Dagligvarer: Ekstremt høje priser på energi og råvarer udløser nu massive forandringer i den kundeejede dagligvarekæmpe Coop.

Discountkæden Fakta er fortid efter 41 år på det danske marked. Inden jul pilles skiltene ned fra butiksfacaderne i lyntempo, hvorefter butikkerne omdannes til Coops nye butikskoncept Coop 365discount.

Samtidig lægges de to supermarkedskæder Kvickly og Superbrugsen sammen til én stor kæde. Her fortsætter butikkerne indtil videre med de gamle navne. Men under overfladen skal de drives som en enkelt kæde, der skal konkurrere massivt med rivaler som Føtex og Meny.

- Jeg forventede, at vi skulle tale om dette her i 2024, hvor det skulle indgå i den næste strategiperiode frem mod 2030. Vi rykker nok fire-fem år hurtigere, end vi ellers havde tænkt os, siger Coops koncernchef Kræn Østergård Nielsen til Avisen Danmark.

Anledningen er de voldsomme problemer, som især krigen i Ukraine har skabt. Høj inflation på dagligvarer og energi rammer Coop-koncernen hårdt.

- Der er behov for en radikal forenkling af Coop. Både for at få lavere omkostninger, men også for at få højere effektivitet hele vejen rundt. Målet er, at vi ikke skal drive den kompleksitet, som vi har med mange kæder i dag, siger Kræn Østergård Nielsen.

Han reagerer på den kundeadfærd, som han hver dag kan følge tæt i Coops mere end tusind danske brugser, supermarkeder og discountbutikker.

- Vi kan se, at danskerne er pressede på økonomien. Det er en jordskredsagtig bevægelse. Kunderne jagter endnu mere tilbud, køber den billigste variant, planlægger deres indkøb mere og handler endnu mere i discountbutikker, siger Kræn Østergård Nielsen.

Adfærden kan også aflæses af en forbrugerundersøgelse, som Coop selv har fået foretaget i april og august i år. I foråret svarede 46 procent af danskerne, at de i højere grad ville søge efter tilbud i resten af 2022. I den seneste undersøgelse fra august var tallet vokset til 55 procent.

Næsten en tredjedel svarer, at de vil handle mere i discountbutikker.

Her har Coop haft meget begrænset succes med sin egen discountkæde Fakta, som blev opkøbt tilbage i 1987. Fakta-kæden har i årevis kørt med store underskud, som for to år siden fik Coop til at opfinde et nyt discountkoncept, der hedder Coop 365discount.

Omkring halvdelen af Fakta-butikkerne er allerede omdannet til Coop 365discount-butikker, som egentlig var tænkt som en forsøgsordning. Men med den nye beslutning skrues der op for ombygningerne, så der hver uge frem mod nytår skal erstattes 10-13 Fakta-butikker med det nye koncept. Og til nytår er Fakta helt væk fra landkortet.

Beslutningen er hjulpet på vej af, at Coop 365discount-butikkerne har gode salgstal. Væksten ligger på over syv procent i forhold til sidste år, men de seneste måneders priskaos på dagligvaremarkedet har givet ekstra medvind. Alene i den seneste måned har fremgangen i salget ligget på næsten 16 procent, fortæller Thomas Nielsen, der er kædedirektør for både Fakta og Coop 365discount.

- Det giver selvtillid, fordi vi er oppe mod nogle sindssygt dygtige konkurrenter både i Netto og Rema 1000, der også har nye koncepter, siger Thomas Nielsen.

Ifølge tal fra analysefirmaet Retail Institute Scandinavia er Coop med ca. 350 discountbutikker betydeligt mindre end Netto-kæden, der ejes af Salling Group og rummer ca. 530 butikker.

Norske Rema 1000, der over en årrække er vokset kraftigt på det danske marked, har ca. 360 butikker.

Det hører med til historien, at Fakta-kæden over flere år også voksede kraftigt med mange nye butikker, men mange af dem lå på dårlige placeringer og kom aldrig til at tjene penge. De butikker er efterhånden blevet lukket, så det kun er de bedste Fakta-butikker, der overlever som Coop 365discount-butikker.

