Sundhed: 21-årige Steffanie Henner hørte for første gang hendes rigtige diagnose, efter hun var blevet sprættet op på Svendborg Sygehus for derefter at blive lukket sammen igen.

Diagnosen var endometriose, en kvindesygdom, som omkring 10 procent af alle danske kvinder har. Avisen Danmark sætter i en serie fokus på denne skjulte kvindesygdom og de kvinder, som lider af den.

Lægerne troede, at Steffanie Henner fejlede noget helt andet. Noget, som skulle vise sig at være det andet forkerte gæt i en årelang, smertefuld, mentalt og socialt ødelæggende rejse.

En rejse, der ender i Grønland, men som startede i sommervarmen på forældrenes køkkengulv i 2019.

- Jeg stod sammen med min mor, og jeg skulle på arbejde i Rema 1000. Pludselig knækkede jeg sammen. Jeg fik nogle vildt voldsomme mavekramper, som jeg normalt kun fik, når jeg havde menstruation. Den her gang kom de ud af det blå. Jeg skreg og græd og lå bare på jorden. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, fortæller Steffanie Henner.

Endometriose er en sygdom, hvor noget, som ligner livmodervævet, begynder at gro uden for livmoderen. Det skaber blandt andet smertefulde menstruationsperioder, og bliver det ikke behandlet i tide, kan smerterne blive kroniske.

Det var det, som nu var sket for den unge odenseaner. Hun anede intet om sygdommen, og der gik nogen tid, før en læge fik diagnosticeret den.

Steffanie Henner endte med at tage på arbejde efter det første anfald. Hun måtte dog gå hjem, da hun kort tid efter fik sit andet.

- Jeg stod ved kassen, da det kom tilbage. Jeg begyndte at græde igen. Ingen kunne forstå, hvad der skete. Jeg tog til vagtlægen, som gav mig graviditetstest og en test for blærebetændelse. Da de var negative, sagde de, at jeg formentlig havde "luft i tarmene". Jeg var til vagtlæge fire-fem gange i tiden efter. De sagde alle sammen det samme.

Det tager i gennemsnit otte år for en kvinde at blive diagnosticeret med endometriose. Flere eksperter kritiserer de almene læger for ikke at være opmærksomme nok på sygdommen. Bliver behandlingen ikke startet i tide, så vil det smertefulde væv nemlig kunne gro, og smerterne blive værre og komme oftere og oftere.

Det var det, der skete for Steffanie Heiner, selv om hun blev diagnosticeret væsentligt hurtigere end gennemsnittet.

- På et tidspunkt skulle jeg rejse til Kina i seks uger med min gymnasieklasse. Op til rejsen fik jeg oftere de her anfald. Jeg oplevede det også meget under turen, men jeg forsøgte at opbygge noget smertelindring ved at tage smertestillende. Men jeg fik så mange mavekramper. Flere gange måtte jeg lægge mig i fosterstilling på jorden, fortæller den nu 21-årige kvinde.

Efter turen til Kina tog Steffanie Henner til lægen, hvor hun blev henvist til de første, som forsøgte at diagnosticere hende, Odense Universitetshospitals traumeafdeling.

- De tog nogle forskellige scanninger og afføringsprøver. De fandt intet, og lægen mistænkte så en irriteret tyktarm, eller at jeg måske skulle til nogle gynækologiske undersøgelser, og at jeg skulle tænke over, hvad jeg spiste.

Steffanie Henners sygejournal fra episoden viser, at lægen dengang mistænkte sygdommen IBS, Irritable Bowel Syndrome, som kan skabe tarmbesvær- og smerter. Var det ikke det, så foreslog lægen en gynækologisk udredning.

Det, at lægen mistænkte noget i maveregionen, endte med at påvirke Steffanie Henner psykisk.

