Sundhed: Novo Nordisk har længe været en aktiedarling i det danske C25-index, fordi selskabet, som en af de få, faktisk har formået at levere stærke afkast til investorerne, mens mange andre store koncerner har trukket tungt i den anden retning.

En af grundene til Novo Nordisks store succes er diabetesmidlet Ozempic, som blandt andet er rullet ud på det amerikanske marked. Ozempic er beregnet til diabetespatienter som en injektion en gang om ugen til behandling af sukkersyge. Samme middel, men i en stærkere dosis, er også godkendt til behandling af svær overvægt, men bliver til det formål solgt under navnet Wegovy. Også her skal midlet gives som en injektion en gang om ugen.

- Succesen med Ozempic og Wegovy er kæmpestor. Også så stor, at efterspørgslen på midlerne er kommet bag på alle, og derfor kan Novo Nordisk ikke følge med i produktionen, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen og tilføjer:

- Novo Nordisks produkter inden for fedme- og diabetesbehandling (Wegovy, Ozempic og Rybelsus, red.), forventer jeg samlet vil indbringe Novo Nordisk ca. 75 mia. kr. i 2022. Det svarer til over 40 procent af selskabets samlede omsætning i 2022.

Så langt så godt. Novo Nordisk tjener styrtende med penge på Ozempic og Wegovy på det amerikanske marked, og den indtjening ser ud til at fortsætte, da markedet formentligt kommer til at eksplodere i de kommende år. Behovet for diabetes og fedmemedicin er bare kolossalt stort.

Alt tyder da også på, at midlerne leverer varen, når det kommer til at behandle diabetespatienter samt understøtte et vægttab både hos diabetespatienterne og dem, der er i risikogruppen for at få det.

Medicinen ser ud til at virke så godt, at Hollywood i den grad har taget Ozempic og Wegovy til sig. De kulørte medier i USA har længe spekuleret i, om kendissen Kim Kardashians markante vægttab i den seneste tid skyldes injektioner med Wegovy. Til gengæld har Tesla-stifteren Elon Musk for længst meldt ud, at han har tabt sig adskillige kilo ved at bruge Wegovy.

Problemet er bare, at der ikke er nogen af de to kendisser, der er svært overvægtige, lider af diabetes eller offentligt har talt om, at de er i risikogruppen for at få det.

Nu har vi ramt sagens kerne. For interessen fra de rige og de berømte i USA er blevet så stor, at Novo Nordisk ikke kan følge med efterspørgslen. Det kan den amerikanske overklasse uden diabetsproblemer formentlig godt tåle, for langt de fleste bruger midlet i al hemmelighed og har derfor ikke tænkt sig at brokke sig i offentligheden. Til gengæld er det de rigtige diabetespatienter, der betaler prisen.

- Lige nu ser vi en virkelig dramatisk stigning i efterspørgslen efter semaglutid (stoffet i Ozempic og Wegovy, red.). Der er nogle af mine patienter, som jeg ikke kan skaffe medicinen til, siger Fatima Stanford, specialist i fedmebehandling ved hospitalet Massachusetts General, der hører under Harvard University, til Financial Times.

Lignende rapporter er kommet fra Florida, men også i Australien er der nu problemer. Novo Nordisk meddelte ifølge de australske myndigheder i begyndelsen af november, at australske diabetespatienter må undvære Ozempic fra midt i november til slutningen af marts næste år.

Den problematik anerkender Novo Nordisk i et mailsvar til Avisen Danmark.

- I øjeblikket oplever vi uregelmæssig tilgængelighed af forskellige doser af Ozempic i USA på grund af en kombination af overvældende efterspørgsel og overordnede globale forsyningsbegrænsninger. Mens medicinen fortsat bliver fremstillet og sendt, vil patienter i nogle områder af USA opleve forsinkelser, skriver virksomheden og fortsætter:

- Vi tager situationen meget alvorligt og har vores patienters behov for øje. Vi arbejder derfor tæt sammen med myndighederne for at minimere, hvordan det påvirker patienterne. Samtidig foretager vi både kort- og langsigtede investeringer for at løse disse midlertidige udfordringer.

