Politik: Dansk Folkeparti vil med konkret lovgivning og politisk organiserede initiativer genskabe tilliden  mellem befolkningen og magthaverne.

Partiet foreslår en tillidskommission og en række folkehøringer, og i samme boldgade er partiet på vej med fem konkrete lovforslag. Blandt andet et, der indfører en karensperiode på fem år, hvis ansatte i politiske partier ønsker at gøre embedskarriere under ministre fra samme parti.

- Tiltroen til at beslutninger er rigtige og kører efter bogen, er gradvist faldet gennem en del år. Den tendens er forstærket under den socialdemokratiske étpartiregering de seneste tre år, siger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.

Forslaget skal, siger han, sikre, at både eksperters og almindelige borgeres ønsker, tanker og forslag til en genskabelse af tilliden kommer frem og samles.

Forslaget får også opbakning fra blandt andre den kritiserede socialdemokratiske regering og fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative.

Flere undersøgelser og målinger viser, at tillidsniveauet er faldet. Senest viste en måling, som Voxmeter lavede for Ritzaus Bureau i september, at tilliden til retssystem, politikere og offentlig administration de seneste år er blevet mindre hos næsten halvdelen af befolkningen.

Den udvikling tog fart under finanskrisen for 15 år siden og er gradvist taget til, bl.a. under coronakrisen og nu igen under energi- og inflationskrisen. Det fremgik af et interview med professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen i Avisen Danmark onsdag 14. september.

Professoren hæftede sig ved at fra 1994 til 2007 steg tilliden markant, så 70 procent af alle danskere havde tillid til politikerne. Med finanskrisens ankomst faldt tilliden igen og var i 2015 nede på 50 procent.

- Jeg tror, at når vi ser resultatet af en undersøgelse, der kører nu, er det under de 50 procent. En høj grad af tillid i et samfund er ikke bare noget, vi må tage for givet, sagde Michael Bang Pedersen.

Det er den udvikling, Morten Messerschmidt tager afsæt i, samtidig med at magtkoncentrationen efter hans opfattelse har fået et ekstra vrid på gashåndtaget under de seneste tre år med den socialdemokratiske regering. I den periode har mange ting ændret sig i uheldig retning på Slotsholmen, mener han.

- Aldrig har så mange embedsmænd med partimæssig tilhørsforhold til venstrefløjen været ansat i ministerierne. Aldrig før har ikke-folkevalgte partimedlemmer været indsat i regeringens ledende organer. Og aldrig før har så meget magt været koncentreret hos ét parti, der både besidder samtlige ministerier og Folketingets formandskontor, fremfører Morten Messerschmidt som en direkte kritik af den socialdemokratiske regeringsførelse.

I den forbindelse argumenterer han med eksempler som minksagen, FE-sagen og flere restriktioner i corona-perioden, hvor han mener ministre "har været på kanten af loven og vildledt offentlighed samt Folketinget." Som eksempler herpå nævner han nedlukning af domstole og medier, dvs. DR og TV2.

- Tillidskrisen er alvorlig, så der skal gøres noget grundigt for at genoprette den, og der skal gøres flere ting, siger Morten Messerschmidt.

Det er derfor, Dansk Folkepartis forslag med hans egne ord går to ben:

Dels en række høringer, som iværksættes af Folketinget, og som skal foregå over hele landet det næste års tid. Her skal hvem som helst kunne bidrage med deres tanker og ideer.

Dels en kommissions bestående af eksperter, fagfolk fra eksempelvis universiteternes samfundsvidenskabelige fakulteter, som undersøger og analyserer, hvad man gør i andre, sammenlignelige lande.

- Det skal ikke kun foregå i akademiske miljøer med Kloge-Åger og universitetsfolk og meningsdannere. Det er ekstremt vigtigt, at alle danskere, der har lyst, kan tage del i diskussionen og bliver taget alvorligt, siger Morten Messerschmidt.

Ud over de to ben bestående af folkehøringer og kommission har Dansk Folkeparti også fem konkrete lovforslag.

