Krimi: For knap to måneder siden blev der formet en indsatsstyrke, bestående af organisationer, ministerier og styrelser. Deres formål er at komme salg og brug af de ulovlige e-cigaretter med smag, puffbars, til livs. Og de har haft nok at se til.

Produkterne bruges blandt andet af børn og har siden sommeren spredt sig som en steppebrand ud over langt det meste af landet, selv om de har været ulovlige siden 1. april i år.

Men nu kan produkterne være på retur. Sikkerhedsstyrelsen oplyser til Avisen Danmark,  at flere kiosker landet over er blevet ransaget, tusindvis af de ulovlige produkter konfiskeret, en stor informationskampagne igangsat, og at der er blevet indsendt bødeindstillinger til politiet for mere end 36 millioner kroner for salg og reklame for de ulovlige e-cigaretter.

- Vi har været ude på en frygtelig masse fysiske tilsyn, og vi holder virkelig øje online også. Vi har fanget en del, der ikke lever op til reglerne. Vi har haft ekstra folk på og et meget øget fokus. Mit bud er, at der bare her i Sikkerhedsstyrelen er lige knap 20-30 mand på opgaven. Vi har hyret vikarer ind og oplært folk til at kunne tjekke efter e-cigaretterne, fortæller Lone Brose, udviklingschef i Sikkerhedsstyrelsens e-cigaret og tobaksafdeling.

- Og når vi får bid, så får vi stort bid. Bødeindstillingerne er rimelig heftige. Bøder for salg i kiosker og på hjemmesider er 10.000 kroner per smagsvariant. For ulovlig markedsføring er det mellem tyve og fyrre tusinde kroner. Det løber jo hurtigt op i meget høje bøder.

Avisen Danmark har tidligere kunne berette om ulovligt salg af e-cigaretterne i flere fysiske butikker landet over samt på digitale sociale medier som Snapchat og Tiktok. Ydermere har vi kunnet konstatere, at produkterne er blevet benyttet af børn helt ned til 5. klasse.

Og nu kan Sikkerhedsstyrelsen altså berette om konfiskering af de ulovlige produkter i meget store mængder.

Den seneste tid har Sikkerhedsstyrelsen opbygget en lang liste over steder, hvor produkterne eller reklamer for produkterne har eksisteret.

Ifølge Lone Brose forholder den liste sig lige nu således;

Tretten kiosker, specialbutikker og enkeltpersoner samt 43 hjemmesider er blevet politianmeldt. Der er lukket ned for 280 salgsprofiler på de sociale medier TikTok, Snapchat, Instagram og Facebook.

Samtidig er der også lukket for 65 reklameannoncer for de ulovlige produkter fordelt over hjemmesiderne GulOgGratis, Den Blå Avis og Trendsales.

I alt løber regnestykket op i 56 politianmeldelser og omkring tusind sager for styrelsen. En sag for hver unikke variant af puffbars, som er fundet. Det betyder, at en puff-bar af mærket "Elfbar" med jordbærsmag fundet i en kiosk i Randers vil være at finde i samme sag som en puffbar af samme mærke og smag fundet i Holstebro.

- Der er mange, mange, mange forskellige varianter. Virkelig mange smagsvarianter, typer og udformninger. I vores online og fysiske tilsyn i 2022 har vi indtil videre oprettet omkring 1000 sager. Og det er tusind forskellige og unikke smage, produkter og varianter. Vi har fundet virkelig meget, fortæller Lone Brose.

Og der er ikke meget tvivl om, at de fleste sælgere godt ved, at de sælger et ulovligt produkt. De gemmes nemlig ofte godt væk, så Sikkerhedsstyrelsen skal på skattejagt, når de ankommer for at føre kontrol.

- Folk er blevet gode til at gemme produkterne. Vi har fundet produkterne gemt i elskabe, eller stuvet godt væk i kasser bag andre kasser. Nogle er i hvert fald opmærksomme på, at det ikke er en god idé at have dem stående fremme. Vi går ind og leder for at finde dem, fortæller udviklingschefen og slår fast, at arbejdet langt fra er overstået.

