Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen og regeringen vil indføre hårdere straffe for at stoppe en bølge af kriminalitet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette F. vil straffe udenlandske kriminelle hårdere og putte dem i nyt fængsel: - Udlændingepolitik er tæt forbundet med kriminalitet

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

På tirsdag vil regeringen præsentere et nyt reformudspil, der kredser om længere fængselsstraffe, hvis man i fremtiden begår personfarlig kriminalitet. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske.

I interviewet står det klart, at de nye takter primært retter sig mod kriminelle med udenlandsk baggrund. Det skyldes, at de er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, lyder det.

- Sandheden er desværre, at udlændingepolitik er tæt forbundet med kriminalitet, og at der er en alt for stor gruppe, der ikke er en del af Danmark, siger hun til Berlingske.

Mette Frederiksen mener, at vi ser nye kriminalitetsformer, hvor ”straffene på ingen måder står mål med konsekvenserne for ofrene”. Hun nævner selv, at de blandt andet handler om voldtægt, gentagelseskriminalitet, organiseret kriminalitet, forbrydelser præget af hensynsløshed og ydmygelseskriminalitet. 

Socialdemokratiet vil også afsætte et betydeligt milliardbeløb, der skal sikre, at der er nok kapacitet til, at kriminelle potentielt kan sidde bag lås og slå i længere tid.

Pengene skal blandt andet gå til mere fængselspersonale, men også til flere anklagere, mere personale til domstolene og sågar et nyt fængsel.

I den nuværende aftale for Kriminalforsorgen er der allerede planer om et nyt fængsel med 400 pladser, men milliardbeløbet skal altså finansiere endnu et.

Uro i Vermund-lejren og partiflugt

Ifølge Jyllands-Posten er der uro i Vermund-lejren, da flere fremtrædende medlemmer har forladt partiet, mens andre overvejer det samme. 

Forud for Nye Borgerliges sommergruppemøde denne weekend, har avisen således talt med flere end 20 centralt placerede personer i partiets bagland.

Balladen skulle efter sigende handle om, at medlemmer har svært ved at acceptere partiets udpegninger af spidskandidater til landets storkredse. De hænger ikke sammen med Nye Borgerliges ellers store fokus på decentralisering, mener flere lokalafdelinger. Flere lokale kan dermed ikke længere se sig selv i partiet, og medlemmer strides nu internt og i fuld offentlighed i sådan en grad, at der trues med partifarvel forud for et kommende folketingsvalg, lyder det.

Et eksempel på uroen er blandt andet, da spidskandidaten på Fyn endte med at blive en fra Randers, selv om der var flere mulige fynske kandidater at hente lokalt, skriver avisen.

- Det var den forkerte måde at gøre det på. Det var topstyret, for de burde have spurgt os og inddraget os i den proces, siger Henrik Lauridsen, formand for blandt andet Svendborg, til Jyllands-Posten.

I dagens nyhedsbrev kan du i øvrigt læse meget mere om Pernille Vermund i et interview med Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist.

Politichef i Malmø advarer om flere mord

Svensk politi vurderer, at fredagens skyderi i et shoppingcenter i Malmø, der kostede en mand livet, var et opgør i byens bandemiljø. Det fortalte Malmøs politimester, Petra Stenkula, på et pressemøde lørdag formiddag, skriver Politiken.

En kun 15-årig dreng er blevet anholdt og mistænkt for mord og mordforsøg.

Han er i forvejen kendt af politiet, og i den forbindelse kunne politimesteren afsløre, at man arbejder på at forhindre banderne i at rekruttere de unge til miljøet. Petra Stenkula kunne samtidig ikke afvise risikoen for hævnaktioner, fordi situationen i bandemiljøet er så anspændt.

- Konfliktniveauet er blevet højere i Malmø. Vi er inde i en voldsspiral med flere mord. Det er kommet tæt på, og jeg forstår, at folk føler sig utrygge, sagde Petra Stenkula.

En tilfældig 39-årig kvinde blev ligeledes ramt af skuddene i indkøbscentret. Hun er hårdt kvæstet, men uden for livsfare.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Aldrig har Pernille Vermund været så meget ind i varmen i dansk politik, som da der pludselig var to statsministerkandidater i blå blok. Arkivfoto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund lyser op og siger: - Ja, det er en stor fordel for mig, at vi har to borgerlige statsministerkandidater

Meningsmålingerne er ringere end længe for Nye Borgerlige, men alligevel går Pernille Vermund til partiets sidste sommergruppemøde inden valget med et stort smil på læben. Avisen Danmarks politiske reporter har interviewet hende. Her er tre hovedpointer:

1. Pernille Vermund kommer ikke til at pege på en statsministerkandidat inden valget.

2. Pernille Vermund føler sig helt overbevist om, at begge borgerlige statsministerkandidater kommer til at bøje sig for hendes krav om totalt stop for spontan asyl, ingen ydelser til udlændinge og udvisning af alle udlændinge, der begår kriminalitet.

3. Pernille Vermund vil allerhelst dase på sofaen, men gør det ikke, fordi ikke bare Nye Borgerlige, men alle borgerlige har brug for hende, mener hun.

Fra at være pariaen er i dansk politik er Pernille Vermund nu blevet en af de mest ombejlede partiledere. To konkurrerende statsministerkandidater i blå blok åbner helt nye perspektiver for Nye Borgerlige. Det fortæller Vermund i dette interview med Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist.

Ved sidste valg var Pernille Vermund og Nye Borgerlige oppe mod en leder i blå blok, der gik langt for at udgrænse dem. Faktisk splittede Venstre med Lars Løkke Rasmussen som formand blokken i atomer og lagde an på Socialdemokratiet for at blive fri for bl.a. Nye Borgerlige. "Befrielsens øjeblik" kaldte Løkke den manøvre.

Konsekvensen blev, at Vermund i den sidste partilederdebat bogstaveligt talt bad Løkke holde sin kæft, og at blå blok blev befriet for flertallet.

Lige nu ser Vermund dystre meningsmålinger til den ene side (en pæn portion af faldet må med stor sandsynlighed tilskrives Inger Støjberg), men et land af muligheder til den anden. To statsministerkandidater, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og Søren Pape Poulsen fra Konservative, der ikke engang tør kigge stjålent til Mette Frederiksen, men i den grad lægger an på Pernille Vermund (og Støjberg og Messerschmidt og Vanopslagh).

Begge har brug for Vermund. Kun en af dem kan få hende.

Det er en god grund til, at Pernille Vermund har kort vej til smilet på hendes kontor torsdag formiddag, mens partiet er ved at geare op deres sommergruppemøde søndag. Et af smilene kommer her:

I har jeres tre ufravigelige krav til en borgerlig statsminister, som I ikke vil gå på kompromis med. Er det her en fordel, at der nu ikke blot er én kandidat til posten?

- Ja, det er en stor fordel, siger Pernille Vermund og smiler dagens største smil, der stadig ikke er klinget af, da interviewet er slut.

Hvordan vil du bruge den fordel?

- Nu er det jo ikke nyt for mig, at Søren Pape Poulsen også ville melde sig som statsministerkandidat.

