Det er tre år og fire måneder siden, Dan Jørgensen stod i en elevator på vej op i Energi-, forsynings- og klimaministeriet sammen med departementschefen for at træde ind i kontoret som minister.

I elevatorturen og den indledende snak i ministerkontoret handlede det om den første opgave for enhver ny minister: At vælge en gave til den afgående. Traditionen er, at man finder på en snedig, svirpende gave, som alle kan le af.

Dan Jørgensen gik en anden vej - han ville give et gavekort til Lars Christian Lilleholt på en fisketur, hvor de to fynboer kunne hygge sig med at hive torsk op, mens de drak kolde Odense-pilsnere.

- Sørg lige for at få lavet et lamineret gavekort, sagde han, mens departementschefen, kommunikationschefen, ministersekretæren og en medarbejder fra forkontoret var der.

Imens var Lilleholt i en legetøjsbutik for at købe en lille Harry Potter-figur. Som han senere på dagen sagde: Dan Jørgensen får brug for magi, hvis han skal gennemføre sin klimapolitik.

Den lille troldmandsfigur fik sin plads på den nye ministers skrivebord, mens ministeriet skiftede navn til Klima-, energi- og forsyningsministeriet. Fisketuren blev aldrig til noget. Lilleholt fik med tiden den mistanke, at Dan Jørgensen holdt den i baghånden, så han kunne bruge fisketuren til at fiske stemmer, når det engang blev valgkamp.

Det var faktisk ikke det, der var planen. Men det var det, der blev virkeligheden.

På dag 22 i valgkampen 2022 sidder Lars Christian Lilleholt og Dan Jørgensen nu i en RIB-gummibåd med middelfartborgmesterens søn bag rattet og driver lige så stille ind under Den Gamle Lillebæltsbro. Der er som regel torsk der. Hvis det er fladfisk, man er efter, er det bedre lidt tættere inde mod kysten ud for roklubben.

Dan Jørgensen har en sixpack med lunkne Odense-pilsnere i en plasticpose og to stænger med pilk. Lars Christian Lilleholt får den korte stang og er ikke helt tilpas ved arrangementet. Sidst, han fiskede, var som barn ved familiens sommerhus på Nordfyn. Der er et par og fyrre meter ned til havbunden, og strømmen er ikke decideret doven.

Hyggesnak er der ikke meget af - selv om den også er der. Primært er det valgkamp og stemmefiskeri, mens de to pilke hænger ud fra hver side af gummibåden. Dan Jørgensen har den lille troldmand fra skrivebordet med og tager den op af posen, da Lilleholt nævner den.

- Jeg synes faktisk ikke, at det var helt på månen, at du gav mig en Harry Potter-figur og drillede mig med, at jeg fik brug for magi. På det tidspunkt anede jeg jo ikke, hvordan vi skulle nå klimamålene, siger Dan Jørgensen.

Pludselig rykker det lidt i Dan Jørgensens stang. Han tror, han har fået noget på, så tror han det alligevel ikke, men da han får trukket ind, er der sørme en lille fyr af en torsk på pilken. Langt under mål, så efter klimaministeren har fået udbrudt, "du er kommet ud med lystfiskerkongen!", får den lille fyr lov at svømme videre.

De taler videre om transportsektoren, om en kommende aftale om CO2-afgift på landbruget, om 13 kroners-afgift på indenrigsfly og om vindmølleloftet. Ikke som to kolleger på fisketur, men som to politikere i valgkamp, der er pinligt bevidste om, at der er en journalist med en blok med i gummibåden.

Halvdelen af, hvad de siger, kan de kun selv høre - stilheden på bæltet bliver hele tiden gennemboret af DSB-tog, der krydser broen.

Det er heller ikke, fordi der går så frygteligt lang tid, før de begge begynder at skæve ind mod den lille bådebro ved Sildemarken lige bag Lillebælt Værftet, hvorfra vi sejlede ud.

