Det er en sen aften, som står klart i Jakob Ellemann-Jensens erindring af to årsager. Det var valgdag i USA, hvor Joe Biden var ved at gøre en ende på Donald Trumps præsidenttid. Og så fik han hen under midnat en SMS fra statsminister Mette Frederiksen om, at hun gerne ville tale med ham.

Ellemann stod i sit køkken, da telefonen kort efter lyste op med et opkald fra ukendt nummer. Og nøjagtig hvad statsministeren derefter sagde til lederen af oppositionen, står også klart i Ellemanns erindring. Også af to årsager.

Fordi indholdet var danmarkshistorie. Og fordi Ellemann efterfølgende noterede, hvordan samtalen forløb.

Nu - næsten to år efter den sene aften 3. november 2020 - sidder Jakob Ellemann-Jensen ved mødebordet i sit formandskontor på Christiansborg og fortæller om den aften. Den telefonsamtale.

Dengang blev han ikke vred. Det blev han efterfølgende. Lige nu virker han snarere stødt. Pikeret. Harm. Nærmest nedslået.

Han har sine notater foran sig, men behøver egentlig ikke at kigge i dem, fordi han kan godt huske, hvad der blev sagt. Han refererer det således:

- Statsministeren siger til mig: "Prøv at høre, den er helt gal. Vi risikerer, at Danmark bliver det nye epicenter for en ny variant af coronavirus, og sundhedsmyndighedernes klare og entydige anbefaling er, at alle mink i Danmark inklusiv avlsdyr skal slås ned nu."

- Jeg tager det for gode varer og siger, at det er jo forfærdeligt, men hvis det er sundhedsmyndighedernes entydige anbefaling, er det sådan, det må være.

- Statsministeren giver også meget tydeligt udtryk for, at det jo er inden for regeringens handlerum at agere på det, at det ikke er noget, hun behøver politisk opbakning til, og at samtalen sådan set bare er en orientering til mig som formand for Venstre i betragtningen af, at Venstre er et gammelt landbrugsparti, og derfor vil det være noget, der kommer til at fylde i vores bagland. Det tog jeg positivt ned og tænkte, at det var en ordentlig gestus.

- Både under samtalen og efterfølgende var jeg bestyrtet over omfanget af beslutningen, men det egentlige problem med samtalen er, at det, statsministeren sagde til mig, ikke var rigtigt. Det var ikke sundhedsmyndighedernes klare og entydige anbefaling, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Sundhedsmyndighederne havde flere modeller på bordet. Mette Frederiksen havde taget en politisk beslutning, og så fremstillede hun den over for mig som en faglig beslutning.

Det er næsten to år siden, at Jakob Ellemann-Jensen hen under midnat stod i sit køkken og havde den oplevelse, at statsministeren løj for ham. Han bruger ikke selv udtrykket løgn, men det er, hvad han mener. Og nu hvor valget nærmer sig, og alle politikere allerede er i valgkampsmodus, oplever han at blive angrebet for den måde, han håndterede telefonsamtalen i køkkenet.

- Når jeg reagerer på det her nu, er det, fordi der kører en hel del kampagner fra den socialdemokratiske maskine om, at jeg skulle være vendt på en tallerken - at først mente jeg som statsministeren, at alle mink skulle slås ned, og så mente jeg derefter noget andet. Og ja, det er rigtigt, jeg er vendt på en tallerken - fordi jeg troede på det, statsministeren sagde til mig.

- For mig må det være sådan i et demokrati, at når jeg som leder af oppositionen bliver ringet op af statsministeren i en alvorlig sundhedskrise, skal jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det, hun siger til mig, er rigtigt. Det var den fejl, jeg begik. Og det var en fejl - jeg havde bare ikke fantasi til at forestille mig, at det var en fejl at stole på landets statsminister. Men det var det. Så det gør jeg ikke mere.

Føler du nu, at det var naivt?

- Det må være sådan, at hvis der er sket noget alvorligt - og det her var meget alvorligt - skal der være et fortroligt rum, hvor statsministeren skal kunne ringe til lederen af oppositionen og sige: "Nu skal du høre, vi har et problem, jeg har brug for sådan og sådan." Uanset om det er en sundhedskrise, en beredskabskrise, en militær krise. Var det naivt? Jeg føler, det var naturligt. Og jeg kan da sige, at hvis jeg bliver statsminister, kommer det rum til at blive retableret, hvor jeg kan ringe til oppositionens leder, Mette Frederiksen, og sige sådan.