Her synes oprettelsen af et uvildigt lovråd og indførelsen af  karensperiode på fem år for parti-ansatte, der ønsker ansættelse som embedsmand under ministre fra samme parti, mest vidtrækkende.

Et lovråd kan ifølge forslaget sammenkaldes af mindst 60 folketingsmedlemmer og skal bestå af uvildige eksperter, der kan træde til og vurdere om  for eksempel ministeransvar er brudt.

- Så undgår vi, når vi eksempelvis har en minksag, en diskussion frem og tilbage om advokatundersøgelser eller ej.

Forslaget om en fem års karensperiode har rod i en række ansættelser, der er sket under den nuværende regering.

- Embedsværket skal være parti-neutralt, men der har i mange tilfælde har været partimæssige tilknytninger. Det bør vi komme væk fra, siger Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti får, i hvert fald her under valgkampen, opbakning flere steder fra, også fra den socialdemokratiske regering.

I en mail til Avisen Danmark forholder justitsminister Mattias Tesfaye sig ikke til den meget direkte kritik af regeringen, som forslagene og Messerschmidts begrundelser for dem også rummer. Han forholder sig kun til selve forslagene og skriver, at han deler Dansk Folkepartis vurdering af, at der er behov for at rette op på tilliden.

- Jeg synes, at flere af forslagene fra Dansk Folkeparti lyder interessante. Noget af det, er vi faktisk allerede i gang med. For et par uger siden lavede vi en aftale om, at der skal igangsættes borgerhøringer og nedsættes et demokratiudvalg. Og regeringen er allerede i dialog med forligspartierne Venstre og Konservative om en lempelse af offentlighedsloven. Endeligt er vi meget enige i, at hastelovgivning skal begrænses mest muligt. Der var en særlig situation under corona-pandemien, hvor vi havde meget travlt med at få lovgivning på plads. Men det var også undtagelsen, fremgår det af Mattias Tesfayes skriftlige kommentar til Dansk Folkepartis forslag.

Også fra Konservative er der opbakning.

- Vi har set er skred over mange år, især de seneste år. Det er en meget bred palette af forslag, Dansk folkeparti serverer, noget er mere konkret end andet. Men det er bestemt noget, vi er villige til at arbejde videre med, siger partiets politiske ordfører Mette Abildgaard.

Enhedslisten demokratiordfører Rosa Lund siger, at hun er fuldstændig enig i, at det er kæmpestort problem med borgernes tillid til politikerne.

- Der er meget fornuft i det, Morten Messerschmidt siger. Det er svært at være imod, men folkehøringer og kommissionsforslag lyder lidt langhåret. Lad os komme i gang med det samme med konkrete lovændringer, også ud over dem, Dansk Folkeparti foreslår. Det gælder for eksempel på pensionsområdet, for når almindelige  pensionsordninger forringes og politikernes opretholdes med særdeles favorable vilkår er det med til at skabe den mistillid, vi oplever, siger Rosa Lund.

Radikale Venstres politiske ordfører Andreas Steenberg støtter ligeledes Morten Messerschmidt tanker, også dem, der tager afsæt i en direkte kritik af de seneste tre års regeringsførelse.

- Det er præcis derfor, vi har sagt, vi ikke støtter en étpartiregering. Vi havde Lars Løkke, der slap Inger Støjberg løs, og så fik vi Socialdemokratiet med minksagen. Generelt ser jeg positivt på Dansk Folkepartis forslag, for eksempel ønsket om mere åbenhed i offentlighedsloven. Kommission og folkehøringer lyder også som en rigtig god ide. Morten Messerschmidt sparker åbne døre ind hos os, siger Andreas Steenberg.

Dansk Folkeparti vil fremsætte forslagene i Folketinget kort efter valget, oplyser Morten Messerschmidt.

Ukraine: Hullet efter den russiske mortergranat, der slog ned i Volodimir Omeltjenkos hus i Butja tilbage i april, er væk. Han har fået nyt tag, og de knuste ruder er også udskiftet med nye. Naboen har fikset hans port, der blev ødelagt, da en russisk kampvogn pløjede igennem i foråret og ødelagde alt på sin vej. Huset står næsten som før den russiske invasion.

