Økonomi: På mange måder klarer dansk økonomi sig stadig bragende godt på trods af dystre spådomme om alvorlig recession og en inflation, der er historisk høj.

Men lige syd for den danske grænse er den tyske økonomi inficeret med en virus, som er på vej til at smitte Danmark. Den tyske økonomi er gået i stå. Erhvervstilliden er i bund, og alt tyder på, at tyskerne ender i en hård recession.

- Den tyske industri, der står for 20 procent af hele den tyske økonomi, er hårdt plaget af to forhold. For det første de tårnhøje energipriser. Den tyske industri er meget afhængig af gas, og her har priseksplosionen gjort rigtig ondt, siger Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank og fortsætter:

-  For det andet rammes den tyske industri af den kraftige vækstopbremsning i Kina, hvor Kina stædigt fastholder en hård coronapolitik i form af nultolerancepolitikken. Kina er Tysklands største eksportmarked, og opbremsningen i Kina vil især ramme efterspørgslen efter biler.

Ifølge Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, så viser den seneste måling af erhvervstilliden i Europa tydeligt, at det ser sort ud for tyskerne.

- Tyskland er særligt hårdt ramt, og der er desværre ingen tvivl om, at recessionen allerede her har godt fat. Kun i det værste måneder under coronakrisen og finanskrisen har erhvervstilliden i Tyskland være på et så lavt niveau som nu.

Selv om der er små lys i mørket, så forventer Tore Stramer, at det bliver værre endnu.

- Den nyeste prognose fra den tyske regering, der blev offentliggjort i midten af oktober, peger fortsat på en mere blød landing i tysk økonomi. BNP forventes således kun at falde med 0,4 procent i 2023. Jeg hælder desværre til, at prognosernes skal nedjusteret yderligere, og at risikoen for et mere betydelig fald i aktiviteten er betydelig.

Der er god grund til, at vi herhjemme i Danmark bekymrer os for den tyske økonomi. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked, hvor vi årligt eksporterer varer og tjenesteydelser for omkring 200 milliarder kroner. Det svarer til 11 procent af vores samlede eksport og overhales kun af USA.

Hvor eksporten til USA er tungt lastet med medicin og vindmøller, så spænder eksporten til Tyskland langt mere bredt og har langt flere danske arbejdspladser knyttet til sig. Dansk Industri skønner, at mere end 120.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet op til eksport til Tyskland. Det er omkring hvert sjette eksportjob.

Derudover er danske virksomheder storleverandører til den tyske bilindustri, men også danske metalvarer, møbler og fødevarer bliver flået ned af hylderne i Tyskland. Oven i det har danske virksomheder løsningerne på en lang række af Tysklands langsigtede udfordringer såsom grøn omstilling og offentlig digitalisering.

Med andre ord. Dansk økonomi hænger uløseligt sammen med den tyske, og når tyskerne får influenza, så begynder vi hurtigt at hoste i Danmark.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, kan de høje prisstigninger i Tyskland suge al købekraft ud af de tyske forbrugere, og det kan give genlyd herhjemme, fordi Tyskland er vores næststørste eksportmarked. Det fortalte han til Finans i september.

- Når forbrugernes købekraft i Tyskland skrumper, vil afsætningsmulighederne for de danske virksomheder blive forværret. Det er voldsomme prisstigninger, der rammer de tyske forbrugere, skriver seniorøkonomen.

Den pointe bliver bakket op af Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

- Danske eksportvirksomheder vil efter alt at dømme mærke opbremsningen i den tyske økonomi ganske hårdt. Her skal man især være bekymret for den tårnhøje inflation, der slår revner i tyskernes privatøkonomi og det sløje bilsalg. Vores eksport af møbler vil også blive udfordret af den udhulede købekraft, og på den måde er vores eksport til Tyskland langt mere konjunkturfølsom end eksporten til USA.

I takt med at den tyske økonomi går i stå, vil det sprede sig som ringe i vandet til de mange danske underleverandører herunder dem, der leverer til den tyske bilindustri. Det kan koste adskillige danske arbejdspladser, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

- Som tommelfingerregel skaber én milliard kroner i øget eksport til Tyskland 600 arbejdspladser. Så hvis eksporten til Tyskland eksempelvis falder med 10 milliarder kroner, vil det koste 6.000 danske arbejdspladser. Taget i betragtning af, at den tyske økonomi ventes at skrumpe med 2-3 procent til næste år, så kan et eksportdyk på 10 milliarder kroner eller mere bestemt ikke afvises, siger han.

Politikerløn: Jan E. Jørgensen har siddet i Folketinget for partiet Venstre i 11 år. Det har været lønmæssigt anderledes end dengang, han tjente sine penge på noget andet:

- Jeg gik 20.000 ned i løn - om måneden - og jeg var endda kun deltidsansat som advokat.