Hvor tidligt fortalte han dig det?

- Jeg vil ikke referere fra private samtaler, men det er ikke nyt for mig. Derfor har jeg brugt tid på at tale med både Søren og Jakob og deres folk om, hvad vi mener, når vi siger, at der skal indføres et nyt asylsystem, at kriminelle udlændinge skal ud, og at udlændinge skal forsørge sig selv. Fordelen for os er jo, at begge parter har en interesse i at få flest mulige mandater bag sig, hvis de vil være statsminister. Havde der kun været en, ville der være en risiko for, at en af dem ville stå stejlt og sige, at så må I vælte os. Det ville have været træls. For vi skal have løst problemerne.

Kommer I til at få mere af det her igennem, nu hvor der er to statsministerkandidater?

- Uanset om der er en eller to, skal det gennemføres, hvis man vil have vores opbakning. Alternativt må man søge sit flertal et andet sted.

Nye Borgerliges eksistensberettigelse er netop deres tre ufravigelige krav, som en borgerlig statsminister skal være villig til at indfri. De er:

1. Stop for spontan asyl (ingen flygtninge og migranter skal lukkes ind over grænsen, når de beder om asyl).

2. Udlændinge skal forsørge sig selv (ingen offentlige ydelser til andre end danske statsborgere).

3. Udlændinge skal udvises ved første dom (kriminalitet er udvisningsgrund, hvis man ikke er dansk statsborger).

Det er ikke for meget at kalde jeres tre krav for jeres eksistensberettigelse, er det?

- Jo, det ville være synd at sige.

Vil det nu også det?

- Det synes jeg.

Vil du ikke give køb på alt andet, hvis du kan få de tre krav igennem?

- Jo, jeg vil i en kommende valgperiode med eventuelt borgerligt flertal sige, at vi kan gå på kompromis med alt andet, hvis vores tre ufravigelige krav bliver indfriet. Når vi kan det, er det, fordi en forfejlet udlændingepolitik har irreversible konsekvenser, som man ikke ser i økonomisk politik f.eks. En forfejlet økonomisk politik kan altid genoprettes. Men når vi først tager folk hertil, lader migranter blive til flygtninge, som bliver til indvandrere, som bliver til danske statsborgere, vi ikke kan komme af med igen, vil det få betydning - særligt når det er mennesker, der har et helt andet syn på demokrati, ligestilling og frihed.

Hvad betyder det egentligt helt præcist, at kravene er ufravigelige?

- At de er forudsætningen for, at man kan regne vores mandater med. Og når jeg taler med Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen og nævner, at f.eks. kun 60 procent af de udlændinge, der bliver dømt for voldtægt, bliver udvist, oplever jeg, at de hører noget, de ikke tidligere har været så opmærksomme på.

Er vi enige om, at det er fortolkningen af menneskerettighederne, der gør, at de sidste 40 procent ikke bliver udvist?

- Nemlig. Ordet fortolkning er vigtig her.

Tænker du, at det er realistisk at få en formand for Konservative eller Venstre til at gå i mod den internationalt anerkendte fortolkning af menneskerettigheder?

- Det er mit krav. Bliver Danmark så dømt ved menneskeretsdomstolen, kommer vi ikke til at acceptere dommen.

Skal vi stadig være tilsluttet menneskeretskonventionen?

- Ja.

Hvordan kan man have en konvention uden en instans, der fortæller, hvornår den bliver overtrådt? Det er vel ikke anderledes end, at vi i Danmark har domstole til at bakke loven op?

- Dilemmaet er, at menneskeretsdomstolen er ret aktivistisk, men når det er sagt, er der mange lande, der sidder domme overhørigt - Tyskland og Finland f.eks. Rynker nogen på næsen af dem af den grund? Det kræver lederskab at tage den kamp, men det forventer jeg også af en borgerlig statsministerkandidat.

Hvad betyder det så helt præcist, at en statsminister skal være "villig" til at indfri jeres ufravigelige krav?

- At de skal skrives ind i regeringsgrundlaget. Det skal stå sort på hvidt. Hvis regeringen så sylter dem, vælter vi den. Jeg har dog en god fornemmelse af, at jeg kan stole på både Jakob og Søren.

Du har haft tre år til at tale med dem. Hvorfor ved du ikke, om de vil indfri dine krav?

- Jeg tror, de har en interesse i først at melde klart ud efter valget. Jeg forestiller mig, at de op til valget begge vil sige, at det skal vi nok få løst og så først fortæller efter valget, hvordan vi løser det ( kommentarer fra V og K i boksen herunder, men man behøver ikke læse dem - de er helt som forudsagt af Vermund, red.). De vil jo holde kortene tæt ind til kroppen i forhold til hinanden om hvilke løfter, de har givet til Nye Borgerlige, LA osv.

Derfor kan du godt vide, om de vil indfri dine krav?

- Ja, og det har jeg også en meget klar fornemmelse af.

Kommentarer fra V og K

Mette Abildgaard, politisk ordfører, Konservative: - For os er det også vigtigt med en stram udlændingepolitik, og vi er klar til at lytte til Nye Borgerliges ønsker. Men det bliver først, når vælgerne har sat deres kryds, og vi har sikret os et borgerligt flertal. Det er helt tydeligt, at den nuværende regering ikke har leveret på udlændingepolitikken, og det vil vi gerne gøre noget ved sammen med Nye Borgerlige og de andre borgerlige partier, såfremt danskerne vælger en ny borgerlig regering – gerne med Søren Pape i spidsen.

Sophie Løhde, politisk ordfører, Venstre: - Vi oplever i hverdagen et godt samarbejde med Nye Borgerlige. Selv om vi ikke ser fuldstændig ens på alting, f.eks. internationale konventioner og EU, er jeg overbevist om, at vi nok skal finde ud af det sammen efter valget. I Venstre er vi f.eks. også optagede af, hvor vi mere effektivt får udvist kriminelle udlændinge.

Hvad gør du egentlig, hvis din fornemmelse er ét nu, og så bliver det noget andet efter valget?

- Så må de finde nogle andre at søge opbakning hos - de kan gå til Mette Frederiksen eller Sofie Carsten Nielsen.

Så det kan faktisk være jer, der udløser en regering over midten?

- Jeg ser det ikke som særligt sandsynligt, at de skulle afvise mig.

Hvis de begge giver dig, hvad du vil have - hvem peger du så på?

- Det bliver ikke let. Politisk er jeg tættere på Søren Pape Poulsen end på Jakob Ellemann-Jensen, men til gengæld har jeg haft et ret godt samarbejde med Venstre i tre år. De har været villig til at forsvare vores politik både i medierne og i forhandlinger. Hvis man gerne vil have magten, er det vigtigt, at man lytter til, hvad der er vigtigt for støttepartierne.

Du har tidligere kaldt Venstre for det mest venstreorienterede parti i blå blok. Mente du ikke det?

- Det var Venstre. Lars Løkke Rasmussen var jo så rød, at han til sidst sprang ud og nu hellere vil have en regering med Mette Frederiksen og Sofie Carsten Nielsen end en borgerlig regering. Jeg hører mere liberale toner fra Ellemann.