- Inden turen slutter, har jeg lige nogle spørgsmål, så vi kan finde ud af, om der egentlig er nogen forskel på Socialdemokratiet og Venstres klimapolitik, siger jeg.

De ser begge lettede ud og begynder at kigge på mig i stedet for på hinanden.

Skal landbruget levere broderparten af det, der mangler for at reducere Danmarks klimagasser?

Dan Jørgensen: - Vi skal finde 20 millioner ton reduktioner for at nå klimamålet, og vi mangler fem millioner ton. Alle fem skal komme fra landbruget - industri, transport og energi har allerede leveret.

Lars Christian Lilleholt: - Det er ikke vores udgangspunkt, at landbruget skal levere alt det, vi mangler for at nå klimamålet.

Skal der indføres CO2-afgift på landbrugsproduktionen?

Lilleholt: - Ja, men det er afgørende, at alle pengene bliver ført tilbage til landbruget, så vi udvikler det og ikke afvikler det.

Jørgensen: - Ja, ellers vil landbruget komme til at stå for næsten 50 procent af Danmarks udledning af klimagasser. Det er selvfølgelig uholdbart.

Skal de nuværende klimamål - 70 procents reduktion i 2030, 100 procent i 2050 - hæves efter valget?

Jørgensen: - Vi er nu der, hvor vi kan garantere, at vi når de 70 procent, hvis vi ellers kan finde flertal for at regulere landbruget hårdere. Sker det, er vi også åbne for at gå videre.

Lilleholt: - Det kræver en kæmpemæssig indsats at nå de 70 procent, og det skal vi holde fast i.

Må klimapolitikken koste arbejdspladser?

Lilleholt: - Nej, den skal skabe arbejdspladser.

Må den koste arbejdspladser i landbruget, hvis der i stedet kommer nye arbejdspladser andre steder?

Lilleholt: - Nej, jeg tror på, at landbruget kan udvikle sig yderligere, hvis vi får det her skruet rigtigt sammen, fordi der er efterspørgsel på landbrugsprodukter med lav CO2-udledning.

Jørgensen: - Den grønne omstilling kommer til at skabe flere arbejdspladser, end der bliver tabt, men det er en vigtig pointe, at der vil være nogle typer arbejdspladser, der forsvinder. Der er tusindvis af mennesker i olie- og gassektoren, der skal finde noget andet at lave.

Kunne man også nævne arbejdspladser ved de to største CO2-udledere, Aalborg Portland og Nordic Sugar?

Jørgensen: - Nej, de to virksomheder skal blive de første i verden, der laver grøn cement og grøn sukker.

Lilleholt: Det mener jeg også, og det gælder i øvrigt også olie- og gassektoren. Der kan komme en situation, hvor vi er nødt til at se på, om nogle af olie- og gasfelterne skal genåbnes.

Skal vi investere mere i gas og f.eks. holde fast i den planlagte gasledning til Lolland?

Lilleholt: - Ja, det er forudsætningen for, at Nordic Sugar overlever. Vi skal indfase noget mere biogas.

Jørgensen: - Selvfølgelig skal vi have den gasledning. Både af hensyn til Nordic Sugar og for at lave en grøn infrastruktur for biogas. Der ligger og venter investeringer for fem-seks milliarder i grøn omstilling på Lolland-Falster, som er helt afhængig af den gasledning.

Skal danskerne acceptere flere vindmøller på land og ved kysten og store solcelleanlæg på markerne?

Jørgensen: - Ingen tvivl om det. Ellers kan den grønne omstilling ikke gennemføres.

Lilleholt: - Jeg mener, vi skal fokusere på store havvindmøller langt ude på havet.

Så du mener IKKE, at danskerne behøver at skulle acceptere flere møller på land og tæt på kysten?

Lilleholt: - Størstedelen skal foregå langt ude på havet. Da jeg var minister, etablerede vi nogle tæt på land, som jeg gerne havde været foruden. I forhold til solceller er jeg principielt betænkelig ved at blive ved med at bygge store anlæg på marker i en tid, hvor vi har brug for fødevareproduktion.