Avisen Danmark har også spurgt Novo Nordisk, hvordan virksomheden forholder sig til, at både diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy bliver brugt anderledes end hensigten.

- Novo Nordisk hverken promoverer eller opfordrer til off label-brug af vores lægemidler, men vi anerkender, at læger har frihed til at ordinere uden for den godkendte indikation, lyder det fra koncernen i mailsvaret.

Ifølge Søren Løntoft Hansen er der også god grund til, at Novo Nordisk reagerer på udviklingen.

- Det her ser skidt ud for Novo Nordisk. Det er positivt, at midlet bliver hypet i samfundet og blandt stjerner, men de midler er ikke udviklet til at gøre nogen klar til strandsæsonen eller til den røde løber. Midlet er udviklet til at redde liv, siger Søren Løntoft Hansen.

Alligevel kan Søren Løntoft ikke se, at Novo Nordisk kan gøre meget mere end det, man allerede har gjort.

- Novo Nordisk har stoppet markedsføringen af produktet og opfordret til, at midlet ikke bliver brugt til andet end formålet. I virkeligheden synes jeg, der er nogle læger, der bærer et stort ansvar for det her, når de udskriver medicin til at blive brugt til noget, det ikke er godkendt til.

Mens diabetesmidlet Ozempic allerede bliver brugt til behandling af diabetespatienter i Danmark, er fedmemidlet Wegovy endnu ikke blevet rullet ud, selv om det er blevet godkendt til brug i Europa. Og noget tyder på, at Wegovy også kan gå hen og blive utroligt hypet i Danmark.

- Jeg har faktisk indtrykket af, at diabetesmidlet Ozempic allerede bliver brugt til noget andet end hensigten - også herhjemme - nemlig til fedmebehandling. Jeg tror derfor heller ikke, at vi kan undgå, at wegovy også ender i hænderne på andre end de svært overvægtige, når midlet rammer Danmark, siger Søren Løntoft Hansen.

Søren Løntoft Hansen påpeger, at der allerede nu er konkurrenter til Novo Nordisk, der har lignende midler på vej, som også viser gode resultater. Det drejer sig blandt andet om amerikanske Eli Lilly. Novo Nordisk har også endnu et produkt under udvikling, som ligesom produktet fra Eli Lilly på nuværende tidspunkt ser ud til at være endnu mere effektivt end de midler, Novo Nordisk har på markedet i dag.

Med andre ord vil udbud og efterspørgsel på et tidspunkt komme i balance. Spørgsmålet er så bare, hvad prisen bliver, for i USA har Novo Nordisk fået kritik for, at prisen er for høj.

- Vi ved endnu ikke, hvilken pris Wegovy vil blive solgt til i Danmark, men vi ved, at listeprisen for Wegovy er 1.350 dollars (ca 10.000 kr, red.) for 28 dage i USA. Men amerikanerne kan igennem deres sundhedsforsikringer få Wegovy til 25 dollars for en måned.

Vacciner: - Der er ikke ligefrem trængsel her, hva', siger en kvinde, da hun træder ind på det regionale vaccinationscenter i Aarhus.

Torsdag middag står ingen i kø.

En af de få, der er dukket op for at få et boosterstik mod covid-19, er den 58-årige vinduespudser Henrik Madsen. Han fortæller, at det for ham har været et spørgsmål om, at han "bare ikke har fået det gjort endnu".

- Det er ikke så presserende at blive vaccineret lige nu. Det kan godt falde i baggrunden. Man får det bare ikke gjort, siger han.

Siden 1. oktober har det været muligt for alle på 50 år og derover at få en boostervaccine mod covid-19. Men de 50-59-årige sakker bagud, når det kommer til at få det ekstra stik.

Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, som blev udgivet tirsdag.

Lidt over halvdelen af de 50-54-årige har fået stikket. Blandt de 55-59-årige er det 65 pct.

Til sammenligning har over 80 pct. af danskerne i alderen 65 år og derover taget imod vaccinationsstikket.

På de regionale vaccinationscentre er der da også mange ubenyttede tider til vaccinationer lige nu.

Ved starten af ugen var 86-96 pct. af tiderne ledige for denne uge, varierende fra region til region, fremgår det af rapporten.

