Investering: Billedet er det samme, uanset om du er den lille privatinvestor, der handler aktier i fritiden, eller om du er en topprofessionel pensionskasse med en milliardformue:

2022 har været et rædselsår!

Faldende aktiekurser har skåret store lunser af aktiedepoterne, men i det lune efterårsvejr har vi pludselig været vidner til et behageligt comeback til aktierne.

En hurtig opremsning:

• De største danske aktier i C25-indekset er steget med over 15 procent siden starten af oktober.
• De store amerikanske aktier i S&P500-indekset er steget med over 10 procent.
• Selv de pressede teknologiselskaber i det amerikanske Nasdaq-indeks er vokset med over 5 procent.

Indrømmet, det er langt fra nok til at udligne hele årets tab, der for alvor tog fart med Ruslands invasion af Ukraine, energikrisen, inflationen og de stigende renter.

Men så meget desto mere kan risikovilligheden være stor for at vinde det tabte tilbage. Masser af investorer drømmer om at læse markedet rigtigt og finde ”bunden”. Altså det øjeblik, hvor aktierne er billigst, og hvor en investering udløser en regulær guldregn, fordi man får del i en langstrakt optur på børsen.

Men der er vi muligvis slet ikke, hvis man lytter til to eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

- Jeg har arbejdet med aktier i 30 år, og jeg får mere og mere respekt for, hvor kropumuligt det er at forudsige. Men hvis du trykker mig på maven, så vil jeg sige, at jeg ser en kæmpestor risiko for, at det slet ikke er slut endnu, og at det kan blive meget værre, siger Frank Hvid Petersen, selvstændig rådgiver og økonomisk kommentator, til Avisen Danmarks erhvervspodcast, Erhvervsklubben.

Heller ikke hos Sydbank er man skråsikre på, at vi befinder os på en aktiebund med oplagte chancer for lette gevinster.

- Jeg ser en alvorlig risiko for, at aktiemarkederne skal falde fra det niveau, der er i øjeblikket. Centralbankerne kommer til at spænde ben for verdensøkonomien i 2023, og det ligger ikke i de forventninger, der i øjeblikket er til virksomhedernes indtjening. Efter min opfattelse er det heller ikke indregnet i den prisfastsættelse, der er på aktiemarkedet, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Han udgav i fredags en analyse, hvor han fastholder et rødt afkastbarometer på de globale aktiemarkeder og forventer et lavt eller negativ afkast hen over det kommende år.

Et vigtigt pejlemærke er inflationen, som centralbankerne rundt i verden har sat sig for at bekæmpe for enhver pris. Det sker med løbende rentestigninger, der både skal banke privatforbruget og erhvervslivets investeringer ned i græshøjde.

Det er svært at se, at det ikke vil lamme virksomhedernes indtjening hårdt, men aktiemarkedet synes alligevel at være meget optimistisk i disse dage.

Vi så det senest i torsdags, hvor aktiekurserne i store dele af verden tog et spring, da inflationen i USA viste sig at være barberet ned til 7,7 procent. Det er den laveste inflation, der er registreret i USA siden januar i år, men stadig meget langt fra en inflation i niveauet to procent, som centralbankerne sigter efter.

Jacob Pedersen skriver i sin analyse, at han betragter ”euforien over en inflation på ’kun’ 7,7 procent som ret overstadig med tanke på, hvad der venter i 2023”.

Så vi jubler over en faldende amerikansk inflation, men vi skal faktisk ned på en inflation på to procent, før alt er godt?

- Lige nøjagtig, og det kan godt være, at vejen ned mod fem procents inflation er nem, men derfra og ned til tre procent bliver det svært. Det sidste stykke mod to procent bliver endnu sværere, siger Jacob Pedersen, der forventer, at et mærkbart økonomisk tilbageslag stadig ligger i kortene.

- Vi skal altså have økonomierne bremset op til næste år, og det kommer til at koste, det fører til arbejdsløshed, og det vil påvirke indtjeningsvæksten i rigtigt mange virksomheder. Det er som om, at aktieinvestorerne ikke ser helt ædrueligt på det, siger Jacob Pedersen.

