Danmarksdemokraterne: Lone Bak Dalsgaard sidder i sin udestue i Hadsund og hidser sig selv op.

- I synes, vi er grimme og dumme, os i landdistrikterne, råber hun.

Den 59-årige kvinde er ikke særlig høj, men det er hendes stemme.

- Jeg får aldrig råd til at tage i Operaen. Hvordan kan det lade sig gøre, at nogle bruger så mange penge på kultur, mens andre ikke har råd til mad og energi?

Hun griber fat om en fluesmækker, rejser sig og klasker en flue i luften, så den styrer ned på bordet. Med to fingre samler hun den op og smider den i skraldespanden.

Svadaen fortsætter.

- Så vil de lave kunstige øer i København, så der kan bo endnu flere mennesker i storbyen. Jeg bliver rasende. Vi har jo masser af plads i Danmark alle mulige andre steder.

Jeg siger ingenting, stiller ingen spørgsmål, rører ikke ved det stjerneskud, som hun har serveret.

- Min datter læser på universitetet i Aalborg, og hver anden dag kommer hun hjem med en parkeringsbøde. Byerne er indrettet sådan, at dem, der ikke har råd til at bo der, også har svært ved at komme ind i dem.

Ilterheden har blusset hendes kinder orange. Samme farve som den stramme hårknold, der er afbilledet på hendes sorte T-shirt.

Jeg har kendt Lone i en lille times tid. Hun er førtidspensioneret hjemmesygeplejerske, gift med Tom og mor til to voksne børn. Familien bor på en landejendom i Hadsund i Mariager Kommune fire timers kørsel fra København, få minutter fra Inger Støjberg. Eller som Lone kalder det berømte bysbarn:

“Dronningen”.

I løbet af denne fortælling, skal vi prøve at forstå, hvad det er for et Danmark, Lone ser. Det samme skal vi gøre med en minkavler i Sæby i Nordjylland, en entreprenør i Birkende på Fyn og en murer i Køge på Sjælland.

De fire personer er vidt forskellige. Den ene bor hjemme ved sine forældre i en alder af 48, den anden har lige fået lavet et snedkerkøkken til 650.000 kroner.

Men de har alle sammen to ting til fælles: De synes, vores land er ved at gå rabundus. Og de har tænkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne.

Det samme har godt 11 procent af den danske befolkning.

Det er skidt nyt for Morten Messerschmidt (DF), som har set både folketingspolitikere, byrådsmedlemmer og vælgere flygte til Danmarksdemokraterne.

Det er også skidt nyt for Jakob Elleman-Jensen (V), der bløder mandater til sin tidligere næstformand, som forlod Venstre, da han overlod hendes skæbne til Rigsretten.

Som der står under en tegning af Inger Støjberg og en ulv, som bliver delt i nogle af hendes mange støttegrupper på Facebook:

- Kast mig for ulvene, og jeg vil komme tilbage som leder af flokken.

Allermest panik synes Støjbergs genkomst at have skabt i Socialdemokratiet. Ifølge en ny analyse i Altinget har Danmarksdemokraterne kapret 54.000 vælgere fra regeringspartiet. Det svarer til to mandater og kan meget vel blive dét, der koster Mette Frederiksen (S) nøglerne til Statsministeriet.

Et egentligt politisk program har det nye parti endnu ikke rullet ud. Mantraet er “borgerlig snusfornuft” og mere fokus på Danmark udenfor København.

- Jeg kan ikke se mig selv i de debatter, der fylder blandt eliten i de fine saloner i København. Der er simpelthen blevet for langt fra Christiansfeld til Christiansborg, lyder det med jysk schwung fra Inger Støjberg.

Kommentatorer kalder det provinspopulisme, hykleri og vælgerbedrag. En slags “dem mod os selvom hun i årevis i langt højere grad har frekventeret salonen i København end kroen i Christiansfeld,” skriver Ekstra Bladet i lederspalterne.