- Jeg fik et forskruet syn på mad. En angst for det. Jeg ville gøre alt for ikke at fremprovokere de store smerter. Jeg blev afsluttet på tarm-afdelingen i december 2019, og smerterne blev ved med at komme. Jeg kunne ikke sove. De kom nærmest hver dag i en eller anden grad.

Steffanie Heiner endte dog med at tvivle på, at sygdommen havde noget med hendes tarm at gøre. Og så blev der slået i bordet.

- Jeg fortalte min mormor, at jeg næsten var sikker på, at det var noget i underlivet. Og hun er jordemoder. Hun tænkte, at det da ikke kunne passe. Nu var det nok, sagde hun, bankede i bordet og ringede til gynækologisk afdeling på OUH. De havde ingen tider, men til sidst fik jeg en tid på gynækologisk skadestue.

Steffanie Henner fik en tid på briksen i januar 2020, hvor hun fik foretaget en ultralydsscanning. Der fandt de noget i hende, som ikke burde være der.

- Jeg bliver scannet udenpå maven og dybt i mit underliv. Det føles som om, at jeg ligger to timer på briksen. Pludselig bliver der hentet en overlæge. Jeg lå og var bange. Overlægen scanner mig så igen og fortæller mig så, at der er blevet fundet cyster på mine æggestokke.

Inden for en uge befandt hun sig på et operationsbord på Svendborg Sygehus, hvor hun ifølge hendes lægejournal skulle opereres for en cyste på højre side af æggestokkene.

Men efter hun var blevet åbnet op, blev hun lukket sammen igen uden videre operation. Ifølge Steffanie Heiners journal fandt lægerne ingen cyste. Men de fandt nemlig noget andet. Endometriose. Steffanie Heiner var knap vågnet fra narkosen, da hun fik beskeden.

- Jeg forstod ingenting. Anede ikke, hvad det betød. Det kunne ikke fjernes, det var kronisk, og jeg skulle tilbage på OUH. En hård besked at få som så ung.

Steffanie Henner havde endelig fået diagnosen, men problemerne stoppede ikke der.

- Jeg begyndte at gå meget ind i mig selv på grund af smerterne, og jeg mistede næsten alle mine gymnasieveninder, fordi jeg aldrig var sammen med dem mere.

Den første behandling mod sygdommen fik ikke Steffanie Henners smerter til at forsvinde. Sygdommens behandlingsforløb er meget begrænset, og hovedsageligt gives der p-piller og hormonspiral for at standse vævets vækst og mindske smerterne. Det virker dog bedst, hvis sygdommen ikke er nået til det kroniske stadie, hvilket Steffanie Heiners sygdom var for længst.

- Jeg kom ind i et forløb på endometriose-klinikken på OUH. De forsøgte at mindske smerterne ved at give mig flere hormoner. Jeg spiste allerede p-piller hver dag, for det mindskede smerterne lidt. Nu gav de mig en hormonspiral og ændrede mine p-piller til minipiller. Jeg skulle tage dem uden pauser.

Men smerterne blev ved, og Steffanie Henner oplevede hvordan, hendes fysiske og psykiske velbefindende røg i bund.

- Smerterne bliver ved, så de sætter mig op på to minipiller. Hormonerne hjalp fysisk. Jeg havde ikke smerter hver dag længere. Men jeg knækkede fuldstændig psykisk. Hormoner påvirker psyken rigtig meget, fortæller hun.

- Jeg var ved at miste alle mine venner. Lå bare derhjemme. Til sidst bad jeg om hjælp, og de sendte mig til psykiatrisk. Jeg havde ikke lyst til at leve mere.

Steffanie Henner endte med at leve videre, og i dag fortæller den unge fynbo, at hun har det lidt bedre. Hun blev opereret i november 2020 og er nu bosat i Grønland.

- Jeg fik en operation, hvor de forsøgte at fjerne endometriose-vævet, for at forsøge at mindske mine smerter. Jeg har været rimelig heldig, for det virkede, og smerterne har været mindsket efter operationen.

Hun har også fundet sig bedre til rette i medicineringen, men primært fordi hun ikke tør andet.