Jan E. Jørgensen er et af de 54 folketingsmedlemmer, knap en tredjedel af landets parlamentarikere, som har svaret på dette spørgsmål fra Avisen Danmark: Har du på et tidspunkt haft et arbejde, der har givet mere i indkomst end det, dit grundvederlag som folketingspolitiker giver?

31 af dem svarede ja, 20 af dem svarede nej. Tre svarede på en måde, der ikke er præcis.

Af dem, der svarede, har således tre ud af fem folketingspolitikere oplevet, at et job uden for politik er mere indbringende.

Her skyder Jan E. Jørgensen selv en form for varedeklaration ind:

- Det hænger måske sammen med, at der en mindre tilbøjelighed til at svare og fortælle det, hvis man tjener mere som politiker, end man ellers kunne gøre.

Troels Bøggild, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, tager også et statistik forbehold mod alt for præcise konklusioner. Men overordnet mener han, at det giver et retvisende billede i forhold til, hvad man ellers ved på området.

- Der er tendens til, at det mest er i forvejen vellønnede folk, der vælges til folketinget, og som ville kunne tjene mere i det private erhvervsliv, så på den måde er det ikke overraskende, siger han.

Umiddelbart rimer dette udfald ikke på levebrødspolitiker. Det er et gammelt ord, som bliver brugt i stigende omfang, fortæller Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

- Ordet registreres første gang i 1873, så det har nogle år på bagen, og det har altid haft en nedladende betydning. Det beskriver en person, der mere er politiker for pengenes skyld end for sagens. Vi kan se, hvordan ordet har udviklet sig op gennem tiden og især er blevet udbredt i pressen gennem de seneste 10 år, siger hun.

Ikke mindst her i valgkampen, står fænomenet levebrødspolitiker for skud.

- Det er kujonagtigt, at man går og ikke overlader sit mandat til partiet. Det er sådan nogle levebrødspolitikere, lød det i  BT 23. oktober fra en DF'er, der er vred over den faneflugt, partiet har oplevet.

- Lad os blive fri for Mette Frederiksen, Lars Løkke, Pia Olsen Dyhr og alle de "andre" levebrødspolitikere, skrev en læserbrevsskribent i Berlingske Tidende i lørdags.

- Lars Løkke står i den brede offentlighed som en skandaleombrust levebrødspolitiker, så tænk jeg om før i sætter jeres kryds, fremgik det af et læserbrev i JydskeVestkysten sidste fredag.

- Jeg er ikke et kendt ansigt i politik, men en helt almindelig mand med 37 års erfaring fra det private erhvervsliv, og det er der brug for i dansk politik, så der ikke kun er statskundskabere og levebrødspolitikere, skrev en kandidat i et indlæg i Herning Folkeblad onsdag i sidste uge.

På de sociale medier er fænomenet jævnligt en tur i kødhakkeren, og her spares der ikke på krudtet. Her er en af de pænere:

- Afskaf alle fede diæter til de levebrødspolitikere, der bare sidder på deres røv og gør livet surt for andre. Sæt guillotinen op på slotspladsen, så kan de lære det!

Frederik Kjøller Larsen er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sammen med adjunkt på CBS Jens Olav Dalgaard og økonomiprofessor Nicolai Kristensen på det Nationale Forsknings og Analyse Center Vive har han undersøgt lønforholdene blandt 365 folketingskandidater i perioden 1993-2015.

De har sammenlignet dem, som lige netop blev valgt ind, med dem, som lige netop ikke gjorde det. De, der blev valgt, blev økonomisk markant bedre stillede end dem, der ikke blev valgt.

- Vi så ikke kun på grundvederlaget, men også på værdien af pensionen og på det skattefri omkostningstillæg. Og så var der tale om dobbelt så stor indkomst hos de valgte i forhold til de ikke-valgte, siger Frederik Kjøller Larsen.

- Man kan med resultatet af undersøgelsen kke konkludere, at folketingspolitik er en god forretning. Undersøgelsen ser kun på de rene pengetal, ikke på arbejdsmængde og tidsforbrug og dermed heller ikke på timeløn, siger Frederik Kjøller Larsen.

Noget, der også jævnligt vækker forargelse, er dobbeltmandater som det Jan E. Jørgensen har i og med, at han gennem snart 25 år også har været medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.  Man kan ikke passe begge job ordentligt, kun tjene pengene, lyder argumentet.

- Det er legitimt at have den opfattelse, men andre kommunalpolitikere har jo også et job at passe ved siden af det politiske. Mit er så på Christiansborg, siger Jan E. Jørgensen.