“Utroværdigheden skriger til midsommerhimlen,” mener Politikens chefredaktør Christian Jensen.

Og det er ikke kun københavneraviserne, der er ude med riven.

Nordjyskes chefredaktør kalder Støjberg og Danmarksdemokraterne for “eventyret om Kejserens nye klæder.”

“Hvor mange af de 10 procent når at opfatte inden det kommende valg, at ”højrefløjens dronning” ikke har noget tøj på?” spørger han.

Kritikken hagler ned, men preller af. For hendes kernevælgere fungerer den blot som brænde på det bål, de allerede er flammende vrede over: Heksejagten på Støjberg.

54-årige Walther Christiansen fra den nordjyske havneby Sæby blinker ikke, når han siger, at Danmarksdemokraternes leder bliver forfulgt. Rigsretssagen, pressekampagnerne ... det er beskidte kneb, der handler om at sætte Støjberg ud af spil.

- Akkurat som med mig og min fars 37.000 mink, siger Walther, mens Bjørn - hans 90 kilo tunge Sankt Bernhardshund - snuser mig i skridtet.

Jeg møder ham på farmen, hvor han har hjulpet sin far, siden han var fem, og arbejdet som landmand, siden han blev færdig med HTX som 21-årig. Nu er alle burene tomme, men nordjydens hoved er fyldt med mink. Fødevarestyrelsens udsendte i kedeldragter, militærfolk på grunden, “fire dages massemord”. Walther har svært ved at snakke om andet.

- Min største drøm er at komme i fjernsynet med Mette Frederiksen, siger han.

Hvad vil du så sige til hende?

- At hun ikke kan være det bekendt.

Walther flækker en brun bagerpose med rundstykker og hælder cola op i sit glas, mens han proklamerer, at han lever under en diktator.

Han har ikke ladet sig vaccinere - på grund af Mette Frederiksen. Han støtter Støjberg - på grund af Frederiksen.

- Mette står for løgn. Inger står for sandheden, siger han.

For få år siden interesserede han sig ikke en døjt for politik. Nu bruger han meget af sin dag foran sin stationære computer på sin gård for at forfatte konfrontatoriske indlæg på Facebook.

Gården troner fra en bakketop 10 minutters kørsel fra farmen. Gennem store panoramavinduer er der udsigt over rasp- og hvedemarker, og i de lyse stuer er der mink, hvor end blikket falder hen: Mink i porcelæn, mink på platter, mink bag billedrammer.

Walther og hans far købte grunden i 2013. Året, hvor farmen gav dem et overskud på 10 millioner kroner. Nu bor han her med sin litauske kæreste, som han har mødt på internettet. Han har ingen børn, men vægter familie højt. Hver dag spiser Walther frokost med sine forældre.

Ordet “naturlig” bruger den 54-årige nordjyde både om sig selv og Inger Støjberg.

- Hun siger, hvad hun mener.

Konkrete politikker har han sværere ved at udpege.

- Men det er en følelse af, at vi deler værdier, siger han og tilføjer:

- Støjberg burde ikke blive hetzet så meget. Hun burde snarere få et ridderkors for at beskytte pigerne.

“At beskytte pigerne” fik Støjberg 60 dages fængsel for.

25 ud af 26 rigsretsdommere vurderede, at hun med fortsæt havde overtrådt ministeransvarlighedsloven, da hun besluttede, at mindreårige asylansøgere ikke måtte bo sammen med en ægtefælle eller samlever på de danske asylcentre.

Anklageren udtalte, at hun havde misbrugt tilliden, som folkestyret bygger på. Et stort flertal på Christiansborg stemte hende ud af Folketinget.

Måske gjorde de hende en tjeneste.

- Jeg kommer ikke til at sige undskyld. Jeg kommer ikke til at bøje nakken. Og jeg kommer ikke til at bortforklare, hvad jeg har gjort, og hvad jeg har sagt. For jeg mener ikke, at jeg har gjort noget galt, sagde Støjberg selv, mens hun kiggede stift på de 26 rigsretsdommere tilbage i december.