Frank Hvid Petersen var mandag formiddag den første taler på Investorugen, der arrangeres af Dansk Aktionærforening og kan følges gratis på nettet hele ugen.

Han peger på, at hvis man insisterer på at være optimistisk, så kan gode inflationstal i de kommende måneder udmærket være gode nyheder for investorerne.

- Så kan aktiekurserne godt få et ordentligt drøn opad, så de pludselig ligger 20-30 procent højere om et halvt til et helt år. Men jeg hælder mest til, at vi ikke er færdige endnu, og at bunden ikke er nået, siger Frank Hvid Petersen til podcasten Erhvervsklubben.

I hans mest realistiske scenarie ligger han derfor på linje med Sydbanks Jacob Pedersen.

- For mig at se er der en ret stor risiko for, at vi er på vej mod en økonomisk lavkonjunktur, og at vi først lige er begyndt at se de første nedjusteringer af virksomhedernes forventninger til, hvor mange penge de vil tjene i fremtiden, siger Frank Hvid Petersen.

Han henviser til dårlige regnskabstal fra amerikanske kæmper som Amazon, Disney og Facebook-ejeren Meta inden for den seneste uge.

Hos Sydbank advarer Jacob Pedersen mod, at investorerne ”glemmer at kigge ud ad vinduet og se, hvad der egentlig rører sig rent økonomisk”, når de springer med på en tvivlsom aktiefest.

Men hvor meget psykologi er der i det? Amatørinvestoren har måske brug for at tro på, at nu går det den rigtige vej ...

- Det er jo ikke kun amatørinvestoren. Tænk lige på de investeringsfonde, der har leveret elendige aktieafkast i år. Når de øjner muligheden for et comeback, som det vi oplever nu, så stiger de på vognen. Ellers bliver det nogle alvorligt grumme årsafkast, de skal ud og præsentere, siger Jacob Pedersen.

Begge eksperter fraviger dog ikke deres syn på, at aktier langsigtet kan være en fornuftig investering.

- Aktier skal nok give nogle fine afkast, hvis du har en lang horisont. Har du en kort horisont, så er der en risiko for, at rusketuren ikke er slut endnu, siger Frank Hvid Petersen.

Privatøkonomi: Krisen kradser, inflationen buldrer stadig derudaf, elpriserne er på himmelflugt, og danskernes realløn har ingen chancer for at følge med. Det får os nu til at sænke gavebudgettet markant. Det viser en ny stor undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark.

Næsten en tredjedel af danskerne svarer i undersøgelsen, at de har skåret ned i gavebudgettet til venner og familie på grund af den økonomiske krise, vi lige nu befinder os i.

- Det er måske ikke så overraskende, at danskerne skærer i gavebudgettet. Vi har år efter år slået rekorder, men lige pludselig skal vi vænne os til, at pilen peger i den anden retning, og det kan få konsekvenser for mange, siger landsformanden i Business Danmark Jens Neustrup Simonsen.

Chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen er heller ikke overrasket over undersøgelsen.

- Der er ingen tvivl om, at mange danskere er pressede på budgetterne på grund af de stigende priser. Og i den situation kan det være oplagt at skrue ned for gaveræset i år, siger hun og påpeger, at med til historien hører også, at der blev skruet gevaldigt op for gavekøbene i coronaårene, blandt andet fordi mange af julens arrangementer og ferieplaner var aflyst. Det gav flere penge mellem hænderne til at bruge på gaver.

I selvsamme undersøgelse fra Business er danskerne også blevet spurgt ind til deres handelsmønster i anledning af black friday, der løber af stablen i næste uge den 25. november. Også her ser det ud til, at danskere vil ændre deres indkøbsvaner. Mere end hver tredje vil nemlig handle mindre end de har gjort i de tidligere år, mens kun to procent forventer at handle for flere penge i år.