Når han foretrækker politik, selv om det angiveligt koster på lønkontoen, er der en personlig grund til det:

- Når man har den politiske bacille i blodet, kan man nærmest ikke lade være. I stedet for at sidde og råbe ad politikerne i fjernsynet, bør man selv stille op, hvis man synes, man kan gøre det lige så godt eller bedre, siger han.

Sådan vurderer han også sine kolleger:

- I min tid i Folketinget synes jeg ikke, jeg har mødt nogen, der har været der for pengenes skyld. Alle, uanset politisk tilhørsforhold, er drevet af ønsket om at forandre samfundet til noget bedre, siger Jan E. Jørgensen.

En af dem, der svarede nej på avisens spørgsmål er SF's Charlotte Broman Mølbæk fra Randers. Da hun blev folketingsmedlem, røg der et noget højere beløb ind på lønkontoen, end hun var vant til som pædagog.

Politisk er hun og Jan E. Jørgensen et stykke fra hinanden, men på ét felt, har hun det akkurat som han: det politiske engagement er det afgørende, ikke lønnen.

- Da jeg i sin tid gik ind i lokalpolitik, var det, fordi jeg syntes, politikerne i Randers blev ved med at træffe  dumme beslutninger. Det blev en motivationsfaktor for selv at træde til, siger Charlotte Broman Mølbæk, der blev valgt ind i Folketinget i 2019.

En væsentlig forskel på jobbet som pædagog og jobbet som politiker er, at som pædagog havde hun fri, når arbejdsdagen sluttede. Det har hun ikke som politiker.

- Man er på uafbrudt, og når man har fri, kan man sidde med sine tre børn hjemme i Randers og blive kaldt til København med øjeblikkelig varsel. Også midt i en ferie. Man leverer også noget af sig selv, for det er slut med at leve som en anonym person. Jeg har nogle gange spurgt mig selv: Puha orker du det her? Men ja, det gør jeg, så længe, jeg kan mærke, at jeg er med til at gøre en forskel.

Folketingsmedlemmernes pensionsordninger er med til at skabe lige så stor debat som lønnen, måske mere, mener Troels Bøggild.

- Det vækker forargelse hos mange, når de fastholder deres pensionsordninger samtidig med, at de skruer befolkningens pensionsalder op, siger han.

Enhedslisten er et af de partier, der jævnligt harcelerer mod løn- og især pensionsforholdene.

- Vores pensioner er ekstremt lukrative i forhold til, hvad man kan få i andre job. En almindelig murer eller sygeplejerske er ikke i nærheden af pensionsforhold som vores. Det er dobbeltmoral, når vi i Folketinget sidder og forhøjer pensionsalderen for disse mennesker og så giver os selv fordele, siger Enhedslistens demokratiordfører Rosa Lund.

Hun mener, det er en opgave for det nye Folketing at ændre disse pensionsregler.

- De bør minde om dem, der gælder for andre, for eksempel offentligt ansattes.

Charlotte Broman Mølbæk mener, at det lige netop er sådan noget som folketingspensionerne, der giver næring til begreber som politikerlede og levebrødspolitikere.

- Så stinker det af, at man bare sidder der for at gøre sine egne forhold bedre end andres, siger hun.

Her er det tæt på en forbindelse mellem de politiske yderkanter:

- Vi har vilkår, der er anderledes end dem, andre mennesker har. Det kan jeg godt forstå, provokerer folk, siger Jan E. Jørgensen.

- Vi er grundlæggende uenige med Lars Løkke Rasmussen i hans centralistiske tilgang til ikke alene sundhedsvæsenet men også det danske samfund.

Så hård er meldingen fra finansminister Nicolai Wammen (S). Han mener, at især Moderaternes sundhedsudspil vil centrere magten og tage beslutningerne væk fra de lokale samfund.

Meldingen kommer efter, at Moderaterne har forslået at nedlægge regionerne og erstatte dem med én professionel sundhedsforvaltning, der samlet skal drive alle landets sygehuse. Håbet med forslaget er, at det skaber øget effektivitet og giver mere lighed i sundheden. Så den service man modtager i Nordjylland, er den samme som i København. Og vice versa.

Men det mener Socialdemokratiet langt fra er en god idé.

- Lars Løkke Rasmussen er den politiker, der bærer det største ansvar for, at Danmark var ved at knække midtover mellem land og by. Han har mere end nogen anden ansvaret for udviklingen i de seneste tyve år. Han har været statsminister, finansminister og sundhedsminister. Han har været den helt centrale figur.

- Når Lars Løkke Rasmussen siger, at sundhedsvæsenet er sandet til, og nu skal regionerne nedlægges igen. Så kender vi godt resultatet af det. Det vil være mere centralisering af beslutningerne, og det hele vil komme længere væk fra borgerne. Ikke det modsatte, siger Nicolai Wammen.

