Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er økonomisk hjælp på vej til gældsplagede SAS. Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

SAS får frisk luft under vingerne: Milliardhjælp på vej fra USA

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

SAS kan endnu en gang ånde lettet op for en stund. I hvert fald har det gældsplagede luftfartsselskab sikret sig tilsagn fra en amerikansk investor - Apollo Global Management - om et lån på 700 millioner dollar. Det svarer til cirka 5,1 milliarder kroner. Det oplyser SAS i en meddelelse natten til søndag, skriver Ritzau.

I juli kunne SAS fortælle, at det havde søgt om konkursbeskyttelse i USA i en såkaldt chapter 11-proces, der skulle give ro til at få omstruktureringsplaner ud i livet. Og planerne, der skal gøre SAS profitabelt på lang sigt, får nu meget bedre chancer. 

Den økonomiske indsprøjtning skal sikre, at SAS kan fortsætte driften og udbetale løn i de 9 til 12 måneder, som processen i USA ventes at vare.

- Med denne finansiering vil vi have en stærk finansiel position til fortsat at støtte vores igangværende operationer gennem hele vores frivillige omstruktureringsproces i USA, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling i meddelelsen.

Finansieringsaftalen med Apollo Global Management skal godkendes af den domstol i USA, hvor SAS har søgt om konkursbeskyttelse. Det forventes at ske i midten af september, lyder det.

Politisk flertal: Evakuerede afghanere skal blive

En hastevedtaget særlov gav sidste år afghanere, der har arbejdet for Danmark, ophold i to år herhjemme. Det skete, eftersom Taliban igen havde overtaget styringen i landet. Men nu vil et flertal af partierne i Folketinget kigge på at lade de omkring 1000 evakuerede afghanere blive længere end de to år. Det skriver Jyllands-Posten.

Et af partierne, der støtter op om en forlængelse, er De Konservative.

- Jeg har meget svært ved at se andet, end at vi selvfølgelig forlænger aftalen i en eller anden form, så længe Taliban er ved magten, siger De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, til avisen.

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, er også indstillet på, at særloven skal forlænges, så længe Taliban er ved magten, lyder det i et svar til Jyllands-Posten. Dertil kommer SF, De Radikale og Enhedslisten, som ligeså er med på at lade afghanere blive længere end de to år, der er aftalt.

Lande som blandt andre Storbritannien, Norge, Sverige og Finland har givet afghanske flygtninge længerevarende eller permanent ophold.

Dansk erhvervsliv kommer med nødråb

Toppen af dansk erhvervsliv kommer i dagens Berlingske med et nødråb. 

En ny analyse fra Dansk Erhverv konkluderer nemlig, at antallet af danskere, som forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, er steget til i alt 311.000 personer over de seneste år. Alene i år har 13.000 flere sagt farvel til arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, kalder udviklingen for ”helt vanvittig”.

- Der er i dag fem veje til at stoppe med at arbejde med støtte fra staten, før man når folkepensionsalderen. Det har taget overhånd, siger Brian Mikkelsen blandt andet til Berlingske.

Ifølge analysen fra Dansk Erhverv var antallet af danskere, der havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen, ellers reduceret med omkring 200.000 fra 2004 og frem til 2018.

Priser på fjernvarme stiger

Stigende priser på energi er især gået ud over gaskunder. Men nu kan du også risikere en højere regning, hvis du har fjernvarme. Det skriver DR.

For flere fjernvarmeselskaber varsler om prisstigninger på mellem 8 og 15 procent, skriver mediet.

- Når vores energikilder, som for eksempelvis træflis, stiger i pris, så er vi også tvunget til at hæve priserne over for forbrugerne. Når vores driftsomkostninger stiger, så vil prisen på varme stige helt automatisk, siger Maria Dahl Hedegaard, konsulent for biomasse-området hos Dansk Fjernvarme, til DR.

Ifølge Dansk Fjernvarme vil prisstigninger ramme flere forbrugere, fordi de enkelte fjernvarmeselskaber forhandler kontrakter for indkøb af biomasse - særligt på træflis og træpiller - hver sommer.

Og prisen på biomasse er blevet højere grundet krigen i Ukraine, da dyrere olie og gas øger efterspørgslen på blandt andet biomasse.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

De Konservatives formand marcherer ned ad den røde gang på Christiansborg med sin hund, Maggie - for enden af gangen ligger Statsministeriet. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Søren Pape lægger op til valgkamp og vil diskutere udlændingepolitik: - Regeringen er supergod til at lyde megahård

Danskerne går ikke længere så højt op i udlændingepolitik, som de har gjort - i hvert fald ikke, når de bliver spurgt af meningsmålingsinstitutter. Det burde de, siger Søren Pape Poulsen i dette interview med Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist. Her er tre hovedpointer fra interviewet

1. Søren Pape Poulsen mener, at det er udtryk for intentionel politik og ikke handlekraft, når regeringen ikke har nået at gennemføre omkring halvdelen af den udlændingepolitik, den havde sat sig for.

2. Noget af det, regeringen ikke har gennemført, er dog ikke genneført af den grund, at blandt andre Søren Pape Poulsen har forhindret regeringen i det.

3. Søren Pape Poulsen er stadig ikke statsministerkandidat. Det er dog ikke blevet lettere for ham at skjule sine intentioner.

Der er stadig et enormt behov for at diskutere udlændingepolitik. Alle er blevet lullet i søvn af, at Socialdemokratiet har rykket sig, men danskerne skal forstå, at det stadig er en kampplads i dansk politik, mener Søren Pape Poulsen. Han er ved at geare op til en valgkamp, hvor han endnu ikke har sagt, at han bliver en af statsministerkandidaterne.