Supermarkedskæderne Kvickly og Superbrugsen, der har henholdsvis mere end 50 og 30 år på bagen under Coops vinger, skal lægges sammen for at spare penge på ledelse, indkøb og drift.

- På et tidspunkt skal de hedde det samme, men det er ikke det, vi bruger krudt på nu. Vi har brug for den øgede konkurrencekraft over for kunderne, siger Kræn Østergård Nielsen.

Han beskriver dagligvaremarkedet som en ”stærkt udfordrende cocktail” med kunder, der berettiget passer på pengene, omkostninger, der stiger over alt på grund af inflationen - og så energiregningen, som stikker fuldstændigt af, selvom Coop i flere år har investeret i energioptimering,

- Vi bliver mødt af milliardstigninger på indkøb hos leverandørerne, og vi har desværre ikke set det sidste endnu. Når der er så store påvirkninger af vores leverandørers værdikæder, bliver vi også nødt til at acceptere de prisstigninger, som er fair nok, siger Kræn Østergård Nielsen.

Det er dårligt nyt for forbrugerne, som ikke har set de sidste prisstigninger i butikkerne, selvom såvel Coop som andre dagligvarevirksomheder har forsøgt at lægge et loft over priserne på de mest almindelige basisvarer.

- Der kommer flere stigninger fra vores leverandører, og de høje leverandørpriser vil fortsætte, så længe vi ser de energipriser, som vi har nu. Vi forventer, at vi snart har set toppen af inflationen, men det er jo desværre ikke det samme, som at priserne falder, siger Kræn Østergård Nielsen.

Han oplyser, at der ikke er planlagt fyringsrunder i forbindelse med sammenlægningen af butikskæderne, men at der efter planen skal være færre ansatte i Coop i takt med, at koncernen bliver mere effektiv.

Coops øvrige kæder, Irma og Dagli’Brugsen, fortsætter uændret med hver deres profil.

KØBENHAVN: I sportens verden er det indlysende, at man ikke skaber det bedste hold ved udelukkende at sætte 11 Ronaldo'er på samme banehalvdel, men når det handler om at sammensætte erhvervslivets bedste hold, arbejder direktører og ledere ofte markant anderledes end fodboldtrænere.

Undersøgelser viser nemlig, at ubevidste bias betyder, at vi ofte går efter at ansætte og arbejde sammen med nogle, der ligner os selv, når det kommer til køn, alder, social og uddannelsesmæssig baggrund. Dermed går mange virksomheder glip af et stort potentiale i forhold til både innovation og kreativitet og dermed også vækst.

- Der er ingen tvivl om, at ligestilling, diversitet og inklusion er en del af løsningen på mange af de problemstillinger, som virksomhederne står med. Alle vil gerne have bedre beslutninger, være mere innovative, have bedre medarbejdertrivsel og adgang til den fulde talentmasse plus en bedre bundlinje, og i den sammenhæng gør en bedre kønsbalance, mangfoldighed, diversitet og inklusion en forskel, siger Marianne Egelund Siig, der er administrerende direktør i kursus- og konsulentbureauet Mannaz og har skrevet bogen "Gid vi gad - om viljen og vejen til ligestilling, diversitet og inklusion".

Hun har beskæftiget sig med emnet i snart 20 år, og mens det for 15 år siden var en meget lille niché, oplever hun, at diversitet og inklusion i dag er blevet mainstream og noget, både virksomheder og samfund forholder sig til.

Undersøgelserne, der dokumenterer effekten, kommer primært fra store udenlandske studier, der har analyseret store mængder data og på den baggrund har kunnet dokumentere, at kønsbalance, diversitet og inklusion giver en bedre bundlinje. Det gælder for eksempel ”The Peterson Institute for International Economics”, der i en undersøgelse af 22.000 virksomheder dokumenterede, at topledelser med minimum 30 procent kvinder genererer et seks procent bedre resultat.

I en dansk kontekst påviste rengøringskoncernen ISS i 2016, at mangfoldighed i ledelse målt på køn, aldersspredning, anciennitet og etnicitet i gennemsnit giver 12,6 procentpoint mere på bundlinjen, så der er mange gevinster ved at arbejde med området.

