Forsvar: Selv om den russiske hær snarere er en Teddy-bamse end en bjørn, så har Putins raslen med sablen overfor Nato og invasion af Ukraine en voldsom effekt. Vi gør klar til den største oprustning i Danmark i nyere tid med en fordobling af det årlige forsvarsbudget til cirka 54 milliarder kroner om 10 år.

Og vores naboer i syd opruster i første omgang med 750 milliarder kroner. Vi har sendt vores første bidrag i form af 800 soldater til Letland som en del af Natos forsvarsplaner (NFP) for Letland.

Helt sikkert den modsatte effekt end den, som Ruslands præsident Vladimir Putin forventede, da han den 24. februar beordrede angrebet på Ukraine. Målet var at kyse Vesten og gøre Ukraine til en vasalstat. Intet er hidtil lykkedes.

- Truslen er blevet meget mere nærværende. Vi har krig i Europa og oplever et relativt usikkert Rusland. Ingen er i tvivl om, hvorfor vi laver det her. Vi skal være bolværk i solidaritet med Baltikum. Nu udlever vi musketéreden i Nato. Vi står sammen i Nato, siger brigadegeneral Henrik Lyhne.

Helt ned i geledderne er der konsensus om opgaven og vigtigheden af vores tilstedeværelse i Baltikum, hvor vi også har 200 soldater i Estland. Som en 25-årig overkonstabel fra Den Kongelige Livgarde, der til november sendes til Letland på NFP Letland hold 2, siger:

- Det er den mission, der giver mest mening.

En anden konstabel fortsætter:

- Personligt er jeg ikke superbekymret for 3. Verdenskrig. Det har Rusland bare for lidt at komme med.

Vi kender navnene og identiteterne på soldaterne, der af sikkerhedshensyn ikke ønsker deres navne bragt.

Efter seks år som brigadegeneral i 1. Brigade har han overladt kommandoen til Anders Berg Olesen. Selv er han udnævnt til Hærens taktikinspektør. Hærens censor. Og den store eksamen er som altid efterårsøvelsen ”Brave Lion”, der lige nu afvikles i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og statens plantager i Varde Kommune. Øvelsen har deltagelse af 2200 soldater. Deraf et kompagni på 200 soldater fra Litauen.

- Det er sjovt og spændende at komme over på den anden side efter seks år. Vi har ikke dumpet nogen, men vi har hold, der skal samles op på. Det vil givet også ske i år, siger Henrik Lyhne.

For Hæren er lige nu presset til det yderste:

- Det er et forceret forløb. Det var der ingen, der kunne forudse krigen den 24. februar. For Hæren er det en ”fantastisk” situation, siger Henrik Lyhne.

Fantastisk på den måde, som også brigadegeneral Anders Berg Olesen påpeger, så betyder vores ret så betragtelige bidrag og støtte til Baltikum med cirka 1000 soldater, at soldaterne i princippet er på øvelse i et halvt år. Og med nyt militærgrej som eksempelvis Leopard 2 A7 kampvogne og Piranha 5 med tung morter.

- De får rutine og øver med 10-11 andre nationer i Letland. Så vi får nogle endnu dygtigere soldater hjem. Derfor er jeg heller ikke bekymret, siger Henrik Lyhne.

Men der er en pris. Han gør opmærksom på, at Hæren med knap 6000 soldater er alt for få. Mangler mindst 1200 soldater her og nu.

- Vi rykker sammen og får løst opgaven. Jeg er stolt over de danske soldater. De er fantastisk dygtige. Men vi skal passe på ikke at drive rovdrift på dem, siger Henrik Lyhne.

Manglen på soldater får en konsekvens. Vi har lige nu tre kampenheder i form af de to NFP-hold i Letland og en kampenhed med tropper i Estland, Irak og Kosovo.

- Posen er tom. Der er ikke flere kampenheder. Vi udsender ikke et hold 3 til Letland før tidligst i 2024. Vi er for få. Længere er den ikke, siger Henrik Lyhne.

Hvordan fremtidens forsvar skal se ud, bliver én at de store opgaver for Folketinget i forbindelse med det kommende forsvarsforlig? En del peger dog allerede nu på, at Forsvarsministeriet er lige flyvsk nok.

- Krigen udkæmpes på mange domæner, men afgøres på landjorden, siger Henrik Lyhne.

Derfor håber og forventer han, af især Hæren tilgodeses i fremtidens forsvar.

Hvis ikke statsminister Mette Frederiksen har udskrevet valg senest til Folketingets åbning på tirsdag, vil hun blive væltet. Siger Radikale. Men partiet siger også nogle gange, at Mette Frederiksen faktisk er væltet. Og at Radikale har udskrevet valg. Men det er hun altså ikke, og det har de altså ikke.