Politik: Det holder ikke op med at være en presbold til den blå ende af banen, at Mette Frederiksen som formand for Socialdemokratiet flyttede sit parti ind over midten i udlændingepolitikken. DF gik i knæ, og snakken om en neutralisering af udlændingepolitikken som afgørende faktor i dansk politik blev en kendsgerning.

Danskerne har sendt udlændingepolitikken ned af listen over emner, der er afgørende for dem.

I det partilederkontor på Christiansborg, der er tættest på Statsministeriet, sidder Søren Pape Poulsen (K) og kigger på, hvordan dansk politik har flyttet sig. Men han ser også, hvordan de anti-elitære, udlændingekritiske stemmer har fundet et nyt sted at slå sig ned, hos Danmarksdemokraterne. Og at et muligt blåt flertal efter et valg også kan komme til at rumme et lille Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Men det er Socialdemokratiet, han taler om. Partiet, som nogle mener har neutraliseret udlændingepolitikken. Han vil stå i spidsen for at bevise, at det er et fatamorgana:

- Nogle gange får man fornemmelsen af, at det slet ikke er nødvendigt at diskutere udlændingepolitik længere. At der er ro på, fordi Socialdemokratiet har bevæget sig. Vi har bare set regeringen føre intentionel politik - den har været supergod til at lyde megahård. Sagen er blot, at den taler om det, men fører det ikke ud i livet. Eksemplerne på, at den siger et og gør noget andet, er mange. Vi må ikke lulle os selv i søvn med, at S er megahårde. Det synes, jeg ikke de er, siger Søren Pape Poulsen.

Den konservative partileder, der stadig blot er statsministerkandidat i forventningerne, har forberedt sig til interviewet på kontoret få skridt fra indgangen til Statsministeriet. Har talepapir med fakta foran sig. Har læst Jyllands-Postens opgørelse i sommerferien over de valgløfter på udlændingeområdet, som Socialdemokratiet ikke har indfriet.

Den viser i grove træk, at halvvejs i regeringsperioden var regeringen også halvvejs med at indfri dem, men at det så gik i stå, så der knap er sket noget siden. De store klumper er:

- Modtagecentret uden for Europa, der ikke er blevet til noget endnu - Rwanda-løsningen.

- Et loft over ikke-vestlig indvandring, der ikke er blevet til noget.

- En 37 timers arbejdspligt, som primært skulle få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, der ikke er blevet til noget.

I papirerne står også tal for de udfordringer, der var, mens Pape selv var justitsminister og med i regeringsledelsen, og som stadig er. De handler om manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitetsrater. Han læser dem højt. Længe. Dette er et udvalg:

- For få er i job - 52 procent af ikke-vestlige indvandrerkvinder er ikke i arbejde. Ikke-vestlige indvandrere er 51 procent mere kriminelle end etniske danskere. Efterkommere er 149 procent mere kriminelle end etniske danskere. Mange ikke-vestlige efterkommere har en kriminalitetsoverhyppighed på 237 procent. Det er vi nødt til at tale om. Det er udlændingepolitikkens væsen, at vi stadig har disse problemer. Der kommer ikke mange hertil - nu handler det mere om integration end tilstrømning, siger Pape.

- Opgørelsen over regeringens udlændingepolitik viser, at den fører intentionernes politik. Der er en lang række udfordringer, der ikke er adresseret. Spørger man befolkningen, vil den formentlig tro, at regeringen har håndteret dem, selv om den har hævet ydelserne til arbejdsløse indvandrere og afskaffet kontanthjælpsloftet med den konsekvens, at det ikke kan betale sig at arbejde. En enlig mor med to børn får nu kun 500 kroner mere om måneden, hvis hun går fra 10 timers arbejde til 37 timer. Det skriger til himlen.

- Jeg ønsker, at vi igen kan få en debat om udlændingepolitik - ikke fordi den skal handle om, hvem der kan stramme mest, men det er ikke nok med intentioner. Der er et flertal i Folketinget for at gøre noget.


Hvis debatten ikke skal handle om hvem, der kan stramme mest, hvorfor er dit udgangspunkt så, at Socialdemokratiet i virkeligheden ikke er så hårde som eksempelvis du er?

- Da S var i opposition, mente de, at alt kunne lade sig gøre, men nu er der tilsyneladende en del ting, der ikke kan lade sig gøre. Noget er sikkert af hensyn til støttepartierne, noget andet handler sikkert om konventioner. Vi har det sådan, at vi skal i gang med at gennemføre de ting. Vi prøver ikke at lave en dobbeltskrue med stramning på.


Regeringsperioden på fire år er ikke gået. Kan regeringen ikke stadig nå det?

- Jeg har forstået, at der snart er valg.


Formentlig, men så vil det tilsyneladende ikke være regeringens eget valg. Du nævner modtagecenter for asylansøgere uden for Europa - er det en stor brøde, at det ikke er klart efter tre år, når aftalen er afhængig af en anden stat?

- Jeg kan huske, hvordan det lød i valgkampen. Der var ingen grænser for, hvor let det ville blive, når Socialdemokratiet kom til magten. Som om vi andre ikke fattede noget, hvorfor havde vi ikke løst tingene, og nu skulle de nok gøre det. Det er bare ikke løst endnu. Gad vide om det bliver det?


Vil I arbejde videre med Rwanda-planerne, hvis I kommer til efter valget?

- Ja, fordi vi har jo stemt for det. Vi har bare tilladt os at sige, at det er ikke sikkert, det er så let. Intentionen er vi enige i.


Er du i tvivl om, at regeringen arbejder målrettet på at gennemføre det?

- Jeg lytter til, at deres støttepartier konstant siger, at det kan regeringen godt glemme. Hvad så efter valget? Statsministeren bliver mere presset end nogensinde. Sidste gang lød det flot, at udlændingepolitikken ikke var til diskussion, den lå fast. Jeg synes ikke, hun står med den styrke nu.