Det er fem måneder siden, Avisen Danmark først mødte Volodimir Omeltjenko. Det var efter, at de russiske soldater lige havde trukket sig tilbage fra det nordlige Ukraine.

- Jeg er begyndt at drømme igen. Det er som om, at en sort sky er væk. Det er helt vildt anderledes end før, forklarer Volodimir Omeltjenko til Avisen Danmark.

I april kort efter, at de russiske tropper havde trukket sig tilbage, var situationen en helt anden. 70-årige Volodimir Omeltjenko, der bor med sin hustru, havde langt hår og var afmagret, da Avisen Danmark besøgte ham. Han havde også kræft, der havde spredt sig, da sygehusvæsenet var kollapset under kampene, og han ikke kunne få behandling.

- Dengang troede jeg, at jeg kun havde nogle få måneder tilbage at leve i, siger Volodimir Omeltjenko, der nu står velfriseret og med mere sul på kroppen.

Mirakuløst er kræften nu også på tilbagetog efter genstartet behandling, og Volodimir Omeltjenko har udsigt til at komme sig helt. Det har været en stor overraskelse.

- Jeg kan drømme igen, men jeg har svært ved at huske, hvordan man gør. Jeg har ingen børnebørn. Min søn er 30 år, så jeg er begyndt at fortælle ham, at jeg gerne vil have nogle børnebørn. Men han har sagt nej. Jeg drømmer dog stadig om dem, siger Volodimir Omeltjenko, der er begyndt at høste æblerne fra æbletræet i haven, som den russiske kampvogn skånede.

Alt er dog ikke ved det gamle. Mange af naboerne er ikke vendt tilbage endnu, og flere af deres huse er ubeboelige. Mange har stadig blot spånplader for vinduerne, da de ikke har råd til nye. Volodimir Omeltjenko har været heldig med at have en opsparing, da de ukrainske myndigheder, på trods af lovning på det modsatte, ikke har givet økonomisk støtte. Ødelæggelserne er enorme, og regeringen vil først genopbygge efter krigen.

Derudover er der de mentale problemer. Volodimir Omeltjenko mener selv, at han har det nogenlunde, men situationen er en anden for hans kone, som ligger i sengen, da Avisen Danmark er på besøg. Hun snakker meget om risikoen for en ny russisk offensiv, som lurer.

- Jeg ser stadig nyheder, men min kone gør ikke. Vi har valgt, at hun kun skal se sjove programmer, og så ser hun en del snooker. Hun ryster stadig, når lastbiler kører forbi på vejen, da det minder hende om de russiske militærkøretøjer, siger Volodimir Omeltjenko.

Han mødte sin kone for 50 år siden, da Volodimir Omeltjenko gjorde tjeneste i den sovjetiske hær og var i Tjekkoslovakiet. Den dengang 20-årige Volodimir Omeltjenko var en talentfuld sanger og underholdte ofte de sovjetiske soldater. En dag kom hans fremtidige kone op på scenen. De udgjorde derefter et makkerpar både professionelt og i det private.

Siden har de begge gjort karriere som sangere. Volodimir Omeltjenko har været en velkendt stemme på de ukrainske radiokanaler, men kræften fik ham til at stoppe. Hans kone har mistet stemmen efter den russiske invasion og er en skygge af sig selv.

- Måske er det godt, at hun har mistet sangstemmen, for hvad der der at synge om i de her tider med forfærdelige hændelser? spørger Volodimir Omeltjenko.

- Det gør hende mere rolig at se snooker. I går så vi en turnering fra Kina. Jeg ved ikke, hvad vi ellers skal gøre, og det er langt fra kun os, der har problemer, siger Volodimir Omeltjenko.

Volodimir Omeltjenkos hus ligger lige ud til en af hovedvejene, der var centrum for mange kampe tilbage i februar og marts. Flere russiske kampvogne blev knust ude foran hans hus, og naboerne fandt døde russiske soldater i deres baghaver. En fortæller Avisen Danmark, at han fandt en hånd i baghaven. I april begyndte det at lugte råddent, og han begyndte at søge efter årsagen. Han fandt hånden i et nedløbsrør på hans skur.