Det er stadig sådan, at kun en statsminister kan udskrive valg, og at regeringen troligt har arbejdet videre med at lave politiske aftaler, siden Radikale fremsatte deres trussel før sommerferien med den forventning, at statsministeren så ville hjælpe dem med at føre truslen ud i livet ret hurtigt efter sommerferien.

Radikale kan først vælte Mette Frederiksen på torsdag, 6. oktober, fordi et regeringsvæltende mistillidsvotum først kan udtrykkes i forbindelse med en debat i folketingssalen.

Statsministeren behøver ikke at udskrive valg, fordi et støtteparti udløser en mistillidsafstemning - hun kan også bare gå af og lade det nuværende flertal i Folketinget forsøge at danne en eller anden ny regering for resten af valgperioden. Men troværdige forlydender lige nu går på, at statsministeren vil udskrive valg, og at det ikke bliver fra Folketingets talerstol til åbningsdebatten på tirsdag.

Alt kan ændre sig, og ingen andre end statsministeren ved, hvordan noget kommer til at ende. Samlet betyder det, at dansk politik lige nu er i det mest mærkværdige limbo i nyere historie:

Alle partier er i valgkamp, samtidig med at alle partier arbejder videre som sædvanligt. Alle tror, der kommer valg lige om lidt - ingen ved, om der kommer valg lige om lidt. Selv Folketingets formand, der har det som sin hovedopgave at have styr på demokratiets spilleregler på Christiansborg har brug for hjælp.

Avisen Danmark har opsnappet det hjælpenotat, Folketingets politiske ledelse har fået fra Folketingets lovsekretariat, så du nu kan få den samme hjælp som Folketingets formanden.

Følgende er baseret på "Notat til Præsidiet om Folketingets åbning, hvis der forinden er udskrevet valg til Folketinget, og om muligheden for og retsvirkninger af, at Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren" udformet af Lovsekretariatet i Folketinget 15. september 2022:

Legetøj: Mens krig og økonomisk uro presser andre dele af erhvervslivet, skinner solen som vanligt på det danske legetøjsikon, Lego.

Virksomheden præsenterede onsdag et rekordregnskab for årets første halvår, der synes helt upåvirket af problemer med inflation, energikaos og Legos akutte exit fra det russiske marked.

Legos salg til kunderne voksede med 17 procent, og kundernes - altså butikkernes - salg til forbrugerne steg med 13 procent. Det er det sidste tal, som Lego-topchef Niels B. Christiansen er optaget af, fordi det viser børn og voksnes fortsatte begejstring for at veksle sparepengene med et Lego-byggesæt.

Overskuddet endte på 7,9 milliarder kroner, som er på niveau med den samme periode sidste år. Det er imponerende, fordi Lego havde et usædvanligt år i 2021, hvor overskuddet i de første seks måneder blev mere end fordoblet i forhold til coronaåret 2020.

Det resultat har Lego stort set formået at gentage, selvom vilkårene på alle måder synes vanskelige i år.

Også for Legos hjemby, Billund, er der tale om en solstrålehistorie. Siden januar 2021 har Lego ansat ca. 500 nye medarbejdere i hovedkvarteret, og Lego beskæftiger i dag omkring 4900 ansatte i Danmark.

Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, har talt med Niels B. Christiansen om regnskabet og topchefens personlige syn på den enorme usikkerhed, der står tydeligt i horisonten.

Hvad er nøglen til at øge salget så meget i en lavsæson som det første halvår?

- I bund og grund skyldes det, at vi har foretaget en del investeringer i langsigtet, bæredygtig vækst igennem de sidste tre-fire år. Vores portefølje af produkter er utroligt stærk og bred, og den rammer en masse forskellige interesser, aldersgrupper - og både drenge og piger. Det virker godt for os.

Vi har godt momentum i vores salgskanaler og åbner i disse år et stort antal butikker, der tiltrækker en masse trafik. Vi har også virkelig udviklet os inden for e-handel, både på Lego.com og sammen med vores samarbejdspartnere inden for e-handel.

Alle har været optaget af voldsomme prisstigninger på råvarer, energi og fragt. Hvorfor er Lego ikke ramt som andre produktionsvirksomheder?

- Det er supergodt spørgsmål, for vi er faktisk også ramt med nøjagtigt de samme stigninger på energi, plastikråmaterialer og på fragtomkostninger. Men vi vokser relativt hurtigt og vinder markedsandele.

Husk på, at markedet er vokset med én procent, mens vi er vokset med 13 procent. Det gør, at vi har kunnet klare alle de ekstra omkostninger, investere i fremtiden og samtidig levere en bundlinje, som er på niveau med sidste år, hvor vi som bekendt løftede overskuddet med 100 procent. Så ja, vi er faktisk ramt som alle andre, men vi kan dække det, fordi vi har så stort momentum i salget.