Skal der være mindre dyreproduktion i landbruget i fremtiden?

Jørgensen: Der SKAL ikke nødvendigvis være mindre dyreproduktion. For os handler det om at reducere udledningen af klimagas med fem millioner ton. Hvis de kan producere lige så mange dyr inden for det krav, er det sådan set fint nok. Men jeg håber, at mere bliver omlagt til økologi med færre dyr, og så tror jeg, at flere landmænd vil omlægge til mere plantebaseret produktion. Det vil være en rigtig god forretningsmodel fremover.

Lilleholt: Nej! Vi har ikke som mål, at der skal være færre dyr, men at det skal ske på en mindre klimabelastende måde.

Hvilket parti er det mest ambitiøse klimaparti i jeres respektive blokke?

Lilleholt: - Det er Venstre i blå blok. Vi vil investere 60 mia. i den grønne omstilling frem mod 2030 - ingen andre borgerlige partier er kommet med et lignende udspil.

Jørgensen: - Hvis man bare ser på partiernes målsætning, er Alternativet det mest ambitiøse i rød blok, bl.a. fordi de mener, at vi kun skal producere den mængde fødevarer, som vi spiser i Danmark.

Hvilket parti er så det mindst ambitiøse i rød blok?

Jørgensen: - Ja, det er så nok Socialdemokratiet, hvis man bruger den målestok. Det kan godt være, der er partier, der har højere tal i deres målsætninger, end vi har, men vi er så den regering i verden, der har den højeste målsætning. Man kan ikke på nogen standarder kalde os uambitiøse.

Lilleholt: - Begge vores partier er båret af, at vi skal kunne gennemføre det, vi foreslår. Der er nødt til at være realisme til stede.

Lars Løkke ser ud til at blive afgørende for, hvem der kan danne regering efter valget. Kan I lave klimapolitik med Moderaterne?

Jørgensen: - Det tror jeg, men det er svært at svare på, fordi de ikke har fremlagt en sammenhængende klimapolitik, og der er kræfter i partiet, der er meget tæt på organisationen Bæredygtigt Landbrug, der er den mest højreorienterede og reaktionære del af landbrugslobbyen. Det bekymrer mig.

Lilleholt: - Med det kendskab, jeg har til Løkke, er jeg sikker på, at vi kan lave klimapolitik med ham. Det er helt klart min erfaring, at han er en ambitiøs klimapolitiker.

Er vi godt i gang med at lave en regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne nu?

Jørgensen: - Jeg vil gerne have sådan en bred regering, fordi nogle af udfordringerne på klimaområdet kræver så omfattende beslutninger.

Lilleholt: Vi går til valg på en blå regering, men også på et bredt samarbejde - ikke mindst på klimaområdet.

Kristian Thulesen Dahl. Administrerende direktør.

Ordene passer ikke rigtigt i munden, men ikke desto mindre er det nu titlen på Dansk Folkepartis tidligere formand igennem næsten 10 år.

Efter sin kaotiske exit fra partiet, som han selv var medstifter af, styrer han i dag 90 ansatte og en omsætning på næsten en kvart milliard kroner i Aalborg Havn.

Han ankommer kort før interviewet alene i en minibus med Port of Aalborgs internationale navnetræk på siden. Bussen bakker han med noget besvær ind i en ledig bås. Han har været til møde inde i den nordjyske hovedstad og er klædt, som vi kender ham:

Mørkt jakkesæt og stribet slips.

- Nu skal du mødes med en erhvervsredaktør i stedet for den politiske redaktør. Hvordan er det?

- Det er jo en del af den transformation, jeg er i fra politiker til erhvervsliv, og som jeg mentalt gjorde mig klar til, inden jeg stoppede som politiker i juni, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Men vi er midt i en valgkamp. Trækker det ikke?