Da de russiske soldater trak sig tilbage i marts, fandt ukrainerne også flere lokale bagbundet og likvideret af russerne på en sidegade til Volodimir Omeltjenkos hus. Det er de billeder, som de lokale har svært ved at glemme. Der er også fundet massegrave.

De ukrainske myndigheder har oplyst, at 458 personer døde i Butja, hvoraf 419 har tegn på at være blevet skudt, tortureret eller banket til døde. Blot 39 menes at være døde af naturlige årsager, ifølge myndighederne. Deraf er flere døde af hjertetilfælde.

- De russiske myndigheder er ansvarlige for disse grusomheder, begået, mens de havde effektiv kontrol over området. Massakrerne i byen Butja og andre ukrainske byer vil blive optaget på listen over grusomheder begået på europæisk jord, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, tilbage i april og kort efter kom der flere vestlige sanktioner mod Rusland.

Der blev også fundet lignende tilfælde i nabobyerne Irpin, Hostomel og Borodyanka. I Borodyanka var nogle lejlighedskomplekser splittet i to af de voldsomme bombninger.

Frygten er, at rædslerne igen vil finde vej til området, hvis Hviderusland og Rusland går sammen om at forsøge at invadere Kyiv. På det seneste er Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko begyndt at tale om, at Ukraine måske planlægger et angreb.

Det afviser Ukraine. Vesten frygter, at Alexander Lukasjenko forsøger at skabe et påskud til at angribe Ukraine sammen med Rusland.

- Angreb på Hvideruslands territorium bliver ikke bare diskuteret i Ukraine i dag, men er også ved at blive planlagt. Vi har forberedt os på dette i årtier. Hvis det er nødvendigt, vil vi reagere, sagde Alexander Lukasjenko for nyligt.

Efter genbesøget hos Volodomir Omeltjenko blev den centrale del af Kyiv ramt af flere russiske droneangreb mandag morgen og tirsdag er flere byer igen blevet angrebet.

Volodimir Omeltjenko kan ikke overskue, hvis krigen igen kommer til Butja. Selv om at mange stadig er langt fra at have genopbygget deres hjem, så går det fremad flere steder. Et lejlighedskompleks i byen, der var delvist ødelagt og var helt sort af sod, er blevet genopbygget. Sådan er det flere steder, og det har givet håb, forklarer Volodimir Omeltjenko.

- Den hviderussiske grænse er kun 100 kilometer væk, så selv om at de ikke bomber her mere, så er det stadig farligt. Lige nu er der en falsk tryghed, siger Volodimir Omeltjenko, som dog ikke vil flygte, hvis russerne kommer tilbage. Han vil blive uanset hvad.

Han ser det som helt usandsynligt, at Ukraine nogensinde kan blive det samme igen. Folk har gået for meget igennem. Mange har kæmpet ved fronten eller er blevet drevet på flugt fra deres hjem. Det er umuligt nogensinde at vende tilbage til normalen med de oplevelser.

På samme måde kan han heller ikke se, at Ukraines forhold til Rusland nogensinde bliver det samme. Før invasionen, og især før krigen i Donbas i 2014, var der mange ukrainere, der så russerne som en form for brødre. Mange arbejdede i Rusland og havde venner eller familie der. Krigen i 2014 og invasionen i februar har ændret folks opfattelse, forklarer han.

- Ukraine er mere samlet end nogensinde før. Vi har haft vores problemer i Ukraine før, men det hele ændrer sig nu, fordi vi har den fælles fjende, siger Volodimir Omeltjenko, der har brødre i Rusland, som han ikke længere snakker med.

- Jeg tænker om russerne, at de har et problem. De har stadig en imperialistisk tankegang, hvor de tror, at de har ret til at bestemme over andre lande og bare kan angribe. Det er som om, at de tænker, at fordi de er russere, så er de mere end os. Deres psykologi og tankegang er på den måde, at hvis noget engang har været russisk, så har de krav på det. Det var det, som vi så med annekteringen af Krim-halvøen, siger Volodimir Omeltjenko.