Det er altid småpinligt, når store, professionelle banker hives på skafottet af Finanstilsynet. Onsdag var det Danske Bank, der måtte en tur igennem mediemøllen, da tilsynet havde været på inspektion i banken.

Men hvad er det lige, at landets absolut tungeste finansielle virksomhed havde gjort galt?

Jo, Danske Bank har været for gavmild med boliglånene til danskerne, både i storbyerne og ude på landet.

Det udløser påbud fra Finanstilsynet, der vil beskytte kunderne imod at optage lån, som de risikerer ikke at kunne betale tilbage.

Tilsynet har blandt andet gennemgået 50 boligkøb uden for storbyerne og tøver ikke med sin konklusion: Hvert 10. lån fulgte ikke reglerne. Kundernes rådighedsbeløb efter købet ville ganske enkelt ikke være tilstrækkeligt, hedder det i Finanstilsynets redegørelse.

Med andre ord er der danskere, som har fået tilsagn om lån ved en fejl. Danske Bank har været for flink og opfyldt en drøm for kommende boligejere. Den drøm skulle have været slukket lige på stedet, hvis man spørger Finanstilsynet.

Hvorfor lyder det mærkeligt? Jo, bankerne er netop blevet beskyldt for at være for nærige med boliglån uden for storbyerne. Det var en mærkesag, som både statsminister Mette Frederiksen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har brugt masser af taletid og prestige på at løse i den seneste regeringsperiode.

Det stod endda sort på hvidt i det forståelsespapir, som S-regeringen og dens støttepartier byggede deres samarbejde på, at regeringen skulle undersøge problemet med at opnå realkreditlån i landdistrikterne.

Løsningen blev en statsgaranti, som trådte i kraft 1. juli i år, og som - hvis en stribe betingelser var opfyldt - ville skære en bid af risikoen for de banker, der udsteder boliglån i postnumre med de laveste boligpriser.

Efter de første fire måneder oplyste Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, til Avisen Danmark, at kun én boligkøber havde fået bevilget et lån med statsgaranti. Det er i øvrigt både besværligt og behæftet med betydelige omkostninger at benytte garantien.

Bankerne har hele tiden fastholdt, at de bevilger masser af boliglån i landdistrikterne og slet ikke ser problemet. At det ikke er postnummeret, men den enkelte kundes økonomi, der kan blokere for, at banken nikker ja til et lån.

Det virker derfor en smule ironisk, at Simon Kollerups eget finanstilsyn svinger krabasken over Danske Bank, som øjensynligt har bevæget sig en smule ud på isen for at hjælpe kunderne med at finansiere et boligkøb uden for de store byer.

Bankeksperten Lars Krull er i hvert fald ikke i tvivl:

- Danske Bank har udført et bankhåndværk på god og ordentlig vis. De har lånt ud til dem, de mener kan betale pengene tilbage. Lur mig, om ikke de får alle pengene retur og får gode kunder ud af det. Dette her viser et skisma mellem regulering og bankhåndværk, siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Man forstår, hvis forvirringen hersker i Danske Banks hovedsæde. Først får man skældud for at afvise kunderne. Så får man skældud for at komme dem i møde. Det er ikke nemt at gøre det rigtige.

Men ingen i banken har lyst til at skyde tilbage på Finanstilsynet eller de politikere, der skal holde øje med statens finansielle vagthund.

Banken oplyser skriftligt til Avisen Danmark, at man ”tager Finanstilsynets redegørelse til efterretning” og tilføjer:

- Banken finder fortsat, at vores kunder generelt har en solid kreditkvalitet, men vil nu målrettet fokusere på at efterleve alle krav, også på porteføljen af mere risikable lån, skriver Mark Majgaard Wraa-Hansen, chef for Danske Banks privatkundeafdeling.

