Landbrug og klima: Søndag fortalte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse, at han nu har fundet medlemmerne til den ekspertgruppe, som skal sparke gang i processen med at udtage 100.000 hektar lavbundsjord. Et farvel til dyrkning af disse jorde er en af vejene til et klimavenligt landbrug i 2030. Sådan lød ambitionen i hvert fald bag en bred politisk aftale fra oktober 2021.

Men udnævnelsen af gruppen er ikke det, man har brug for. Sådan lyder det fra to landmænd, Avisen Danmark har talt med. Ekspertgruppen har nemlig ikke én menig landmand blandt medlemmerne.

- Vi har lokalt vist velvilje til at tage jord ud, men jeg kan ikke se, at en ny ekspertgruppe uden fagfæller giver fremdrift. Ministeren er nødt til at tage skeen i den anden hånd og fjerne usikkerhederne omkring kompensation, ellers er der ingen lodsejere, der gider at deltage i det her, siger Henrik Dalgaard, der selv er landmand og formand for Limfjordsrådet, der repræsenterer 18 kommuner i det midt- og nordjyske.

Manglende praktiske rammer for udtagning af jord er blevet fremhævet flere gange som hindring for at nå målet om de mange hektar jord til tiden. Før sommerferien fortalte Henrik Dalgaard, hvordan projekter i samtlige af rådets 18 kommuner er sat i bero, fordi der er uklare linjer om kompensationen til lodsejerne.

- Regeringens ambitioner stemmer ikke overens med dens tiltag og de rammer, den udstikker. Hele erhvervet har sagt, at vi gerne vil det, og vi kan også sagtens byde ind med, hvordan vi kommer videre. Derfor må en opfordring være, at man tager landmænd med ind i den ekspertgruppe, siger han.

Og Henrik Dalgaards melding møder opbakning længere nede i landet hos landmand Egon Høgedal.

Han har selv taget initiativ til et af 12 lavbundsprojekter i Varde Kommune, som lokale landmænd er gået sammen om at sætte i værk. Han forstår heller ikke meningen med den nye ekspertgruppe.

- Det kan godt være, de kan varetage nogle af opgaverne, men hvor er dem med gummistøvlerne på, der driver de her arealer, og som det hele handler om? Jeg kan kun sige, at eksperterne er velkomne i mosen, men de skal huske gummistøvler den dag, vi mødes ved grusvejen, siger han.

Landmanden mener ligesom Henrik Dalgaard, at det er uklarhed om kompensation, der er det største benspænd for regeringens klimamålsætning i landbrugets navn. Flere ekspertgrupper er der ikke brug for, lyder det.

- Da vi landmænd gik ind i det her, havde vi en forventning om, at spillereglerne var på plads. Det har de vist sig ikke at være. Hvis vi får økonomisk incitament til at udtage jord, kan vi komme meget langt, men de fleste er nødt til at stoppe deres produktion, hvis de skal afgive jord uden at få penge for det, siger Egon Høgedal.

Allerede før klimaaftalen i 2021 har der eksisteret tilskudsordninger med det formål at tage lavbundsjorde ud af drift. Men i praksis har koordineringsarbejde og forhandlinger med lodsejere om praktik og økonomi taget tid og trukket tænder ud hos både kommuner og landmænd. Især spørgsmålet om kompensation har givet bump på vejen.

Rasmus Prehn (S) erkendte selv over for Information i maj, at målet om de 100.000 hektar ville blive svært at nå til 2030 med de daværende tiltag.

Nu må tiden vise, om den nye ekspertgruppe får skovlen under klimamålet. Der er desuden lavet en task-force til at rådgive om de tekniske udfordringer ved udtagningsarbejdet, mens en guide-hjemmeside til landmændene er kommet i luften.

Ekspertgruppen skal arbejde på to delrapporter og forventes at komme med konkrete anbefalinger i løbet af 2023. Der er afsat tre millioner kroner årligt frem til 2024 til ekspertgruppens arbejde.

Beskæftigelse: Peter Rindebæk er direktør for en succes. Bladt Industries leverer stålelementer til havvindmøller over hele verden, og det er en god business lige nu. Det seneste år er antallet af ansatte steget fra 600 til 800, og Peter Rindebæk er ikke færdig med at skaffe folk.

Hvis der bare var nogen, han kunne stikke en kontrakt i hånden.

- Der er simpelthen ikke nok kvalificeret arbejdskraft, og det gælder både medarbejdere af dansk herkomst og udlændinge. Vi klarer os, men det er med hjælp fra arbejdskraft fra hele Europa, siger Peter Rindebæk.

Derfor er han helt på linje med de virksomheder, der har besvaret spørgsmål i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne. Næsten 8000 virksomheden har deltaget i undersøgelsen.