Til gengæld kræver det, at man gør op med gamle vaner og accepterer, at det kan være mere besværligt at træffe beslutninger i en mangfoldig gruppe, der ser verden fra forskellige perspektiver.

Det viste et forsøg fra Stanford University tilbage i 2009 tydeligt. Dengang sammenlignede forskerne en række homogene teams med en række mangfoldige teams og undersøgte, hvordan grupperne selv oplevede og troede, at de klarede sig.

De homogene teams mente, de havde været meget effektive og gjort det godt, mens de teams, der var sammensat af mennesker med forskellig kultur, køn og baggrund selv vurderede, at de ikke havde været så effektive i deres opgaveløsning. De havde haft mange diskussioner undervejs og mente ikke, de havde klaret sig så godt.

Resultaterne talte imidlertid for sig selv.

De mangfoldige teams slog de mere homogene teams med flere længder, selv om processen dertil havde føltes besværlig for dem.

- Det er det, vi er oppe imod. Jeg har været leder det meste af mit arbejdsliv, og der er ingen tvivl om, at det er klart lettest at arbejde sammen med nogle, der synes, tænker og mener det samme som én selv. Det er bøvlet at arbejde sammen med nogle, der stiller spørgsmål, kritiserer eller bekymrer sig om noget, man ikke synes, der er grund til at bekymre sig om, men det gør også, at man bliver skarpere og bedre af at kunne indgå i et felt med folk med en anden baggrund end én selv, siger Marianne Egelund Siig, som især fremhæver, at diversitet kræver en leder, der kan, vil og tør lytte til andres holdninger.

Derfor er det også nogle andre egenskaber, en leder skal besidde for at kunne lede et mangfoldigt team og kunne skabe et rum, hvor forskellighederne bliver benyttet.

- Det kræver frem for alt, at man kan lytte. Man skal være virkelig dygtig til det, selv om man som altid selvfølgelig også skal være klar til at træffe beslutninger og drive virksomheden fremad i den retning, man vil, siger Marianne Egelund Siig.

Som ung og relativ nyuddannet var hun overbevist om, at vi i Danmark var i mål med ligestillingen og levede i et samfund, hvor magten og ansvaret blev fordelt efter fortjeneste.

- Jeg var overbevist om, at hvis man er dygtig nok og gør sig umage, så kommer man frem og kan skabe det, man gerne vil. Derfor kom det som en overraskelse, da det gik op for mig, at vi ikke har ligeløn i Danmark, og at man skal sende 52 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale, hvis man hedder Mohammed i stedet for Mads. Jeg har læst massive mængder statistik, fakta og data, og når man først har set det, kan man ikke lægge det fra sig, siger Marianne Egelund Siig.

Hun har først som administrerende direktør i det nordiske konsulentfirma Kaos Management og siden i forskellige ledende stillinger i Nordea arbejdet i hele Norden og oplevet, hvordan Danmark har haltet efter vores nordiske naboer, når det kommer til ligestilling, diversitet og inklusion. Samtidig har hun tydeligt kunnet se en forskel i kønsbalancen på adskillige ledelsesseminarer, og selv om diversitet er meget mere end blot køn, er det alligevel et godt sted at starte, hvis man vil arbejde med at skabe et mere mangfoldigt team.

- Det er ekstremt motiverende at arbejde med ligestilling, diversitet og inklusion. I februar 2019 udgav FN en rapport, som viste, at verdensmål nummer fem, der handler om ligestilling, fungerer som en accelerator for de øvrige 16 verdensmål, og stort set alle virksomheder arbejder med verdensmålene. Det ligger altså indbygget i en bedre kønsfordeling, at du også bliver bedre til at imødekomme de øvrige verdensmål, understreger Marianne Egelund Siig.

Hun er ikke det mindste i tvivl om, at det er besværet værd at arbejde for at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø, for det er ikke nok udelukkende at ansætte medarbejdere, som på papiret er forskellige. De skal også have mulighed for at bringe de forskelligheder i spil, for at det giver den enkelte virksomhed eller organisation en fordel. Det kræver et psykologisk trygt rum.

En af de helt store barrierer er imidlertid, at mange mangler at erkende, at vi ikke er i mål på området herhjemme.