Så du er blevet lun på Venstre, fordi de har skiftet formand?

- Det kan man godt sige.

Hvad med fortællingen om, at Ellemann har en personlig kerne, der forhindrer ham i et gå så langt i udlændingepolitikken, som I, DF og Inger Støjberg måtte ønske - opfatter du ikke den som rigtig?

- Nej, det er ikke min opfattelse. Når vi taler om udvisning af kriminelle er han faktisk ret hård. Mere hård end hans parti har været vant til at være.

Tror du også, han har det fint med at gå imod internationalt anerkendte fortolkninger af konventioner?

- Baseret på hvordan han reagerer, når vi taler sammen privat, tror jeg faktisk, han er så optaget af lov og orden, at han er villig til at tage det slagsmål med domstolen, når det handler om udenlandske voldtægtsforbrydere.

Oplever du en forskel på Pape og Ellemann her?

- Ja, men mest i deres tilgang. Pape har det nok mere under huden, hvor jeg oplever, at det for Jakob handler om principper, som han vil forsvare og kæmpe for.

Men slutresultatet er ikke så forskelligt?

- Det må tiden vise. Jeg er helt med på, at Jakob Ellemann-Jensen i den brede offentlighed har et andet ry, end det jeg sidder her og giver udtryk for, men han har overrasket mig positivt.

Engang var kritik af andre borgerlige partier en væsentlig del af Nye Borgerlige. Handler det her ikke bare om, at valget nærmer sig, I har en reel chance, så nu skal I stå sammen og tale pænt om hinanden?

- Nej, for mig handler det om, at man skal være sig sin borgerlighed bekendt. Særligt her på det seneste synes jeg, at både Søren og Jakob har ranket ryggen og bevæget sig i den rigtige retning. Jeg føler mig mere fortrøstningsfuld end for tre år siden.

Kan man på en lidt flabet måde sammenfatte det, du siger, til, at de er faldet til patten, og I er ikke?

- Det ville være forkert at sige, at nogen er faldet til patten. Jeg ser det sådan, at vi alle i den borgerlige opposition har lænet os ind mod hinanden og har turdet tale åbent og ærligt om vores politiske prioriteringer..

Du har fået ændret dit billede af Ellemann - betyder det, at det er lige meget for dig, om han eller Pape bliver statsminister?

- Det har det altid været.

Bare det ikke bliver Løkke?

- Ha, ha! Nej, hvis Løkke ville løse udlændingepolitikken fra bunden, kunne jeg også have peget på ham. Om den ene eller anden sætter sig i Statsministeriet er ikke afgørende.

Så det kan dybest set også blive Mette Frederiksen?

- Hun er jo ikke borgerlig.

Det siger du også, at Løkke ikke er?

- Ja, men forudsætningen for, at jeg kan få respekten for Løkke tilbage, er, at han ikke sprænger det borgerlige samarbejde i luften og går i seng med Mette Frederiksen.

Ja, men forudsætningen for, at jeg kan få respekten for Løkke tilbage, er, at han ikke sprænger det borgerlige samarbejde i luften og går i seng med Mette Frederiksen.

Pernille Vermund, NB

I november 2018 sagde du, at politik ikke må blive en karriere, at du håbede, at du kun skulle sidde i Folketinget i én valgperiode, men at det måske kunne kræve to perioder at få partiet etableret ordentligt. Kan vi konstatere, at du ikke har fået etableret dit parti ordentligt?

- Ja, vi kom kun ind med fire mandater og et blodrødt flertal, så det var åbenlyst, at det ville komme til at tage mere end en periode.

Jeg læste også noget personligt i det, du sagde dengang - det var vigtigt for DIG, at politik ikke blev en karriere. Siger du, at partiet ikke kan undvære dig?

- Ja, det kan det ikke. Det må jeg bare sige. Det er klart, at hvis jeg faldt om i morgen, ville det nok gå alligevel, men nej, mit parti kan ikke undvære mig endnu. Frem for alt tror jeg, at det borgelige Danmark har brug for, at jeg sidder for bordenden i Nye Borgerlige. Det er måske lidt voldsomt at sige i jantelovsdanmark, men sådan har jeg det.

Hvis I ikke bliver en del af flertallet efter valget - gider du så godt sidde i Folketinget i fire år mere på samme vilkår?

- Hvis det handler om, hvad jeg gider, ville jeg nok bare ligge derhjemme på sofaen. Jeg ser det som en borgerpligt.

Er det ikke nemmere at udføre en pligt, hvis man også synes, det er sjovt?

- Jo, og hvis det var forfærdeligt at være i politik hver dag, ville jeg formentlig heller ikke være det. Forhåbentlig kan jeg tilføre noget, der vil bestå, når jeg ikke er i politik længere.

Tre der først siger efter valget, hvad de kan blive enige om: Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pernille Vermund (NB). Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fordelen for os er jo, at begge parter har en interesse i at få flest mulige mandater bag sig, hvis de vil være statsminister. Havde der kun været en, ville der være en risiko for, at en af dem ville stå stejlt og sige, at så må I vælte os. Det ville have været træls.

Pernille Vermund (NB)
Freja Marie Balstrup. Foto: Michael Bager

20-årige Freja føler ikke, hun slår til: - Jeg har fantastiske venner, fantastisk familie, job og studie. Hvorfor er jeg ikke lykkelig?

Freja Marie Balstrup. 20 år gammel. Læser medicin og er god til at danse. Hun er slank, har fregner, kønne øjne. Et fritidsjob, tre søskende, masser af veninder. Og så er hun en af de mange unge kvinder, der har tegn på angst.

Hun har stress. Nogle gange føler hun sig ensom. Hun føler ikke, hun lever op til sine
egne og andres forventninger, og hun føler sig anderledes.

Læs hendes historie om angsten.

Veninder, job, studie, kæreste, familie. Udadtil ser alt fint ud, men på bagsiden er billedet mere mudret. Det kan de fleste nok genkende, men 20-årige Freja, der både læser medicin og lider af angst, drømmer om, at vi bliver bedre til at tale om bagsiden af livet og tør sige højt, hvordan vi har det.

Freja Marie Balstrup. 20 år gammel. Læser medicin og er god til at danse. Hun er slank, har fregner, kønne øjne. Et fritidsjob, tre søskende, masser af veninder.

Og så er hun en af de næsten 17 procent unge kvinder på Fyn, der har tegn på angst. Hun har stress. Nogle gange føler hun sig ensom. Hun føler ikke, hun lever op til sine egne og andres forventninger, og hun føler sig anderledes.

Da jeg møder Freja på en café i Odense, går hun mig i møde med et kæmpe smil og en krammer, selvom vi aldrig har mødt hinanden før.

- Hej, siger jeg og lægger min blok og kuglepen på bordet.

- Hej, hyggeligt at møde dig, svarer hun smilende i en blå striktrøje med lyse bukser og københavnsk dialekt.

Jeg spørger, hvad hun ville have at drikke.

- En Café Latte vil være lækker.

- Hvilken slags mælk?

- Bare helt almindelig mælk, siger hun og griner. Jeg er ikke så krævende.