Troede man, at fodlænken ville blive en klods om benet for Støjbergs politiske gennemslagskraft, tog man fejl. Snarere er det blevet den martyrfortælling, som har skabt Danmarksdemokraterne.

Det mener Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Randrusianeren siger, at hun for sine vælgere er “blevet symbolet på en, der ofrede alt, for det hun tror på”.

- Det er også derfor, at Danmarksdemokraterne ikke behøver at tale så meget konkret politik. Støjberg er den vare, der skal sælges, og der er en gruppe danskere, som kan lide hende som person og den politik, hun symboliserer, siger Roger Buch.

Han ser paralleller mellem Danmarksdemokraterne og Fremskridtspartiet. Mogens Glistrup fik en fængselsdom for skatteunderdragelse og bar sin straf som et adelsmærke. Ligesom Støjberg.

Lagerforvalteren Peter Rindal, som kom fra Kolding hørfabrik og var medlem af Fremskridtspartiet, gik i flæsket på Statens Kunstfond. Ligesom Støjberg.

- Retorikken, som jeg hører den fra Danmarksdemokraterne, er klassisk DF-politik - og på nogle punkter helt tilbage til Fremskridtspartiet. Hård udlændingepolitik, hårdere straffe og så en masse bløde velfærdsværdier, siger Roger Buch.

Støjbergs fokus på produktionsdanmark - og hendes københavnske salonkritik - mener valgforskeren til gengæld, at man skal tage med et gran salt.

- 80 procent af den danske befolkning arbejder i servicebranchen. Jylland versus København-fortællingen afspejler ikke virkeligheden. Og hvis målgruppen er produktionsdanmark, så bedrives der politik for danskere, som de er færrest, siger han og tilføjer:

- Men det er rigeligt til mange mandater ved valget.

Et af stemmerne kommer fra Christian Maabjerg-Jørgensen, en 59-årig fuldtidsbrandmand, som også har sit eget murerfirma.

- For mig står hun for ærlighed. Alt det der med pigerne - hvor Støjberg blev straffet for at beskytte dem, og hun bare sagde, "jeg skal nok tage min straf," det siger mig, at der er noget helt galt i systemet, siger Christian.

Vi står i hans nybyggede snedkerkøkken i hjemmet i Køge på Sjælland. Bordpladen er af marmor, der er vinkøleskab, to ovne og en Bora-kogeplade med integreret emfang. Selv er han iført beskidte arbejdsbukser, for han går og bygger på et hus i Solrød.

Siden år 1990 har Christian haft to jobs, så han kunne give sine to sønner og sin kones to døtre en anderledes barndom, end han selv har haft. Han var den eneste i klassen, hvis forældre ikke havde råd til en fastnettelefon derhjemme. Den eneste på fodboldholdet, der ikke kunne købe støvler af læder, men måtte spille i lærredsstøvler.

Hans egne børn er kommet på skiferier og dyre college-ture i udlandet. For et halvt år siden fik familien et køkken til 650.000 kroner. Han knokler og betaler topskat, siger han. Og han er dødtræt af måden, som politikerne forvalter “vores penge på”.

- Jeg kan tegne det for dig, siger han og fatter et papirark og en kuglepen.

- Du tjener 1000 kroner. Så betaler du måske halvdelen af det i skat. Så køber du en times murerarbejde af mig for 500 kroner, hvoraf 100 kroner er moms. Halvdelen af de resterende 400 kroner betaler jeg til skattefar. Så er der 200 kroner tilbage. Så handler jeg dagligvarer i Super Brugsen og betaler så yderligere i moms og afgift.

Han kigger på mig med øjenlågene trukket op mod panden, for ligesom at sikre, at jeg er med.

- Til sidst er det altså kun omkring 150 kroner af dine 1000 bananer, som staten ikke får gaflet. Og så er det bare jeg spørger: Hvorfor helvede er der så ikke nok penge til sygeplejersker?