- Nej. For hver dag er jeg blevet mere og mere sikker på, at jeg har gjort det rigtige. Selv da valget blev udskrevet, og de gamle venner i politik stod ude i regnen og delte brochurer ud, trak det ikke i mig. Til gengæld er det sundt for mig at se politik lidt på afstand, siger Kristian Thulesen Dahl.

Vi er nået op på hans kontor, der står fuldstændigt, som da han havde første arbejdsdag den 1. august. Et abstrakt kunstværk på væggen siger ikke den nye direktør noget. To af Arne Jacobsens ”Ægget” står lidt klemt, beklædt på ydersiden med sælskind. Formentlig en hilsen fra Grønland, som i sommer afbrød næsten 50 års samarbejde med Aalborg som midtpunkt for den grønlandske godstrafik.

Næppe nogen havde set, at Kristian Thulesen Dahl var på vej til at lande et job i den kommunalt ejede havn, som i øvrigt er Danmarks største indlandshavn.

Efter flere års magtkamp i Dansk Folkeparti og et tabt kommunalvalg i 2021 stoppede Kristian Thulesen Dahl som formand i januar i år. Troede, at han stadig kunne spille en rolle, som fratrådte formænd har gjort tidligere. Men blev slemt skuffet.

- Sværdene blev ikke sænket. Det var som om, at nogen havde tanken, at det først blev godt, når jeg var helt ude af billedet. Så jeg ville ikke gå i vejen. Jeg gider ikke at være ham den sure, der sidder ovre i hjørnet, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Men du kunne også have fulgt med Inger Støjberg og været en del af den medvind, hun har nu?

- Det var jo det, de fleste havde forudset. At jeg ville fortsætte det politiske arbejde i Danmarksdemokraterne. Det ville også have været enormt spændende, men det ville være at køre videre i samme rille, siger Kristian Thulesen Dahl.

I stedet valgte han i foråret at købe sig til hjælp hos en konsulent, der kortlagde hans kompetencer uden for politik.

- Jeg vidste godt, at hvis jeg sagde "hallo, her er jeg" til virksomhederne, så er det ikke sikkert, jeg ville få noget ud af det. Men jeg har været 28 år i politik. Hvad har jeg egentlig lært? Jeg var formand for finansudvalget i 10 år, og jeg har siddet i Nationalbankens bestyrelse i en årrække, siger Kristian Thulesen Dahl og endte med et gennemskrevet cv.

- Jeg fandt ud af, at især i offentligt ejede selskaber kunne jeg tillade mig at sidde over for et ansættelsesudvalg og sige, at jeg faktisk mente at kunne noget, siger Kristian Thulesen Dahl.

Pludselig dukkede jobbet i Aalborg Havn op. Direktøren gennem 15 år, Claus Holstein, ønskede at træde tilbage, og bestyrelsen søgte efter en afløser til at realisere havnens ”ambitiøse udviklingsstrategi, der blandt andet indebærer investeringer for op imod to milliarder kroner, en målsætning om at tiltrække 10-15 store virksomheder samt skabe 5.000 jobs i Aalborg Kommune frem mod 2030,” som det blev formuleret.

Kristian Thulesen Dahl blev tippet om jobbet af sit nordjyske netværk, som blev styrket, da han sidste år tog en lederuddannelse, en såkaldt MBA, på Aalborg Universitet.

- Jeg troede ikke, at jeg ville få jobbet, men jeg så det som en god træning i, hvordan sådan noget foregår, siger Kristian Thulesen Dahl.

En lørdag i juni - imens medierne spekulerede massivt i Thulesen Dahls politiske fremtid - besluttede han at ringe til den headhunter, som havnen havde hyret til at styre processen. Kristian Thulesen Dahl ville høre, om det overhovedet gav mening at skrive en ansøgning.

- Det kunne jo være, at jeg lå fuldstændigt uden for den profil, de havde i kikkerten. Men han syntes, at jeg skulle søge, men han sagde også, at der var mange ansøgere allerede, husker Kristian Thulesen Dahl.