Sagt på en anden måde: Fremover vil flere Danske Bank-kunder gå forgæves, når de ansøger om et boliglån, også i yderområderne.

Med ansigtet lagt i alvorlige folder vil rådgiveren begrunde sit afslag med, at gammeldags kredithåndværk nu er erstattet af den erhvervsministerielle bekendtgørelse om ”god skik for boligkredit”.

Mænd: På danmarkskortet kan 12 kommuner i 2022 nu bryste sig af at være guldfarvede. Det betyder nemlig, at de opfylder kriterierne for at være en såkaldt mandevenlig kommune. Det viser en helt ny opgørelse fra Forum for mænds sundhed, og det er dobbelt så mange som opgørelsen fra 2021.

Konkret bliver kommunerne spurgt ind til hvilke indsatser målrettet mænd, de har haft det forgange år, som løber fra juni til juni. Det kan for eksempel være sundhedstilbud som rehabilitering eller forebyggelse, som er udbudt specifikt til mænd. Det kan være begivenheder eller arrangementer og oplæg målrettet mænd i perioden, og det kan være "mande"sektioner på kommunens hjemmeside eller henvisning til hjemmesiden Tjekdigselvmand.dk, som er en symptomtjekker til mænd.

Opfylder kommunen de kriterier og er nogle af dem permanente, er kommunen på guldkurs, fortæller projektansvarlig Katrine Blom.

Svendborg er en af guldkommunerne, fordi den blandt andet har faste oplæg til mænd omkring intimitet og seksualitet, mænd med kræft eller kroniske sygdomme, og så har kommunen et rehabiliteringstilbud med navnet "Vildmænd", som foregår udendørs, og hvor der er fokus på samvær og naturoplevelser for mænd, der har haft en livskrise på en eller anden måde.

- Så de opfylder kriterierne ved at have haft et event med undervisning, de har noget på hjemmesiden, og de har minimum to permanente sundhedsindsatser, siger Katrine Blom.

Guld er ikke den eneste farve, en kommune kan erhverve sig, det er bare den bedste, fortæller Katrine Blom, så det overhovedet at få en farve skulle gerne motivere kommunerne derude.

- Det er klart, at vi helst vil motivere til, at man lavet permanente indsatser i kommunen, så det der bliver udbudt til mænd er lidt mere stabilt. Derfor får permanente indsatser en højere farve og tæller højere i vores kortlægning. Men det er også rigtigt fint bare at have gjort noget, og det er også det, vi spørger ind til, når vi laver opgørelsen, siger Katrine Blom.

Ud af 98 kommuner er 12 ikke mange, og i Forum for mænds sundhed så de gerne, at arbejdet med at målrette sundhedsindsatser til mænd gik lidt hurtigere.

- Det går for langsomt, fordi der enten ikke er økonomi eller personale til det. Det bliver sådan en ekstra ting, som kommunerne skal løfte, men man kan bare se effekten af det, når bliver prioriteret. Der er det skrøbelige ved indsatserne målrettet mænd, at det er enormt personbåret. Der er nogle kommuner, der har en koordinator siddende, som arbejder specifikt med det her. Nogle har ingen koordinator, og så er der nogle, der får nyt job og så går det hele i stå. Vi prøver at motivere til, at man netop får det højere op på prioriteringslisten, for det gør en kæmpe forskel, at der bliver lavet noget, der er tænkt specifikt til mænd, siger Katrine Blom.

Formanden for Forum for mænds sundhed Svend Aage Madsen er enig og trods alt glad for, at der er sket en udvikling.

- Selvom det går langsomt med kommunernes engagement i mænds sundhed, sporer vi et fantastisk engagement for at gøre noget ved sagen blandt de menige medarbejdere. Et engagement, som bør støttes og bakkes op af ledelser og politikere i kommunerne, siger Svend Aage Madsen.

På hjemmesiden Sundmandkommuner.dk kan man se, hvor mandevenlig ens egen kommune er.