Undersøgelsen er gennemført den 20.-27. september 2022 blandt et repræsentativt udsnit fra analyseinstituttet Norstats panel bestående af 1220 personer over 18 år.

Ifølge E-handelshuset Hesehus, der netop har udgivet en ny analyse, er der to mulige scenarier, der kan udspille sig under black week og black friday i næste uge.

Det ene er, at krisen kradser så meget, at danskerne vælger at spare på pengene og købe langt mindre end de plejer. Men det andet scenarie går på, at tilbuddene bliver så gode, at danskerne giver los og bruger flere penge, end de plejer. Hvordan det reelt ender er svært at spå om, siger Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Med alle de dystre nøgletal er det fristende at tro, at vi får en sløj black friday. Men omvendt har danskerne stadig masser af penge på bankbogen, beskæftigelsen er stadig tårnhøj, og privatøkonomien er grundlæggende sund. Jeg hælder til, at det bliver en forrygende black friday, hvor tilbudsjægerne lugter blod og scorer store rabatter på årets julegaver.

Den pointe er ekspert i forbrug og detailhandel, Flemming Birch, enig i.

- Danskerne siger også altid, at de vil bruge mindre på black friday. Det skyldes en skepsis over for overforbrug i klimaets navn, der er vokset frem de senere år. I år er den forstærket, fordi krisen rammer dem med de laveste indtægter, og i Danmark kan vi bedst lide, at alle er nogenlunde lige. Derfor går vi mere stille med vores forbrug - vi kan ikke være andet bekendt. Men der skal nok komme godt gang i handlen alligevel, ikke mindst fordi Black Friday har udviklet sig til en julegave-indkøbsdag for mange.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er det ikke mærkeligt, hvis butikkerne føler sig pressede til at sænke priserne mere, end de normalt ville gøre til black friday og under julehandlen.

- Det store forbrug på gaver under corona er også med til at forklare, hvorfor butikkernes lagre er så store, som vi ser for tiden. Mange har nok undervurderet, hvor meget der var en coronaeffekt, og når vi samtidig ser en afmatning i efterspørgslen på grund af de stigende priser, så er der mange forretninger, der har købt for meget ind i år.

Hos Business Danmark frygter de nu, at dette års black friday og julehandel vil gå så trægt, at det vil gøre ondt på butikkerne.

- En så brat opbremsning i forbruget kan få store konsekvenser særligt for detailbranchen. Det er en branche, der på kort tid er gået gruelig meget igennem – først blev branchen hårdt ramt af pandemien, så blev den ramt af skyhøje energipriser og voldsom inflation. Og nu risikerer de så at miste salg i den periode, som er med til at holde dem oven vande resten af året, siger Jens Neustrup Simonsen.

Han frygter, at et faldende forbrug kan påvirke andre brancher.

- På den korte bane trækker der lige nu nogle mørke skyer ind over detailbranchen. Men man kan godt frygte, at det vil få en dominoeffekt og, at det vil brede sig til andre brancher, og at det så vil betyde tab af arbejdspladser, advarer Jens Neustrup Simonsen.

Ifølge Jens Bertelsen er den dystre forudsigelse fra Business Danmark ikke et helt utænkeligt scenarie.

- Et godt eksempel er møbelbranchen, hvor vi allerede har set butikslukninger, og hvor en af de store producenter, Carl Hansen & Søn, efter flere års travlhed pludselig varsler massefyringer. Det hænger selvfølgelig sammen og er et symptom på, at danskerne holder igen med de lidt større købsbeslutninger, siger Jens Bertelsen.

Når vi pludselig ikke har råd til at købe det samme som før, så er det med andre ord helt naturligt, at det også vil gå ud over det, vi kan forbruge på vores venner og familie, men det kan godt være svært at tale om den pressede pengepung med dem, der står dig nærmest, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Mit bedste råd til danskerne er at tale åbent med deres nærmeste om økonomien op til jul. Mange kan føle sig pressede til at købe store gaver, som der måske ikke er penge til i år. Derfor er det en god idé at forventningsafstemme, så man undgår at bruge flere penge, end man har.