- Vi tror til dels stadig på, at det alene er dine egne, individuelle kompetencer, der afgør, hvor langt du kommer, eller hvor du er. Myterne om ligestilling og at vi lever i et meritokrati er en del af barrierne. Det er man nødt til at erkende og anerkende i virksomheder og organisationer, og så skal vi acceptere, at vores hjerne er forudindtaget. Den er konstant biased og fungerer ved automatisk at vælge og sortere. Derfor er man nødt til at være meget opmærksom på, om man er i gang med at forstærke det, man allerede har, eller om man i rekrutteringsprocessen er dygtig nok til at gå efter noget, der komplementerer organisationen. Det handler om at vende sin hjerne, og det er gratis, men det kan selvfølgelig være svært, understreger Marianne Egelund Siig.

Hun oplever, at det primært er de store virksomheder og organisationer, der driver udviklingen og opsøger Mannaz for at arbejde med diversitet og inklusion, og det er et komplekst område at arbejde med, fordi det involverer alle processer i virksomheden og samtidig bliver påvirket af strukturelle forhold som for eksempel barselsregler og lønforskelle.

Skal man lykkes med at skabe et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø, ser Marianne Egelund Siig det som en forudsætning, at man både engagerer sig i det fra topledelsens side, og at man samtidig involverer medarbejderne.

Derefter handler det om at dykke ned i alle processer og kigge på alt fra sproget i jobannoncer, rekrutteringsprocessen, den løbende lederuddannelse, udvælgelsen af talenter og kvaliteten af kunderelationer for at finde ud af, om der er blinde vinkler og elementer, det enten fremmer eller hæmmer en mere mangfoldig virksomhedskultur.

Derefter handler det om at definere sit mål og lægge en plan, som for eksempel kan indeholde workshops om inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er rum til, at alle tør ytre sig og bliver lyttet til.

Der er dog også mange gratis og lavthængende frugter, som de små og mellemstore virksomheder kan tage i brug med det samme. For eksempel findes der software, som kan tjekke, hvor inkluderende sproget i jobannoncer er, og så har Marianne Egelund Siig den tommelfingerregel, at man i stedet for altid at sætte et minimum på repræsentationen af minoritetsgrupperne i stedet fokuserer på majoriteten og sætter et maksimum for, hvor mange af én slags, der må være i ledelsen, og her er 70 procent et magisk tal.

- Fylder en majoritetsgruppe mere end 70 procent, får man ikke det ud af minoriteterne, som man gerne vil have. Man får ikke innovationen og kreativiteten, og man får ikke lyttet nok til andre livserfaringer, stemmer og kompetencer. Det frigør noget energi at fokusere på majoriteten, for så føler de underrepræsenterede ikke på samme måde, at de blot er kommet med på en minoritetsplads, siger Marianne Egelund Siig.

Samtidig kan man kigge på den måde, man præsenterer virksomheden udadtil.

Vil man gerne tiltrække flere yngre medarbejdere eller flere kvinder, giver det måske ikke mening kun at fremhæve midaldrende mænd på hjemmesiden. Derudover kan alle - både privat og i arbejdssammenhæng - gøre mere for at være inkluderende kollegaer.

- I Danmark har vi et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkedet i verden, og det er noget af det, vi skal gøre op med. Der er heldigvis kommet gang i diskussionen, og vi har rykket os meget på bevidstheden omkring diversitet og inklusion, og forhåbentlig betyder opmærksomheden, at der også kommer til at ske forandringer. Det her skal tages alvorligt på linje med alle andre strategiske emner, som påvirker alle afkroge af ens organisation, siger Marianne Egelund Siig.

Sundhed: Flere og flere danske unge bliver diagnosticeret med lidelser som følge af, at moderen har indtaget rusmidler under graviditeten.

Det viser en ny rapport fra Socialstyrelsen. I rapporten kan man se, at der i 2014 var lige knap 2000 unge i alderen 0-17 diagnosticeret med følgevirkninger af rusmiddelforbruget. I 2018, de nyeste tilgængelige tal, var det steget til 3200.