Du klandrer også regeringen for ikke at have gennemført 37 timers arbejdspligt, når man er på kontanthjælp. Det kunne måske have været gennemført, hvis I ville være med. Hvorfor ville I ikke det?

- Fordi det kun giver et arbejdsudbud på 200 mennesker, og det vil vi ikke bruge så mange penge på.


Kan man klandre regeringen for ikke at gennemføre det, hvis I forhindrer dem?

- Jeg klandrer dem for, at de ikke får folk i arbejde. Det skriger jo til himlen, at den ene branche efter den anden mangler arbejdskraft, og så har vi mange mennesker gående, som ikke laver noget. Handler det om noget kulturelt, må de saftsusemig tilpasse sig - ellers må man lukke for kassen. Det ville man gøre med en dansk kontanthjælpsmodtager.


Så jeres svar er at genindføre kontanthjælpsloftet, så det bedre kan betale sig at arbejde?

- Ja.


Loftet var der, mens I sad i regering. Det virker ikke, som om det løste problemerne?

- Nej, ikke alene. Jeg siger ikke, det er nemt. Vi havde gang i rigtig mange ting, men det er klart, vi ikke blev færdige. Det kunne jeg ikke drømme om at sige.


Kan man sige, at hverken jeres eller Socialdemokratiets model virkede?

- Man kan sige, at vi var på vej i en rigtig retning, og at kontanthjælpsloftet i hvert fald øger incitamentet til at arbejde.


Du kalder regeringens politik intentionel. Tænker du, at regeringen har samme intentioner som jer?

- Jeg er kommet i tvivl. Som mange andre hoppede jeg i fælden med, at stram udlændingepolitik faktisk er noget, socialdemokraterne vil. Jeg siger ikke, at statsministeren bare vil være totalt loose og ikke tage det her alvorligt. Det er ikke seriøst at sige, men jeg synes, man skal vurderes på, hvad man gør. Statsministeren ved da godt, at når hun laver en løsning, hvor det ikke kan betale sig at arbejde, er konsekvensen, at rigtigt mange ikke-vestlige indvandrere ikke kommer på arbejdsmarkedet. Vores interesse er, at mennesker, der bor her, bliver en del af samfundet i stedet for at isolere sig og passivt modtage ydelser. Der har vi som samfund svigtet i så mange år.


Kunne løsningen være, at landet prøver at blive styret af en regering hen over midten?

- Næ.


Heller ikke, hvis det betyder, at Socialdemokratiets intentioner bedre kan blive ført ud i livet med blå partier end med de nuværende støttepartier?

- Ja, det ville selvfølgelig være bedre, men det allerbedste ville være en borgerlig regering. Hvis vi ser på, hvad der skete med udlændingepolitikken fra 2001 til 2019, vil de fleste sige, at der skete rigtigt meget primært på grund af borgerlige regeringer. Det var ALDRIG sket ellers.


Hvem skal være statsminister for en borgerlig regering, der skal tage tråden op fra 2001-2019?

- Det var ikke det, vi skulle snakke om i dag.


Hvorfor ikke?

- Fordi det skal vi ikke. Jeg siger meget snart, hvad jeg tænker om det.


Hvorfor skal det trækkes ud i det uendelige?

- Det er da bare ... jeg skal lige ... pas! Altså hvis jeg havde haft en mening om det lige midt i juli, havde I jo alle været på ferie. Det havde da været træls.


Vi er tilbage nu.

- Ja, ja, det er da også derfor, jeg siger noget lige om lidt. Du kan være rolig, siger Søren Pape Poulsen og kigger ned mod sit vandglas.

- Det er noget godt vand, det her.


Så lad os tale om, hvorfor du gerne vil have udlændingepolitikken op på dagsordenen. En måling har placeret emnet efter sundhed, klima, økonomi og psykiatri. Ligger det højere hos dig?

- Ja, for det handler om, hvilket samfund, vi har om 20-30-40 år.


Skal det ligge over psykiatri? Økonomi? Klima? Sundhed?

- I min optik er noget af det allervigtigste Danmarks økonomi. Forudsætningen for alt andet er, at vi har en stærk økonomi. Det er overliggeren. Og så er sundhed vigtigt. Og udlændinge.


Kan en del af din motivation være, at du vil gøre dig attraktiv for Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjberg, der kan blive afgørende for, hvem der bliver statsminister ved et borgerligt flertal?

- Jeg tror, alle borgerlige partier vil sige: Det er da rigtigt, det er sund fornuft, det skal vi da have tilbage på sporet. Jeg tror ikke, de partier er spor i tvivl om, hvor jeg står, så jeg tror ikke, jeg behøver at sige noget ekstra om det.


Det handler slet ikke om, at det skal være lettere for dem at pege på dig frem for Jakob Ellemann-Jensen?

- Overhovedet ikke, for det ville jo forudsætte, at jeg havde meldt mig til noget, hvor man skal pege på mig.


Hvorfor har du sådan et skævt smil på, når du siger det?

- Ha, ha, jamen, det er, fordi jeg synes, det er en fantastisk måde, du lige kommer ind på det. Point for at forsøge.


Tak. Var det det?

- Ja!

Replik fra Socialdemokratiet

Kasper Sand Kjær, udlændingeordfører for Socialdemokratiet:

- I tre år har vi nu – i øvrigt i samarbejde med K – holdt fast i en stram udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet der kommer til Danmark, og hvor dem, som er i Danmark, bliver mødt med håndfaste krav om at forsørge sig selv. 

