Den internationale bryggerikoncern meddelte 28. marts 2022, at den trækker sig helt ud af Rusland. Virksomheden ejer otte bryggerier og har aktiver for omkring 20 milliarder kroner i Rusland. Det hele er nu sat til salg i en proces, der kan strække sig ind i 2023.

Men beslutningen er definitiv, og Carlsberg har foreløbigt nedskrevet værdier for 9,6 milliarder kroner. Beløbet kan blive større eller mindre alt efter, om det er muligt at sælge bryggerierne i Rusland. 8,6 milliarder kroner blev formelt registreret som et tab i koncernens regnskab for de første seks måneder af 2022.

Mærsk har hidtil hentet omkring to procent af sin omsætning i Rusland, men valgte tilbage i maj at lukke ned for det russiske marked. Prisen for at forlade Rusland blev dengang vurderet til fem milliarder kroner og skyldes, at Mærsk har valgt at nedskrive værdierne af alle sine aktiviteter i Rusland til nul kroner.

Blandt aktiverne var en aktiepost på knap en tredjedel i det russiske havneselskab Global Ports, som Mærsk købte i 2014 - samme år som Rusland annekterede Krim-halvøen. Aktieposten blev i august solgt til den russiske rigmand Sergei Shishkarev, og dermed er Mærsk helt ude af Rusland.

Vindmøllegiganten Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, meddelte på en generalforsamling i starten af april, at Vestas ville trække sig fra det russiske marked. Samtidig nedskrev han værdier for ca. 3 milliarder kroner på produktionsfaciliteter i Rusland og halvfærdige produkter, som nu ikke kan bruges til noget.

Pumpegiganten Grundfos lukker på det russiske marked og forventer at være helt ude inden årsskiftet. Virksomheden har nedskrevet værdier for 851 millioner kroner.

Grundfos har arbejdet med egne kontorer i Rusland i 23 år og har investeret kraftigt i det store land, der har store udfordringer med forældede vand- og klimaløsninger. Virksomheden har haft en fabrik uden for Moskva, og så sent som i 2019 investerede Grundfos et trecifret millionbeløb i Rusland.

Danfoss har været til stede i Rusland siden 1993, men det er snart slut. For nylig nedskrev industrikoncernen værdien af sine aktiviteter i Rusland med 600 millioner kroner.

Aktiviteterne er solgt fra til den lokale ledelse, og i august kunne Danfoss afskibe de allersidste produkter, som man var kontraktligt forpligtet til at sælge til Rusland.

Børsnoterede FLSmidth, der producerer udstyr til cement- og mineindustrien, blev taget på sengen af Ruslands angreb på Ukraine. FLSmidth havde ordrebogen fyldt med bestillinger fra russiske kunder, men virksomheden har besluttet at afvikle forretningen i Rusland i en kontrolleret proces.

I årets andet halvår blev ordrebogen i Rusland beskåret fra 2,6 milliarder kroner til 1,5 milliarder kroner, hvilket altså koster tabte indtægter i fremtiden. Samtidig har virksomheden afskrevet 60 millioner kroner i direkte tab i Rusland.

Mejerikoncernens eksport til Rusland har været betydeligt reduceret siden russernes annektering af Krim-halvøen i 2014, der udløste en international embargo på fødevarer til Rusland. I 2021 bidrog de russiske aktiviteter med en omsætning på godt 400 millioner kroner.

Det svarer til en halv procent af Arlas globale salg.

Efter Ruslands angreb i februar solgte Arla alle russiske aktiviteter, som nu videreføres under lokal ledelse med den nuværende arbejdsstyrke på 70 tidligere medarbejdere.

Den danske høreapparatvirksomhed Demant oplyste i maj, at man havde nedskrevet 100 millioner kroner som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Pengene dækker tabte tilgodehavender fra russiske kunder, som næppe nogensinde bliver betalt, samt tabt salg i 2022.

Detailkoncernen Jysk åbnede i Rusland i 2020 og nåede at etablere 13 butikker på det nye marked. De er alle blevet lukket igen efter et kortvarigt ophørsudsalg. Omsætningen i Rusland lå på ca. 250 millioner kroner om året, og Jysk har oplyst, at tabet ved at forlade landet ligger på et ”trecifret millionbeløb”.

Det danske smykkeeventyr Pandora har opsagt alle aftaler med distributører af Pandoras produkter i Rusland og Belarus. Alene i de to lande fandtes der 153 Pandora-butikker og 66 øvrige salgssteder, og de betragtes ikke længere som en del af Pandora. 

Virksomheden har afskrevet tilgodehavender fra russiske kunder på 55 millioner kroner, som Pandora ikke forventer at modtage.