Forskerne bag rapporten advarer dog om et kæmpe mørketal, og at antallet af skadede med al sandsynlighed er langt højere.

- Vi ser det her som toppen af isbjerget. Vi har en klar formodning om at der er mange andre børn, hvor man endnu ikke har lavet forbindelsen, fortæller Mirjam Gismervik, specialkonsulent i socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, til Radio4.

Mirjam Gismervik slår fast at det er vigtigt at kunne finde disse børn, så de kan få ordentlig hjælp.

- Mange af de her børn får en ADHD-diagnose, hvis ikke man kender til eksponeringen for rusmidler under fosterets udvikling. Det kan skabe meget store opmærksomhedsvanskeligheder. Det er vigtigt at få opsporet de her børn, siger hun.

Rusmidler tæller alt fra euforiserende stoffer, til vanedannende medicin og alkohol. Det er dog alkoholen, hvis effekter man ved mest om. Og der skal potentielt ikke mange dråber til, før det har en effekt hos barnet.

- Der er ingen nedre grænse for, hvor meget man må drikke under graviditeten. Vi ved, at det ikke er sikkert at drikke under graviditeten. Der er ikke et antal genstande, hvor man med sikkerhed ved, at det er okay, fortæller Mirjam Gismervik til Radio4.

- Sundhedsstyrelsens anbefalinger i hele norden er, at man ikke drikker. Det er ikke sikkert for en at drikke under graviditeten. Man kan ikke sige, at selv et lille tiltag ikke har en effekt, siger hun.

Det gør det svært at vurdere, hvornår en mængde er nok til at skade. Og ikke alle indtager rusmidler under graviditet grundet afhængighed. Nogle ved for eksempel slet ikke, at de er gravide, og kommer så til at indtage rusmidler, før de er blevet klar over det.

- Det kan ske fra allerførste befrugtningsdag. Og i det første trimester bliver organer og hjerne dannet. Der er det faktisk allerfarligst. Så det er problematisk, at man ikke ved det, eller hvor farligt det er. Der anbefales jo total afholdenhed fra dagen, hvor man planlægger at blive gravid, fortæller Ketty Seratski, bestyrelsesmedlem i foreningen FASD – Mennesker med medfødt alkoholskade, samt stifter af center for rusmiddelskadede børn til Radio4.

Udover det har hun også været plejemor for seks af slagsen.

Ketty Seratski har haft konsekvenserne af gravides rusmiddelbrug tæt inde på kroppen seks gange og har oplevet de værste symptomer, der kan komme deraf.

- Det er jo børn, som er udfordret hver dag. Som har det rigtig svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. De er nødt til at leve med det her hele deres liv og de begrænsninger, som det medfører.

- Nogle af dem, som jeg har haft, har været rigtig hårdt ramt. Børn med et så uroligt nervesystem, at de bare ikke kan komme i ro. De vågner flere gange i løbet af natten og tåler ingen påvirkninger udefra overhovedet. Når det er sådan, lukker man sig inde med et lille spædbarn i et lille rum og fjerne alle impulser og indtryk indtil barnet er ovre den værste abstinensperiode. Det kan tage op til et-to år, fortæller hun til Radio4.

Og ligesom Mirjam Gismervik er hun sikker på at der findes et stort mørketal, som bør findes og hjælpes.

- Det kommer bestemt ikke bag på mig. Jeg har oplevet det i rigtig mange år i forbindelse med mit arbejde. Jeg får henvendelser fra omsorgsgivere til børn med de skader, og fra voksne, der mener, at de måske også har dem.

Hun advarer dog om, at man ikke kan forvente, selv hvis man fandt dem alle, at man ville kunne få dem op til en helt normal udvikling. Men at hjælpe en lille smule er også vigtigt, slår hun fast.

- Man skal ikke forvente en helt normal udvikling. Hvis man kan skubbe dem hen mod en normal udvikling, så er det allerede en stor succes.

"Upassende udskæring". "Noget, hunden har slæbt ind". "Er det hængepartier?". "Majestætsfornærmelse". "Føj". "Pinligt". "Hun ser billig ud".