Siden i sommers er krigen i Ukraine gået ind i en ny fase, hvor Rusland er i defensiven, og hvor Ukraine har genindtaget territorium i både Østukraine og Sydukraine.

- Snart tager vi Kherson tilbage, og så vil vi igen kunne få de lækre vandmeloner fra Kherson. Vi skal nok vinde, forklarer Volodimir Omeltjenko.

Sundhed: De får først at vide, at de ikke kan få en behandling til tiden. Når de efterfølgende vil udnytte deres ret til en behandling på et privathospital, bliver de mødt af en lukket telefonlinje og må i stedet vente op til to uger på at blive ringet op.

Patienter i Region Midtjylland har i øjeblikket svært ved at udnytte deres ret til at komme på et privathospital, når de offentlige sygehuse ikke kan leve op til behandlings- og udredningsgarantien på 30 dage.

Regionen har nemlig permanent lukket telefonlinjen til det patientkontor, som patienter skal i kontakt med for at få lov til at blive henvist videre.

I stedet skal de udfylde en kontaktformular på regionens hjemmeside, og derefter er der op til to ugers ventetid, før en medarbejder ringer dem op.

Det skaber stor frustration hos patienterne, fortæller Danske Patienters direktør, Morten Freil.

- Vi hører om flere patienter, der er dybt frustrerede over ikke at kunne komme igennem på telefonen eller i det hele taget få mulighed for at blive visiteret videre i rimelig tid, siger han.

En af de frustrerede patienter er den 39-årige Jeanette Mikkelsen fra Silkeborg. Søndag kunne Avisen Danmark fortælle, hvordan hun skal vente mindst seks måneder på at få opereret nye hofter, selvom hun lever med stærke smerter til daglig.

Den 19. september blev hendes operation udsat grundet personalemangel, og samme dag forsøgte hun at få kontakt til patientkontoret for at få tid på et privathospital. Men hun fik udleveret kønummeret 39.260 og en besked om, at hun ville blive ringet op tre uger senere.

Det blev ikke oplyst, hvilken dag eller klokkeslæt opkaldet ville finde sted.

- Så står man dér. Min operation er lige blevet aflyst, og så kan jeg ikke engang komme til at snakke med nogen. Så får jeg bare et kønummer og kan ikke komme videre før om tre uger. Jeg var ked af det, vred og skuffet, fortæller hun.

Ventetiden på patientkontoret i Region Midtjylland har stået på, siden coronapandemien ramte Danmark i marts 2020, og sygehusene var nødt til at udskyde en lang række ikke-akutte behandlinger og operationer. Senere medførte sygeplejerskestrejken flere aflysninger.

Som Avisen Danmark fortalte søndag, har problemerne med lange ventelister og mangel på sygeplejersker kun vokset sig større i år efter den seneste coronabølge.

Vicekontorchef for patientkontoret i Region Midtjylland, Kitt Pedersen, fortæller, at ventetiden før sommerferien var bragt ned til en uge, men nu er den vokset igen. I øjeblikket er der cirka 1850 patienter i kø til patientkontoret, og antallet af henvendelser er steget i løbet af året.

- Det afspejler det historisk store pres på sundhedsvæsenet, der er lige nu. Der er stadig store bunker af udskudte behandlinger efter corona, og der er fortsat mange, der får at vide, at de ikke kan blive behandlet inden for 30 dage på sygehusene.

- Vi har simpelthen for mange henvendelser i forhold til antallet af hænder på patientkontoret, siger hun.

De mest "ukomplicerede henvendelser" bliver besvaret inden for to-tre arbejdsdage, mens andre venter op til to uger på svar, oplyser Kitt Pedersen.

Hun peger på, at patientkontoret ved årsskiftet oprustede med tre ekstra medarbejdere, så der nu er 21 ansatte. Men det har ikke forhindret ventetiden i at stige yderligere.

Var det nok at ansætte tre medarbejdere?