Det er dejligt at bo i et land, hvor vi passer på hinanden. Men der er en grænse, og den blev tegnet tydeligt op i lørdags.

Bilerne gik i stå - fanget i gigantiske køer, da Storebæltsbroen lukkede. På den fynske side nåede snoren af stillestående biler at blive 10 kilometer lang. På den sjællandske 12 kilometer.

For en stund - en fire timer lang stund - fik de støjplagede naboer til motorvejen ro. Og bilisterne - og dem, der ventede på dem - måtte indse, at de ikke nåede kaffen, foredraget, fodboldkampen, festen, sygebesøget, museumsbesøget, arbejdet og alt det, vi kan finde på at foretage os en lørdag.

Selv om der efterhånden kom langsomt gang i trafikken, tog det yderligere timer at komme af med køen, og lørdagen var ødelagt for mange.

Danmark blev delt i to, og selv om trafikken atter flyder, og øst og vest igen er forbundet, fortsætter episoden med at dele os.

Broen lukkede, fordi et ulykkeligt menneske ville springe ud fra den. Et menneske, som samfundet - os alle sammen - satte alt ind på at redde. Redningskøretøjer, redningsbåde, redningshelikoptere, politiet forhandlere og Psykiatrien i Region Sjælland rykkede ud og fik personen i sikkerhed.

Flere har i debatindlæg på sociale medier og i aviser udtrykt ærgrelse over, at ét menneske kunne lukke broen så længe. De skriver, at det er urimeligt og påpeger de gigantiske udgifter, redningsaktionen har kostet fællesskabet og i nogle tilfælde også hver enkelt.

Det har omvendt fået andre til at skælde ud på kritikerne for at være usympatiske. De skal skamme sig, og "tænk hvis det var en, du kendte". De argumenterer for medmenneskelighed og hjælpsomhed og viser stolthed over, at vi hjalp den ulykkelige.

Sagen er et klassisk dilemma. Hvor langt skal fællesskabet strække sig for at hjælpe individet.  Hvornår er langt for langt. Vi mærker lignende dilemmaer hver eneste dag - ikke mindst i sundhedsvæsenet. 

Der er for eksempel medborgere, som ikke kan få den rette medicin, fordi vi som samfund har besluttet, at behandlingen er for dyr. Så sent som i september sagde Medicinrådet ifølge Dagens Pharma nej til at anbefale to slags behandlinger, som for hver patient vil ende med at koste 50 millioner kroner. I dette tilfælde ville behandlingerne gavne cirka 70 mennesker.

Er nej'et rimeligt? Hvis du er en af patienterne eller en pårørende, er nej'et selvfølgelig ikke rimeligt. Det er oprørende, knusende og usolidarisk, for ingen bliver syg med vilje, og vi bor i en velfærdsstat. Hvorfor er netop disse syges liv ikke lige så vigtige som andre syges - herunder mennesker med så ondt i sjælden, at de vil gøre en ende på livet.

Andre kan omvendt få den tanke, at millionerne er bedre brugt på mange end på få.

Godt man ikke er den, der i sidste ende skal træffe sådanne umulige valg.

Så er der til gengæld mange andre personlige dilemmaer at forholde sig til, for livet er pakket med dem for os alle. Vi må konstant vælge til og fra i stort og småt. 

For ikke at havne i et dilemma, prøver vi at navigere, så vi undgår at nå helt til enden af vejen, hvor vi kun kan vælge, om vi skal fortsætte til højre eller venstre.

Vi snor os, planlægger, garderer, prøver at forudse. Og det bør myndighederne også gøre.  Redningsaktionen lykkedes og stor ros for at have reddet et medmenneske, men nu gælder det om at undgå at havne i en lignende situation. Så hvad har vi lært?

At vi skal have bedre styr på den forebyggende psykiatri? Ja, det mener alle vist efterhånden.  Skal der bygges på broen, så man ikke kan hoppe fra den? Skal der være vagter? Kan vi hjælpe en anden gang uden at broen - et af Danmarks centralnervesystemer - sættes helt ud af kraft. Eller skal vi én gang for alle beslutte, at sådan gør vi i Danmark - uanset? Eller sådan gør vi ikke en anden gang.