- Jeg fik sat en ny hormonspiral op og er stadig på to minipiller om dagen. Jeg er bange for, at det hele kommer tilbage, nu hvor det hele går nogenlunde godt. Men jeg føler, at jeg er tvunget til altid at blive den her medicin. Ellers kan det jo blive langt værre.

Og til trods for den daglige medicin, lurer endometriosen stadig i baggrunden. Da sygdommen er kronisk, vil vævet gro tilbage til trods for operationen. Noget, som lige nu er ved at blive en realitet, som Steffanie Henner må tage stilling til.

- Jeg kan godt mærke, at her næsten to år efter operationen, så begynder smerterne at komme tilbage.

Elregning: John Rossen fik sig en ubehagelig overraskelse, da han kiggede på sin seneste elregning. Fremover koster det ham nemlig 50.000 kroner om måneden at sætte strøm til sit fitnesscenter Fitness Syd i Sønderborg.

Normalt giver den 55-årige indehaver et fast beløb på 12.000 kroner, da han har haft en fast pris på el ved sin energileverandør. Men det er slut nu. Energiselskabet har opsagt kontrakten - og det var John Rossen slet ikke klar over, at de kunne.

- I foråret spurgte jeg dem, om fastprisaftalen kunne blive ved med at holde vand. Jeg fik at vide, at det skulle jeg ikke bekymre mig om, siger John Rossen.

Men han var ikke klar over, at der i hans kontrakt med energileverandøren muligvis gemte sig nogle særlige betingelser, der gav selskabet mulighed for at komme ud af aftalen. I stedet for de 35 øre John Rossen plejede at give for en kilowatt-time, blev han sidste gang afkrævet 339 øre.

Derfor stiger hans elregning nu med mange tusinde kroner.

- Min bange anelse er, at de 50.000 kan blive til 75.000 eller dyrere endnu, siger John Rossen og tilføjer:

- Men det kan blive endnu værre end dét. Det er derfor, jeg forsøger at gøre noget. Jeg tror simpelthen, at der er mange ude i samfundet - specielt i min branche - som ikke er med på det her.

John Rossen pointerer, at han godt ville kunne leve med prisstigningerne på energi, hvis det blot handlede om de næste tre måneder. Men energipriserne ser ikke ud til at falde foreløbigt, og det kan skabe problemer i regnskabet.

- Jeg skal kunne se mine medlemmer i øjnene hver eneste dag - og så sandelig også mig selv. Jeg har svært ved at se, at jeg kan flytte udgiften over på mine medlemmer, siger han og tilføjer:

- Det er ikke raketvidenskab. Vores produkt er helt ude i det yderste led i fødekæden. Kommer du i den situation, hvor du skal vælge mellem leverpostej og træning, så bliver du nødt til at vælge leverpostej.

John Rossens fitnesscenter er blandt én af de brancher, som interesseorganisationen for de små og mellemstore virksomheder, SMV Danmark, oplever står for skud i en tid, hvor energipriserne brager derudaf.

Deres juridiske rådgivningstjeneste får i øjeblikket et stigende antal henvendelser fra erhvervsdrivende, der pludseligt skal give en anden pris for deres strøm.

- Vi får løbende henvendelser fra medlemmer, som oplever, at deres kontrakter bliver ophævet af deres energileverandør. Det er sket i takt med de stigende energipriser, så det er især nu, at henvendelserne er begyndt at komme, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMV Danmark.

Det spørgsmål, der ofte bliver stillet, er ifølge Kasper Munk Rasmussen, om energiselskaberne har ret til det.

Og det har de, hvis de vel at mærke har skrevet det ind i kontraktens betingelser, forklarer advokat i advokatfirmaet Energi og Miljø Malene Blom Sillesen.

- Mange elselskaber har været kloge nok - om man vil - til at skrive ind, at hvis de pludseligt har uforudsete eller væsentligt ændrede omkostninger, kan de ændre priserne. Også selvom der er indgået en fastprisaftale, siger hun.