Christians regnestykke ligner noget, man kunne se Liberal Alliances Alex Vanopslagh fremføre i en TikTok-video. Men den 59-årige murer er svær at proppe i en politisk kasse. Han mener også, at de store multinationale virksomheder betaler alt for lidt i skat, at vi ikke gør nok for klimaet, og at indvandrerdrenge ødelægger det for majoriteten ude i lufthavnen. Alt sammen har rod i det samme problem, siger han:

- Borgen er kommet for langt væk fra befolkningen. Og det er derfor, jeg ser Inger Støjberg som et friskt pust.

Også selvom hun i årevis har været minister og folketingsmedlem?

- Dengang var hun bundet af Venstre. For mig er hun en åben bog nu.

For Brian Hovgaard er Inger Støjberg “symbolet på danskhed”.

Den 48-årige fynbo bor hos sine forældre i Birkende - en by med 700 indbyggere mellem Nyborg og Kerteminde - og han er træt af bytosser og muslimer, siger han.

Det er fredag eftermiddag, og han har lige fået fri fra sit job som arbejder i et entreprenørfirma. Vi sidder i køkkenet og drikker en fyraftensøl, mens hans forældre sidder i stuen og sover.

- For mig står Inger Støjberg for de danske værdier. Vi lever i Danmark, siger han med tryk på sit fædrelands navn:

- Og sådan skal det blive ved med at være. Det ved jeg, at hun kæmper for.

Det er ikke fordi, at Brian igennem sit liv har været i kontakt med mange muslimske indvandrere.

Han er vokset op på sine forældres gartneri og er uddannet landmand. Efter Dalum Landbrugsskole fik han arbejde i en stald, hvor han skulle passe grise, men fandt ud, at det var alt for trivielt. Så han fik job i gartneriet. Og siden har han arbejdet i et hav af forskellige vikarjobs, smadret sin ryg, for så at blive presset i arbejde igen af Jobcentret, siger han selv.

I dag er der mange ting, som kan gøre ham gal, og det meste er noget, han læser om på internettet. En imam i Malmø, der siger, at Sverige er deres. En politiker fra Enhedslisten, som siger, at mænd godt kan få børn.

- Hvor mange køn er der? Spørger han og slår en høj latter op.

- Helt ærligt, det er gået over gevind. Så kommer de røde partier her og vil regulere landbruget midt i en fødevarekrise. De fatter ikke to potter pis af, hvad der sker udenfor byskiltene, siger han, mens han ryster på hovedet og kigger ned i bordet.

- Det er noget københavneri.

Tilsyneladende fatter de toneangivende, danske medier heller ikke meget af, hvad der sker uden for de største byer. Da Dansk Folkeparti i 2015 malede Sønderjylland gult og fik dét kanonvalg, som blev døbt “oprøret fra udkanten”, valfartede journalisterne til Syddanmark for at forstå, hvad der var sket.

Nu, hvor Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne står til at blive en stor stemmesluger ved det kommende valg, sender aviserne reportere på ekspeditioner “ind i Ingerland”.

- Det kommer hele tiden som et chok for journalistdanmark, når de i landdistrikterne stemmer anderledes end i København. Men det er altså ikke så underligt, siger Lars Olsen.

Han er medforfatter til bogen “Rige Børn Leger Bedst”, der kortlægger Danmarks geografiske ulighed. Og så bliver han anset som uofficiel chefideolog for Socialdemokratiet. Ikke fordi han er medlem af partiet. Men statsminister Mette Frederiksen og andre ledende socialdemokrater har ikke lagt skjul på, at de er dybt optaget af den 67-årige centrum-venstre-iagttager.

Lars Olsen kan godt forstå Inger Støjbergs vælgere. For han mener, at hun kiler sig ned i nogle reelle geografiske og sociale skel. Problemer, som hun selv har været med til at skabe.

- Centraliseringen op igennem 00’erne, som Støjberg selv stemte for, har skabt en ulighed og en bitterhed, siger han.