I køkkenet lige under midnat på den dag, Joe Biden besejrede Donald Trump, sagde statsministeren i Danmark noget til oppositionens leder, som ikke var rigtigt. Det er de ord, Jakob Ellemann-Jensen bruger.

Føler du dig overbevist om, at hun ikke selv mente, at det var rigtigt?

- Hun fortalte mig noget, der ikke var sandt, og hun gjorde det mod bedre vidende.

Kalder man ikke normalt det en løgn?

- Man må kalde det, hvad man vil. Jeg kalder det, hvad jeg vil.

Hvorfor vil du ikke kalde det løgn?

- Det er en hård retorik. Statsministeren talte usandt. Jeg synes, det er rigeligt bekymrende.

Det lyder nærmest, som om det kun handler om pli, at du ikke bruger udtrykket løgn?

- Ja.

Regeringens beslutning om, at alle mink skulle slås ned blev truffet på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Konklusionen i risikovurderingen var således:

"En fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indbærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder mulighederne for at forebygge covid-19-vacciner."

Hvorfor er det ikke det samme som en anbefaling fra sundhedsmyndighederne om, at det ikke er tilrådeligt, at Danmark fortsat har minkavl?

- Statsministeren hævdede mod bedre vidende, at det var myndighedernes klare og entydige anbefaling, at alle mink skulle slås ned. Det er ikke, hvad der står i den konklusion. Når vi ved, at regeringen er blevet præsenteret for flere muligheder, og at man politisk har valgt en anden mulighed, synes jeg, at man politisk skal stå på mål for en beslutning i stedet for at skubbe myndighederne foran sig.

Hvis statsministeren havde læst konklusionen i risikovurderingen op for dig og derefter havde sagt: "Det kan jeg ikke vurdere anderledes end, at vi bliver nødt til at stoppe al minkavl i Danmark", havde hun så været på den rigtige side i forhold til sin kommunikation med dig?

- Man skal være påpasselig med kontrafaktisk historieskrivning. Jeg konstaterer, at statsministeren ringede til lederen af oppositionen og fortalte noget, der var forkert. Når man så i dag ser regeringen og Socialdemokratiet gå massivt ud og sige, at den virkelige skandale er, at Venstres formand ændrede holdning, siger jeg bare stilfærdigt, at ja, jeg og Venstre ændrede holdning, men fordi det stille og roligt gik op for os, at statsministeren og Socialdemokratiet ikke talte sandt.

Er det ikke rimeligt, hvis statsministeren siger, at hun faktisk talte sandt, fordi en regering ikke kan agere anderledes, når den får sådan en risikovurdering, og at den ikke kunne opfattes om andet end en anbefaling?

- Vi ved, at regeringen blev præsenteret for forskellige modeller, som den tilsidesatte og valgte sin egen. Granskningskommissionen siger, at statsministerens ord var groft vildledende. Det er ikke noget, jeg finder på.

Det må indgå i enhver statsministers overvejelser, at ens troværdighed tager skade, hvis man lyver, så derfor forestiller jeg mig, at det generelt er noget, statsministre holder sig fra.

- Ja, det var dumt, at hun gjorde det.

Det kan være svært at få øje på motivet.

- Prøv lige at høre her: Det er den argumentation, statsministeren har brugt gennem hele denne minkskandale. Motivet er da ligegyldigt. Hun fortalte ikke sandheden!

Egentligt er det ret voldsomt, at du siger det her, er det ikke?

- Jo, jeg blev også voldsomt kritiseret, da jeg sagde, at jeg ikke stoler på statsministeren. Det kan jeg godt forstå, fordi det er en meget bastant melding. Måske er det, fordi jeg synes, man skal være ærlig.

Har du haft lejlighed til i et fortroligt rum at f.eks. sige til statsministeren: "Du løj for mig den aften - hvorfor gjorde du egentlig det?"

- Nej, den samtale har vi ikke haft.

Kommer I til at have den?

- Det tror jeg ikke. Vi ved begge, hvad der skete. Sådan var det.

Har du ageret anderledes på statsministerens henvendelser til dig efterfølgende, fordi du ikke mener, at det fortrolige rum stadig findes?