I alle de 12 tidligere undersøgelser af den lokale erhvervsvenlighed har virksomhederne peget på den lokale infrastruktur som det område, hvor de ønskede, at kommunen skulle sætte ind. Altså bedre veje, rundkørsler og busforbindelser til de ansatte.

Men i år har manglen på arbejdskraft overtaget infrastrukturens plads som det altoverskyggende område, som virksomhederne ønsker prioriteret af kommunen for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremover.

Der var således 44 procent, som valgte arbejdskraft som en af de to hovedprioriteter, hvilket er langt mere end den sædvanlige topscorer, ”Infrastruktur og transport”, med 29 procent.

Peter Rindebæk, ville du svare det samme?

- Ja, det ville jeg. Arbejdskraften er fundamental for os, og det er strammet voldsomt til i løbet af de sidste to-tre år. Det er vores største udfordring inden for alle sektorer, og vi hører jo også, at det offentlige har behov for flere medarbejdere i takt med, at vi får flere ældre i samfundet. Der bliver kamp om arbejdskraften, siger direktøren, der især har produktion i Aalborg og på det tidligere Lindø-værft på Fyn.

Tirsdag gjorde Dansk Industri (DI) klar til at kåre de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark, og det er en undersøgelse, der bliver lagt mærke til i det kommunale Danmark. I flere kommuner indgår det i erhvervsstrategien, at man skal ligge i den gode ende af DI’s undersøgelse af erhvervsklimaet.

Måske kan det undre, at virksomhederne pludselig peger på manglen på arbejdskraft, når de skal sætte navn på de vigtigste temaer for kommunerne. Arbejdsmarkedsreformer, pensionsalder, krav til ledige, sammensætningen af uddannelser og adgang for udenlandsk arbejdskraft besluttes i Folketinget.

Til gengæld hører jobcentrene under kommunerne, og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, er ikke overrasket over, at virksomhederne hiver arbejdskraft frem som det vigtigste i en undersøgelse af kommunernes service til erhvervslivet.

- Det kommer ikke bag på mig, for vi hører det hele tiden fra virksomhederne, at manglen på arbejdskraft er et stort problem, og at man nogle steder må lukke produktion ned, fordi man ikke finde folk nogen steder, han.

Sagen er, at der ikke er mange folk at henvise til job. Ledigheden hos Dansk Metal, som Bladt Industries rekrutterer fra, var i juli nede på 1,4 procent. Det svarer til stort set ingen arbejdsløshed, da der altid er nogle få, der er i gang med et jobskifte og optræder kortvarigt i statistikken.

Arbejdsløsheden på tværs af alle brancher er i øjeblikket nede på 2,7 procent eller i alt 77.800 personer, og det er historisk set meget lavt. Det har også betydet, at antallet af langtidsledige er på det laveste niveau, siden man begyndte at tælle langtidsledige i 2007. En langtidsledig er en person, der været arbejdsløs i mindst 80 procent af tiden i det seneste år.

Alligevel mener Dansk Industri, at der er reserver, der kan sættes i spil til gavn for virksomhederne.

- Der er store grupper i samfundet, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har blandt andet omkring 50.000 unge, der er uden job og som ikke er i uddannelse. Der har kommunerne en opgave, fordi det er kommunerne, der sammen med jobcentrene afgør, om man er jobparat, siger Emil Fannikke Kiær.

Han forventer ikke, at udsigten til en økonomisk afmatning i Danmark og Europa med et snuptag vil løse problemer med arbejdskraft for virksomhederne.

- Hvis vi kigger ind i en recession, så er der nogle flaskehalsproblemer, der vil blive mindre. Men manglen på arbejdskraft skal vi betragte som et strukturelt fænomen, der vil vare i mindst 10 år, fordi vi både i Danmark og store dele af Europa har stadigt ældre befolkninger og en arbejdsstyrke, der bliver mindre, siger Emil Fannikke Kiær.

Hos Bladt Industries forsøger man at være kreativ for at skaffe de folk, der skal bruges i og omkring produktionen af de mange fundamenter til havvindmøller, som selskabet skal producere.

- Som virksomhed forsøger vi at køre opkvalificeringsforløb med hjælp fra jobcentre, tekniske skoler, fagbevægelsen og andre afhængig af, hvor vi er henne i landet, siger Peter Rindebæk, der også benytter underleverandører til at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Omkring 250 ud af de 800 beskæftigede i Bladt Industries kommer fra udlandet.

Peter Rindebæk mener heller ikke, at et økonomisk tilbageslag vil udløse en større arbejdsløshed i Danmark.

- Det skal være en skrap recession, før vi for alvor vil se det i ledighedstallene. De ledige vil blive opslugt af andre brancher, der stadig er i vækst, vurderer han.