Siden kommunalreformen i 2007 forvandlede 271 kommuner til 98, er så godt som hver femte danske folkeskole lukket. Uddannelse, sygehuset og lokalpolitiet er for mange danskere rykket længere væk. Der er opstået en konkret økonomisk ulighed. Men ifølge Lars Olsen er der også opstået en social skævvridning.

- Der er blevet skabt en boble af smagsdommere i hovedstadsområdet, der lever et andet liv end resten af befolkningen og kærer sig om emner, som de fleste folk udenfor storbyerne er ligeglade med. For eksempel hele woke-debatten, siger han og påpeger, at der bor flere journalister på Abasalonsgade på Vesterbro i København, end der gør i hele Vesthimmerlands Kommune.

Han mener, at Inger Støjberg har ret i, at der blevet langt mellem Christiansfeld og Christiansborg. Men der er - set med socialøkonomiske briller - lige så langt mellem Slagelse og Slotsholmen.

- Der er en ubalance i Danmark. Men jeg har ikke hørt Støjberg komme med konkrete løsningsforslag på problemet.

Det har Lone Bak Dalsgaard til gengæld. Og så er vi tilbage, hvor fortællingen startede: Hos den råbende kvinde i udestuen i Hadsund.

- Jeg mener, at vi har fået skabt et uværdigt Danmark. Og jeg tror på, at Inger Støjberg kæmper en kamp mod eliten for at få os tilbage på ret køl, siger den førtidspensionerede sygeplejerske.

Ved kommunalvalget i 2019 stillede hun op for Dansk Folkeparti. Hun iler ind i huset og kommer tilbage med en valgflyer og en saks. DF-logoet skal klippes væk, før jeg må se mærkesagerne.

Lone gik til valg på at kæmpe for mere støtte for børn og unge i landdistrikterne, samt større retssikkerhed på en lang række områder. Hun mener grundlæggende, at vort samfund er gennemkorrumperet. Spildevandet er forurenet, de mest magtfulde mødes i loger, og vi er alle ved at udvikle os til digitale slaver. Hun siger, at hun har dokumentation for, at grundloven er sat ud af spil. Og hun har gang i flere retssager mod offentlige og statslige institutioner.

Lone - som er vokset op i en ærke-socialdemokratisk familie og selv var en flowerpower-hippie - taler om ting, som andre kalder konspirationsteorier. Noget, som har fået venner og familier til at klippe båndene til hende. Selv føler hun, at hun er en "martyr for sandheden".

- Præcis som Inger Støjberg er det, tilføjer hun.

Energikrise: I Danmark og Europa er vi mere end nogensinde før pressede af stigende energipriser. Allerede nu mærker alle danskere, at det er blevet markant dyrere at tænde for lyset, lave mad eller varme hjemmet op, især hvis huset er opvarmet med naturgas. Men ifølge flere eksperter i energiforsyning risikerer vi også, at der i perioder hen over vinteren simpelthen ikke er el nok.

Sker det, vil vi for første gang nogensinde blive nødt til at afbryde strømmen til større eller mindre dele af det danske samfund, fordi vi er løbet tør for strøm.

Hvor stor risikoen er for, at det bliver nødvendigt, er ifølge vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen svært at svare på, men han understreger, at det er i aller-yderste konsekvens, at det kan blive nødvendigt at lukke for strømmen til danskerne.

- Planlagte strømafbrydelser er det værst tænkelige scenarie, men vi står i en situation, der godt kan blive alvorlig, og hvor vi sagtens kan risikere at skulle slukke for strømmen, siger han.

Men skulle det gå så galt, så har Danmark allerede en plan for, hvordan det skal foregå, og meget tyder på at det er helt almindelige danske husstande, som kan få tvangslukket for strømmen til at begynde med. Den plan træder allerede nu i kraft, når de Energinet og/eller de lokale energiselskaber er nødt til at lukke ned for strømmen eksempelvis på grund af nedbrud.