Det samme oplever man hos vaccinationscenteret i Aarhus, fortæller Leni Johansen, som er konstitueret chefsygeplejerske på centeret.

- Det daglige antal af vacciner er faldet kraftigt, siger hun.

Hvor der i oktober var omkring 2500 daglige vaccinationer, er der i øjeblikket knap 200 vaccinationer, fortæller Leni Johansen.

Henrik Madsen fik det endelige skub til at få vaccinen, da han for nylig pudsede vinduer for en ældre dame, der lige var blevet vaccineret. Det mindede ham om selv at få et stik, fortæller han.

- Selvom jeg i forvejen vidste, at man kunne blive vaccineret her, så tager den ene dag den anden. Men nu skulle det være.

Han hiver venstre arm frem og får sin fjerde dosis Pfizer.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, kalder det forventeligt, at de 50-59-årige i mindre grad får vaccinestikket.

- Man føler sig mere sikker, des yngre man er.

Han peger på, at en stor del af befolkningen både har fået vacciner og har haft covid-19.

- Det kan dels være, at de ikke føler, det har været så alvorligt. Og dels så giver det også en betydelig immunitet, så det kan være, at folk tænker, at så er jeg ikke i stor risiko, siger han.

Allan Randrup Thomsen opfordrer dog folk til at tage imod boostervaccinen.

- Jeg synes selvfølgelig, at folk skal tage imod den vaccine, som de får tilbudt, fordi risikoen stiger fra 50 år og opefter.

- Men det er klart, at så længe man er i den yngre aldersgruppe og er sund og rask, så er risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb begrænset, siger Allan Randrup Thomsen.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på, at det kan skyldes, at der ikke er særlig meget fokus på covid-19 lige nu.

Han forklarer, at man typisk laver en afvejning af, hvor vigtigt det er at få vaccinen holdt op imod ulemperne ved det ekstra stik.

- Vi har set hele vejen igennem, at de yngre aldersgrupper generelt har taget imod vaccinen i mindre grad. De ældre føler et større behov for det, fordi de er mere sårbare.

- Det kan sagtens spille ind, at man har overvejelser som: "Jeg havde det godt nok dårligt sidste gang, jeg fik vaccinen", eller "jeg var jo syg med corona i januar, og det var ikke så slemt", siger Michael Bang Petersen.

Det tyder også på, at befolkningens forhold til coronavacciner er ved "at blive mere normaliseret", mener han.

- Forstået på den måde, at der ikke er en oplevelse af, at det gælder liv eller død, eller at det er en grundlæggende moralsk forpligtelse som borger at tage den her vaccine.

På vaccinationscenteret i Aarhus er det også oplevelsen, at den mindre bevågenhed om covid-19 har ført til, at visse aldersgrupper venter med at bestille tid til boosterstikket.

- Der er ikke samme samfundsmæssige pres. Nogle borgere er måske ikke så opmærksomme på at blive vaccineret, fordi man ikke længere behøver coronapas til rejser og cafebesøg, siger Leni Johansen.

Retssag: Torsdag var Morten Messerschmidt placeret på sidelinjen. Men fredag var han at finde i centrum af retssalen. I vidneskranken. Og det virkede til at passe ham meget godt.

Her udviste han en imponerende evne til at fremstå upåvirket, som Morten Messerschmidt synes at have opbygget efter mange år i toppen af det politiske hierarki. De mange spørgsmål fra både anklagerne og forsvarsadvokaterne blev modtaget med ret ryg og med velformulerede svar, hvor der også var plads til skyts rettet mod både politiske modstandere og journalister.

For eksempel blev Morten Messerschmidt spurgt til Peter Kofods (DF) påstand om, at nogle af de tidligere vidner fra Dansk Folkeparti ”huskede dårligt”, da de vidnede i retten i Lyngby, hvor sagen første gang blev holdt.

- Jeg tror ikke, at folk husker dårligt. Vi oplevede et spil i retten i Lyngby, der havde utroligt meget at gøre med formandsopgøret i Dansk Folkeparti, svarer Morten Messerschmidt.

Torsdag kom det frem, at Kristian Thulesen Dahl angiveligt har indleveret bevismateriale i sagen, og det lod Morten Messerschmidt ikke gå ukommenteret hen.