- Den nuværende ventetid er en afspejling af, hvad der sker i sundhedsvæsenet. Skulle vi være perfekt normerede, skulle vi nok normere op og ned hele tiden, siger Kitt Pedersen.

Det er urealistisk at gøre netop det, fordi det på forhånd er umuligt at vide, hvor mange patienter der vil kontakte Patientkontoret, mener hun. Hun peger samtidig på, at det er regionsrådspolitikerne, der kan tildele flere midler til Patientkontoret.

I Region Hovedstaden, Region Sjælland og i Region Nordjylland kan patienter ringe ind og få en medarbejder i røret med det samme.

Region Syddanmark lukkede i vinter i lighed med Region Midtjylland ned for telefonlinjerne, og patienter måtte dengang vente i over en måned på hjælp. Nu har regionen dog genåbnet telefonerne to timer dagligt på fire af ugens dage, mens skriftlige henvendelser bliver besvaret inden for en uge.

Håbet er, at telefonlinjerne er fuldt genåbnede ved årsskiftet, fortæller regionsformand Stephanie Lose (V).

- I forhold til hvor slemt det har været, er det meget bedre hos os nu. Vi har opnormeret voldsomt, og siden maj har vi kunnet åbne for telefonerne igen. Vi vil stadig gøre det endnu bedre, og vi er ikke i mål endnu, siger Stephanie Lose.

Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau, (S) som også er formand for Danske Regioner, mener, at det er mere effektivt at lade patienter henvende sig skriftligt frem for telefonisk.

- Vi har valgt at lave en sådan ordning for at reducere ventetiden til patientkontoret. Det er også lykkes for os at komme ret langt ned. Før sommerferien var vi stort set nede på en uge. Nu er ventetiden blevet lidt længere igen. Men målsætningen er stadigvæk, at langt de fleste vil kunne få svar inden for en uge.

Er der udsigt til, at I vil ansætte flere medarbejdere?

- Vi har ansat flere i patientkontoret ad flere omgange. Så vi har opnormeret. Det er også noget af det, der har gjort, at vi har set et markant fald i ventetiderne på patientkontoret. Så vi har været nede på det, vi gerne vil, og det kommer vi også igen om kort tid. Det er min forventning, siger han.

Tabu: Christina Nahnsen husker ikke præcis, hvordan hun reagerede, da hun i anden klasse fik at vide, at en sygdom i hendes øjne langsomt nedbryder nethinden og gør hende blind. Men hun husker de ting, der følger med at vokse op og leve som svagtseende.

Når hun går gennem bussen med sin blindestok, kan hun høre, at folk hvisker bag hendes ryg: Hun er sgu da ikke blind, tager hun pis på de blinde? Og når hun står i Netto og tager det hakkede oksekød op til ansigtet for at se, hvilken pakke kød, hun står med, kan der nemt falde en kommentar, der lyder: Tror du, der er mider i kødet eller hvad?

Øjensygdommen har givet mange knubs med på vejen, og især i barndommen gjorde den ondt. Det er svært at få venner, når man ikke kan finde sine klassekammerater i skolegården, og det er umuligt at spille basket i idræt, når man ikke kan se bolden.

- Især da jeg var mindre, betød min øjensygdom, at jeg røg ud af fællesskabet. Jeg blev mobbet, holdt ude og derhjemme var det ikke meget bedre. Jeg kommer fra et sted med kæft, trit og retning, og der var ikke plads til sådan en som mig, og jeg gik meget ondt igennem.

Derfor gjorde Christina og hendes daværende kæreste, der også har et synshandicap, meget ud af at spørge, om der var en chance for, at hendes øjensygdom ved navn stargardt var arvelig. Svaret var nej. Så længe det kun var hende, der havde den. Der var dog en ting, lægerne missede.

Da Silas skulle starte i skole, var han til et rutinetjek hos sundhedsplejersken. Der opdagede hun, at Silas havde svært ved at se bogstaverne på den lysende tavle, de fleste kender.