Kort fortalt hedder den såkaldte beredskabsplan for planlagte strømafbrydelser "Brownout". Men før vi kommer dertil, hvor den bliver sat i værk, så har advarselslamperne blinket i lidt tid.

Danmark er nemlig en del af det samlede europæiske elnet, hvor strøm bliver forhandle på tværs af landegrænser. Det betyder at strømmen bliver handlet dagen inden, at den skal bruges. Derfor vil Energinet, som er ansvarlig for systemdriften af elforsyning i Danmark, også typisk kunne forudse, hvis der pludseligt ikke er nok strøm på markedet til, at Danmark kan få dækket sit behov.

Sker det, vil Energinet i første omgang tage alle "driftsmæssige tiltag” i brug for ikke at skulle afkoble forbrugere, forsikrer vicedirektør Klaus Winther i et mailsvar til TV 2.

- Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige, vil vi iværksætte et brownout, som er en kontrolleret nedlukning af dele af elsystemet. Et brownout er til for at forhindre et ukontrolleret blackout, som vil lukke hele systemet ned, siger Klaus Winther til TV 2.

Hvis Danmark løber tør for gas, er det ifølge den danske beredskabsplan industrien, der først bliver lukket ned. Men når det kommer til strøm er beredskabsplanen helt modsat. Her kan det nemlig sagtens være private husstande, som først må se deres fryser og køleskab gå ud.

Men præcist hvilke husstande, der bliver ramt først, får du ikke at vide her. For de oplysninger befinder sig på en hemmelig liste, som offentligheden ikke kan få kendskab til. Dog ved vi allerede nu hvilke områder af Danmark, der er særligt udsat.

- Vi ser på hvilke områder, der mangler mest strøm, og så lukker vi ned efter det. Både Jylland og Fyn er ret godt forbundet med resten af Europa, så overordnet set kan Sjælland være mere udsat for nedlukninger end resten af Danmark, siger Martin Hansen fra Energistyrelsen.

Martin Hansen understreger dog, at der er masser af kvarterer i Danmark, som helt naturligt kan undgå at blive ramt i første bølge.

- Hvis vi rammer en solskinsdag, og et berørt område har en masse solceller på deres hustage, så vil det i første omgang ikke give mening at lukke ned der, for de husstande vil bidrage positivt til strøm, siger han og tilføjer at en typisk nedlukning vil vare et par timer.

I udgangspunktet forsøger Energistyrelsen og Energinet at beskytte kritisk infrastruktur som hospitaler. Men som følge af den aktuelle situation er også hospitalerne blevet bedt om at øve deres beredskabsprocedure, så de er klar, hvis de får lukket for strømmen, forklarer Martin Hansen.

- Det er i yderste instans, at vi lukker for strømmen til hospitaler, men de har en nødgenerator, de kan gøre brug af, og det har været vigtigt for os at få meldt ud, at procedurerne skal være på plads.

Hvis du bor tæt ved et hospital, er der en øget chance for, at du ikke mister strømmen i første omgang. Det kan nemlig være, at du er koblet på det samme elnet som hospitalet. Derfor vil du i tilfælde af et "brownout" kunne opleve, at dit villakvarter stadig lyser op, mens det kvarter, der ligger ved siden af dig ikke gør, fordi det ikke deler hovedkabel med hospitalet.

- Det betyder ikke, at du kan være sikker på, at du ikke mister strømmen, hvis du bor tæt på et hospital, men din risiko er lavere, siger Martin Hansen.

Under regeringens pressemøde torsdag præsenterede regeringen en række tiltag, der skal begrænse det danske forbrug af både gas og strøm. Det indebærer blandt andet, at temperaturen skal sænkes til 19 grader i en stor del af landets offentlige bygninger. Regeringen og Energistyrelsen opfordrede også danskerne til at begrænse deres strømforbrug.

Ud fra det, vi ved, om vores nuværende strømforsyning samt forsyning af gas kan vi måske helt undgå kontrollerede nedlukninger af strømmen, hvis bare alle danskere gør en indsats og lukker ned for energien, hvor de kan.