- Så du er stadig en topfigur i dansk politik, og nu blotter du dig fuldstændigt over for en mand, du ikke kender, for at søge et job. Hvad tænkte du?

- Jeg tænkte, at folk, der arbejder med sådan noget, er vant til at håndtere den slags samtaler. Og hvis han havde sagt til mig, at han ikke ville anbefale mig at skrive en ansøgning, så ville jeg følge det, og så var jeg sikker på, at det aldrig ville slippe ud, at jeg havde ringet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Til gengæld havde han mindre tiltro til det ansættelsesudvalg, der skulle læse den ansøgning, som han skrev i en fart. Udvalget bestod af Aalborgs kommunalpolitikere på tværs af partierne. Formanden for Aalborg Havn er socialdemokraten Lasse Frimand Jensen.

- Jeg kendte ikke de mennesker, der skulle forholde sig til min ansøgning. Men jeg kender det politiske miljø og ved, hvor hurtigt ting kan sprede sig. Jeg tænkte, at nu ville der ikke gå lang tid, før journalister snuser op, at jeg har søgt jobbet, siger Kristian Thulesen Dahl og indså, at der herefter ikke var nogen vej tilbage i politik.

- Den weekend blev meget skelsættende for mig, siger Kristian Thulesen Dahl.

Men lokalpolitikerne holdt tæt. Der var på intet tidspunkt rygter om den landskendte politiker, der gik til jobsamtaler i Aalborg og én efter én udkonkurrerede alle de andre ansøgere.

- Sådan bør det jo være. Det siger en del om dig, at du faktisk forventede, at det blev lækket?

- Ja, jeg tænkte, at fristelsen var for stor. Der var så megen tumult i de rækker, jeg kom fra. Men der har ikke været nogen slinger i valsen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Nyheden om hans nye job - og farvel til Christiansborg - var breaking news fredag den 1. juli, mens danskerne sad og gloede på den første etape af Tour de France i Københavns gader.

I en pressemeddelelse pegede Lasse Frimand Jensen på, hvad der bragte Kristian Thulesen Dahl forrest i et velkvalificeret ansøgerfelt.

- De fleste kender ham som en markant politiker, men vi ser ham først og fremmest som en erfaren leder, forhandler og strateg, lød det fra Thulesen Dahls nye chef, imens det politiske Danmark tabte kæben over det overraskende jobskifte.

- Der var mange, der spekulerede i, om jeg kom her for at få en legitim udgang fra politik. Men så skulle jeg have været en god skuespiller. Man lander ikke sådan et job, hvis der er nogen som helst fornemmelse af, at det skal være et alibi for at komme væk fra noget andet. Så have de taget en af de andre ansøgere, siger Kristian Thulesen Dahl.

Nu har han haft jobbet i næsten tre måneder og befinder sig godt i rollen, der både handler om at drive den kommercielle del af havnen og skabe politisk medvind for havnen som et nordjysk transportmekka.

Der er ingen tvivl om, at det er den sidste disciplin, som falder Thulesen Dahl mest naturligt.

- Jeg har altid haft nemt ved at tale med folk fra alle partierne, og det bruger jeg også nu. Jeg får jo altid flettet ind i samtalen, at havnene er en del af vores kritiske infrastruktur, så hvis den grønne omstilling skal lykkes, så skal havnene spille deres rolle. Så griner vi lidt af det, men jeg bruger mit netværk aktivt, siger Kristian Thulesen Dahl, der som tidligere medlem af Folketinget har fri adgang til sin gamle arbejdsplads.

- Jeg har været på Christiansborg tre-fire gange, siden jeg holdt op, og jeg synes, det er sjovt at komme der. Det er nok, fordi jeg er kommet derfra på den rigtige måde, siger Kristian Thulesen Dahl.