- Vi har holdt fast i, at hvis man som flygtning ikke længere har et beskyttelsesbehov, skal man vende hjem til sit hjemland. Vi har øget antallet, der bliver udsendt fra Danmark. Vi har aftalt, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge for fremtiden skal afsone i et fængsel i Kosovo. Og vi er nået længere end nogen borgerlig regering med at etablere et modtagecenter uden for Europa, så vi aldrig igen skal opleve de danske motorveje fyldt med spontane asylansøgere, og så vi kan få et mere retfærdigt asylsystem. Kritikken klinger noget hult.

Det er noget godt vand, det her.

Søren Pape Poulsen (K)

Jeg ønsker, at vi igen kan få en debat om udlændingepolitik - ikke fordi den skal handle om, hvem der kan stramme mest, men det er ikke nok med intentioner.

Søren Pape Poulsen (K)
Indbyggerne i landsbyen Northend i England måtte tidligere på ugen få deres vand fra flaske, da et reservoir tørrede ud på grund af en teknisk fejl. Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Monstrøse skovbrande, kritisk lavvande og haveslangeforbud: Tørken truer i Europa

Det er varmt i Danmark i denne weekend.

Men hvor vi herhjemme - i denne omgang - kan nøjes med en venlig påmindelse om at huske at søge skygge og drikke rigeligt med vand, hvis temperaturen bliver for høj, giver varmen helt andre udfordringer ude i Europa.

I England har man officielt erklæret tørke og forbudt borgerne i flere regioner at vande haven.

Og i Frankrig kæmper brandmænd mod et ”monster” af en skovbrand, der har brændt sig gennem enorme skovområder og drevet tusindvis af franskmænd ud af deres hjem.

Avisen Danmark tegner et overblik over, hvordan den ekstreme hede udtørrer Europa.

En særdeles varm sommer giver udfordringer med tørke i flere europæiske lande. EU-Kommissionen kalder tørken kritisk, brandmænd fra nær og fjern kæmper mod en voldsom skovbrand i det sydvestlige Frankrig, og englændere må spare på vandet.

Vejr: Varmen vælter ind over Danmark i denne weekend.

Danskere i tusindvis flokkes mod strandene, mens DMI varsler hedebølge i store dele af landet og opfordrer til at drikke rigeligt med væske og holde kroppen nedkølet.

Ude i Europa er varmen også til at mærke, men her er situationen mere alvorlig.

I midten af juli advarede EU’s tørke-overvågning, European Drought Observatory, om, at hele 45 procent af EU og Storbritannien var truet af tørke. EU-Kommissionen kaldte i den forbindelse situationen ”kritisk”.

Og mens Danmark også har set mange varme, tørre dage de seneste måneder, så har solskinnet været afbrudt af dage med regn, som der kommer mere af i næste uge, hvis man spørger DMI.

Derfor får tørken ikke rigtig fat i Danmark - men i adskillige lande mod syd og vest har man efterhånden hårdt brug for lidt regnvejr, mens vejrudsigten fremadrettet peger på, at det fortsætter med at være mere tørt end normalt.

Avisen Danmark giver overblik over, hvordan vejret udfordrer Europa.

1 England

A couple relax in the heat on the scorched, dry grass on Hackney Marshes in London on August 13, 2022. - The UK government on Friday officially declared a drought across swathes of England, following months of record low rainfall and unprecedented high temperatures in recent weeks. (Photo by CARLOS JASSO / AFP)Der er ikke meget grønt græs tilbage på Hackney Marshes i London. Fredag erklærede den britiske regering tørketilstande i flere dele af England og Wales. Foto: Carlos Jasso/AFP/Ritzau Scanpix

Fredag erklærede de britiske myndigheder officielt dele af Storbritannien ramt af tørke.

Det betyder, at borgere i det sydlige, østlige og centrale England kan se frem til at blive underlagt en række restriktioner, fordi der skal spares på vandet.

- Vi oplever i øjeblikket en anden hedebølge, efter hvad der var den tørreste juli, der er registreret, i dele af landet. Alle vandselskaber har forsikret os om, at de har de nødvendige forsyninger. Vi har samtidig gjort det klart for dem, at det er deres pligt at sørge for, at der fortsat er forsyninger, lød det fredag fra Steve Double, der er konservativ minister med ansvar for vandforsyningen.

I dele af Yorkshire og Wales har man varslet forbud mod at bruge haveslanger, mens indbyggere længere sydpå allerede nu kan blive straffet for at vande blomsterne eller vaske bilen, medmindre de gør med vand fra en spand eller vandkande.

I juli blev der slået varmerekord i Storbritannien, da termometeret viste 40,4 grader celsius i løbet af tre dages hedebølge. Helt så varmt bliver det sandsynligvis ikke i denne weekend, selvom der advares om ekstrem hede. Men hedebølgen kan meget vel gå hen at vare længere end tre dage, skriver Sky News.

2 Frankrig

Rumænske brandmænd forsøger at forhindre spredningen af storbranden i Gironde-området i Frankrig. Foto: Stephanie Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Varme og tørke er ikke ligefrem nogen sjældenhed i den franske sommer, men lige i år har den været ekstrem.

Juli var den tørreste måned i Frankrig siden 1961, hvilket ifølge franske medier har medført, at 56.000 hektar skov er gået op i flammer siden begyndelsen af 2022.

Og netop nu kæmper mere end 1000 brandmænd mod et ”monster” af en skovbrand i Gironde- og Landes-departementerne i den sydvestlige del af Frankrig. Branden, der har nedlagt mange tusinde hektar skov og drevet mere end 10.000 indbyggere på flugt, er mistænkt for at være påsat.

Siden branden blussede op igen tirsdag, er brandmænd fra Rumænien, Polen, Østrig, Grækenland og Italien kommet deres franske kolleger til undsætning.

En gruppe brandmænd fra Fransk Polynesien er også blevet rost af den franske præsident, Emmanuel Macron, for at rejse til den anden side af kloden og bekæmpe flammerne.