Christina og hendes eksmand blev urolige, men trøstede sig ved, at lægerne havde sagt, at stargardt ikke var arvelig, så længe de ikke havde den samme øjensygdom. Det viste sig dog, at Christinas eksmand var fejldiagnosticeret, og Silas havde derfor arvet begge forældrenes sygdom.

- Da Silas var lille, sagde vi altid, at hans øjne ikke fejlede noget. Børn kopierer jo deres forældre, og der var ingen grund til, at han sad med tingene helt oppe i hovedet som os. Det var kun vores øjne, der var noget galt med.

- Derfor var det ekstra svært for ham at acceptere, fortæller Christina Nahnsen.

Silas går i dag i femte klasse. Hans syn er på omtrent 15 procent, men ligesom med Christina svinder det langsomt ind. Han kalder det morder-sygdommen.

- Stargart nedbryder din nethinde langsomt, så man får sådan nogle store sorte huller. Derfor bliver ens syn svagere med tiden. Så han kalder det morder-sygdommen, det er sådan, han forklarer den til sine kammerater, siger Christina Nahnsen.

Selvom synshandicappet kan give knubs i skolen, gøre det svært at få venner og endnu sværere at gå til fritidsinteresser, klarer de sig. I modsætning til Christina har Silas folk tæt på, der ved alt om sygdommen.

- Da vi stod midt i det, var vi selvfølgelig dybt ulykkelige allesammen. I dag er jeg på en måde glad for, vi ikke vidste det. For hvad havde det betydet? Måske at vi havde fravalgt børn, og Silas er det bedste, der er sket for mig, siger Christina og fortsætter:

- Og hvis vi havde fået Silas med visheden om, at han ville blive ramt af sygdommen, så ville det stikke mig endnu mere i hjertet, hver gang han kommer hjem og er ked af, at hans syn langsomt svinder ind, eller at han ikke kan være med til at spille basket i frikvarteret.

Christina kæmper nu en kamp for at gøre op med de fordomme, hun selv møder og har mødt gennem sit liv som synshandicappet.

På den måde kan det et lille skridt ad gangen blive nemmere at skille sig ud med synshandicap. Hvis hun lykkes, kan Silas undgå en masse af de slag, hun selv har fået.

Derfor er hun en del af Menneskebiblioteket, hvor hun udlejes som bog til forsamlinger, der er nysgerrige på at høre hendes historie.

Derudover bruger Christina meget af sin tid på sin blog Miss Blindspot og sin Instagram med samme navn. Her skriver hun om sit synshandicap og skubber til folks forestillinger om, hvordan blinde lever.

- Jeg bruger en masse af min tid på de her ting, fordi jeg har oplevet, at det er nødvendigt. Det er svært for folk at forstå vores verden, fordi de er bange for at spørge ind. Jeg har derfor besluttet at vise det hele frem og forhåbentligt kan det være med til at skubbe forholdene for sådan nogle som os i den rigtige retning. Det er der brug for.

Når du træder ind i Christinas lejlighed i Vanløse, bliver du mødt af en masse lys fra altanen. Der er et virvar af planter, nips og farver. Man kan nemt få den tanke, at det er underligt, der er gjort så meget ud af tingene, når hun ikke kan se dem.

Og det er lige præcis den fordom, hun møder allermest - og også den, der til tider har gjort mest ondt på hende.

For Christina får tit at vide, at hun ikke ligner en blind, og ikke bor som en blind. Som om blinde skal være på en særlig måde for at passe ind i folks forestilling.

- Jeg bruger meget tid på at lægge makeup og går tit i tøj med mange farver. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv, men det bringer tit meget mistro med sig, siger Christina og fortsætter:

- På et tidspunkt lagde jeg bånd på mig selv for at undgå at blive forfulgt af folk, der troede, jeg lavede sjov med blinde. Jeg klædte mig mere afdæmpet og prøvede at se ud, som folk forventer. Men sådan skal det jo ikke være. Det er ikke mig. Så jeg har besluttet at tage kampen op og være åben.

Derfor er opfordringen klar. Ser du en kvinde med en pimpet blindestok klædt i lyserødt med en stor leopardjakke om skuldrene, spørger du bare løs.