Sundhed: 30-årige Jacqueline Bech Frederiksen lever med sygdommen endometriose, som er en smertefuld, livsændrende kvindesygdom, som op mod 10 procent af alle kvinder har.

Og selvom sygdommen har ændret hendes liv markant, er den 30-årige kvinde glad og grinende, mens hun fortæller sin historie, der indeholder alt fra kropsknækkende smerter til barnløshed.

- Det er helt bestemt nederen, og jeg ville da hellere være fri. Men andre har det jo værre end mig, og jeg er sikker på, at mit liv nok skal blive godt, fortæller hun.

- Jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg har haft det rigtigt slemt. For mine smerter kommer kun i perioder. For nogle kommer det hele tiden. Men det er da røvirriterende.

Diagnosticering af endometriose tager i gennemsnit otte år her i Danmark. Jacqueline Frederiksen fik egentlig diagnosen ved hendes første lægebesøg. Flere eksperter har advaret om, at det allerede er her,  lægerne skal sætte systemet i gang og begynde den forebyggende behandling.

- Det er vigtigt, at både læger og kvinderne selv er opmærksomme på sygdommen, og at behandlingen bliver sat i gang hurtigt. For når smerteportene først åbner, kan de ikke lukkes igen, fortæller Axel Forman, professor ved Aarhus Universitets institut for Klinisk medicin.

Men der skulle gå flere år, fra Jacqueline Frederiksens første møde med sundhedsvæsenet til hun fik den endelige diagnose.

Det første symptom på endometriose er typisk menstruationssmerter. Sådan var det også for Jacqueline Frederiksen.

- Det startede for mig med, at jeg havde meget ondt under menstruation, og jeg fik ikke min menstruation regelmæssigt, fortæller hun.

- På det tidspunkt, hvor jeg var omkring 15-16 år, havde jeg en læge, som mente, at det godt kunne lyde som noget, der hed endometriose. Jeg fik stukket nogle p-piller i hånden for at regulere smerterne, og jeg gik hjem og læste om det, men så skete der faktisk ikke mere. Jeg tænkte egentlig ikke rigtig over det selv.

Sygdommen blev ikke skrevet ind i en lægejournal, og hun blev ikke sendt videre til henvisning. Hun gjorde heller ikke selv noget for det, og i et par år gik det helt fint.

- I nogle år tog jeg bare p-piller. Så en gang i mellem tog jeg dem lidt oftere. Jeg holdt færre pauser imellem. Det havde jeg fået at vide, at jeg godt kunne. P-pillerne skulle jo være forebyggende for menstruationssmerter generelt og så også for endometriosen.

Men så åbnede smerteportene sig på vid gab.

- Lige pludselig en dag, da jeg var 20, fik jeg sindssygt ondt i maven. Bare lige pludselig. Det tiltog og blev værre og værre, jeg kunne slet ikke være nogle steder. Jeg frygtede på det tidspunkt, at det var en graviditet uden for livmoderen. Jeg havde glemt alt om, at lægen engang havde snakket om endometriose, fortæller Jacqueline Frederiksen.

Efter flere dage med smerter blev hun indlagt på Viborg sygehus, hvor hun først fik konstateret, at intet var galt.

- Jeg var på sygehuset i Viborg i nogle dage. De tænkte først, at det nok bare var blærebetændelse. Men så laver de en kikkertundersøgelse. Dér finder de endometriosevævet. Jeg bliver så sendt på Skejby, hvor vi snakker, og de fortæller mig om sygdommen.

- Der går det op for os, eller nok mest min mor, at vi faktisk havde fået det at vide af en læge for flere år siden.

Endometriose kendetegnes ved, at væv, der ligner det i livmoderen, begynder at gro uden for den. Typisk omkring livmoderen og tarmen men i sjældne tilfælde også andre steder. Den forebyggende behandling inkluderer oftest p-piller og hormonspiral, for ved at kontrollere hormonerne kan man stoppe vævet fra at gro.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle fortsætte med p-pillerne. Aldrig holde pause. Og så fungerede det egentlig fint for mig. Jeg døjede stadig med smerter nogle gange, fortæller hun.

Jacqueline Frederiksen fortsatte på p-pillerne i en årrække, men så stoppede hun med dem, fordi hun ville være gravid.

Der mærkede hun for alvor sygdommens grimme hoved titte frem.

- Da jeg var omkring 24 år, ville jeg være gravid med min daværende kæreste. Så jeg stoppede med pillerne. Der kunne jeg for alvor mærke, at der var noget galt inde i mig. Cirka hver anden måned fik jeg totalt nedtur, hvor det gjorde rigtig ondt. Jeg fik heller ikke rigtig menstruation. Jeg var forberedt på risikoen. Det er jo sådan man bliver gravid.

Men Jacqueline Frederiksen blev ikke gravid, og smerterne tiltog.