Tørken i Frankrig betyder også, at mere end 100 kommuner ikke har drikkevand i hanerne, så borgerne i stedet må forsynes med vand fra lastbiler.

3 Holland

Husbådene på floden Waal i Holland har ramt bunden. Foto: Rob Engelaar/ANP/AFP/Ritzau Scanpix

I sidste uge lød det fra den hollandske regering, at landet de facto var i mangel på vand.

- Vi har set det blive tørrere i Holland i flere uger nu på grund af fordampning i vores eget land og meget lave flodstrømme fra udlandet, sagde Michele Blom fra landets tørke-taskforce ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er indtil nu ikke indført deciderede restriktioner for den hollandske befolkning, men borgerne er blevet opfordret til at spare på vandet.

Tørken i Holland giver særligt bekymringer i de dele af landet, der er beskyttet af diger, som er i fare for at tørre ud og miste styrke. Ifølge Reuters bor to tredjedele af den hollandske befolkning i områder under havets overflade.

4 Tyskland

En turistbåd bevæger sig frem på Rhinen i Tyskland. Vandstanden forventes at falde yderligere, inden ugen er omme. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

I Tyskland fortsætter vandstanden i floden Rhinen med at falde på grund af varmt vejr.

Floden, der er en central shipping-rute for tysk industri, er nu så lavvandet, at nogle pramme og skibe enten slet ikke kan sejle ad floden eller må gøre det med mindre last.

Det oplyser rederier og speditører ifølge Ritzau.

Mandag blev vandstanden målt til 93 centimeter ved Kaub nær Koblenz, men fredag var vandet bare 42 centimeter dybt. Vandstanden ved Kaub er ifølge Ritzau et centralt mål for de sejlende.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er der fare for, at vandstanden ved Kaub kan falde til 30 centimeter, hvilket kan få størstedelen af trafikken på floden til at gå i stå. Fuldt lastede skibe kræver halvanden meter vand, mens mindre pramme kan klare sig på mellem 30 og 35 centimeter vand, oplyser en ekspert ved det tyske institut for hydrologi til dpa.

I jernalderen var naturen en trussel, og det mærkes i den nordiske mytologi. Men i dag ses naturen som billedet på skønhed, siger forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen. Her er hun ved et egetræ ved Vallø Slot - et træ, som hun kalder for sit eget. Foto: Kasper Witte

Hun bor på et slot, men tager os med i en hytte: Anne-Marie Vedsø Olesen er braget igennem med sin jernalderserie

Den nordiske mytologi med blandt andre Thor og Odin kan virke som kulørte ramasjanghistorier, men der er masser af menneske-og livskundskab at hente, hvis man sætter sig ind i myterne. Det har forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen gjort, og hun oplever nu stor succes med sin serie "Vølvens Vej". Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har mødt hende på Vallø Slot, hvor hvor forfatteren bor, til en samtale om magt og kvinder, der skal ville den for at få den.

- Jeg har aldrig skrevet bedre, og nu har jeg sat et aftryk på verden, siger forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen, der efter 10 romaner har oplevet et stort gennembrud med nummer 11. Forfatteren, der er uddannet læge og bor på et slot, tager os tilbage til den primitive jernalder og den nordiske mytologi med en historie om stærke kvinder, der tror på sig selv og tør tage magten. Det kan inspirere nutidens kvinder, mener hun.

Bøger: Det er de færreste hjem, der er så store, at man kan nå sine 10.000 daglige skridt blot ved at gå rundt i dem. Men når adressen er Vallø Slot ved Køge, er det ikke noget problem. Her bor forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen i en af de højloftede lejligheder, der engang var forbeholdt adelige, ugifte kvinder, men hun har adgang til alle salene, tårnene og de lange, lange gange.

Udenfor ligger en park med noget, der ligner en uendelig græsplæne brudt af søer, hvis vandspejl konstant forstyrres af sværme af guldsmede, blomstrende buske og store, gamle træer af både den lige og den krogede slags  - blandt andet et bredt egetræ, som forfatteren kalder for sit. For på alle de steder, hun har boet i sit liv - fra USA, Belgien og det indre København - har hun fundet et træ eller en busk, der har hjulpet hende med at knytte sig og gro sine egne rødder. Som en slags personligt Yggdrasil - verdenstræet, livstræet fra den nordiske mytologi.

- Allerede som ung vidste jeg, at jeg enten skulle bo i en storby eller langt ude på landet. Og sådan er det gået. Jeg drømte også om at bo exceptionelt, og jeg har boet både i en etværelses bohemelejlighed midt i København og nu her, konstaterer hun.

Hendes liv har også været ud over det sædvanlige. Hun er uddannet læge, for det var hendes far, så det føltes som en selvfølge at gå samme vej. Men inderst inde havde hun brug for at være skabende. Da hun var på vej til at flytte til Belgien med sin daværende mand, gav en psykolog hende et godt råd. "Tag ingen beslutninger de første tre måneder, for dér vil alt føles som en fest. Men når rastløsheden opstår, så kan du". Og sådan gik det til, at Anne-Marie Vedsø Olesen omkring årtusindskiftet forlod sit fag og blev forfatter.

Det er gået godt, men nu går det forrygende. Med døren på klem til de 60 år, oplever hun en bragende succes med sin serie "Vølvens vej", hvis første bind, "Snehild" har solgt næsten mere end hendes 10 forrige romaner tilsammen og er oversat til otte sprog. Den er blevet rost af anmeldere, har vundet DR's romanpris og er på vej som tv-serie.