- I modtog mailen fra Kristian Thulesen Dahl, da jeg blev formand for Dansk Folkeparti. Det er det, jeg tror I skal hæfte jer ved, sagde Morten Messerschmidt.

Dermed fik formandsopgøret og de tidligere intriger i Dansk Folkeparti en central plads retssalen, hvor også Morten Messerschmidt hev Peter Skaarup ind i sagen.

Hvis idé var det egentlig, at Meld skulle være arrangør af et EU-seminar, mens der blev holdt sommergruppemøde hos Dansk Folkeparti i Skagen i 2015? Det var et af de spørgsmål, som anklagerne brugte særligt meget tid.

Selv afviste Morten Messerschmidt, at det oprindeligt var hans idé. Ifølge ham var han blot den, der udførte opgaven.

Noget overraskende, og helt nyt i sagen, så pegede Messerschmidt i stedet på, at det var den daværende gruppeformand, Peter Skaarup, der fik idéen. Han kunne ikke fremlægge konkrete beviser for det, men han forklarede, at Peter Skaarup tog fat i ham til et møde i DF’s koordinationsudvalg.

- Det er ikke, mens vi alle sammen er samlet om bordet. Det er i en tissepause eller noget. Det er ude i en gang, hvor Skaarup tager fat i mig, lyder det fra Morten Messerschmidt.

Herefter lavede Messerschmidt en imitation af Peter Skaarup, for at vise, hvordan det blev gjort.

- Duu … skal vi ikke lave sådan et EU-seminar? sagde Messerschmidt så med Skaarups stemme og fortsatte – nu som sig selv:

- Altså du ved hvordan Peter Skaarup lyder. Jeg kan tydeligt huske det, sagde han, hvorefter han smågrinede lidt af sig selv og beklagede imitationen.

Anklageren gik dog i kødet på Morten Messerschmidt, fordi den nye forklaring, ifølge dem, ikke helt flugter med den, som han tidligere har fortalt i de politiafhøringer, der har fundet sted.

Morten Messerschmidt fastholder dog, at det var Peter Skaarup, der var initiativmanden. Det er forventningen, at Peter Skaarup senere i retssagen skal være vidne.

Der er to lydfiler i denne retssag, som ikke var med i den oprindelige retssag i Lyngby.

Den første lydfil stammer fra selve sommergruppemødet, hvor Morten Messerschmidt udtaler ”Som I vil vide, var vi jo i går til EU-seminar – ligesom sidste år.”

Her spurgte anklageren til, om det var vigtigt for Messerschmidt lige præcis at sige dén sætning. Fordi ifølge anklageren bliver det sagt uden for kontekst i forhold til det, der bliver sagt både forinden og efterfølgende.

På intet tidspunkt nævner Messerschmidt nemlig Meld, og det spørger anklageren ind til. Også selvom, at han fortæller om andre europæiske partier.

Meld bliver ikke nævnt en eneste gang, når AECR bliver nævnt? spørger anklageren

- Hvor tit har de andre danske partier nævnt de europæiske partier? Det er ikke noget man bruger i den daglige jargon, siger Messerschmidt.

Forsvareren spurgte også til lydfilen i hans afhøring af Morten Messerschmidt. Her blev han spurgt til, om han var klar over, at han blev optaget.

- Jeg var ikke klar over, at der blev optaget den dag. Hvis jeg vidste det, havde jeg fremlagt det i Lyngby. Jeg bliver opmærksom på det den aften, jeg blev dømt. Så får jeg en sms fra Karsten Lorentzen (tidl. pressemedarbejder i DF, red), at han har gennemgået sine ting, og han har en lydfil, hvor man kan høre, at jeg omtaler EU-seminaret, lød det fra Messerschmidt.

Den anden lydfil stammer fra en generalforsamling i Meld. Her bliver Melds aktiviteter i 2015 gennemgået af Messerschmidt, hvor han på engelsk siger ”We had our summer conference.” Her afviser Messerschmidt også, at han vidste, der blev optaget.