Uanset skal vi have lov til at tale om det, men vi skal ikke udskamme hinanden eller lørdagens ulykkelige hovedperson.

VM i fodbold: Der er allerede gang i festen i ørkenstaten Qatar forud for verdensmesterskabet i fodbold, der begynder i weekenden.

I hvert fald hvis man skal tro videoerne af fodboldfans, der fylder gaderne i hovedstaden Doha.

Videoerne fra medieplatformen Qatar Living har floreret på sociale medier de seneste dage, og i dem ses flere optog, med hvad der skal forestille blandt andre portugisiske, brasilianske, argentinske og engelske fans.

Blandt kommentarerne på videoerne på blandt andet Instagram og Twitter, påpeger mange dog, at menneskemængden er overraskende ens. Ifølge kritikere ligner fansene - der efter sigende skulle komme fra alle egne af verden - primært personer med indisk eller anden sydasiatisk afstamning.

Desuden går kritiske kommentarer på, at mange af de medvirkende mænd øjensynligt er iklædt spritnye fodboldtrøjer.

Siden videoernes udgivelse er Qatar derfor blevet beskyldt for at betale migrantarbejdere for at posere som festglade fans.

Ifølge partner i kommunikationsbureauet Radius Mads Bech Larsen rammer videostrategien "helt ved siden af", hvis man ser på det med danske briller.

- Det virker iscenesat. Kommunikationen bliver utroværdig og uægte, siger han og tilføjer:

- Hvis Qatar og VM-værterne gerne ville prøve at ændre fortællingen om VM ude i verden, er det min vurdering, at de har ramt ved siden af.

Direktør i PR-bureauet Frontpage Kirsten Dinesen understreger, at det er svært at vurdere formålet med videoerne, når vi ikke ved, hvem der står bag strategien hos Qatar Living.

Overordnet er det dog aldrig en god idé at lyve eller manipulere, da det altid bliver afsløret.

- Hvis man som brand vil fremstå troværdigt og interessant, er det fornuftigt at lægge videoer op, som kan være sjove at se. Hvis videoerne er falske - og med streg under hvis - slår det negativt ind på brandet, siger hun og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om det rammer Qatar Living, Qatar som land eller verdensmesterskabet.

Menneskerettighedsorganisationen Equidem har for nyligt offentliggjort en rapport på baggrund af interviews med knap 1000 migrantarbejdere fra september 2020 til oktober i år.

Ifølge freelancejournalist i Qatar Søren Førby viser rapporten, at migrantarbejderne i Qatar i flere tilfælde har været udsat for såkaldt moderne slaveri. Det fortæller han til Radio4 Morgen.

Arbejderne er blandt andet blevet slået i hovedet med kæppe, udsat for racisme og tvunget til arbejde i 50 graders varme. Rapporten kæder krænkelser af menneskerettigheder sammen med byggeriet af det internationale fodboldforbund FIFA's VM-stadions i Qatar.

Hvis formålet med videoerne af fodboldfans er at få verdens øjne over på andet end migrantarbejdernes vilkår, tror Mads Bech Larsen ikke, at det kommer til at ske.

- Fra vores breddegrader virker det utroværdigt, og der er jo allerede en kritisk samtale om VM i Qatar. De lykkes ikke med at fortælle noget positivt, så jeg tror ikke, at det ændrer noget overhovedet.

Ifølge Kirsten Dinesen har Qatar i forvejen bragt sig i en situation, hvor deres troværdighed er "enormt lav" som følge af debatten om migrantarbejdere. Derfor vil de blive ramt af en "find fem fejl"-mentalitet hver gang, der bliver udsendt information fra landet. Uanset om det er rigtigt eller forkert.

- Der er etableret en mistro til information fra Qatar, som gør, at deres risiko for at få kritik på sociale medier er meget større, siger hun.