Vi rejser os og går en tur ud på det enorme, vindblæste areal, hvor Aalborg Havn nu selv skal drive den containerterminal, som grønlænderne har forladt. Kristian Thulesen Dahl undlader ikke at nævne jernbaneskinnerne og den korte afstand til E45-motorvejen, der skal lokke speditørerne til at sende langt mere gods via Aalborg.

Men vi ender alligevel med at tale om politik.

Kristian Thulesen Dahl fortæller, at han føler sig privilegeret over at være kommet videre på denne måde.

- Det var et godt tidspunkt. Hvis jeg var blevet i politik, så kunne jeg ikke have lavet det skifte efter fire eller otte år. Det er nu, at jeg kunne gøre det, så det handler om at gribe chancen, når den er der, siger han.

- Har du ladet dig inspirere af andre politikere, der er lykkedes med et skifte til erhvervslivet?

- Jeg har mere spejlet mig i dem, der har haft svært ved det. Det ville jeg gerne undgå. Jeg har set nogle, hvor det brænder sammen for dem i politik, og hvor de ikke ser det i tide og får sig omstillet. Det kan blive til triste skæbner, siger Kristian Thulesen Dahl.

Nu oplever han på egen krop, at forskellen på at være politisk leder og erhvervsleder er enormt stor.

- Folk arbejder i en privat virksomhed, fordi de gerne vil præstere. Ellers kan de ikke være her, og så er der nogen højere oppe, der siger, at vi skal bruge nogle andre, siger Kristian Thulesen Dahl.

Oplevelsen er en kende anderledes på Christiansborg. Thulesen Dahl sammenligner det med et fodboldhold, hvor tre af spillerne bevidst modarbejder træneren.

- To af dem står ved hjørneflaget og snakker om, at træneren er en idiot, og den tredje har stillet sig foran sit eget mål, fordi han vil drille træneren ved at score selvmål. I politik oplevede jeg, at du kan stå med den fornemmelse, men uden at kunne gøre det store ved det. Det hold, du har, er givet af vælgerne ved et valg. Så har du tre-fire år, inden der sker udskiftninger, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han har også bemærket, hvor hurtigt man kan træffe beslutninger i erhvervslivet. En god idé på Christiansborg kræver timing og masser af tålmodighed, fordi den politiske proces i sin natur er langsommelig. Derfor er han ikke overrasket over, at kun få erhvervsfolk lykkes med at blive dygtige politikere.

- Hvis ting skal lykkes i politik, kræver det i den grad tålmodighed, og det har driftige erhvervsfolk typisk aldrig. Og jeg havde nær sagt: Godt det samme. Det er jo derfor, at de får så meget til at lykkes i det private. Men derfor kan du ikke tage en dygtig erhvervsleder og sige, at så må vedkommende også være dygtig i politik, siger Kristian Thulesen Dahl.

Vi passerer en kolossal plads med Siemens-vindmøllevinger, der skal sendes ud i verden ad søvejen. Kristian Thulesen Dahl vinker ihærdigt til alle lastbilchauffører og bilister, der triller forbi. Lidt lige som en politiker i valgkamp.

- Ser du dig selv i dette job i mange år, hvis altså bestyrelsen giver dig lov?

- Min ambition er, at det bliver for en længere årrække. Jeg var jo langtidsholdbar der, hvor jeg var før med 28 år i Folketinget, smiler Kristian Thulesen Dahl og trækker luft ind, inden han runder af:

- Der er også mange, der har spurgt, om det var en fejl, at jeg ikke gik af som formand for Dansk Folkeparti i 2019 (efter vælgerlussingen ved folketingsvalget, red.). Men det var det ikke. Det havde måske været mere bekvemt for mig, for de sidste to år var mere slidsomme end mange af de andre år tilsammen. Alligevel er jeg glad for, at jeg blev og tog kampen op. Det bekræfter over for mig selv, at jeg ikke er sådan en, der render af pladsen, lyder det fra Aalborg Havns administrerende direktør.