Klar, parat, finale. Lørdag 19. november afsløres den endelige vinder af årets "Den store bagedyst". Sæsonen har været usædvanlig vellykket, for Bagedysten har fornyet sig selv i år. Opskriften har været sjove påfund, anderledes konkurrencer og et hold deltagere, som ikke var nærmest "udlærte" konditorer, inden de overhovedet gik i gang. 

Samme dag kan man på DRTV varme op til finalen med en omgang "Den store veganske bagedyst". Et særprogram,  hvori fire tidligere bagedyst-stjerner skal bage vegansk. Det vil sige ingen fløde, ingen ost, intet rigeligt med smør. Alt fra koen og hønen er bandlyst - og også fra grisen, som lægger krop til husblas.

Deltagerne er Sæþór Kristínsson, Anelise Dahlstrøm Severinsen, Emil Obel og Frederikke Legaard.

Som tv-anmelder får man lov at smugkigge på forhånd, og lad det være sagt med det samme: Programmet er underholdende og oplysende, men også på en måde snyd. Snyd, fordi deltagerne af alle kræfter prøver at få de veganske kager til at ligne og smage som de "rigtige" - dem vi kender.

En af deltagerne, Sæþór Kristínsson får på et tidspunkt ros for, at hans kage ikke smager vegansk. Og der falder også en kommentar om en af kagerne, at man slet ikke kan se på den, at den er vegansk.

Med andre ord lægger konkurrencen op til en form for snyderi. Præmissen er, at man ikke skal kunne mærke, smage og se, at en vegansk kage netop er vegansk. 

Det ligner et forsøg på at gøre vegansk acceptabelt, ufarligt og ikke spor mærkeligt. På samme måde, som når vi hakker broccoli til ukendelighed og sniger den ind i frikadellerne i den periode, hvor børnene nægter at spise grønt. Eller når man rækker barnet en jordbærsmoothie med mynte uden at nævne, at den også indeholder frisk spinat. Hvad er det grønne mor? Jamen, det er jo bare mynte!

Men hvorfor holde det veganske kage-køkken op imod det traditionelle kagekøkken? Hvorfor må veganske kager ikke skille sig ud og kunne noget andet? I al ubeskedenhed er jeg for eksempel gladere for min grøntsagslasagne end for oksekødsversionen. Grøntsagerne smager bedre og har også en lækrere tekstur med flere opgaver for tænderne.

På samme måde kan man sagtens forestille sig, at veganske kager får deres eget søde liv. Egne smage,  egne teksturer, eget look. Vegansk på det veganske køkkens præmisser. For der er ikke noget i vejen med at være veganer, hvis ellers man husker lidt tilskud af B12, kalk og jern.

Hvordan ved jeg så det? Fordi "Den store veganske bagedyst" er krydret med fine ekspertforklaringer, der gør klogere.

At lave kager uden ko og gris er et benspænd af de store. Det er svært. 

For at bage en marengs skal man for eksempel vide, at vandet fra kikærter på dåse kan piskes som æggehvider. Det er også godt at vide, at kokosmælk kan piskes op som flødeskum. Og at agar agar er vegansk husblas. Dertil kommer, at ingredienserne ikke får kagerne til at opføre sig  "normalt" i hverken fryseboks og ovn.

Det er selvfølgelig sjovt at se deltagerne kæmpe, og man skal ikke være blind for glæden ved at lykkes med noget, der har så mange indbyggede forhindringer.

Man kan også argumentere for, at det er en flot og bekræftende bedrift, hvis man har inviteret veninderne til kagebord og kan servere en kage for veganer-Camilla, allergiramte Signe og laktoseintolerante Ida, der på en prik ligner den "normale" kage, som står foran Louise og Emma.

Det er lidt snyd, men nogen gange er snyd både i orden og nødvendigt - som når mynte i virkeligheden også er spinat.

"Den store veganske bagedyst" kan ses på DRTV fra 19. november kl. 6.