Vi mødes en formiddag, fordi Freja mest arbejder om aftenen som tjener på Café Vivaldi, og jeg spørger, hvordan det går ovenpå fem aftenvagter i træk.

- Jeg er træt, siger hun, men udstråler noget helt andet. Og så har jeg lige fundet ud af, jeg er dumpet den første eksamen på studiet, wuhu! Hun knytter hænderne og rækker dem sarkastisk i vejret.

- Åh, mumler jeg.

- Hvordan har du det med det?

- Det er okay. Det gode ved universitetet er, at man har tre forsøg, og det er den sværeste eksamen på studiet, siger hun og fortsætter:

- Men de fleste forventer, jeg består, for jeg plejer at få topkarakterer, og så bliver det alligevel lidt et nederlag, fordi jeg ikke lever op til de andres forventninger til mig.

Når det bliver for meget for mig, kan jeg mærke, jeg begynder at se verden udefra. Jeg får svært ved at høre, mit syn bliver sløret, og det hele bliver distanceret for mig. Jeg begynder at ryste, og alle mine sanser bliver på en måde helt lammede

Freja Marie Balstrup

Og det er lige præcis derfor, Freja har sagt ja til at mødes og fortælle sin historie. I en sms til mig nogle dage før, da vi skulle aftale tid og sted, skrev hun: "Hvordan kan sådan en heldig person som mig, der både har fantastiske venner, fantastisk familie, studie og job ikke være okay? Jeg burde jo være lykkelig."

- Jeg er god til at bebrejde mig selv, at jeg ikke bare er glad. Nogle gange tænker jeg endda; der er nogle i Afrika, der sulter, hvorfor er JEG trist? Jeg føler ikke, jeg kan være bekendt at have det dårligt.

Freja Marie Balstrup bor i dag i Odense, men hun boede de første seks år af sit liv på Als, inden hun rykkede med sin familie til Valby, hvor Freja altid har været storesøster med stort S for sine tre mindre søskende. Hun har også passet børn, siden hun var 9, hjulpet sin mor med dagplejebørn derhjemme og haft hundredvis af unger i alle aldre til gymnastik.

- Det har nok lidt været min identitet, og hvem kunne ikke bruge en storesøster, der altid var klar med en krammer eller en lammer? siger hun og er stille lidt.

- Men nogle gange kunne det nok have været meget sundt, hvis det var mig, der var lillesøsteren og fik en krammer.

Freja har fritidsjob som tjener på Vivaldi. Foto: Michael Bager

Og det er omdrejningspunktet for det, Freja kæmper med i dag. Hun vil så gerne være noget for alle andre, være den glade, hende med overskud og uanede mængde krammere i armene, men det kan også være hårdt at være overskudsmennesket.

Hvem fortjener "Sig det højt-prisen" og billetter til Tinderbox

Freja Marie Balstrup er en af de unge, der har valgt at tale højt om sine mentale udfordringer. Hun synes, det er vigtigt, vi bliver bedre til at tale om, når vi ikke er okay.

Derfor er hun en del af juryen til Fyens Stiftstidendes nye "Sig det højt-prisen". Prisen hylder et ungt menneske, der tør tale højt om egne udfordringer, eller en, der hjælper unge til at få det bedre.

Alle kan indstille en kandidat til prisen ved at udfylde formularen sidst i artiklen.

Udover hæderen får vinderen gratis billetter til Tinderbox 2023.

Udover Freja består juryen af: Chefredaktør Poul Kjærgaard, rektor Henrik Stokholm, formand Efterskoleforeningen Torben Vind og  den unge forfatter Cecilie Sonne.

- Jeg er nok lidt drevet af at være der for andre, og når jeg ikke kan det, mister jeg mit overskud. Jeg er meget ekstrovert og tanker energi ved at være sammen med andre, men der bliver også mindre plads til, at jeg må have det dårligt.

Freja tager sin striktrøje af og nipper til kaffen. Hun taler højt og griner, selvom emnet er tungt og svært.

- Når det bliver for meget for mig, kan jeg mærke, jeg begynder at se verden udefra. Jeg får svært ved at høre, mit syn bliver sløret, og det hele bliver distanceret for mig. Jeg begynder at ryste, og alle mine sanser bliver på en måde helt lammede.

Første gang hun oplevede et angstanfald var i foråret 2021. Hun var lige flyttet til Odense og gik langs Østre Stationsvej, da hun pludseligt fik en følelse af ikke at kunne trække vejret. Hun følte, at folk omkring hende både slentrede og travede forbi på samme tid, og at de stod tæt på og samtidig slet ikke var der.

- Har du set Twilight? (ungdomsfilm, red.) spørger hun midt i fortællingen, og jeg nikker, uden helt at vide, hvilken reference, hun nu vil komme med.

- Okay. Jeg havde det fuldstændigt ligesom hovedpersonen Bella. Udadtil er hun død og ligger helt stille, men indeni er der panik. Hun råber, skriger, men ingen hører eller ser det. Sådan havde jeg det.

Freja Marie Balstrup vil helst være glad altid, men nogle gange kan hovedet ikke følge med alle de ting, hun gerne vil. Foto: Michael Bager

Siden den oplevelse gik Freja til nogle undersøgelser på hospitalet, men der var ikke noget fysisk galt. Til gengæld var lægerne overbeviste om, at Freja led af angst, der formentlig var blevet udløst tilbage i 2018, da hun mistede sin bedste veninde til kræft.

I foråret 2022 var Freja igen ved sin egen læge. Hun havde flere gange oplevet perioder, hvor hun havde hovedpine, kvalme og manglende appetit. Lægen sagde, hun også havde stress.

- Angstanfaldene starter for det meste som tankemylder, der bliver til en ond spiral og tit ender med, at jeg bliver angst for at miste, og det kommer helt sikkert fra dengang, min bedste veninde døde, forklarer hun, mens hun gennemgår forløbet for mig.

Åben bog

Undervejs nævner Freja flere gange, at hun er som en åben bog, og jeg forstår hurtigt, hvad hun mener. Når hun taler om alt fra angst og stress, til fejl og tvivl, taler og fortæller hun, som vi andre gør, når emnet er en madopskrift eller vejret i morgen.

- Nogle gange tror jeg, folk synes, det er svært at vide, hvordan de skal reagere og agere, for hvad skal man lige sige til en, der siger, hun har det skidt? Give en krammer, spørge ind, sige det nok skal gå?

- Der er også nogle, der ser på mig som anderledes, fordi jeg er mega-åben, og jeg ved godt, jeg er anderledes, men det er også det, der gør mig til mig.

Et af de punkter, Freja mærker, hun ikke er, som mange af sine jævnaldrende, er hendes brug af mobilen. Da jeg skriver til hende, om jeg kan ringe, svarer hun et døgn efter:

- Heylo. Jeg har haft min mobil slukket, da jeg har været et smut på Fanø.

For Freja er sådan en, der stempler ud, når hun skal have ro. Hun er heller ikke særligt aktiv på de sociale medier.

- Jeg bliver faktisk kaldt mormor af mine veninder, fortæller hun grinende.