Kritikken fra Nicolai Wammen kommer ovenpå adskillige gode meningsmålinger for Lars Løkkes parti Moderaterne, der meget vel kan blive tungen på vægtskålen. Hvis målingerne holder stik. Derfor er det en ”bekymret” Nicolai Wammen, der stiller op til interview med Avisen Danmark. Han frygter nemlig, at Lars Løkke Rasmussen peger på en blå statsminister, og dermed får sin sundhedspolitik igennem.

Lars Løkke Rasmussen har stor erfaring fra sundhedssystemet, og forslaget har fået en del ros fra blandet andet sundhedsøkonom Jes Søgaard. Han siger, at Lars Løkke formentligt er den politiker, der ved mest om sundhedsvæsenet. Kunne Moderaterne ikke have fat i den lange ende her?

- Vi har set, at mange lokale tilbud er lukket på grund af centralisering. Så nej, jeg mener ikke at lukke regionerne, er svaret på det danske sundhedsvæsens problemer. Jeg tror tværtimod, at det vil skabe nye problemer. Nemlig en stor afstand til borgerne og de lokale udfordringer, de står i, siger Nicolai Wammen.

Selvom Nicolai Wammen kritiserer Moderaternes politik for at skabe mere centralisering, har Socialdemokratiet har dog ikke selv fremlagt et udspil om landdistrikter eller decentralisering. Og da Nicolai Wammen bliver spurgt ind til, hvad Socialdemokratiet vil gøre for at undgå centralisering, så begynder finansministeren at opremse partiets tidligere bedrifter. Det tæller 25 nye, nære politistationer og udflytning af uddannelsespladser til provinsen.

Begge forslag har dog fået stor kritik for ikke at fungere, da folk hverken benytter uddannelserne eller politistationerne til fulde. Senest har DR afdækket, at de nye nærpolitistationer kun får mellem 1,6 og seks henvendelser i gennemsnit om dagen, på de dage, hvor de holder åbnet.

Nicolai Wammen, hvad vil Socialdemokratiet gøre i den kommende valgperiode for at undgå decentralisering?

- Vi ønsker at flytte flere statslige arbejdspladser, vi ønsker at flytte flere uddannelsespladser ud, og så er vi i gang med forslag om at hjælpe mod butiksdød i yderområderne. Bare for at nævne tre konkrete tiltag.

Og bare for at være helt konkret: Hvilke statslige arbejdspladser skal flyttes?

- Det har vi ikke lagt os fast på endnu. Men det er en klar ambition at udflytte yderligere statslige arbejdspladser. Også i den kommende regeringsperiode, siger finansministeren.

Nicolai Wammen bliver heller ikke konkret på, hvilke yderligere uddannelser der skal flyttes, eller hvor de skal flyttes hen. Men han fastholder, at flere uddannelser skal rykkes fra de store byer til ”andre steder i samfundet.”

I går til valg på en bred regering, kan det overhovedet lade sig gøre, når I er så uenige med Moderaterne på det her punkt?

- Vi går fortsat til valg på en bred regering hen over midten. Jeg må bare samtidig sige, at jeg er bekymret for, at Lars Løkke Rasmussen peger på en blå statsminister. Ønsker man decentralisering, så er det Mette Frederiksen og Socialdemokratiet man skal stemme på. Ikke Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Bliver det ikke utroværdigt, når I påstår, at I vil forsætte med decentralisering, og samtidig vil I gerne vil lave en regering med Lars Løkke Rasmussen, som I mener vil gøre præcist det modsatte?

- Jeg synes ikke, der er mærkeligt, at man ønsker en bred regering ind over midten. Og det har Lars Løkke Rasmussen også mulighed for at blive en del af. Men samtidig vil jeg også sige, at for os er det afgørende, at vi forsætter med decentralisering. Og det som har været Lars Løkke Rasmussens projekt, det har ikke været at decentralisere, siger Nicolai Wammen.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Men efter flere henvendelser til partiet, har det ikke være muligt.

Den politiske spidskandidat for Moderaterne i Nordsjælland, Jakob Engel-Schmidt, har ved flere tidligere anledninger afvist at kommentere på andres partiers udtalelser om deres politik. Og torsdag gentager han det budskab på det sociale medie Twitter.

- Mens den socialdemokratiske skræmmekampagne kører på højtryk med angreb ala “stol ikke på Løkke”, insisterer Moderaterne på at tale om, hvad vi selv vil: redningsplan for sundhedsvæsenet og grøn klimakonsekvens, skriver Jakob Engel-Schmidt.

Valgkampen nærmer sig sine afgørende dage. Det kan mærkes, for nu begynder politikerne at gå hårdt til hinanden.