Folketingskandidaterne myldrer rundt på danske virksomheder, og erhvervsorganisationerne arrangerer store paneldebatter med toppolitikerne.

Alligevel er erhvervslivet langt fra slået igennem med de dagsordener, som optager virksomhederne allermest: manglen på arbejdskraft.

Vi taler både om beskæftigelsen på den korte bane, hvor en stribe brancher akut mangler hænder, og på længere sigt, hvor vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte og ufaglærte til at sikre vækst og fremgang i Danmark A/S.

Erhvervslivets organisationer gentager konstant budskabet om, at vi slet ikke kan forløse den grønne omstilling, hvis vi ikke har industriteknikere, elektrikere og mænd og kvinder, der kan styre en gravemaskine.

Dansk Industri (DI) oplyser at have indrykket 400 annoncer med politiske budskaber og har haft over 130 folketingskandidater på besøg hos erhvervsorganisationens medlemmer. Men effekten er udeblevet.

- Selv om vi har skruet godt op for aktiviteterne, kan jeg da stadig godt være frustreret over, at erhvervslivets vilkår ikke fylder mere i medierne og hos danskerne, siger DI’s kommunikationsdirektør, Morten Høyer.

Ude i virkeligheden vil politikerne hellere tale om valgkampens tre centrale temaer, som på en klar førsteplads er hospitaler og sundhed efterfulgt af økonomi og klima.

Det er meget belejligt også de emner, som vælgerne er mest optaget af. Det viser en Megafon-måling, som TV 2 og Politiken gennemførte i starten af oktober. Beskæftigelse var henvist til en 14. plads på vælgernes prioriterede liste over emner til valgkampen.

Så hvad gør man? Rasmus Winther, direktør for public affairs i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, opfordrer virksomhederne til at være markant mere offensive til at synliggøre de problemer, som de står med.

- Det har sygeplejerskerne gjort ekstremt effektivt i en længere periode, og det står klart for de fleste politikere, at sygeplejerskernes problemer er så store, at de bare skal løses. Sådan forholder det sig ikke helt med erhvervslivets problemer, konstaterer han i et indlæg på Linkedin.

Han mener, at virksomhederne er dygtige til at pege på løsninger - ikke mindst at skaffe adgang til udenlandsk arbejdskraft - men forsømmer at vise, hvorfor det er et kæmpestort problem for virksomhederne, at de uden de nødvendige hænder er nødt til at takke nej til ordrer.

Så hvordan ser bundlinjen ud for erhvervsdanmark i valgkampen 2022? Jo, virksomhederne er absolut til stede, men det er ikke på deres foretrukne facon, hvor erhvervslederne fremstår progressive og fulde af gode ideer.

I stedet er topcheferne skubbet i defensiven, efter at Socialdemokratiet i denne uge tog hul på valgkampens slutspurt med et kontroversielt valgløfte: En lønforhøjelse på tre milliarder kroner til de offentligt ansatte.

Det er ikke beløbets størrelse, der har givet masser af taletid til erhvervslivet, men det faktum, at regeringen nu piller ved den danske model. Den med, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv forhandler løn uden indblanding fra politikerne.

Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, kalder det en ”regulær torpedo mod den danske model”, mens Dansk Industris Lars Sandahl Sørensen raser over, at regeringen ”ødelægger overenskomstforhandlingerne”. Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, så et ”nyt lavpunkt i overbudsvalgkampen”.

De tre herrer kan sagtens have ret, men de lyder mere gnavne og defensive end progressive og idérige. Erhvervslivet blev valgkampens første taber.

Valgkampen spidser for alvor til. Nyt radikalt krav om arbejdsudbud splitter rød blok, og splittelsen er også at se blandt os, der skal sætte krydset på tirsdag. De danske vælgere er i tvivl som aldrig før, og stemmerne flytter sig fra uge til uge.

Avisen Danmark giver dig overblikket fra valgkampens seneste døgn.