Hvordan ligger jeres resultat i forhold til det, I havde forventet?

- Det er over forventningerne. Jeg havde ikke et budget, der viste disse tal.

Hvordan ser din prognose ud for salget i højsæsonen og frem mod årets julehandel?

- Det er supersvært at vide, og det er mere usikkert, end det har været nogensinde før. Men det positive er, at når vi tager markedsandele i første halvår, så har jeg en stærk tro på, at vi også kan gøre det i andet halvår, uanset hvad der sker i markedet.

Det så faktisk anderledes ud sidste år, hvor vi var klemte, fordi vi voksede med 46 procent og mistede noget fleksibilitet i julehandlen. I år kan vi igen agere og producere produkterne, når vi ved, hvad børnene helst vil have. Der er færre steder, hvor noget er udsolgt, end der var sidste år. Det er en god ting at have på plads, når vi går ind i højsæsonen.

Samtidig tager jeg med, at en god portefølje af produkter ikke holder op med at være attraktiv fra den ene dag til den anden.

Vi åbner også omkring 100 nye butikker inden udgangen af året, så der er nogle ting, der bærer den gode vej. Det er en blanding mellem en stor usikkerhed og en masse gode ting. Så må vi se, hvor det lander.

I satser voldsomt på digitalisering og ansætter en masse specialister på det område. Har I knækket koden til at være relevante i forhold til børns leg digitalt?

- Det synes jeg, vi er undervejs med, men vi kan selvfølgelig altid komme længere. Jeg synes, det er interessant, at Lego fylder 90 år, men vi har aldrig været mere relevante eller stået stærkere eller højere på listerne hos børn. Vi er ved at finde en god måde på at være der, når børnene er digitale, og vi får det samtidig bundet sammen med noget fysisk. At være til stede digitalt som brand og være interessante for børn, det lykkes vi bedre og bedre med.

I udvikler flere og flere af de helt dyre sæt, hvor voksne også er i målgruppen. Hvor stor er andelen af Lego-sæt, der faktisk bygges af voksne fans?

- Det er lidt svært at vide, nøjagtigt hvem der bygger det! Jeg får mange e-mails fra tiårige, der stolt fremviser, at de har bygget et af de sæt, som vi måske vil kalde et voksensæt. Man skal ikke tage fejl af, at der er mange teens og dem, der er endnu yngre, der er superdygtige til at bygge de svære sæt. Ofte bygger voksne jo også sammen med børnene, så det er ikke enten eller.

Men andelen af større og dyrere produkter er ikke blevet større. Hele porteføljen er vokset, så vi har 770 produkter i år. Det er den største og bredeste portefølje, vi nogensinde har haft, og det er både med store og små produkter.

Flere af jeres største markeder trues af recession. Er du sikker på, at folk bliver ved med at vælge Lego - som et relativt dyrt legetøj - til deres børn?

- Jeg vil gerne udfordre, om det er dyrt legetøj. Lego holder længe, for du smider ikke dine Lego-klodser væk. Det er ikke en eller anden figur, du leger med i 14 dage, og så ligger den ovre i hjørnet. Lego kommer frem igen, det kan skilles ad og bygges med, så der er en stor følelse blandt forældre og børn af, at der mange oplevelser og megen legetid i et Lego-sæt i forhold til prisen.

Det er en ekstra god ting i en periode, hvor alle måske skal kigge lidt mere efter pengene og være opmærksomme på, at det, vi køber, er holdbart og i en god kvalitet.

Om der bliver recession? Vi forsøger at være parate og agile, lidt lige som under corona. Da var vi dygtige til at dreje rundt og fokusere de steder, hvor der opstod muligheder.

Hvor meget har I været i stand til at hæve jeres priser i år?

- I de tal, du ser for årets første halvår, har vi ikke hævet priserne. I august og september har vi hævet priserne på udvalgte dele af porteføljen og typisk på de lidt dyrere produkter, så vi ikke har påvirket de billigste produkter til børn.

Der ligger ikke en plan om at hæve priserne yderligere, men lige som alle andre er vi nødt til følge med i, hvad der sker med priserne på råmaterialer og energi.

Som Lego-topchef, hvad bekymrer dig mest i forhold til alle de spændinger, der er i verden lige nu?

- Helt personligt er jeg mest bekymret for krigen i Ukraine og indvirkningen på børns dagligdag, men også deres fremtid. Derfor er jeg også superglad for, at vi igennem Lego Fonden kan give en hel del penge til ukrainske familier og til, at børn kan komme tilbage i skole i Ukraine.

Hvilke særlige forberedelser gør du dig som topchef til en økonomisk nedtur?