Vi elsker oldtiden

Med "Vølvens vej" er vi tilbage i oldtiden og den nordiske mytologi. Serien handler om Snehild, der bliver født i en hytte i menneskenes verden - i Himlinge ved Stevns - under en voldsom snestorm i jernalderen cirka år 400. Snehild kan få syner, hun kan bedrive sejd - magi - hun har evner for kampsport og er urtekyndig. Serien handler om hendes årelange rejse fra uskyldsren, men talentfuld lille pige, til at blive en vølve - en slags ledende spåkone og rådgiver. En rejse fyldt med jalousi, intriger, stor fare og vold, men også kærlighed og selvransagelse.

Vores oldtid er moderne. Også i en fantasy- og eventyrbåret sammenhæng som her. Vi streamer vikingeserier, ser når Thor svinger hammeren i storladne Hollywood-opsætninger, og vi iler på museum, når et af dem graver den faktuelle historie frem. Men Anne-Marie Vedsø Olesen har ikke opfundet Snehild, fordi hun er moderne. Det handler om forfatterens livslange passion for kulturhistorie og myter.

- Enhver kultur har en grundfortælling, og det er interessant at dykke ned i den og finde ud af, hvad vi har med os. Den nordiske mytologi er farvestrålende med mange spændende fortællinger i, men den har også filosofisk substans og fortæller om, hvordan det er at være menneske, og hvad der kan udfordre en civilisation. Den har dramaer og dilemmaer, der også eksisterer i dag, og dermed er den relevant. Man kan sige, at den nordiske mytologi har et filosofisk bundtræk under alle sine ramasjanghistorier, og det har jeg villet have frem, siger hun.

Kvinder i front

Mange af dilemmaerne handler om magt, og hvad den gør ved indehavernes etik. Det rammer også Snehild, for helliger målet midlet?

- I dag har vi lyst til at sende en lejemorder efter Putin, men hvis vi gør det, er vi ikke bedre end ham. Man skal, som Nietzsche sagde, passe på ikke at blive det uhyre, man bekæmper, siger Anne-Marie Vedsø Olesen.

Anne-Marie Vedsø Olesen holder meget af komponisten Wagners musik og af at gå i teatret, men ellers er passionen kulturhistorie og mytologi. I hendes nye serie "Vølvens vej" er vi tilbage i jernalderen og den nordiske mytologi, og nok er der masser af ramasjang i de gamle myter, men der er meget at lære, siger hun. Foto: Kasper Witte

Men magt er ikke nødvendigvis dårlig, selv om den kan slæbe én ind i både gråzoner og mørke. Magt kan også bruges til at udrette gode ting.

Med Snehild har Anne-Marie Vedsø Olesen sat en kvinde i spidsen i de ellers så mandsdominerede fortællinger om vores gådefulde oldtid. En klog og stærk kvinde, der tør tage magten - også selv om hun indimellem begår fejl.

I dag har vi lyst til at sende en lejemorder efter Putin, men hvis vi gør det, er vi ikke bedre end ham. Man skal, som Nietzsche sagde, passe på ikke at blive det uhyre, man bekæmper

Anne-Marie Vedsø Olesen

- Man skal tage den autoritet på sig, som ens talent giver mulighed for, og det skal flere kvinder turde, for det kan være en af måderne at få flere af os i for eksempel bestyrelser på. Én ting er nogle ydre regelsæt, noget andet er det, som kommer indefra. Man skal komme med samme naturlighed som mændene, udstråle, at man kan og ved hvordan og erklære, at ellers kan man lære det. Man skal ville magten og autoriteten for at få den, siger forfatteren, der mener, at jo flere fortællinger, der bliver om netop det, jo mere indlejres det i bevidstheden.

Sådan har det også været for hende personligt. I hendes første fire romaner var hovedpersonen en mand - for hver gang hun forsøgte sig med en kvinde, endte hun i klichéernes verden. Nu har hun ingen problemer med at skildre en kvinde nuanceret - også med handlekraft og mod. Et af vendepunkterne for hende blev filmen "The Long Kiss Goodnight", hvori hovedpersonen er en husmor, der på grund af hukommelsestab har glemt, at hun er uddannet lejemorder hos CIA. Men så sker der noget, og hun tager kokkekniven i den anden hånd ...

Mit store værk

"Vølvens vej" er planlagt til fem bøger i alt, hvoraf andet bind, "Misteltenen", snart udkommer. Heri vil Snehild lære runemagi og må rejse til dødsriget og udvise mod. Mens hun er væk, går det ned ad bakke i Himlinge, for hvem har modet til at gøre noget, når ens konge - datidens leder - misbruger sin magt. Og hvem har ikke?

Serien er blevet kaldt for det nordiske svar på "Game of Thrones". Formentlig fordi de begge beskæftiger sig med magtens væsen - sådan som forfatternes fælles inspirationskilde, Shakespeare, gjorde. Vi er i en gammel verden med myter og magi, og karaktererne er ikke kun gode eller kun onde.

- Men jeg er mere litterær end George R.R. Martin (forfatter til ("Game of Thrones", red.). Jeg har aldrig skrevet bedre end nu, og "Vølvens vej" bliver mit store værk. Med den føler jeg, at jeg har lavet et aftryk på verden, siger Anne-Marie Vedsø Olesen og fortæller, at hun "virkelig har gjort sit ypperste og brugt hele paletten".

Da hun modtog DR's romanpris var det også med begrundelser som "mestrer sproget og veksler smukt mellem detaljerede naturbeskrivelser og syrede forudsigelser i digtform ... Hun har skabt en magisk verden, hvor det vrimler med stærke kvinder. En verden, der også sætter nutidens relationer og forhold til natur og tro i relief".

Hver af de fem bøger i den planlagte serie har som bund en bærende historie fra den nordiske mytologi. Den sidste bliver om ragnarok, som de fleste af os opfatter som verdens undergang.

- Men ragnarok er en omvæltning, der ikke var så god for aserne. De var magthavere, men havde svigtet egen etik. For menneskene var det en omvæltning til det bedre, siger Anne-Marie Vedsø Olesen.