- Jeg har ageret med større skepsis. Det tror jeg ikke er godt. Vi skal tage store drabelige dueller i offentligheden, men vi skal også kunne være fortrolige om de ting, der har betydning for Danmark uden at politisere og sætte spørgsmålstegn ved, om vi siger sandheden. Det er ærgerligt, at hun har sat ild til det rum.

Hvordan forestiller du dig, at hun vil håndtere den beskyldning, du kommer med?

- Det er ikke en beskyldning. Det er en konstatering. Men man vil vel reagere, som man plejer ved at sige, at det er mig, der er skandalen. Eller de vil igen kalde mig præsident Trump, der har foranstaltet et væbnet angreb på demokratiet.

Hvis vi koger det her interview ned til en sætning, er det så: Det var, da du oplevede, at Mette Frederiksen løj for dig, at du endegyldigt mistede tilliden til hende?

- Hvis vi skal koge det ned, er der noget, der er vigtigere, end at en har talt usandt til en anden. Det vigtige er, at Danmark skal have retableret det fortrolige rum mellem regeringen og oppositionen. Forudsætningen for det er, at vi får en anden statsminister, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Avisen Danmark har bedt statsminister Mette Frederiksen kommentere Jakob Ellemann-Jensens udlægning af den telefonsamtale, de havde. Hun har sendt denne skriftlige kommentar:

"Jeg kan ikke genkende Jakob Ellemann-Jensens udlægning af den samtale, vi havde med hinanden. I mine øjne var Jakob Ellemann-Jensen fuldt ud oplyst - og i øvrigt enig. Men han ændrede synspunkt nogle dage senere - tilsyneladende på grund af politisk pres fra baglandet.

Jeg mener ikke, at nogen kan have været i tvivl om, at det var en beslutning truffet af regeringen – på baggrund af den alvorlige risikovurdering, vi modtog fra Statens Serum Institut. En risikovurdering, som ingen regering – uanset farve – ville kunne sidde overhørig."

Strømforbruget stiger hvert år i de mange datacentre, som blandt andet Facebook og Google har oprettet i Danmark. Datacentrene gør det blandt andet muligt at streame og bruge internettet.

Og selv om centrene både investerer i grøn strøm og arbejder for, at overskudsvarmen fra computerserverne kan genbruges, så ændrer det ikke ved, at de mange centre i Danmark er store strømslugere, der æder løs af den strøm, som ser ud til at blive en mangelvare i Danmark i den kommende vinter.

Herhjemme har Energistyrelsen tilbage i 2020 beregnet, at datacentre i 2035 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug. Det er svært at sige, hvor stort et strømforbrug datacentrene i Danmark har i dag, men tilbage i 2019 vurderede klimarådet, at et datacenter står for cirka 4 procent af det samlede strømforbrug i Danmark.

Alligevel skriver Meta, som Facebook har skiftet navn til, i en mail til Avisen Danmark, at de ikke har planer om at skrue ned for deres strømforbrug.

- Vores tjenester er særligt relevante netop nu – ikke mindst for dem, der har brug for at holde kontakten med pårørende og for de mange mindre virksomheder, der er afhængige af at kunne holde kontakt med deres kunder for at komme tilbage oven på coronanedlukningerne. Vi har brugt mere end et årti på innovation og optimering af vores datacentre, som i dag er blandt de mest energieffektive i verden, skriver Carsten Sørensen, der er chef for Facebooks datacenter i Odense, der drives af Meta.

Facebook har ikke ønsket at stille op til et interview med Avisen Danmark, men datacentrenes talerør, Dansk Datacenter Industri kan godt forstå Facebooks første udmelding.

Her fortæller direktør Henrik Hansen nemlig, at datacentrene udgør en væsentlig del af den kritiske infrastruktur i Danmark.

- Datacentre er ret afgørende for, at vi kan have et digitaliseret samfund. Hvis datacentrene ikke fungerer, så fungerer vores samfund ikke. Myndighederne, sundhedssektoren og forsvaret vil ikke kunne kommunikere med omverdenen.

Ifølge Henrik Hansen vil det også blive yderst mærkbart for den almindelige dansker, hvis nogle af datacentrene begynder at lukke ned.