Alligevel mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, at de tiltag vi er blevet præsenteret for formentlig kun begyndelsen.

- Jeg er ikke sikker på, at det her skal være de sidste tiltag, for jeg forventer faktisk, at der kommer flere. Det, vi ser nu, er en virkelig god begyndelse, men hvis vi helt skal undgå at løbe tør, kan yderligere begrænsninger af strøm og gas i det offentlige godt komme på tale, siger han.

Du kan høre mange flere detaljer om beredskabet "Mission brownout" i podcasten Erhvervsklubben.

En solid andel af Avisen Danmarks læsere kunne gnide sig i hænderne torsdag eftermiddag. Ved 17-tiden skete det, de havde ventet på i flere år: Danmarks Nationalbank hævede renten fra -0,1 til 0,65 procent.

Den tørre tal-nyhed dækker over, at det efter 10 år er ovre med de negative renter, der har plaget dansk økonomi og vendt op og ned på alt, hvad vi har lært om penge.

Det tog især fart i 2019, da Jyske Bank introducerede negative renter over for privatkunder med penge på kontoen. Stort set alle andre banker fulgte efter, og at dømme efter avisens mailboks har den sag lige siden udløst alt fra vrede til ærgrelse og frustration blandt de formuende læsere.

Nordea omsatte lynhurtigt torsdagens nyhed fra Nationalbanken til handling og aflyste negative renter på kundernes indlån. I går fulgte Danske Bank og Jyske Bank trop, og i princippet må det formodes, at det er slut med at betale banken for at holde øje med kundernes penge.

I praksis bør man holde øje med bankernes mange forbehold. Der tales stadig om kontotyper, beløbsgrænser og indlånsrenter, der strækker sig fra nul procent og opad.

Det er værd at bruge nogle minutter på at se, hvordan ens bank helt konkret navigerer i det nye farvand, hvor man faktisk belønnes for at sætte sine penge i banken.

Mens danskerne har været vrede over de negative renter, har mange overset et langt større problem: At vores opsparing i bankerne lige nu smuldrer væk i et tempo, som ingen positive indlånsrenter kan opveje.

Inflationen i Danmark er sammenlagt på ca. 9 procent, og det har ikke kun betydning for prisen på rugbrød og leverpostej.

Hold godt fast: Møbler er steget med 12 procent på et år. Kaffemaskiner er 11 procent dyrere. Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter - som det hedder hos Danmarks Statistik - er steget med 10 procent. Det samme er gardiner. Mens køleskabe er blevet 9 procent dyrere.

Pointen? Hvis man for et år siden øremærkede 10.000 kroner på opsparingskontoen til gardiner, så begik man en stor fejl, hvis man ikke købte dem med det samme. I dag vil gardinbutikken forlange 11.000 kroner for de samme gardiner.

Så er det pludselig ligegyldigt, om man har betalt 0,7 procent i negative renter for at have de 10.000 kroner parkeret i banken i et helt år. Den egentlige straf stammer fra inflationen, som centralbankerne nu bekæmper med de heftigste våben i arsenalet: Rentestigninger.

Det skal nok virke. Højere renter stikker en kæp i hjulet på samfundsaktiviteten, og det vil med nogen forsinkelse lægge et loft over prisstigningerne. Målet for centralbankerne er en inflation omkring 2 procent, og det skaffes ikke med et fingerknips.

Set med en nationalbankdirektørs briller skal det ikke anbefales, at man styrter ud og bruger sin opsparing på gardiner, møbler og kaffemaskiner, inden pengene bliver ædt op af inflation.

Men for privatøkonomien vil det være en god forretning.

Der blev i denne uge uddelt milde energigaver til den tyske befolkning. Den skal gerne rykke lidt mere sammen i bussen, når den kolde vinter melder sig, så en stor forsamling af buschauffører har i Forbundsdagen besluttet at indføre en tredje såkaldt aflastningspakke på, hvad der svarer til ca. 487 milliarder kroner. En svimlende sum, som får den danske regerings varmecheck på 2,4 milliarder kroner til at blegne.