5 om forfatteren og "Vølvens vej"

1. Anne-Marie Vedsø Olesen, 59 år, opvokset ved Utterslev Mose nord for København. Forfatter, uddannet læge. Bor på Vallø Slot ved Køge sammen med forfatter, kritiker og oversætter Jakob Levinsen. Debuterede i 2000 med "Salernos Sol". Hendes kommende roman,"Misteltenen", er hendes 12. Er inspireret af kulturhistorie og mytologi. Gendigtede blandt andet den egyptiske mytologi i trilogien "Gudestorm". Har modtaget flere priser - senest DR's romanpris.

2. Serien "Vølvens vej" er planlagt til fem romaner. Den første hedder "Snehild". To'eren "Mistelten" udkommer 31. august. Hovedpersonen er Snehild, der bliver født i jernalderen omkring år 400. Hun er synsk, urtekyndig og god til at slås, og vi følger hendes rejse til at blive en såkaldt vølve, der forenklet er en slags ledende spåkone og rådgiver. Afsættet er den nordiske mytologi - konkret digtet "Vølvens spådom", som er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda. Serien er købt til filmatisering af Apple Tree Production.

3. Seriens temaer: Det største er magt og den tyske filosof Nietzsches formaning om, at man skal passe på ikke at blive det uhyre, man bekæmper. Også politisk etik, naturbalance og kærlighed kommer til at fylde, og det modsætningsfyldte forhold mellem skæbne og fri vilje. 

4. Seriens geografi. I løbet af de fem bind kommer vi rundt i den nordiske mytologis ni verdener:

  • Midgård: Menneskets
  • Asgård: Asernes - de dominerende guder som Thor, Odin og Balder. 
  • Vanaheim: Vanernes - en gudeslægt forbundet med natur, frugtbarhed og kærlighed som Frej.
  • Jotunheim: Jætternes.
  • Alfheim: Alfernes.
  • Nidavellir: Dværgenes.
  • Helheim: De dødes. 
  • Niflheim: Tågeverdenen.
  • Muspelheim: Ildverdenen.

Når vi er i Midgård, altså menneskenes verden, befinder vi os på Stevns omkring Tryggevælde Å og Himlingøje, hvor forfatteren selv bor. 

5. De myter, serien bygger på 

I første bind "Snehild" er handlingen inspireret af historien om muren omkring Asgård. Aserne ville forskanse sig for jætterne og fik bygget en mur, men snød deres bygmester. Også i Himlinge, Snehilds hjemby, skal der bygges en mur. 

I bind to, "Misteltenen", er afsættet dødsmytologien, der kredser om mod eller manglende mod til at handle. Snehild må rejse til de dødes verden for at lære runemagi. Her møder hun bl.a. den smukke og retfærdige gud Balder, der blev skudt med en pil af mistelten, for misteltenen var den eneste, der ikke havde sværget at passe på ham. 

I bind tre er afsættet skabelsesmyten, i bind fire er inspirationen myten om asernes gidseltagning af vanerne og i bind fem ragnarok  - verdens undergang - i hvert fald for aserne. 


Anne-Marie Vedsø Olesen: "Misteltenen", 408 sider, Lindhardt og Ringhof. Andet bind i serien "Vølvens vej". Udkommer 31. august 


Bjarne Fugleberg har været åbent homoseksuel siden begyndelsen af 1990'erne. Men selv om han i 80'erne levede sammen med en kvinde, påvirkede aids-epidemien ham dybt, og han mistede flere af sine venner. Foto: Mark Hede

Bjarne så sine venner dø og oplevede hadet, da aids kom til Danmark - nu frygter han, at abekopper vil puste til nye fordomme: - Jeg tænkte 'åh nej, ikke igen'

I 1980’erne så Bjarne Fugleberg fra Esbjerg flere af sine venner dø af aids, som dengang blev døbt ”bøssepest” i offentligheden.

Og selv om abekoppevirus endnu ikke for alvor har fået tag i Danmark, frygter han, at homofobien og hadet mod minoriteter vil vokse.

Alligevel nægter både han og formanden for den lokale lgbt+-klub at male fanden på væggen.

I 1980’erne så Bjarne Fugleberg fra Esbjerg flere af sine venner dø af aids, som dengang blev døbt ”bøssepest” i offentligheden. Og selv om abekoppevirus endnu ikke for alvor har fået tag i Danmark, frygter han, at homofobien og hadet mod minoriteter vil vokse. Alligevel nægter både han og formanden for den lokale lgbt+-klub at male fanden på væggen.

Virus: Bjarne Fugleberg husker det tydeligt.

1980’erne og den aids-epidemi, der pludselig var kommet til Danmark.

Det var godt nok nogle år, før han sprang ud som homoseksuel. Han boede dengang sammen med en kvinde, som han havde fået børn med, og ved siden af kørte hans karriere på højtryk.

Bjarne havde travlt med livet. Alligevel var det svært ikke at blive påvirket af det, der foregik.

Han vidste jo godt, inderst inde, at han var homoseksuel, og han havde allerede set flere af sine venner miste livet til den ukendte og hensynsløse virus.

Og så oplevede han, hvordan hadet til homoseksuelle mænd bare voksede og voksede.

Dengang blev ord som ”bøssepest” og ”bøssekræft” ofte brugt om aids. Og selv om der er sket meget siden 1980’erne, er det vigtigt at kæmpe for, at mønstret ikke gentager sig, mener Bjarne Fugleberg, der i dag er 68 år og pensionist, men tidligere har haft en fremtrædende rolle i byens teatermiljø og som pædagogisk leder for dagplejerne i Esbjerg Kommune.