En kloak af kritik og perfide bemærkninger om Helle Thorning Schmidt og hendes kjolevalg til dronningens gallamiddag stinker fælt på de sociale medier i disse dage. Balladen handler mest om den tidligere statsministers barm, som mange mener ikke var tildækket nok, men også om hendes fraværende rynker og formodede botox-forbrug.

Det er voldsomt skuffende og sender denne skribent direkte i avisarkiverne, for det er jo ikke første gang, at en kvinde og hendes udseende bliver til en slags allemandsret at bedømme og nedgøre offentligt.

For 22 år siden lød overskriften på Ekstra Bladets Nationen "Selv C-skålen kan ikke redde hende" ledsaget af et billede af Danmarks tidligere udenrigsminister Lene Espersen i en nedringet kjole til fest hos dronningen. I Fyens Stiftstidende kunne man i 2001 under overskriften "Den talende kavalergang" - en titel Ekstra Bladets tv-anmelder havde givet Espersen - og stikordet "Bimbo" læse et interview med hende, der blev indledt med ordene: "Skal du så tage hende på patterne? spurgte fruen som det sidste, inden jeg forlod hjemmet den regnvåde mandag morgen. "Aldrig," svarede jeg lidt for hurtigt. "Aldrig never ever. Det er moderne top-professionel top-journalistik, det her."

Nej, det var det så ikke! Det er ikke i nærheden af journalistik at tage afsæt i en politikers bryster. Ligesom det er uendeligt trist, at vi stadig her 20 år efter skal bedømme hinanden offentligt ud fra den måde, vi ser ud eller klæder os på. I stedet for at holde fokus på det, vi siger og gør.

Man skulle ellers tro, at vi efterhånden var kommet lidt videre, men nej. Alt er ved det gamle. Vi har ikke forladt den skolegård, som straffede så mange af os langt ind i voksenlivet, og det rammer særligt kvinder, der enten er for grimme, for smukke, for pyntede, for sjuskede, for upassende, for kedelige, for tykke eller for tynde.

Jeg er sikker på, at Helle Thorning havde gjort sig umage for at være så festklædt og smuk som muligt til dronningens fest. Man har selvfølgelig lov til at synes, at hun ikke lykkedes med det, at man selv ville have fundet en lukket kjole mere passende, men hvad rager det andre mennesker? På hvilken måde gør det verden til et bedre sted at svine hinanden til? Svaret er ingen måde.

Thorning og Espersen er langt fra de eneste ofre i kloakken. Selv Angela Merkel, der har levet med prædikatet kedelig, kom i uføre med en udringet kjole i den norske opera i 2008, den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen blev ufrivillig deltager i Se og Hørs "Gæt en barm" samme år. Og den finske præsident Sanna Marin kom til at more sig til en privat fest og danse glad og løssluppent.

Mange unge kæmper med deres selvværd. På instagram pynter de deres selfies, fordi de ikke føler sig gode nok, som de er. Nogle får spiseforstyrrelser. Sulter sig nærmest til døde eller overspiser blot for at kaste det hele op igen. Andre får angst af de mange krav, de føler, de skal leve op til - herunder skønhedskrav som "vaskebræt" til drengene og "stritnumser" til pigerne.

Hvor er det dog forfærdeligt, at vores unge har det så svært, siger vi til hinanden og skælder ud på medierne, men vi gør jo ikke selv noget ved det, når vi stadig sviner hinanden til og bedømmer andre for den måde, de ser ud på. Vi viser vores børn og unge, at udseende betyder alverden.

Det rammer både drenge og piger, men rammerne har stadig større vidde for mænd. Der kan højst stikkes til toppolitikeres røde næser og tydelige tømmermænd, til musikeres eventuelle barnagtige optrædener til dronningens gallafest, eller det kan være sjovt, som da Tommy Ahlers under et interview på vej til dronningens nytårstaffel i et direkte tv-interview i sin ministerbil kom til at blotte sit maveskind, fordi skjorten ikke var knappet ordentligt. Det skete i 2019, og bagefter fik han ros for sin håndtering af perfekthedskulturen.

Hvad kan man lære af alt dette? Åbenbart ingenting. Det skulle lige være, at selv i 2022 er det særlig risikofyldt at tage til fest hos dronningen - især, hvis du er kvinde ...