- Og helt ærligt, jeg glemmer fuldstændigt at opdatere. For nyligt lagde jeg et billede på Instagram af noget vasketøj, der så pænt ud i solen, men ellers er det to år siden, jeg sidst lagde noget op.

Det kan være svært at forklare folk, man både er ekstrovert og har angst. Men sådan har Freja det. Hun trives bedst med mange mennesker og mange planer. Foto: Michael Bager

- Hvorfor? spørger jeg og forestiller mig, at jeg ikke selv ville have rygrad til at logge af sociale medier.

- Jeg bryder mig ikke om den selviscenesættelse og det falske billede, jeg oplever på Instagram. Det er en falsk perfekthed. Jeg har heller ikke TikTok, det larmer for meget. Så vil jeg hellere høre en podcast eller læse en bog, siger hun med et glimt i øjet, der fortæller mig, at hun godt ved, hun lever op til mormor-titlen.

Fortryder aldrig at være venlig

Første gang, hun selv fik følelsen af at være anderledes, var i 5. klasse. Hun var blevet gode venner med Anna, Kasper og Eik fra klassen, men de var ikke som de andre.

Anna kunne læse en bog hurtigere, end Freja kunne tælle til ti, og hun havde altid lugteost og makrel med, men hun var ligeglad, og Freja husker hende som sej og modig og et forbillede.

Hun husker især, hvordan klassen i den periode delte sig mellem dem, der var ved at blive teenagere, og dem, der stadig legede og pjattede.

- I femte klasse var der jo seriøst nogle af pigerne, der talte om BH-størrelser, men Kasper, Anna, Eik og jeg kiggede stadig på skyformationer, samlede sten og pjaskede i vand, og den seje gruppe syntes, vi var underlige og forkerte.

Året efter skiftede Freja til en privatskole, og i 2017 rejste hun over Storebælt og gik et år på efterskole på Fyn.

- Da jeg kom ind på mit værelse første gang, så jeg, at jeg skulle bo på værelse med en pige med La La Berlin-tørklæde, fortæller Freja indforstået om nogle særlige tørklæder, der koster op mod 3.000 kroner.

- Jeg er bare overhovedet ikke La La Berlin-pige, jeg er totalt H&M-pige, og jeg kom der fra en hippie-skole og var bare kreativ og forvirret. Men jeg kunne bruge nogle af de ting, jeg havde lært om kompromis og at respektere forskelligheder fra min tidligere skole, så jeg lærte faktisk rigtig meget om både dem og mig selv, siger Freja, der i dag fungerer som ambassadør på sin gamle efterskole, hvor hun, sammen med andre tidligere elever, hjælper de nye elever i gang i begyndelsen af skoleåret.

Det var også i løbet af det år, Frejas bedste veninde, der var meget syg af kræft, kom på hospice, og Freja var splittet mellem at være veninde til en døende og være glad og levende på efterskolen.

- Ligegyldigt hvor syg, hun var, havde hun altid overskud til at give et kram eller være noget for andre, og på hendes væg derhjemme stod der, at man aldrig fortryder at være venlig. Det prøvede jeg virkelig at leve op til, men samtidig var jeg ulykkelig og havde mareridt om natten.

Hvis Freja skal være alene, foretrækker hun en bog eller podcast fremfor sociale medier. Det går for stærkt og påvirker hende negativt, fordi der er så meget iscenesat perfekthed. Foto: Michael Bager

I sommerferien efter efterskolen døde Frejas veninde, og det var måske i virkeligheden der, angsten plantede sig.

- Jeg kan ikke sige, det var der, min angst begyndte, men det er nok det, der har udløst det. Jeg udviklede angst for at miste.

I dag bliver angsten ikke udløst af relationer, men tankemylderet ender ofte med forestillinger om, hvad der er på den anden side og angsten for, at relationer skal slutte. Når Freja mærker sin stress, er det også oftest udløst af perioder, hvor hun har følt sig ensom eller har haft en følelse af ikke at være noget for nogen.

- Jeg bliver drænet for energi af ikke at lave noget, og så begynder tankerne, fortæller hun, men anerkender også, at hun nok nogle gange laver for meget for at holde tankerne og angsten på afstand.

- Det hjælper mig at vide, at jeg gør noget for andre og bidrager positivt, og derfor ender jeg nok med at være lidt for aktiv på studiet, arbejdet og i mine relationer. Så kan jeg godt få hovedpine, kvalme og have svært ved at komme op om morgenen, fordi min krop siger fra.

- Er det ikke noget, du skal være bedre til at lytte til? spørger jeg og finder det næsten overnaturligt at bruge så meget energi, når kroppen er i underskud.

- Jo. Jeg skal nok lære at have det godt i en mindre travl hverdag, siger hun og smiler næsten brødebetynget.

Personlig sejr

Efter efterskolen flyttede Freja tilbage til Valby og startede på Niels Brock Innovationsgymnasium i København, men hvis hun før havde følt sig anderledes, var det ingenting i forhold til, hvad der ventede hende der.

- De La La Berlin-piger jeg mødte på efterskolen var ingenting i forhold til på Niels Brock. Og det var La La Berlin-piger, der ikke havde gået på efterskole. På en efterskole lærer man at omfavne alle og at være søde ved hinanden, selvom man er forskellige. Men man kan tydeligt mærke, hvem der har gået på efterskole, og hvem der ikke har, og de piger, jeg kom i klasse med havde i hvert fald ikke gået på efterskole og lært noget om at acceptere hinandens forskelligheder.

Freja oplevede, at de kun talte til hende, hvis hun havde tyggegummi med, havde lavet lektier eller kunne holde forfest, og det hele handlede om dyrt tøj, hvor mange penge de fik af deres far, og at deres forældre var iværksættere.

Hun prøvede i endnu højere grad end tidligere at leve op til sin afdøde venindes mantra om, at man aldrig fortryder at være venlig overfor andre, men det var ikke nok til at redde tiden på Niels Brock, hvor hun mest hang ud med "gamer-gutterne" og sin veninde Louise.

- Der var ikke plads til sådan en som mig, siger hun.

- De dømte os på vores udseende, og det er jo helt vanvittigt, at man skal se ud på en bestemt måde. Jeg har også fordomme om andre, men jeg prøver altid at modbevise dem. Det burde bare ikke handle om, om man har brugt sine penge på de rigtige støvler, eller hvor mange penge, man får af sin far, så en dag i en frokostpause gik jeg ned og afleverede mit studiekort.

Det er okay ikke at være okay

Her er Frejas råd til andre unge, der bøvler livet:

1) Sig det højt

2) Husk: Det er okay ikke at være okay

3) Accepter de dårlige dage, og giv plads til de tunge følelser

4) Lev livet på godt og ondt

5) Man behøver ikke passe ind i én boks, bare fordi man har en bestemt diagnose eller noget, man bøvler med

Freja Marie Balstrup, studerende

Freja holder talepause og drikker lidt af sin efterhånden kolde Café Latte.

- Følte du det som et nederlag? spørger jeg.

