lokalsamfundet. Staten skal desuden "spille en aktiv rolle i planlægningen" af større energiparker på land, fordi den kan være vanskelig for landets kommuner.

Ifølge Birgit Stenbak Hansen (S), som er formand i klima- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), møder energiparker ofte modstand fra borgere. Protesterne ses på borgermøder, i skrivelser og i trusler til kommunalpolitikerne.

- Borgerne og lokalsamfundet har svært ved at se gevinsterne ved de store anlæg. De tænker, at der kommer nogle og høster gevinsten - det er bare ikke dem, siger hun.

Ifølge formanden mangler der i mange tilfælde økonomisk incitament til at takke ja til solceller eller vindmøller.

Lokalsamfundet skal kunne se, at penge fra grøn energi kommer området til gode i form af billig strøm, sportshaller, friluftsaktiviteter eller skov.

Derfor skal kommunerne kunne stille større krav til de private operatører, der opstiller anlæggene.

- Kommunerne skal have lovhjemmel til at stille direkte krav til investorerne om lokalt medejerskab. Det kan vi ikke nu, siger Birgit Stenbak Hansen.

Formanden er enig i, at kommunerne skal hjælpe med at udpege energiparkerne. Og de er rustede til opgaven. Men det er afgørende, at energiparkerne bliver spiselige for borgerne.

- Som stat skal man passe på med at udpege, vi kender det også fra naturnationalparkerne. Se, hvordan det gik. Der var overraskende meget borgermodstand, siger hun.

Christian Rabjerg Madsen mener, at det er en misforståelse, at statslig indblanding betyder, at den til enhver tid kan trumfe en energipark igennem i et lokalområde.

- Det er en samtale, man skal have mellem kommune, lokalsamfund og opsætter. Men det er en politisk opgave at sikre, at rammerne for aftalerne er på plads, så kommuner og lokalsamfund faktisk kan stille de relevante krav, siger han og tilføjer:

- Det er vigtigt at gøre klart, at statslig involvering ikke står i modsætning til lokalt ejerskab og en lokal proces.

Hvad gør I, hvis I ender ud i en situation, hvor lokalsamfundet siger nej?

- Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det er en bunden opgave.

Så jeg hører dig sige, at så kan der godt risikere at lande en solcellepark alligevel?

- Jeg tror faktisk, man kan lave det, så der er lokal opbakning. Jeg tror ikke på, at man kan gennemføre den grønne omstilling og lave en betydelig udbygning af både sol og vind på en måde, hvor der ikke vil være modstandere. Men det er en opgave at sikre, at der bliver så få som muligt, siger ministeren.

Ifølge Karl Sperling bør man dog være påpasselig med at udpege et område, der ikke har et ønske om vedvarende energiparker.

- Det er en bunden opgave, men alligevel ville det være en skam at tvinge et lokalsamfund, der absolut ikke vil have det. Så har man ikke hørt dem godt nok og fundet en model, de synes om, siger han.

Energi: De danske forbrugere med et gasfyr har i månedsvis måttet betale ekstraordinært mange penge for deres gas. Hverken hjælpepakker eller tilbud om at udskyde din gasregning har kunnet ændre på det faktum, at danskerne så ind i en hård vinter, hvor yderlige prisstigninger på gas så ud til at være uundgåelige.

Forklaringen kender vi alle. Mængden af gas, der flød til Europa, så ud til at blive knap, og når det er tilfældet, så afgør udbud og efterspørgsel prisen. Med andre ord så stak prisen af i den forkerte retning hen over sommeren.

Lyt mere i Erhvervsklubben ca 2. min henne i podcasten:

Mandag indtraf så magien set fra forbrugernes synspunkt. Prisen på spotmarkedet for gas ramte nul kroner. En overgang var prisen faktisk negativ. Og det er kommet bag på de fleste analytikere.

- Det her er en meget glædelig overraskelse. Men det er også en atypisk en af slagsen. Vi ser en gang imellem, at prisen på en råvare rammer nul. Men det hører til sjældenhederne. Slagtilbud på energi er ikke normalt,  siger Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker hos Danske Bank.