Og det er gået flere af SMV Danmarks medlemmers næse forbi.

- Folk får et chok og bliver overraskede over, hvad der gemmer sig i betingelserne langt nede i aftalen, siger Kasper Munk Rasmussen.

Ifølge chefkonsulenten har omkring en tredjedel af de danske virksomheder en fastprisaftale på el. Der kan derfor være mange, som risikerer, at den ophører.

Kasper Munk Rasmussen mener, at energiselskaberne ikke skriver tydeligt, at aftalen om fast pris på strøm kan blive lavet om - i mange tilfælde med en måneds varsel.

- Vores problem er energiselskabernes kommunikation. Man sælger det som et trygt og sikkert produkt med en fastprisaftale, men det er på kanten til at være vildledende markedsføring, fordi man dén dag, priserne stiger, faktisk ikke har en fastpriskontrakt alligevel.

Energiselskaberne kunne jo også bare sige, at det står med småt, og at virksomhederne selv kunne have forberedt sig?

- Det burde ikke stå med småt. Det er en afgørende del af kontrakten; at det faktisk ikke er en aftale, hvor man er sikret en fast pris, som man ellers tror som kunde, siger Kasper Munk Rasmussen og tilføjer:

- Vigtige vilkår bør stå som det første i aftalen.

Det er dog ikke almindeligt at nævne prisændringer på side ét i erhvervskontrakter, fortæller Malene Blom Sillesen.

- Jeg er enig i, at det havde været rart, hvis man hurtigt havde set, at der var sådan et vilkår i kontrakten, men det er ikke sædvanlig praksis at fremhæve det indledningsvist.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer energisektoren, understreger, at kontraktændringer ikke er noget, selskaberne bestræber sig på. Men det sker i visse tilfælde, fordi de er pressede.

- Det er et udtryk for, at vi er i en ekstrem situation. Det er synd for dem, det går ud over, og selskaberne gør det som sidste udvej, siger afdelingschef i Green Power Denmark Martin Dam Wied.

Han pointerer, at det på nuværende tidspunkt ikke er en udbredt tendens hos selskaberne.

Ifølge Kasper Munk Rasmussen fra SMV Danmark har man da også selv et ansvar for at sætte sig ind i betingelserne.

Han anbefaler derfor virksomhedsejere at læse kontrakten grundigt, og det kan også være en god idé at få juridiske øjne på sagen.

- Det er en aftale, som har stor betydning for éns økonomi, så man bør læse alle betingelserne. Det er ikke altid, at folk får læst dem. Man kan blive skuffet, så det er vigtigt, at man er ekstra grundig, siger han.

Samme råd kommer advokat Malene Blom Sillesen med - særligt hvis man indgår en aftale om en fast pris i 12 måneder eller mere.

- Hvis man indgår en kontrakt, hvor prisen er vigtig, og man indgår kontrakten, fordi det er en fast pris, er det væsentligt at kigge på, hvad de lover, siger hun.

I Sønderborg afventer John Rossen fortsat, hvad elregningen i fremtiden kommer til at koste.

- I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg måske ikke har kontrolleret det godt nok, siger han.

For første gang i flere årtier er der tre kandidater til statsministerposten i Danmark. Det borgerlige Danmark stiller med både Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mens statsminister Mette Frederiksen (S) stiller sig til rådighed igen, hvis et flertal af vælgerne stemmer på partier, der peger på hende.

Søndag aften var de tre statsministerkandidater for første gang i en fælles debat. På DR1 debatterede kandidaterne i en times tid, og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, så med.

Her er hans vurdering af, hvordan de tre statsministerkandidater slap fra tv-debatten. Hvem vandt? Hvem skal forbedre sig til næste gang? Og er det uretfærdigt, når det er to mod en? Læs hans analyse af kandidaterne her:

Esbjerg: Esbjerg Kommune har ulovligt holdt en 82-årig kvinde låst inde i syv måneder.