- Nej. Jeg så det faktisk som en kæmpe personlig sejr, at jeg var stærk nok til at sige; det her, det er ubehageligt, og det skal jeg ikke tvinge mig selv til at være i. Det eneste, jeg var skuffet over, var, at jeg ikke havde set det noget før. Jeg plejer at være rigtig godt til at finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg skal, så jeg følte lidt, jeg havde set forbi mig selv. Havde jeg misset noget i forståelsen af, hvem Freja var?

Ikke 12-talspige

Efter Niels Brock meldte Freja sig ind på en HF med idræt og outdoor som linje. Målet var at finde en skole, der mindede lidt om det, hun havde oplevet på efterskolen.

- Jeg kan huske den første dag. Jeg trådte ind i lokalet og sagde: Er det her lokale 17, og er i D-klassen? Så rejste en pige sig op og sagde: Ja, hej, jeg hedder Liva, velkommen til. Du kan sidde her.

Freja imiterer Liva så levende, at jeg næsten føler, jeg er i klassen og fortæller, at det blev starten på den måske bedste tid i hendes liv, hvor hun både havde skolen, tre studiejobs, veninder og sin familie at tænke på. Men hun trivedes i at have travlt.

- Er du nogensinde blevet kaldt "12-talspige", spørger jeg med reference til det begreb om piger, der er flittige og får topkarakterer, men som ofte opfattes alt for perfektionistiske og pligtopfyldende.

- Altså for det første; HF, Hurtigt Færdig, griner hun og henviser til den kendte forkortelse for den 2-årige gymnasiale uddannelse, hvor man ikke får standpunktskarakterer i løbet af året, men hvor man til gengæld skal op i fuldt pensum.

- Der er så mange fordomme om, at det bare er den lette vej eller en uddannelse for dem, der skal hurtigt igennem, fordi deres mor siger, de skal. Men tværtimod. Det kan godt være, man ikke skal præstere i løbet af året, men man skal op i alle fag til eksamen.

- Og så bryder jeg mig virkelig ikke om begrebet 12-talspiger. Folk har altid sagt til mig: Hvorfor er du nervøs, du får jo alligevel 12. Nej, det er ikke en selvfølge, jeg får 12. Hvis jeg får 12, er det fordi, jeg har knoklet helt vildt for det.

Da Freja i sommeren 2020 fik den lyseblå hue på, havde hun et gennemsnit, der gjorde det muligt at vælge mellem næsten alle uddannelser i kataloget, og hun var meget i tvivl. Som yngre ville hun være frisør eller murer, men nu stod valget mellem lærer og læge.

- Jeg talte en del med mine gymnasielærere om det, og de sagde til mig, at hvis jeg valgte at læse medicin, skulle jeg love, at jeg turde vælge fra og om, hvis det ikke er mig. Og jeg  har sagt fra før, så det ved jeg, jeg kan gøre igen, siger hun.

Til august skal Freja til reeksamen i anatomi, og så venter andet semester på medicinstudiet efter sommerferien, men det handler ikke bare om at lære det medicinske kompendie udenad.

Freja Marie Balstrup har mørke perioder, hvor hele verden både kommer for tæt på og forsvinder på samme tid, men hun øver sig i at tackle situationerne. Foto: Michael Bager

- Jeg vil personligt være bedre til at acceptere, når jeg har det dårligt og lade være med at bebrejde mig selv. Jeg må gerne have dårlige perioder, hvor jeg tager en pause og husker mig selv på, det er okay ikke at være okay, siger hun.

- Faktisk at være min egen bedste ven og cheerleader. Det vil jeg gerne være bedre til.


Andreas Odbjerg,  Stine Bramsen,  Anne LInnet og vært Phillip Faber i det "mystiske" studie. Foto: Nelle Renberg Andersen, DR

Anne Linnet tæver både Odbjerg og Bramsen med sin nye danmarkssang

DR vil undersøge, hvordan sange forbinder os, og i den forbindelse kunne vi lørdag aften se programmet "Min sang til Danmark", hvor Anne Linnet, Andreas Odbjerg og Trine Bramsen som de første præsenterede deres. Det blev en blandet fornøjelse, skriver Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested, der blandt andet fremhæver Anne Linnets bidrag som en samlende "ørehænger" og den medfølgende studiesnak som kedelig, korrekt og forudsigelig.

Anne Linnets stemme har - naturligvis - fået alder, og hendes musikalske tone er heller ikke topmoderne. Men at skrive enkle  - i den fineste forstand - og ørehængende, poetiske sange er hun stadig en mester i. Hendes bud på en ny danmarkssang er rørende og medrivende  - og klart bedre end både Andreas Odbjergs og Stine Bramsens.

DR præsenterede lørdag aften de tre første sange i sin nye og prisværdige satsning "Min sang til Danmark".  Den går ud på, at 15 af Danmarks største musikere er blevet bedt om at skrive en sang til Danmark. Altså til os alle sammen. Og lørdag aften i bedste flow-sende-tid, kunne vi høre Linnets, Odbjergs og Bramsens bud.

Der er ikke tale om en konkurrence, men det er umuligt ikke at sammenligne alligevel, og Anne Linnets sang er -  ud over at være den suverænt smukkeste - også den, der lever bedst op til opgaven. Også selv om opgavebeskrivelsen er lidt løs - man kan kalde den rummelig.  Vært på programmet, Philip Faber, indledte således lørdag aften med at sige, at der bliver tale om sange, der samler os på tværs af vores land og fortæller os historier om Danmark og danskerne.

Anne Linnets sang med den enkle titel "Danmark" kan samle af flere grunde: Melodien og omkvædet er hurtigt fanget - ind i Højskolesangbogen med den! - og vi kan ikke mindst relatere os til teksten. Der er formentlig nogle, der vil kalde den for "fløde", men det er dejligt at blive rørt og mærke et strejf af fællesskab. Den slags har vi brug for. Linnet har hentet inspiration i en af danskernes yndlingsbeskæftigelser: Vores hang til at rejse ud - kort eller langt - og den længsel, der kan følge efter vores lille land - efter rødderne: "Alt det, du er for mig. Danmark!"

Bramsen er gået kritisk, men ikke ukærligt til værks i sin sang om blandt andet rummelighed og jantelov, mens Odbjerg har taget afsæt i det personlige, hvad verden skal med sådan en som ham. Fine sange, men ikke så bredt samlende.

Men et er at høre, noget andet er at se, og her halter "Min sang til Danmark" gevaldigt. Det er en prisværdig satsning, DR har sat i gang, og man har formentlig tilstræbt den folkelige opbakning ved at give værts-tjansen til Philip Faber, der også om nogen kender vores historiske sangskat. Derefter har man placeret ham og de tre musikere i et studie med en mildt sagt forvirrende scenografi af noget, der ligner stjernetegn og flyvende pyramider med noder og billeder på. Alt sammen i et farveorgie, der ikke lader 1980'erne noget tilbage. Der sidder de medvirkende og deres vært så med smil fra øre til øre og alverdens venlighed og ros til hinanden, og det er  kedeligt, korrekt og forudsigeligt.

Der sidder de medvirkende og deres vært så med smil fra øre til øre og alverdens venlighed og ros til hinanden, og det er kedeligt, korrekt og forudsigeligt.