Det står klart, at forsvarerne vil forsøge at bruge lydfilerne til at frifinde Morten Messerschmidt, fordi de mener, at det bekræfter, at der har været et EU-seminar på DF’s sommergruppemøde i 2015.

- Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at jeg siger det. Og det er der heller ikke ved de andre gennemgange. Der er ingen i sagens natur der gør, fordi de ved alle, hvad jeg taler om, sagde Morten Messerschmidt.

Et andet centralt element i sagen er, at programmet fra EU-seminaret. Det, som blev sendt til Meld, er ikke det samme som Dansk Folkepartis eget program for sommergruppemødet fra Skagen.

Sommergruppemødet kørte over tre dage.  Og det var samme dag, som der skulle være en EU-konference. Det er dog ikke nævnt i DF’s eget program, at der skal være en EU-konference. I stedet var der nogle punkter, hvor der stod henholdsvis ”debat”, ”kaffe”, og så igen ”debat”.

Det undrende anklageren, men det undrende ikke Messerschmidt. DF-formanden fortæller, at han ikke kan huske, hvornår han første gang så programmet. Det kunne "godt være", at det først var, da han satte sine ben i Skagen.

Anklageren spurgte, om det ikke gav anledning til at rette programmet til, så det var klart, at det var en EU-dag. Men det afviser Messerschmidt.

Retssagen fortsætter i december, hvor der er indkaldt en lang række vidner. Sidste retsdag er 21. december.

Forbrug: Black friday er i gang, og det er ikke bare fjernsyn, tøj og køkkengrej, som man lige nu kan få til kraftigt nedsatte priser. Den sorte tilbudsuge, som det i Danmark er blevet til, signalerer nemlig også starten på juletiden og de slagtilbud, som traditionelt hører med ude i dagligvarebutikkerne.

Sidste år var det flæskestegen, som drev hordevis af kunder ind i butikkerne, hvor man flere steder kunne hapse det for under en femmer per halvkilo.

Og nu ser det ud til, at alle butikkerne igen er blevet enige om, hvad der kan få danskerne inden for døren. Smør.

Alle som én markerer supermarkederne black friday-weekenden og den efterfølgende uges tid ved at smække priserne ned på varen, som ellers kun er blevet dyrere og dyrere i årets løb, men som er mere eller mindre nødvendig til alt fra julestegning til julebagning og, ikke at forglemme, julesovsen.

I år er valget landet på de typisk dyre 200 grams-pakker fra Kærgården og Lurpak, som butikkerne nok er klar til at tabe penge på under tilbudsperioden.

Butikkerne forventer nemlig, at smørret kan trække kunderne ind i butikkerne, hvor de så fylder vognene med andre godter også.

- Tilbud på smør kan i den grad flytte kunder, og derfor er butikkerne parate til at tabe penge på smørret, fordi de tjener på resten af indkøbsvognen. Vi bruger masser af penge på dagligvarer op til jul - og i hele julemåneden - og ingen vil se kunderne drysse over til konkurrenterne. Er der overhovedet nogen, der vil give fuld pris på over 30 kroner for en pakke smør, spørger Jens Bertelsen, som er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

De nuværende slagtilbud skal dog ikke ses som en indikator på, at smørret kommer til at være eneste fokus indtil jul. For i løbet af den næste måneds tid skal der nok komme endnu flere slagtilbud på butikkernes hylder.

Smørret er blot startskuddet.

- Det er nu, det begynder. Alt fra billigt smør til piskefløde, medisterpølse og kirsebærsauce indgår i butikkernes faste juleritual. Sidste år gik det helt amok, da varerne næsten blev foræret væk. Vi ved ikke, om det også kommer til at ske i år i slutspurten op til jul, siger Jens Bertelsen.

Det danske landshold skal for alvor bekende rødhvid kulør i VM, når verdensmesteren Frankrig er den voldsomme udfordring i den anden kamp i gruppe D.

Det er nu, at truppens reelle kvalitet vil fremstå lysende klart frem i den smældende hede på Stadium 974 i Ras Abu Aboud i Doha.

For uanset midtbanemotoren Thomas Delaneys skade og manglende topform hos flere spillere og udfordringer med at finde skarpheden hos det noget begrænsede materiale i front, er det nu, at landsholdet skal demonstrere den fornødne klasse, kontrol og samtidig vildskab.