Der er blandt andet sat loft over elpriserne, pensionister får en varmecheck på 300 euro - gang med 7,5, så har du prisen i kroner - børnepengene stiger fra nytår med 18 euro pr. barn for de første tre børn, så man derefter får 237 euro pr. barn pr. måned. Studerende får et engangsbeløb på 200 euro, og folk, der arbejder hjemmefra, får skattefradrag på op til 600 euro om året.

Der gives et engangs-energitilskud til folk, der får boligsikring – for eksempel 540 euro for husstande med to personer og derefter yderligere 100 euro pr. person, hvis der bor flere i husstanden.

Momsen på gas nedsættes frem til marts 2024 fra 19 til syv procent, og der indføres borgerløn på 500 euro til folk på overførselsindkomst.

Og så vil man give 1,5 milliarder euro i tilskud til delstaterne, så de kan indføre et togkort til mellem 49 og 69 euro om måneden som afløsning for den 9 euro-ordning, som vi danskere også har nydt godt af i sommerens løb. Betingelsen er, at delstaterne spytter det samme beløb i kassen.

Så vidt, så godt.

Men det var alligevel ikke resultatet af de regerende buschaufførers døgnlange forhandling om aflastningspakken, der derefter stjal overskrifterne.

Det sørgede den normalt meget populære buschauffør, klima- og økonomiminister og vicekansler Robert Habeck fra De Grønne, for. Han er i forvejen ikke nogen varm tilhænger af atomkraft, men har måttet erkende, at det for at holde på varmen i den tyske vinter kan blive nødvendigt at trække på to af de tre tyske værker, der stadig er i drift. Habeck har dog fastholdt, at de tre atomkraftværker om muligt skal lukkes ved årets udgang.

Hans bus kom dog for alvor på slingrekurs, da ledelsen bag et af værkerne, AKW Isar 2 i Essenbach Bayern, meddelte ham, at det ikke er teknisk muligt at være backup, hvis der mangler energi. Og det havde de så i øvrigt fortalt ham, før han luftede planen om at have kraftværket i reserve…

Den ellers meget velformulerede Robert Habeck, der i øvrigt også taler godt dansk, fortsatte slingrekursen i tv-talkshowet Maischberger i mandags. Han blev af værten Sandra Maischberger spurgt, om han regnede med en bølge af konkurser efter den kommende energibesparende vinter.

- Nej, det gør jeg ikke, sagde ministeren og vicekansleren med en fast hånd på rattet. Og kom med sin tilføjelse så for alvor på slingrekurs:

- Jeg kan forestille mig, at nogle brancher holder op med at producere, men ikke går konkurs.

Det fattede den skarpe Sandra Maischberger naturligvis ikke en brik af. Og så kørte Robert Habeck nærmest bussen i grøften, da han begyndte at sammenligne prisen på rundstykker, som er billigere i discountbutikker end hos bagerne. Men selv om bagerne så ikke kan sælge deres rundstykker, fordi forbrugerne køber det billigere discount-brød, går de ikke konkurs. Det gør man først, når man laver et større underskud.

- Hvordan kan man undgå underskud, når man skal betale ansatte, men ikke sælger noget? spurgte en forundret Maischberger.

Habeck slingrede videre.

- Det er muligt, at man må lukke, hvis regeringen ikke foretager sig noget, men der vil ikke være tale om en bølge af konkurser.

Det var gefundenes Fressen for oppositionen, der i Forbundsdagen kastede sig verbalt over chaufføren af den slingrende bus og hånede ham for eksemplet med rundstykkerne. For man lukker vel ikke bare bagebutikkerne...

Tilbage bliver, at Robert Habecks politiske popularitet for alvor bliver sat på prøve i den kommende vinter - og det uanset om det bliver koldt eller varmt i bussen.