- Det vil betyde, at al vores digitale kommunikation og brugen af digitale medier vil stoppe.

Ifølge Henrik Hansen har datacentrene i årevis arbejdet hårdt på at forbruge mindst muligt strøm, men også at bruge så grøn strøm som muligt.

- Vi har effektiviseret og påvist ekstreme reduktioner gennem de seneste ti år, så datacentrene gør alt, hvad de kan for at begrænse deres strømforbrug. Det gør de både af hensyn til miljøet, på grund af energikrisen, men også i forhold til priserne på energi, som datacentrene også betaler en høj pris for, siger han.

Hvis Danmark pludselig løber tør for strøm og er nødt til at lave kontrollerede strømnedbrud, så står vi en ny situation. Men at lukke ned for at spare strøm er ikke umiddelbart en mulighed. Det mener Henrik Hansen.

- Du kan ikke lukke ned midlertidigt som datacenter. De kunder, datacentrene har, har købt sig til en kontinuerlig drift. Så afbrydelser er ikke en mulighed, forklarer han.

Facebook er ikke helt så åbenmundede i det korte mailsvar, de har sendt til Avisen Danmark, men de afviser heller ikke at "håndtere situationen", hvis det bliver nødvendigt i Danmark.

- I tilfælde af at den nuværende situation omkring regionens energiforsyning udvikler sig til det værre, fortsætter vi den gode dialog med både myndigheder og Energinet Danmark, så vi sammen kan håndtere situationen på den bedst mulige måde, skriver Carsten Sørensen fra Meta/Facebook.

Ifølge erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen, så har datacentrene en helt særlig opgave foran, som går ud på at få forklaret almindelige danskere, hvorfor de ikke vil spare på strømmen, når alle andre skal.

- Sidste år så vi, at strømmen forsvandt juleaften i Fredericia, da juleanden skulle i ovnen. Det samme kan nemt ske i år, og så vil nogle kigge vredt ud på Googles store datacenter uden for Fredericia, hvor serverne bare hamrer løs, mens samfundet mangler strøm. Datacentrene skal øve sig i at forklare, hvorfor de er så vigtige at holde kørende for fuld skrue, når alle andre prøver at spare, siger Jens Bertelsen.

De massive prisstigninger på strøm har også ramt de danske datacentre, hvis helt store udgiftspost går til el. Faktisk rammer det så hårdt, at flere af centrene ser ud til at være en decideret dårlig forretning. Det fortæller Henrik Hansen.

- Som industri er vi godt pressede af prisstigningerne, men i takt med at vi bliver bedre til at udnytte grøn strøm, så tror vi på, at det her er en overgangsperiode, hvor vi ser ind i en sundere forretningsmodel.

Derfor understreger han også, at datacentrene er mindst lige så interesserede i at spare på strømmen, som alle vi andre er. Og netop muligheden for at skabe et bæredygtigt strømforbrug er en af de ting, som har fået Google og Facebook til at rette blikket mod Danmark.

- Danmark er et eftertragtet sted at etablere et datacenter, fordi datacentrene i Danmark har mulighed for at benytte grøn strøm, og fordi fjernvarmenettet er så godt udbygget i Danmark.

Elpriser: Kilowatt, afgift, tarif og moms.

Elregningen kan være svær at overskue - udover prisen på el, betaler vi blandt andet abonnement til elselskabet, afgift til staten og transport til netselskabet.

Selvom den rene elpris fylder mere og mere på regningen i takt med de stigende elpriser, består over halvdelen af danskernes elregning fortsat af transport, afgift og moms. Ifølge erhvervsorganisationen Green Power Denmark bestod regningen i andet kvartal i år af 12 procent transport, 43 procent el, 25 procent elafgift og 20 procent moms.

Den store usikkerhed på energimarkedet gør det svært at forudse, hvor meget den rene elpris vil fylde på elregningen på længere sigt.

I 4. kvartal 2021 var elprisen i gennemsnit 110 øre pr. kilowatt, og markedet forventer en stigning på mere end 350 procent i løbet af årets sidste måneder. Den endelige elregning for en standardfamilie på fire forventes at stige med 200 procent.

Som forbruger er dit elselskab det eneste, du selv kan styre på din elregning - og der er over 45 forskellige selskaber i Danmark at vælge i mellem. En del af prisen på regningen er vi altså selv herre over - og en stor del er vi ikke.