Landsholdet er siden forrige sommer og Christian Eriksens kollaps i Parken mod Finland blevet båret på en bølge af sympati, eufori og den selvtillid, som følger af stærke resultater - og omvendt.

Den mentale del er en tiltagende stærk faktor i moderne fodbold, hvor alle i de globaliserede ligaer kender alle, og hvor alle systemer og spillere er kendt og analyseret måneder før en kamp af en hob af assistenter og observatører.

Derfor har Danmark i de sidste mange måneder haft et plus, fordi begejstringen og holdånden har været givet.

Men i sport kan man ikke bare trykke på en knap og forudsætte, at denne x-factor også er på plads, når man står i premieren i en VM-åbningskamp under vidt anderledes konditioner end normalt.

Som i Qatars hede og i en turnering, hvor Danmark på ingen måde har patent på entusiasme og på publikums enorme opbakning.

Flere end 30.000 tunesiske tilskuere skabte en febril opbakning, og deres yndlinge kvitterede med en fysisk præget, aggressiv og taktisk dygtig indsats, så Danmark havde svært ved at få etableret det vanlige flydende positionsspil spil før pausen.

Men i takt med, at tuneserne logisk nok blev en anelse slidt i anden halvleg, kunne danskerne etablere et overtag og fik skabt de to chancer, som normalt er nok til at vinde.

Der var hos mange stor skuffelse over kun uafgjort, men mod et af Afrikas bedste hold var det dybest set til at leve med.

Det vil være typisk primitiv dansk selvovervurdering, hvis man tror, at landsholdet bare kan vade hen over stærke og rutinerede - men i Nordeuropa knap og nap så kendte landshold - som Tunesien og andre nationer fra for danskere eksotiske kontinenter.

Lige nu handler alt dog om, at Danmark får et fornuftigt resultat mod gallerne.

Uafgjort kan stadig give gode chancer for at gå videre, hvis alt flasker sig i tredje runde med de rette resultater i tredje og sidste grupperunde, hvor Danmark møder Australien, og Frankrig er klar favorit mod den tidligere koloni Tunesien, selv om netop det giver ekstra psykologiske facetter til nordafrikanernes motivation.

Landstræner Kasper Hjulmand er rejst til Qatar med en trup, som desværre er ramt af flere spilleres manglende topform, fordi det enten først er få måneder siden, at de efter skader var tilbage på træningsbanen, eller fordi de ikke er førstevalg i deres klubber.

Derfor er Delaneys skade allerede en stor udfordring. Afløseren Christian Nørgaard er en klassespiller, men kan næppe heller spille mere end 65-70 minutter. Den fine tekniker Mathias Jensen kan afløse, men kan mangle slagkraft mod de muskuløse franskmænd.

Andreas Christensen kan altid skubbes frem som en klassepiller på midtbanen, men så mangler Barcelona-spilleren bagude, hvor Simon Kjær også efter genoptræningen fra knæskaden jagter de sidste fem procent.

Og når så Mikkel Damsgaard lige nu også kun er en indskifter, Thomas Dolberg ikke er nogen arbejdsbi, og Andreas Skov Olsen også skal have mere støtte end mod Tunesien, kan det vigtige presspil mangle nogle kilo og centimeter - og sådan kan det hele bide sig i den viftende hale.

Men håbet er stadig, at stjernerne og ledefigurerne Kasper Schmeichel, Pierre Emile Højbjerg og især Christian Eriksen skal træde i karakter og dirigere det stærke kollektiv, som forhåbentlig stadig kan genfindes.

Stadium 947 er opført af 947 recyclede skibs-containere, og stadion skal rives ned og genbruges efter VM.

Forhåbentlig sikrer Danmark sig en god udgangsposition mod Frankrig.

Ellers risikerer landsholdet at skulle sejle tidligt hjem og runde Gibraltar, Biscayen og Kronborg i næste uge.

De rødhvide vil stadig have høj klasse og skal ikke rives ned og genopbygges, hvis det sker.

Men det ville da være opløftende, hvis der lørdag aften stadig er håb.

For enden af regnbuen over Qatar.