Konsekvensen er synlig især i Spanien. Pludselig holder de store tankskibe med flydende gas i kø langs kysterne. Gassen kan eller vil de ikke af med, fordi Europas gaslagre er fyldte. Og så er vi tilbage ved udbud og efterspørgsel. For lige så ubarmhjertige markedsmekanismerne er ved mangel på en råvare - lige så heftig reagerer markedet, når det flyder over.

Prisen lå tirsdag formiddag på ca 30. euro pr. megawatt. Til sammenligning toppede den pris i august i år på 340 euro pr. megawatt. Spotprisen ligger med andre ord på samme niveau som sommeren sidste år.

- Det er en ret vild udvikling i forhold til, hvad vi så over sommeren, hvor vi oplevede panikagtige gaspriser, siger Jens Nærvig Pedersen.

Forklaringen på de overfyldte lagre skal især findes i vejrudsigterne. Oktober har indtil nu være historisk mild, og det har sænket Europas behov for gas. Måske har du også hjemme hos dig selv opdaget, at det slet ikke er nødvendigt at skrue så meget op for varmen, som du plejer. Det er heldigt, for på den måde er vi alle sammen med til at presse prisen på gas ned. Og kigger vi på vejrudsigterne, er der ikke tegn på, at priserne vil eksplodere i den dyre retning lige foreløbig.

- Det milde oktobervejr har udskudt fyringssæsonen med nogle uger, og mere skal der ikke til i den situation, vi står i. Hvis det milde vejr fortsætter, vil det for alvor minimere risikoen for en energikrise i begyndelsen af foråret, siger Jens Nærvig Pedersen og fortsætter:

- Jeg er ikke meget for at spå om vejrudsigterne, men hvis vi kan få en relativ mild vinter og holde fast i at begrænse vores energiforbrug , som vi gør lige nu, så klarer vi os igennem vinteren, uden at det bliver rigtig grimt.

Den pointe bliver bakket op af Andreas Steno Larsen, selvstændig analytiker, der har udtalt sig til mediet Finans.

- De værste skrækscenarier er taget af bordet. Det er nærmest umuligt at finde et lager i Europa, som ikke er 100 pct. fyldt, så på den korte bane er jeg optimist. Vi er i hvert fald sikret de kommende tre måneder, siger han.

Jens Nærvig Pedersen understreger dog, at meget afhænger af, hvordan danskerne og europæerne vælger at prioritere deres varme hen over vinteren. For meget tyder på, at en hel del gaskunder vil opleve, at deres gasregning vil falde i den kommende tid. det samme kan komme til at gælde for strømregningen, fordi en stor del af vores strøm bliver produceret ved hjælp af gas.

- Hvis du har en fast prisaftale, så er der ikke noget at hente. Men hvis du betaler aconto, vil du med stor sandsynlighed få penge tilbage, når dit årlige forbrug gøres op, siger Jens Nærvig Pedersen.

Og det er her, det kan gå rigtig galt for os alle sammen. For hvis udsigten til prisfald får os alle sammen til at skrue op for vores varmekilder igen og vende tilbage til det forbrug, vi havde før, så bliver vi sendt tilbage til start.

- Hvis folk går tilbage til gamle vaner, er der ikke gas nok. Vores lagre er stadig ikke store nok til, at vi kan  forbruge gas, som vi altid har gjort, siger Jens Nærvig Pedersen.

Normalt flyder der gas til Europa på to måder. Den ene forgår via de meget omtalte gasledninger, hvor vi kan få gas fra både Rusland og Norge. Den anden måde foregår via store tankskibe, som opbevarer gassen flydende i meget store tanke.

Der er langt fra alle havneterminaler i Europa, der kan modtage de her tankskibe. Men netop i Spanien er det muligt, og derfor flyder der lige nu en hel del tankskibe rundt med gas, som de enten ikke kan komme af med, eller som de ganske enkelt ikke vil af med til den pris, som er på markedet lige nu.

- For flere af producenterne kan det ikke svare sig at sælge deres gas til markedsprisen. Selvom det ikke er billigt at have tankskibene til at ligge og flyde rundt, kan det alligevel bedre svare sig end at sælge gassen med et tab, siger Jens Nærvig Pedersen.

Julehjælp: Suzette Witthøft, der bor alene med sin treårige datter Freja i Bindslev i Vendsyssel, har de seneste år ikke været begunstiget af materiel optur og økonomisk vellevned. Tværtimod har sygdom, skilsmisse og ledighed sat nogle begrænsninger.