Uddrag af tv-klummen

Det fungerer langt bedre, når vi er med "ude i marken" sammen med de medvirkende og følger deres arbejde med at skabe sangene og de tilhørende musikvideoer. Og her må man bare tage hatten af for Linnet igen: Det kalder på nogle følelser - om man vil det eller ej - når hun synger sin sang for eleverne på skoleskibet Georg Stage - langt hjemmefra i Irland.

"Min sang til Danmark" er en del af en endnu større satsning, som DR kalder for "Min Sang". Den overordnede tanke er, at vi sammen med DR skal undersøge, hvordan sange forbinder os som nation, som venner, som kærester, kolleger og alt derimellem. Det er et fokus, der vil brede sig til alle DR's kanaler -også radiofladerne  - til og med uge 39.


"Min sang til Danmark". DR. Første program blev sendt lørdag 20. august. 27. august følger sange af Simon Kvamm/Hugorm, Malte Ebert og Birthe Kjær. 3. september: Steffen Brandt, Peter Sommer og Soleima. 11. september: Oh Land, Ankerstjerne og Mekdes (Programmet er flyttet til søndag grundet Dronningens regentjubilæum). 17. september: Sanne Salomonsen, Mads Langer og Branco.


Kathrine Kirk Muff har været ved Kirkbi og Lego i 12 år og har en rigtig god fornemmelse for Lego's DNA. Pressefoto

Kathrine har arbejdet tæt på Lego-familien i 14 år: Nu står hun i spidsen for et særligt hus, som over én million har besøgt

46-årige Kathrine Kirk Muff er ny direktør for Lego House. Bag sig har hun en Legokarriere, der har budt på både tæt samarbejde med ejerfamilien Kirk Kristiansen, ledelse af det spæde Lego House-projekt og halvandet år i Shanghai.

Ledelsesstilen er handlekraftig, ærlig og omsorgsfuld, for hun ved godt, hvad det vil sige, at nære relationer har det svært, bliver syge eller dør.

46-årige Kathrine Kirk Muff er ny direktør for Lego House. Bag sig har hun en Legokarriere, der har budt på både tæt samarbejde med ejerfamilien Kirk Kristiansen, ledelse af det spæde Lego House-projekt og halvandet år i Shanghai. Ledelsesstilen er handlekraftig, ærlig og omsorgsfuld, for hun ved godt, hvad det vil sige, at nære relationer har det svært, bliver syge eller dør.

Ledelse:  Der brænder en ild i Kathrine Kirk Muff, der er ny direktør for Lego House. Hun har taget over efter Jesper Vilstrup, men faktisk er det flere år siden, hun gav udtryk for, at hun gerne ville stå i spidsen for Lego House en dag. Hun var nemlig tilknyttet huset i udviklingsfasen i otte-ni måneder.

- Jeg luftede tanken allerede dengang, og da Jesper så sagde op, gik jeg i tænkeboks, forklarer Kathrine Kirk Muff, der har en indre ild.

Hvorfor og hvorfra den kommer, er svært at svare på for Kathrine Kirk Muff, men det er en lyst til altid at gøre ting bedre og gå efter det, hun ikke havde troet muligt. I de seneste 6 1/2 år har hun været i Legos afdeling for bæredygtighed og ansvarlighed.

- Jeg har ikke tidligere været i samme job så længe. En del af det var, at vi også var udstationeret i Shanghai i halvandet år, fortæller Kathrine Kirk Muff på sit kontor i et hjørne af Lego House.

For knap 14 år siden begyndte hun som advokat for Kirk-familiens holdingselskab Kirkbi. Siden fulgte en årrække  meget tæt på virksomhedens mission og værdier, og i dag går hun gerne en runde i Lego House for at mærke det, det hele handler om. Legen. Begejstringen. Den uendelige kreativitet, der flyder.

- Det er så fantastisk at mærke, at vi typisk leverer mere end det, som vores gæster har forventet, set frem til og måske sparet penge op til. I dag er menneskers fritid knap, og derfor er det vigtigt, at den udfyldes meningsfuldt, siger Kathrine Kirk Muff, der glæder sig til at føre et veldrevet Lego House videre ind i næste fase.

Lego House er for Lego-fans

Forleden rundede huset gæst nummer én million - tidligere end ventet i år, og senere end først antaget på grund af coronapandemien.

- Det er en stor milepæl og en særlig oplevelse, og vi gør noget ud af at fejre det, men bagefter går vi tilbage og gør det, vi gør hver dag - sørger for oplevelser i verdensklasse til alle vores gæster, siger Kathrine Kirk Muf.

Hun fortæller, at mens besøgstallet er vokset, er der også kommet flere besøgende uden børn. Huset oplever også et stærkt stigende antal af internationale gæster. Målet er at give dem alle den ultimative Lego-oplevelse, der omfatter både klodsen, kreativiteten og brandet.

- Lego House er bygget for Legofans i alle aldre fra hele verden, påpeger Kathrine Kirk Muff, der medgiver, at det godt kan være svært at forklare præcis, hvad Lego House er - det skal opleves.

Jeg har altid haft et tydeligt billede af, hvilken leder jeg gerne ville være.

Kathrine Kirk Muff

- Den store forskel i forhold til Legoland er, at Lego House er bygget for og til Legofans, mens man godt kan have en god oplevelse i Legoland, selvom man ikke er vild fan af selve legoklodsen. Man behøver ikke være en nørd, der bygger i det ekstreme, men man skal kunne lide Lego - klodsen, brandet eller historien, siger Kathrine Kirk Muff.

Lego House er altså det ene sted, hvor man for alvor kan få oplevelsen af Lego-ideen og brandet - og opleve nye måder at bruge klodsen på.

- Lego kan noget særligt. Jeg tegner for eksempel helt vildt grimt, men med Lego kan jeg godt få klodserne til at ligne noget, siger Kathrine Kirk Muff, der oplever, at voksne har lige så stærk en Lego-oplevelse som børn.

Tager fra Lego House som ambassadører

- Vi oplever, at der er voksne, der bliver så rørte over at se deres gamle Lego-model i vores historiske udstilling i kælderen, at de må knibe en tåre. Man husker særlige øjeblikke måske med familien, med kreativitet, eller at pengene var små, siger Kathrine Kirk Muff - og Lego House er netop stedet, der kan inspirere til ny måder at bruge klodserne på, og hvor man kan lære om og mærke Legohistorien og filosofien.

- Derfor er Lego House unikt, og der skal kun være ét Lego House - i Billund. Det var et bevidst valg, vi tog under udviklingen af huset. Vi ville selvfølgelig have haft flere gæster, hvis vi havde været placeret i New York eller London. USA er et af vores kæmpemarkeder, men vi tog et valg, for så selvfølgelig skal "klodsens hjem" ligge i Billund, hvor det hele begyndte, og så er Lego House jo også et bidrag til byen og ambitionen om at være en del af Børnenes Hovedstad, siger Kathrine Kirk Muff, der påpeger, at huset ikke handler om, hvor mange legoæsker der sælges, men at alle gæster har den ultimative Lego-oplevelse.