Sundhed: I april blev e-cigaretter med slik- og frugtsmage gjort ulovlige, fordi det mentes at henvende sig direkte til de unge i et forsøg på at få dem til at bruge nikotinprodukter.

Alligevel ryger - eller damper - flere og flere unge under 18 lige nu på såkaldte "puff-bars", engangs-e-cigaretter med smage som for eksempel "blueberry sour raspberry" og "Kiwi guawa passion fruit".

- Det er dybt alvorligt. Det er en udvikling, som går uhyggeligt stærkt, fortæller Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Radio4.

33 kommuner, fordelt over alle landets regioner, kan melde om salg af e-cigaretterne, både på sociale medier og i helt almindelige kiosker. Det kunne Radio4 fortælle torsdag i deres morgenprogram Radio4 Morgen.

Populariteten af de farverige e-cigaretter har spredt sig som en steppebrand over ganske kort tid. Ifølge eksperter bærer især sociale medier en del af skylden for deres store popularitet.

- Sociale medier har en meget stor del af forklaringen. Så kan de unge for eksempel se en berømt eller populær person ryge på sociale medier, og så får de også lyst til at prøve dem, fortæller Charlotta Pisinger, klinisk professor ved København Universitets afdeling for Social Medicin.

I starten af 2020 blev der afsat fem millioner kroner i ekstra midler til Sikkerhedsstyrelsen, så der kunne føres en ordentlig kontrol med de ulovlige nikotinprodukter.

Alligevel er de pink, grønne eller blå nikotin-pinde ikke ret svære at få fat på.

- Man kan gå ned i en helt almindelig kiosk og købe dem. I vores kommune har vi eksempler på, at de bare ligger fremme på hylderne. Det er der også eksempler på i andre kommuner, fortæller Jacob Holm Jørgensen, SSP-koordinator i Frederikssund kommune, til Radio4.

Og det er svært at sige, hvordan problemet skal løses. Problemet er nemlig så nyt, at der ikke er nogle præcise tal på, hvor mange unge egentlig bruger produktet.

- Vi er begyndt at få øje på det hen over den seneste måned. Før havde vi ikke hørt om det. Så det er så nyt, at vi ikke kender omfanget. Men dem vi spørger, de kender godt til de her puff-bars. Vi havde en sag helt nede i sjette klasse, hvor to elever kendte til det, fortæller Helle Midskov Brynaa, der er SSP-leder i Vejle Kommune.

Jakob Holm Jørgensen vurderer, at der i Frederikssund Kommune er tale om i hvert fald et par hundrede unge. Han slår dog også fast, at det er hans egen subjektive vurdering, for heller ikke her er der nogen præcise tal.

Manglen på de konkrete tal skaber nogle udfordringer, når SSP'erne skal træffe beslutninger om, hvordan problemet skal håndteres.

- Vores udfordring er selvfølgelig, at vi ikke kender omfanget af det her endnu. Hvis vi går ud og laver en kampagne imod det her, så kan vi risikere, at de unge i stedet bliver mere interesserede i det, forklarer Helle Midskov Brynaa.

Flere politikere - og en minister - erkender nu, at der skal flere og stærkere midler i brug:

- Vi har stærk lovgivning, som vi også tidligere har skærpet. Men på Tiktok og andre steder ser man de her fuldstændig grove reklamelignende ting fra de her produkter. Lige i øjeblikket bliver vi overhalet, og det betyder, at vi skal opruste alt det, vi kan, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Radio4.

- Jeg er klar til at åbne værktøjskassen endnu en gang og finde ud af, hvad vi kan gøre yderligere, siger han.

Og netop at åbne værktøjskassen er da også noget, der bliver efterspurgt blandt andet hos Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Puff-bars spreder sig som en steppebrand. Det viser en ekstrem markedsføring fra tobaksindustrien, som vil have de unge ind. Vi har gjort det her ulovligt, og vi skal virkelig styrke lovgivningen, fortæller han til Radio4 og tilføjer, at han mener, at sikkerhedsstyrelsen bør støttes yderligere.

- Den her opgave er langt større, end at den kan dækkes af den bemanding, der er nu. Vi bliver nødt til at være i dialog med sikkerhedsstyrelsen, så vi kan sikre, at de får de ressourcer, som de har brug for.