- Vi gør det, som vi har gjort de sidste tre-fire år. Først var det covid-19 og nedlukninger og genåbninger, og så var det krig i Ukraine. Det kræver en agilitet, hvor man kan håndtere ændringer og fokusere der, hvor mulighederne er.

Men det handler også om at fortsætte vores strategi på den lange bane, for den virker. Derfor er det supervigtigt for mig, at vi fortsætter med vores investeringer og har mere fokus på det lange sigte end på det enkelte kvartal. Der er det fantastisk at have en ejerfamilie, som tænker på Legos brand på den lange bane.

Hvor stort et tab har I haft på at lukke salget til det russiske marked?

- Jeg kan ikke give dig det præcise tal, men Rusland var et stort marked for os. Det har været betydeligt, og når vi er vokset med 13 procent, så er det på trods af, at Rusland ikke længere er med.

Så det er milliarder af kroner i tabt omsætning i Rusland?

- Det er det.

Hvilke reaktioner har I fået i Rusland ved at trække jer ud?

- I virkeligheden tror jeg, at der blandt medarbejdere og vores partnere har været en ret stor forståelse for, at et brand som vores skal gøre det. Men det er klart, at russerne ikke kan lide det. Det er heller ikke derfor, at vi gør det.

Fra 1. januar 2023 er det slut med at kalde prins Joachims børn for prinser og prinsesse. Dronning Margrethe har besluttet, at de fire børns titler skal bortfalde - i stedet kan de anvende deres adelstitler som grever og komtesse af Monpezat og skal tiltales som excellencer.

Det er en klog beslutning af dronningen og formentlig også en nødvendig af slagsen.

Danmarks kongehus er populært - ikke mindst takket været dronning Margrethe, men også kronprinsparret, som bliver rost -  hvis vi ser bort fra lidt Herlufsholm-slinger -  for at følge med tiden og formå at være både ophøjede og folkelige på en og samme tid.

Men populariteten er ikke givet. Der skal ikke mange fejltrin og kritisable dispositioner til, før opbakningen kan dale, og uden folkets opbakning ikke noget kongehus på den lange bane.

Når dronning Margrethe rydder ud i mængden af prinser og prinsesser, samler hun så at sige det royale omkring sig selv og kronprinsparret og deres børn. Det er dem, der skal udgøre fremtidens kongehus og arbejde for det, passe forpligtigelserne. Det er derfor også dem, vi forventer noget særligt af, og de vil få vores bevågenhed på godt og ondt.  Som alle andre ophøjede må de helst ikke begå fejl, og slet ikke de moralske af slagsen.

Ved at holde kongehuset slankt sikrer dronningen et friere liv for prins Joachims børn. I en pressemeddelelse fra kongehuset står der da også, at dronningen med sin beslutning ønsker at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad kan forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtigelser, som et formelt tilhørsforhold til kongehuset indebærer.

Men med sin kloge beslutning fjerner dronningen samtidig noget "risiko" for kongehuset, for nu kan børnebørnene begå fejl i livet som alle andre, uden at det vil medføre, at hele kongehus-institutionen kommer under kritisk lup af den grund.

I pressemeddelelsen fra kongehuset står der endvidere, at dronning Margrethes beslutning ligger i tråd med lignende tilpasninger, som andre kongehuse i de senere år har gennemført.

Samme moderne "ledelsesstil" har i øvrigt også haft konsekvenser for kronprinsparrets børn. Allerede i 2016 besluttede dronningen, at det kun er prins Christian, der skal modtage apanage, når han bliver voksen. Også et klogt træk for at imødegå eventuelle kritik af de udgifter, der følger af at have et kongehus.

Prins Joachims ekskone, grevinde Alexandra, siger til BT, at beslutningen kommer bag på de fire børnebørns forældre - prins Joachim, prinsesse Marie og grevinde Alexandra.

"Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstår, hvorfor deres identitet tages fra dem."

Det vil være en kende for frisk at sige "lev med det", for naturligvis skal man lige vænne sig til tanken om, at man ikke længere er en ægte prins eller prinsesse. Præcis som vi andre må vænne os til, at vi nogle gange bliver fyret. Men lad i det mindste være med at jamre offentligt. Den slags kan vi lade de britiske royale om.

Fratagelsen er en naturlig konsekvens af moderne tider og vil ikke betyde et liv i elendighed. De fire børn,  Nikolai på 23 år, Felix på 20, Henrik på 13 og Athena på 10 kan i stedet glæde sig over et liv med færre forpligtelser og et mindre forventningspres om at være "renskuret". De kan også trøste sig med, at de har en begavet farmor, der uden tvivl har tænkt sin beslutning godt igennem for at nå et resultat, der er til alles bedste - herunder monarkiets.