- Vores mål er, at vores gæster tager herfra som ambassadører for Lego, at de føler sig endnu mere tilknyttet til brandet, end da de kom. Derfor regulerer vi også, hvor mange vi lukker ind, så alle får en god oplevelse, siger Kathrine Kirk Muff.

Kathrine Kirk Muff glæder sig til at tage imod mennesker fra hele verden i Lego House. Forleden mødte hun et ægtepar fra Massachusetts, USA, hvis sofabord var bygget af legoklodser. PR-foto

Hun fortæller om et hus, hvor medarbejderne hjælper hinanden på kryds og tværs, og det er noget, som Kathrine Kirk Muff genkender fra de historier, som Kjeld Kirk Kristiansen har fortalt om åbningen af Legoland i Billund i 1968.

- Det er noget, Kjeld har fortalt om ved flere lejligheder. At man hjælpes ad. Ved åbningen af Legoland kom parken så overvældet af gæster, at det var Legomedarbejderne, der serverede kaffe og bagte kage til caféen, og alle gjorde deres til for at få det til at lykkes, og det er det samme, der sker i Lego House.

Afviklede bryllupper som ung

For Kathrine Kirk Muff handler det om at gøre den gode oplevelse endnu bedre, at følge med tiden og udvikle og implementere den digitale og fysiske oplevelse. Kathrine Kirk Muff går i takt med Legogrundlæggeren Ole Kirk Kristiansens gamle motto: "Det bedste er ikke for godt", og hun har om nogen indsigt i husets hjerte og lunger, for hun har også været HR-chef, hvorefter der fulgte fire år som personlig assistent for Kjeld Kirk Kristiansen. Her var hun leder af familiekontoret og Ole Kirks Fond.

- Det var en meget lærerig oplevelse. Kjeld er et af de mest visionære og kreative mennesker, jeg har mødt, og ingen ved bedre end ham og hans søn, Thomas Kirk Kristiansen, hvad Legoidéen og brandet står for. De kender hele Lego øko-systemet og er stærkt passionerede omkring at gøre en forskel for børn i hele verrden, fortæller Kathrine Kirk Muff, der også har været involveret i projekter i Børnenes Hovedstad og den Internationale Skole.

Legos DNA er en del af hendes eget. Som lille pige besøgte hun Legoland med familien, og det betød, at de voksne legede med børnene. Legoland blev også forbundet med stedet, der skulle vises frem, når familien fra Norge var hjemme på besøg, eller en gang hvor socialminister Mimi Jacobsen var på besøg.

- Min far sad i et underudvalg i Socialministeriet, fortæller Kathrine Kirk Muff.

Hun er selv født og opvokset i Vejle, mens forældrene kom fra henholdsvis Harboøre og Hvide Sande. Som vestjyder tog de fat, og Kathrine var kun 15 år gammel, da hun begyndte at servere på Vejlefjord Hotel, hvor hendes far var direktør.

18 år gammel stod hun selv med ansvaret for at afholde bryllupper og fester - og give den ultimative oplevelse.

Støtte og forståelse

Kathrine Kirk Muff mistede begge sine forældre, da hun var i 20'erne, og derfor bor hun i dag i Esbjerg sammen med sin mand og deres to døtre - tæt på hendes svigerforældre.

At have mistet to så vigtige relationer betyder, at hun nærer stor forståelse for medarbejdere, der pludselig står i en situation, hvor livet er blevet vendt på hovedet på én eller anden måde.

- Jeg går langt - og nogle vil måske sige, at jeg går for langt - for medarbejdernes trivsel, for jeg ved godt, at livet ikke er nogen snorlige landevej. Sådan er det for de færreste, siger Kathrine Kirk Muff, der anerkender, at der er job, der skal udføres, men det kan sagtens udføres med opbakning og forståelse:

- Ofte skal der i virkeligheden ikke så meget til, påpeger hun, der aldrig er gået efter at blive leder, men hun fandt ud af, at hun var god til det og trives i det.

- Det tror jeg, at jeg er, fordi jeg godt kan lide mennesker, og fordi jeg godt kan lide at få et hold til at lykkes, og fordi jeg mener, at alle har noget at byde ind med, og jeg kan godt lide at sætte ambitiøse mål og en retning, siger Kathrine Kirk Muff, der altid har haft et tydeligt billede af, hvilken leder hun ville være.

- For mig er det vigtigt, at alle føler, uanset deres baggrund, status og funktion, at de har et vigtigt bidrag til teamet. Alle skal føle, at de er en del af noget større, der skal lykkes, påpeger hun, der ser sig selv som en imødekommende og holistisk leder:

- Vi går igennem så mange livsfaser som mennesker, og det er vigtigt, at arbejdspladsen er et sted, hvor der er støtte og forståelse for det, hvor man kan være sig selv - hver dag.

At være både mor og leder kan være svært

At hun er kvinde og leder er et emne, hun altid har haft det lidt svært med.

- Jeg har altid tænkt, at det er lidt åndssvagt og noget, jeg ikke gider snakke om, for på Lego har jeg altid følt, at jeg har haft samme muligheder som mine mandlige kolleger, men jeg er blevet mere opmærksom på, at det ikke er sådan for alle kvinder. Ikke alle er lige så heldige, som jeg har været, siger hun, der derfor har valgt at være mentor for både yngre kvindelige ledere og medarbejdere.

- Jeg kan ikke gøre så meget andet end at dele af mine egne erfaringer. Der er ikke en opskrift, siger hun, der udstråler, at hun selv er kommet længst med at være sig selv og at give udtryk for, hvad hun gerne ville.

Hun oplever igen og igen, at det for mange kvinder er svært at kombinere en rolle som leder med moderskabet:

- For ni ud af ti er det svært at jonglere dét at være mor med at være leder. Jeg tog selv kun 24 ugers barsel med begge mine børn - ikke fordi jeg var bange for at gå glip af noget karrieremæssigt, men fordi det var det, jeg havde lyst til, og dengang blev der reageret på det fra flere sider, for hvordan kunne jeg overhovedet være så meget væk fra mine børn, selvom min mand tog orlov med børnene efter mig, siger Kathrine Kirk Muff, der undervejs også har måttet anerkende sin egen families behov for ro og struktur. Derfor er hendes mand, som er lærer, hjemmegående.

Hvorfor der stadig er langt flere mandlige end kvindelige ledere er en blanding af mange ting, mener hun:

- Mange kvinder er måske bange for - eller ikke parate til at investere den nødvendige tid i arbejdet og samtidig være den mor, de gerne vil være. De tror måske heller ikke, at de kan, fordi vi kvinder har en teendens til at fokusere på det, vi ikke kan, når vi læser en jobannonce, og måske er kvinder ikke lige så gode til at melde sig på banen som mænd, for der er jo ingen, der ved, hvad man vil, hvis man ikke giver udtryk for det, påpeger Kathrine Kirk Muff, der også har taget et godt råd med fra sin moster, der også er gået bort nu.

- Hun har altid sagt til mig, at jeg skulle sørge for at købe mig til al den hjælp derhjemme, som jeg kunne, så vi får vasket vinduer, gjort rent og køber måltidskasser.