Folketingsvalget 2022 har allerede fået mange kaldenavne. Mens valget i 2019 af en række forskere blev udråbt til "klimavalget", bliver det sværere at sætte en label på dette års folketingsvalg. Er det et jordskælvsvalg? Er det et inflationsvalg? Eller måske et krisevalg?

På selve valgdagen peger alt på, at det i hvert fald bliver et syndsforladelsesvalg. For meget tyder på, at vælgerne kommer til at give Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen syndsforladelse: Mette Frederiksen for håndteringen af minkskandalen, Inger Støjberg for dommen ved rigsretten, og Lars Løkke Rasmussen bliver taget til nåde igen, selv om vælgerne hele to gange før har hældt ham ud af Statsministeriet.

Når det kan være svært at finde ét enkelt ord, som kan dække valgkampen, er det, fordi vi har været vidne til en enormt flakkende valgkamp. De enkelte dagsordener har sjældent fyldt mere end en dag eller to, og alle de 14 opstillingsberettigede partier har kæmpet intenst om at fortælle vælgerne om lige præcis deres løsninger på samfundets problemer.

Mens de borgerlige partier inklusive Moderaterne har brugt det meste af tiden siden november 2020 på at varme op til "folkeafstemningen om for eller mod Mette Frederiksen", accepterede statsministeren og Socialdemokratiet, at Sofie Carsten Nielsen og Det Radikale Venstre de facto udskrev valget før sommerferien, da partiet lancerede sit berømte valgultimatum: Udskriv folketingsvalg senest ved Folketingets åbning i oktober, eller vi vælter dig.

Både de borgerliges opvarmning og De Radikales trussel brugte Socialdemokratiet og Mette Frederiksen til at give dem, hvad de bad om: Et valg om Mette Frederiksen, ledelse og krisestyring.

Socialdemokratiet gav vælgerne endnu mere Mette Frederiksen. Busskure, togstation, stilladser - overalt, hvor der kunne hænges en reklame med Mette Frederiksen, blev hun hængt op. Og samtidig stillede statsministeren kun op til det absolut mest nødvendige. Ellers tog hun bussen rundt i landet for at have uformelle samtaler med danskerne. Både dem hun fik på gader og stræder, og dem, som Socialdemokratiet selv arrangerede hos lokale medier og sammen med den tidligere radiovært Søren Dahl fra Café Hack. Mette Frederiksen har i denne valgkamp ikke taget en eneste politisk debat, hun ikke var forpligtet til. Og den socialdemokratiske kampagnemaskine har ført en valgkamp, som har været stort set fejlfri. Lykkes det ikke for Mette Frederiksen på en ene eller anden måde at bevare magten, kan hun næppe skyde skylden på kampagnefolkene.

De socialdemokratiske valgudspil har også holdt sig til et absolut minimum. Der er kommet lidt om klimaet, lidt om skattelettelser, lidt om mere tryghed og nogle principper for løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor i 2030. Frederiksen har kun fremlagt det sidste udspil - de andre har ministrene taget sig af, mens Mette Frederiksen har besøgt Lalandia i Billund, girafferne i Odense Zoo og næsten alle nordjyske gymnasier og plejecentre. Hvis de vil have Mette, skal de få Mette, har S-mantraet lydt.

De blå partier prøvede. Men selv om alle seks partier kæmpede for at signalere sammenhold og for at være et alternativ til Mette Frederiksen, virker det ikke til, at vælgerne nogensinde troede rigtigt på det. Spørgsmålet er, om de borgerlige toppolitikere selv rigtigt troede på det.

Søren Pape Poulsen troede i hvert fald på det, da han meldte sig som statsministerkandidat i midten af august. Men efter et par uger med fantommålinger, løb vælgerne tilsyneladende skrigende bort. Og hvad, der i begyndelsen blev udlagt som en borgerlige styrke - af alle andre end Venstre - blev til sidst et billede på den borgerlige splittelse: De kan end ikke finde ud af, hvem der skal lede dem selv.

Søren Pape Poulsen nåede aldrig at opnå samme syndsforladelse, som Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen har udsigt til. Han må vente en valgperiode, før han får muligheden igen. Hvis han overhovedet får den chance. For når tømmermændene har lagt sig hos De Konservative, og evalueringen af valgkampen er gennemført, må partiet stille sig selv spørgsmålet: Kan Søren Pape Poulsen længere stå i spidsen for projektet?

Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har leveret en hæderlig valgkamp. Da Søren Pape Poulsen mistede pladsen som blå blok kæledægge, forsøgte Ellemann-Jensen at træde til. Udspil på udspil blev fremlagt, men Venstre havde glemt at kopiere Socialdemokraternes vinderformel fra 2019 med Arne-pensionen, hvor Socialdemokratiet som oppositionens største parti formåede at definere samtalen: Fremlæg noget i god tid før et valg og vær tilpas ukonkret. I stedet lurepassede Ellemann-Jensen med de politiske udspil, som så alle druknede i valgkampens centrifuge.

Nu ser partiet ud til fortsat at være det største borgerlige parti - omend i en stærkt decimeret udgave. Det første er Venstre yderst tilfredse med - det sidste skal partiets selvforståelse lære at acceptere.