Flere steder bliver retorikken og fordommene om aids dengang sammenlignet med den nuværende offentlige samtale om abekopper, der først for nyligt har gjort sit indtog i Danmark.

Og i de mørkeste afkroge af internettet har den nye virus hurtigt fået tilnavne som for eksempel ”bøssekopper”.

- Da jeg først hørte om abekopper, tænkte jeg: ”Åh nej, ikke nu igen”. Jeg fandt jo hurtigt ud af, at den, som det ser ud nu, ikke er nær så alvorlig som aids var dengang, men jeg frygter, at det vil kunne gøre noget ved synet på homoseksuelle mænd som mig. Jeg frygter, at den der ”de er selv skyld i det”-retorik vil komme tilbage. Men jeg tror det heldigvis ikke. Vi er kommet for langt. Og derfor skal vi kæmpe for, at fordommene ikke vinder indpas, siger Bjarne Fugleberg, som avisen møder i den lokale lgbt+-klub, Esgayp.

Ny platform for had

For nylig præsenterede Sundhedsstyrelsen en ny vaccinestrategi for den voksende abekoppe-epidemi. Den betyder, at man nu vil tilbyde en vaccine til mænd, der har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere.


Man frygter jo altid, at de mest intolerante mennesker får en ny platform for deres had. Men jeg kender også Esbjerg og Danmark. Og vi er nået så langt.

Bjarne Fugleberg

Det skyldes, at den gruppe mennesker er i størst risiko for at blive smittet med virusset. Men den nye strategi har allerede vakt voldsom debat. Internettet har kogt over, men det skal man ikke lægge så meget i, mener Bjarne Fugleberg.

Mark Møller (tv.) og Bjarne Fugleberg (th.) vil blive ved med at kæmpe imod de fordomme, der allerede er begyndt at florere i forbindelse med abekoppevirussets indtog i Danmark. Foto: Mark Hede

- Man frygter jo altid, at de mest intolerante mennesker får en ny platform for deres had. Men jeg kender også Esbjerg og Danmark. Og vi er nået så langt. Jeg tror ikke for alvor på, at det vil give øget had mod homoseksuelle mænd. Jeg tror på, at folk vil vise forståelse. Det er i hvert fald det, vi skal kæmpe for hernede, siger han og kigger på Mark Møller, der sidder ved hans side.

Han er 32 og formand for Esgayp. Og han er enig.

- Der er altid en frygt for, at vira og sygdomme, hvor en minoritet i særlig grad er i risikogruppen, skaber grobund for had. Men jeg tror, at personer, der skriver ondskabsfulde ting på Facebook, er umulige at nå med argumenter alligevel, siger Mark Møller.

Må ikke overtage vores liv

Selv om den nye abekoppevirus risikerer at skubbe en række fordomme op til overfladen, frygter hverken Bjarne Fugleberg eller Mark Møller selve sygdommen. De roser begge myndighederne for den nye vaccinestrategi, og de opfordrer til, at man holder hovedet koldt og ikke lader sig rive med.

De kan få vaccinen

Landets fem regioner er torsdag gået i gang med at informere om og tilbyde vaccination mod abekopper. Det oplyser Sundhedsstyrelsen. Vaccinen mod abekopper tilbydes til disse grupper:

  • Personer, der modtager PrEP, som er en forebyggende behandling mod hiv-infektion.
  • Personer, der ikke modtager PrEP mod hiv, men som opfylder kriterierne for dette. Det kan være personer, der tilhører målgruppen af mænd, der har sex med mænd, men som har fravalgt PrEP eller ikke kan tåle det.
  • Personer, som er i behandling for hiv, og som har en adfærd, der giver større risiko for at få abekopper.

Er man ikke i PrEP-behandling, kan vaccinen tilbydes, hvis man opfylder et af følgende kriterier:

  • Man er en mand, som har sex med mænd og har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de seneste 12 uger. Faste og kendte hiv-negative partnere tælles ikke med.
  • Man er en mand, som har sex med mænd og har haft syfilis inden for de seneste 24 uger.
  • Man er en mand, som har sex med mænd og har haft klamydia eller gonorré inden for de seneste 24 uger.
  • Personer, der er nære kontakter til en, som er smittet med abekopper, har i forvejen tilbud om vaccine.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

- Ligesom med corona kan der hurtigt komme en panisk stemning. Det er der ingen grund til nu, virker det til. Og i Esgayp vil vi da også arbejde for, at man ikke maler fanden på væggen. Vi ved jo slet ikke, hvad abekopper er endnu, eller hvor omfattende det bliver. Så selv om nogle mennesker opfører sig og udtaler sig, som om vi stadig levede i 1980’erne, så skal vi passe på ikke at blive bange, siger Mark Møller, der ikke umiddelbart ser sig selv som en del af risikogruppen.

Og Bjarne Fugleberg er enig.

- Hverken fordommene eller frygten for at blive syg må overtage vores liv. Det, du giver, det er det, du får. Selvfølgelig skal vi kæmpe imod hadet, men der er mange andre kampe, der også er vigtige. Lande, hvor man dør, fordi man elsker en person af sit eget køn. Der er vi heldigvis ikke. Men det er afgørende, at vi ikke lader det skride, siger han.

Ifølge Sydvestjysk Sygehus er der ikke registreret tilfælde af abekopper i Esbjerg. Siden 23. maj er der konstateret 135 tilfælde af abekopper i Danmark.

Blå bøger

Bjarne Fugleberg er 68 år og bor i Esbjerg. Han er pensionist, men har tidligere været en central del af teatermiljøet i Esbjerg og leder for dagplejerne i kommunen.

Mark Møller er 32 år og bor i Esbjerg. Han er lærerstuderende og formand for lgbt+-klubben Esgayp. Man kan læse mere om Esgayp på klubbens hjemmeside: esgaypwebsite.odoo.com