Industrivirksomheden Welltec har oplyst at være ”kraftigt påvirket af krigen i Ukraine", fordi Welltec sælger udstyr til den russiske olieindustri. Virksomheden har siden begyndelsen af marts stoppet for alle nye investeringer i Rusland og nedskrevet et beløb på 52 millioner kroner, som skal afspejle det forventede tab på det russiske marked. 

Det svarer til halvdelen af Welltecs russiske aktiviteter, men virksomheden forbereder sig på at sætte alle aktiverne på tabskontoen.

Logistikselskabet DSV har lukket helt ned i Rusland og i den forbindelse sagt farvel til ca. 700 medarbejdere. Tabet er ikke oplyst.

Landbrugets grovvareselskab har stoppet alle kommercielle aktiviteter i Rusland. I den forbindelse har man foretaget en nedskrivning på godt 80 millioner kroner på koncernens ejerandel i den russiske vitaminfabrik, AV Nutrismart.

Den danske modekoncern Bestseller har hidtil solgt tøj for et tocifret millionbeløb via distributører til Rusland. Det salg blev indstillet umiddelbart efter Ruslands angreb på Ukraine i februar.

Det er kommer ikke som en overraskelse, at boligens pris og det kommende prisfald er afhængig af beliggenheden af selve boligen. 

Alligevel er det et af de første punkter, som Jørgen Munksgaard Rasmussen mener, at man bør have in mente, hvis man ønsker at købe en bolig. 

- Der er udsigt til prisfald over de kommende par år med op til 4 – 5 procent årligt , og der er udsigt til større prisfald i hovedstadsområdet – særligt for ejerlejligheder - end i andre steder i landet, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Hvis man vil bo i København, skal man derfor i større grad overveje, om man skal bo til leje, end hvis man f.eks vil flytte til landdistrikterne, hvor priserne måske ikke vil falde i samme grad.

De sidste par år har man kunne læse, hvordan flere (særligt i hovedstadsområdet) har tjent boksen på at have købt et hus for et par år siden. Men den virkelighed har ændret sig. 

- Vi er i en helt anden økonomisk situation. Rentestigningen, stigende el- og varmepriser som følge af krigen og en generel inflation har gjort, at boligmarkedet er meget usikkert, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Derfor skal man ikke forvente at tjene penge på at købe et hus og sælge på den korte bane - omvendt ville man nok tabe penge på det, fortæller Morten Bruun Pedersen, som i stedet mener, at man skal blive boende så længe som muligt.  

- Det er ikke tidspunktet du køber boligen på, der er den afgørende faktor på gevinsten, men i større grad hvor lang tid man har den. På den lange bane er et mursten næsten altid en fornuftig investering, siger Morten Bruun Pedersen,

Det samme fortælling går igen, når man taler med Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

- Historikken viser, at det er meget sjældent, at du taber penge på en bolig, du har haft i 10 år, siger han. 

De stigende priser og fremtiden om, at boligpriserne kommer til at falde markant, får flere til at begynde med at spekulere i køb af boliger, og forsøger at finde det næste "scoop". 

Men ifølge Morten Bruun Pedersen skal man droppe den tankegang, for boligmarkedet er svært at spå om selv for en ekspert, fortæller han

- Stop med de spekulationer for konceptet med at time købet på boligmarkedet kan man lige så godt droppe. Køb, hvis du har råd og behov – ellers kan du lige så godt vente, siger Morten Bruun Pedersen. 

- Der var flere før finanskrisen, som ventede med at købe, fordi de troede at boligpriserne ville falde, men så viste det sig, at de steg. Så stod de med håret i postkassen, fortsætter han. 

Det giver sig selv. Du skal have råd til at købe et hus for at købe et hus.

Alligevel har både Jørgen Munksgaard Rasmussen og Morten Bruun Pedersen erfaring med, at særligt førstegangskøbere starter med at presse citronen lige en tand for meget. 

- Du skal have kroner og øre med, for har du ikke det, reducerer det livskvaliteten. Du skal ikke presse dig for hårdt som førstegangskøber, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Vi vender lige tilbage til det med en forbedret livskvalitet. For både Morten Bruun Pedersen og Jørgen Munksgaard Rasmussen mener, at det er en af de vigtigste parametre for, om man skal købe eller ej.

-  Dit behov er essentielt. Har du brug for plads, fordi du lige har udvidet din familie, har du brug for en have eller kommer du tættere på arbejde, så skal dét være den store faktor i køb af bolig, hvis du har råd, siger Morten Bruun Pedersen

-  Hvis du allerede bor til leje og måske gerne vil flytte i en egen bolig, hvor du kommer til at sidde på nogenlunde samme nettoydelse og uden stor ændring i bolig, er det nok bedre at blive. For giver det en forbedring af livskvaliteten, spørger Jørgen Munksgaard Rasmussen og svarer med det samme: 

 – Nej, men omvendt udsætter du blot dig selv for nogle risici, når man dumper ind på det meget anspændte boligmarked, siger han.