Anna Sophie Madsens altandør ud til en svalegang på plejehjemmet Hedelund var låst mod hendes vilje, så hun ikke havde adgang til at komme ud i frisk luft på altanen ved sin plejebolig på 2. sal.

Nu viser det sig, at det var ulovligt at låse døren. Ankestyrelsen har givet Anna Sophie ret, plejehjemmet fik besked på at låse døren op -  og Esbjerg Kommune fik en næse.

Stort set alt, hvad kommunen har besluttet, gjort og sagt har været ulovligt eller direkte usandt, fremgår det af sagens akter og Anna Sophies families oplevelser.

Den 82-åriges datter, Jette Jakobsen, er glad for, at døren er låst op, men rystet over sagen:

- Jeg ville ønske, at plejehjemslederen havde kontaktet os, så vi havde løst det på en ordentlig måde – nu blev det hårdt mod hårdt.

- Det her smager langt væk af, at det skal være nemt. Nogle folk gider ikke lette bagsmækken, eller også er der ikke nok personale. Det er en nem løsning at låse døren, mener Jette Jakobsen.

Jette Jakobsen mener ikke, at det er et problem, hvis personalet glemmer noget eller laver en fejl.

- Men egenrådige ledere, der låser en dør i syv måneder - det strider mod loven, mener hun.

Og der er love og regler, som ikke er fulgt i sagen.

Arne Nikolajsen, direktør for blandt andet Esbjerg Kommunes plejehjem, indrømmer, at der er sket fejl og lovbrud.

- Personalet har været bekymret og har låst døren, men det er ikke godt nok, og det undskylder vi for, siger han.

Hoveddøren til Anna Sophie Madsens plejebolig kan åbnes, men den åbner ud til gangen på selve plejehjemmet. På altanen har hun sine altanblomster, udsigten og den friske luft - hvis døren altså ikke er låst. I syv måneder bad hun og hendes familie om at få den låst op.

Det fortæller 82-årige Anna Sophie Madsens datter, Jette Jakobsen, som sammen med sin familie mange gange har klaget, siden døren blev låst ved årsskiftet.

Anna Sophie og hendes familie har klaget til personalet, til plejehjemmets teamleder og leder samt til kommunen og Arne Nikolajsen.

Men de er blevet afvist hver gang - døren skulle være låst, fordi Anna Sophie er dement og selvmordstruet - og i øvrigt havde sagt ja til, at døren var låst, lød svaret fra personalet.

Men på en video siger den 82-årige kvinde på syngende jysk "joh" til, at hun ønsker døren låst op. Plejehjemmets begrundelser viser sig at bygge på fejlagtige oplysninger.

Plejehjemmets leder, stedets teamleder og personalet har tilsyneladende opdigtet forklaringer og begrundelser for, at døren var låst i syv måneder.

De sagde blandt andet, at Anne Sophia Madsen havde sagt ja til, at døren måtte være låst. Og at ældrespecialister mente, at hun var selvmordstruet.

Disse specialister omkring Anna Sophie har dog aldrig vurderet, at hun var selvmordstruet, og de har aldrig løbende vurderet hende, som påstået fra plejehjemmets side- og Anne Sophia har aldrig givet samtykke til, at døren skulle låses.

Det fremgår af sagens papirer - og af videoen, som Anna Sophies datter, Jette Jakobsen, har optaget med hende.

Jette Jakobsen siger, at hendes mor godt nok er dement, men slet ikke i stand til at hoppe ud over rækværket fra sin altan.

Modsat dette sagde personalet flere gange til familien, at de var bekymrede for den 82-årige demente kvinde og ønskede at passe på hende ved at låse døren.

Men bekymring alene giver ikke lov til at låse altandøren i syv måneder.

Det indrømmer Esbjerg Kommune og kvalitetssikringskonsulenten ved Fritid Sundhed & Omsorg i et brev.