- I år er det jo ikke ligefrem blevet bedre, alt stiger og stiger, og det ser ikke ud til at ville få nogen ende. Vi lider desværre også meget kraftigt under det, det må jeg ærligt indrømme. Så kan det godt blive svært engang imellem at få enderne til at nå sammen, når det er sidst på måneden, siger Suzette Witthøft.

Den juletid, der hastigt nærmere sig, gør det selvsagt ikke bedre, så Suzette Witthøft har netop sendt en ansøgning om julehjælp af sted til Dansk Folkehjælp.

Hun kommer i kamp om den, julehjælpen, for der er tusindevis af mennesker i samme trængte situation, som hun er i.

Sidste år fik Dansk Folkehjælp 16.800 ansøgere og måtte sige nej til 4200. Selv om de indsamlede midler også var rekordstore, over 20 millioner kroner, rakte de ikke til at imødekomme alle. I år synes endnu en kedelig rekord på vej.

- Inflation og prisstigninger på alt fra daglige madvarer til energi er en klar indikator på, at det bliver værre. Mens nogle har lagt til side eller kan skære lidt af flæsket fra, er der nogle familier, der har utroligt svært ved at finde penge til de stigende priser. Det kommer vi til at se, siger Peder Thorning, der er fungerende generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

I Mødrehjælpen, der også uddeler julehjælp, blev presset registreret, da der blev åbnet for ansøgninger tidligere i oktober.

Antallet af ansøgere på førstedagen steg med 67 procent i forhold til første ansøgningsdag sidste år. Det gør Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen bekymret for, om der er julehjælp til alle de børnefamilier, der søger. For at nå det i videst muligt omfang er indsamlingsstarten rykket frem til 1. november.

- Julehjælp kan give familierne et plaster på såret i juletiden og gøre, at de får et julemåltid og børnene en lille gave. Men jeg må også understrege, at der er brug for politisk handling så hurtigt som muligt, siger Ninna Thomsen.

Hun opfordrer til direkte og målrettet inflationshjælp til de fattigste børnefamilier og synes, at politikerne bør give personer i lavtlønsjob et større økonomisk overskud.

- Og de bør regulere kontanthjælp og andre overførselsindkomster, så de i højere grad følger lønudviklingen. For situationen lige nu er, at landets fattigste børnefamilier må undvære basale madvarer og el, og at flere sågar må gå fra hus og hjem, siger Ninna Thomsen.

Ud over en forventning om endnu flere ansøgere til dette års julehjælp, forudser Peder Thorning i Dansk Folkehjælp, at den økonomiske krise kan resultere i færre indsamlede midler.

- Jeg er bange for, at vi på den måde bliver dobbeltramt. Ud over at private bidragydere gennem årene har givet mere og mere gennem vores indsamlinger, så har også en lang række virksomheder og fonde doneret store beløb. Vi har henvendt os til flere af dem, som vi plejer, men en del har på en pæn måde svaret, at de også har deres udfordringer, så de springer over i år, siger han.

Den bekymring står han ikke alene med.

- Alle oplever prisstigninger, så mange har fået færre penge mellem hænderne. Så man kan godt frygte, at når der skal spares et sted, bliver det på gaver og ydelser til velgørenhed. Det gør ikke ondt på én selv, men det kommer så til at gøre ondt på andre, siger Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær.

Når Suzette Witthøft er blandt julehjælpsansøgerne, skyldes det ikke kun de øjeblikkelige trængsler, men nok så meget, at hun ved, hvad den betyder. Hun har nemlig prøvet det før, i 2020.

Da var hun blandt de udvalgte, der fik gavekort på i alt 1500 kroner fra Dansk Folkehjælp, der siden har satte det op til 1800 kroner. Hun håber på en gentagelse i år.

- Det betyder så meget at få den håndsrækning. Deres købmandskurve er så flotte. Bare det, at der er noget til juleaften at sætte på bordet som hos alle andre. Og gavehjælp til Freja vil også gøre godt, så hun også kan komme hen i børnehaven efter jul og fortælle om, at hun har fået noget godt, siger Suzette Witthøft.

Det var store sundhedsdag i valgkampen, hvor både Venstre og Socialdemokratiet fremlagde deres udspil til, hvordan sundhedsvæsenet skal hjælpes i fremtiden.