På højrefløjen har vi i denne valgkamp haft hele tre partier, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Om vi stadig har tre partier, finder vælgerne snart ud af. For Dansk Folkepartis kamp mod spærregrænsen er højrefløjens største bidrag til valgkampen. Den borgerlige borgfred har fuldstændig taget brodden af højrefløjen. Selv om målingerne gennem hele valgkampen kun har peget nedad for Danmarksdemokraterne holdt Inger Støjberg fast i sin plan: Vælgerne ved, hvad jeg står for, så jeg behøver ikke sige ret meget.

Midtvejs i valgkampen fandt Støjberg dog sin niche: Modstanden mod en CO2-afgift på landbruget. Messerschmidt og Vermund ledte desperat gennem hele valgkampen efter deres nicher, men det lykkedes dem aldrig rigtigt at finde dem.

Med den overraskende melding om, at Socialdemokratiets førsteprioritet efter valget er en bred regering, satte Mette Frederiksen selv det parlamentariske processpørgsmål øverst på dagsordenen - og Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne i scene. Den scene har den bundrutinerede Lars Løkke Rasmussen naturligvis indtaget. Valgkampen har vist, at han er klar til endnu en hovedrolle i dansk politik.

"I bund og grund er alle de regeringsbærende partier enige om det væsentlige", skrev Lars Løkke Rasmussen i en avisannonce, som blev bragt i de fleste af landets søndagsaviser. Det er uklart, hvilken valgkamp Lars Løkke Rasmussen har deltaget i, eller hvad Løkke definerer som "det væsentlige", men efter denne valgkamp vil de færreste vælgere kunne svare på, hvad der er enighed om mellem Venstre, De Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne.

I Lukasevangeliets kapitel 15 vers syv siger Jesus:

- Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

Om Lars Løkke Rasmussen bliver den omvendte synder, der skaber "forandring fra midten", finder vi ud af i dagene, ugerne eller sågar månederne efter tirsdag den 1. november.

Folketingsvalg: Siden Danmark fik sin demokratiske dåbsattest, Grundloven af 1849, har der været holdt valg til Folketinget 71 gange, inklusive det helt aktuelle valg.

Ved en grundlovsændring i 1953 blev Landstinget afskaffet, så vi fik et étkammer-parlament. Med afsæt i dén ændring  er det et slags sølvbryllup vi fejrer: Folketingsvalg nr. 25.

Med Danmarks Statistik, Folketingets Oplysning, Indenrigsministeriet, borger.dk og Ritzaus Bureau som kilder sammenstykker vi her en statistisk portrættering af Folketingsvalgene:

Du kan godt spare dig, når det lige om lidt er jul.

Spare dig for en masse arbejde, for dyre indkøb og for at tænde den strømslugende ovn, vi alligevel får mentale elektriske stød af alene ved tanken om at dreje knappen op på 200 grader.

Samtidig kan du gøre en god gerning.

Mange af os kaster os ved juletid traditionsbundet over småkagebagning, og nogle sågar over hjemmegjort rødkål, og de koger ribs til gele i flere timer. Andre hjemmebager en leverpostej og kreerer endda blodpølse og sylte. Men i år virker det mere oplagt at støtte vores lokale bager, slagter, fiskehandler og ostebutik, hvis de da ikke allerede er lukket, fordi flere af dem er i økonomisk knæ over de voldsomme udgifter til energi.

Jamen, er du rigtig klog? Det er dyrt at købe sine julesmåkager hos bagerne, tænker du måske. Tja. Det er også dyrt at købe mel, mandelmel, chokolade, nødder, mælk, fløde og ikke mindst smør i de rigelige mængder, der udgør en lækker småkage. Og i modsætning til din kolde ovn har bagerne gang i deres i forvejen - og det er alt andet lige bedre for det kollektive energiforbrug.

Ovnen og komfuret er også tændt hos slagterne, der er leveringsdygtige i leverpostej og andre gode sager, og hos fiskehandlerne kan man få julefrokostens fileter og fiskefrikadeller stegt på forhånd.

Måske kan vi også - selv om jul og mådehold ikke rimer - kompensere for udgifterne ved at klare os med bare lidt mindre julemad og mindre mængder af julelækkerier i år, for de færreste af os har godt af overforbruget, der sætter sig på både sideben og kolesteroltal. 

Men hvad med duften, når kagebagningen spreder kanel og ingefær'sk julestemning i hele huset?  Ja gid, man kunne få en spray med brunkagestemning i.

Og hvad med hyggen  - det er så hyggeligt at bage - og gerne sammen - og det arbejde har vi ikke nødvendigvis lyst til at slippe for? Også det. Vi kan måske, hvis vi er heldige, finde noget billigt marcipan og trille kugler i stedet.

Der er også smagen - af mormors gamle opskrifter og barndom. Uh, det bliver et savn.

"Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi i "Sikken voldsom trængsel og alarm", og hvis du er en af dem, der under ingen omstændigheder vil undvære den hjemmelavede jul, er der inspiration at hente hos Karolines Køkken, hvis app er downloadet af en halv million danskere. Her er brugen af "tøm køleskab"-funktionen og appens madplaner i øvrigt steget med cirka 40 procent de seneste to måneder.

Leder af Karolines Køkken, Tove Færch, har seks råd til at spare i køkkenet.

1: Brug komfuret i stedet for ovnen.

2: Udnyt ovnen, når den først er tændt, for ovnen bruger mest strøm i opvarmningsfasen. Bager man småkager, kan man også lave tærten til aftensmaden.

3: Brug ovnens for- og eftervarme. Lasagne kan for eksempel sættes i en kold ovn og bage færdig, selv om man slukker ovnen 10 minutter før tid.

4: Brug så lidt vand som muligt. Både æg og kartofler behøver kun et par centimenter vand, hvis man husker at lægge låg på gryden. Også her kan man tænke i eftervarme og slukke før tid.

5. Tø frosne madvarer op i køleskabet. Det sænker temperaturen bag lågen og nedsætter køleskabets energiforbrug.

6. Lav mad til flere dage på én gang.

"Julegåsen er til bageren sendt", synger vi også i "Sikken voldsom trængsel og alarm", og selv om det lyder og er så gammelt som fra krigens tid - 1848-krigen - kunne det måske igen blive en mulighed her under Putins krigsår. Det er tid til både ny-og gammeltænkning. 

Hvis en erhvervsminister står klar med et politisk udspil, der er virkelig interessant, kommer statsministeren brasende ind fra venstre og snupper al opmærksomheden.

Det var i hvert fald tilfældet for et års tid siden, da Mette Frederiksen (S) her i Avisen Danmark præsenterede et banebrydende forslag. Det handlede om statsgaranti på boliglån, der skulle sætte gang i ejendomshandlerne i landdistrikterne.

- Jeg har mødt mange på mine ture rundt i landet, som har fortalt mig om, hvordan de ikke kan låne til deres boligdrøm, fordi huset ligger i et forkert postnummer, sagde statsministeren i interviewet, der altså handlede om et udspil fra erhvervsminister Simon Kollerups (S) departement.

Han gjorde det allerede klart i 2019, da han tiltrådte, at han ville ”gå langt for at undgå et Danmark, der knækker over”. I det forståelsespapir, som S-regeringen og dens støttepartier byggede deres samarbejde på, stod det sort på hvidt, at regeringen skulle undersøge problemet med at opnå realkreditlån i landdistrikterne.

Det står stadig ikke klart, hvor stort problemet er, men alligevel barslede regeringen altså med en løsning, der trådte i kraft den 1. juli i år - for præcis fire måneder siden.

Da åbnede muligheden for at optage lån med statsgaranti, hvis visse kriterier er opfyldt, herunder at boligen ikke måtte være for dyr. Der skal være tale om en ejerbolig med en handelspris på under 8000 kroner pr. kvadratmeter eller i et område med en gennemsnitlig handelspris på under 8000 kroner pr. kvadratmeter.

I den samme periode er der handlet tusindvis af villaer, lejligheder og landejendomme, så hvordan er det gået med regeringens højtprofilerede ordning om statsgaranti?

Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, oplyser til Avisen Danmark, at der pr. 31. oktober kun er én boligkøber, der har fået bevilget lån med statsgaranti. Det var i øvrigt en ejendom i Kruså, som allerede har været omtalt i medierne, og det blev en hård debut.

- Det har været en kæmpeopgave. Vi har været rådgiver og arbejdet med kreditgiver for at få styr på papirarbejdet og på, hvordan pantebrevet skal udformes. Det har været svært. Men vi har taget teten og fået det godkendt af Finansiel Stabilitet, sagde Johnny Paaskesen, debitorchef hos Reformlån, til nichemediet Finanswatch.

Finanssektoren har under hele forløbet advaret om, at regeringens ordning er unødvendig, fordi banker og realkreditinstitutter - ifølge deres egen målestok - i rigt mål yder lån i landdistrikterne. Samtidig ændrer den nye ordning ikke på, at kunderne skal kreditgodkendes, før de kan købe en bolig. Forskellen er blot, at statskassen kan yde en garanti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi.

Allerede i 2015 var den daværende erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), opsat på at løse det eventuelle låneproblem på landet, men projektet løb ud i sandet. Et ekspertudvalg, der skulle undersøge sagen, nåede frem til, at der ikke var brug for nye initiativer for at hjælpe yderområderne med deres lånemuligheder.

Konklusionen blev, at banker og realkredit historisk set har været temmelig risikovillige i landdistrikterne, fordi der beviseligt er større tab på udlån og flere tvangsauktioner på landet.

Her har Mette Frederiksen-regeringen været anderledes handlekraftig, og i et interview til Ekstra Bladet har erhvervsminister Simon Kollerup afvist, at ordningen er en fiasko.

- Jeg er ikke pessimistisk omkring, hvorvidt ordningen vil blive brugt. At der overhovedet bliver solgt én bolig i de her svære tider, det tager jeg som et positivt signal, sagde han i sidste uge til nyhedsmediet.