"Dette er ikke tilstrækkeligt belæg for at aflåse en dør, og Kommunen undskylder derfor for denne beslutning, hedder den i brevet.

Derefter blev Anna Sophies altandør låst op.

Men det skete først den 15. juli - efter syv måneders kamp fra Anna Sophies families side, og tre uger efter at familien havde klaget til Ankestyrelsen - og senere fik ret: Anna Sophies dør måtte ikke låses.

Ankestyrelsens svar på klagen forsøgte kommunen tilsyneladende at komme i forkøbet ved at beklage og låse døren op. Og det var heller ikke efter reglerne - en indsendt klage kan ikke trækkes tilbage, fik kommunen besked om i telefon fra Ankestyrelsen.

Kommunen fik derefter den kraftig næse: Ankestyrelsen var meget direkte i svaret:

Du har ret til at få åbnet din aflåste terrassedør.

Vi ophæver kommunens afgørelse.

Kommunen skal derfor sikre, at terrassedøren ikke er aflåst.

Sådan lød den korte version, hvorefter der følger fem sider med beskrivelser af de fejl og love, som kommunen ikke har overhold.

Helt basale lovregler er brudt: Fagfolk kunne ikke redegøre for, hvornår afgørelsen om at låse døren var truffet, og der var ingen skriftlig afgørelse, så Anne Sophie kunne ikke klage.

Paragrafferne om magtanvendelse var heller ikke overholdt.

Når man aflåser en dør i en afgrænset periode, skal man dokumentere, at man har ydet nødvendig hjælp og pleje, før døren blev låst. Det var ikke sket eller dokumenteret.

Plejehjemmets leder og personale låste døren, fordi man var "bekymret" og "ville passe på" den ældre beboer.

Samtidig har de henvist til vurderinger fra flere specialister på ældreområdet og en kontaktperson. Men ingen af disse har vurderet Anna Sophie Madsen som selvmordstruet.

De siger også, at de ikke har givet vurderinger af Annas psykiske tilstand, som ledelse og personale på plejehjemmet Hedelund ellers har hævdet.

Med andre ord: Personalet har låst døren med henvisning til vurderinger fra specialister, som aldrig har vurderet, at Anna Sophie var selvmordstruet og som heller ikke har vurderet hendes tilstand løbende.

Plejehjemmets leder og en teamleder sagde, at døren var låst, fordi plejehjemmets personale omkring hende vurderede, at det var nødvendigt at låse døren på grund af hendes adfærd. De mente, at hun ventede på at dø.

- Men det passer ikke. Min mor ville ikke have døren låst, og vi har gentagne gange klaget - skriftligt og mundtligt - over aflåsningen, som vi mener var imod serviceloven, fortæller Jette Jakobsen.

Jette og hendes mand, Ole Jakobsen, har optaget en video, hvor Anna klart og tydeligt siger, at hun ønsker døren åbnet.

I videoen lyder det:

Mor, vi skal til møde angående den dør, vil du ikke gerne have den låst op?

Joh.

Det er ikke efter dit ønske, den er låst?

Nej.

Har du sagt til plejepersonalet at de godt må låse den dør?

Nej. Tværtimod.

- Esbjerg Kommune og plejehjemmets ledelse har optrådt meget overlegent og enevældigt ved i månedsvis ikke at følge op på vores spørgsmål og klager over den låste dør, siger Jette Jakobsen og fortsætter:

- Den her sag bør få konsekvenser for plejehjemmets leder. Kommunen undskylder, men hun burde række hånden frem og sige, at hun har taget fejl.

- Der er givet urigtige oplysninger i den her sag, det er ikke klædeligt, siger Jette Jakobsen, der prøver at se fremad:

- Vi er glade for at at min mor nu kan komme ud, så hun har fået mulighed for at se solen og sine altanplanter. Jeg er klar over, at der mangler personale på plejehjemmene, men de ældre skal da ikke låses inde.