- Jeg kom på fertilitetsklinik og fandt ud af, at jeg også havde noget, der hed PCO. De fortalte, at jeg kunne prøve resten af mit liv, men det ville aldrig kunne ske naturligt med begge sygdomme.

- I det års tid, hvor jeg prøvede, havde jeg det rigtig skidt. Jeg kunne ikke komme i skole, og jeg kunne dårligt stå oprejst. Jeg lå ude i brusekabinen knækket sammen af smerter, og kastede op, fortæller hun.

Til sidst nåede hun til et punkt, hvor hun var villig til at ofre alt for, at smerten skulle gå væk.

- For halvandet års tid siden tiggede jeg dem om, om de ikke nok kunne fjerne mine æggestokke og livmoder. Jeg skulle jo alligevel ikke rigtig bruge dem. Og så kunne jeg slippe for smerterne. Men det ville de ikke, fordi jeg er så ung, fortæller hun.

Efter drømmen om graviditet brast, gik hun tilbage på behandlingen.

- Nu har jeg en spiral i stedet for p-piller. Effekten er lidt anderledes. Siden jeg fik den, har jeg lidt oftere haft smertefulde perioder. De varer dog kortere tid nu, siger Jacqueline Frederiksen.

I dag hærger endometriosen for alvor en specifik en del af Jacqueline Frederiksens krop. Hos hende sidder den nemlig især på tarmene, og det skaber problemer socialt.

- Jeg har meget svært med at gå på wc, fordi vævet holder tarmen stiv, så jeg skal helst vide, hvor der er et toilet, hvis jeg skal noget socialt. Det er værre nu, for det er vokset, imens jeg ikke var i behandling.

Og tarmproblemerne har endelig fået hende til at sige ja til noget, som lægerne længe forsøgte at tilbyde hende.

- De har flere gange spurgt om en operation. Nu har jeg sagt ja til det, og næste år skal jeg opereres. Det på tyktarmen skal simpelthen fjernes, siger hun.

Og ligesom Jacqueline Frederiksen generelt har været positiv omkring hele hendes oplevelse, er hun også positiv omkring de ukendte farvande, som hun nu bevæger sig ud i.

For "nogle mennesker har det jo værre," som hun siger.

- Jeg er jo vant til det nu. Det er lidt træls, men jeg synes, jeg har et godt liv. Det hele skal jo nok gå egentlig.

På lørdag skal der være fest.

Sådan for alvor endda.

For speedwayfans er det i særklasse årets største festaften, når løbet i grandprix-serien, hvor der kæmpes om den individuelle VM-titel, afvikles.

Det er noget med masser af dannebrogsflag, grillpølser, fadøl og ræs i den absolutte verdensklasse.

Og den slags foregår naturligvis på Vojens Speedway Center, der helt siden etableringen tilbage i 1975 har været Danmarks nationalstadion, når det handler om speedway.

Legenden Ole Olsen, der vandt tre individuelle verdensmesterskaber og lærte os danskere, hvad speedway egentlig er for en størrelse, var manden bag det banebrydende projekt, der på alle måder blev en bragende succes.

Men det var dengang.

I dag er konkurrencen om folkets gunst langt hårdere. Der er langt flere tilbud at vælge i mellem, og derfor skal man gøre sig ekstra umage for at få opmærksom.

Det ved Jacob Olsen alt om, og han gør sig umage.

Han er søn af Ole Olsen, og i dag er det ham, der styrer butikken sammen med den faste stab af medarbejdere - og Jacob er klar til at byde indenfor på det legendariske anlæg, hvor der har været afviklet så mange fantastiske løb gennem tiden.

- Vi glæder os, og vi bliver klar, lyder det med forventning i stemmen.

Og når den absolutte verdenselite kigger forbi, bliver der givet gas både på og udenfor banen.

- Der kommer 12-14 lastbiler med alverdens grej, så der bliver altså tale om noget af en speedwayfest. Det tør jeg godt garanterer.

Jacob Olsen og farmand Ole gennemførte et generationsskifte ved årsskiftet 2018-19.

Det var naturligvis en smule vemodigt for Ole Olsen, men det var også det eneste rigtige at få yngre kræfter ind, hvis Vojens Speedway Center skulle føres tilbage til fordums styrke.  Og et eller andet sted havde det nok altid lagt i kortene, at sønnen Jacob skulle overtage stafetten.

- Du kan måske godt sige, at det er lidt vemodigt, men det er også meget, meget glædeligt. Det er det eneste rigtige, når vi nu for alvor skal have gang i det igen, sagde Ole Olsen ved den lejlighed til JydskeVestkysten.

- Vojens har i alle årene været vores lille baby, men nu må vi jo sige, at babyen efterhånden er blevet voksen - og babyens far er blevet en ældre herre.

Og sådan blev det, men efterfølgende har det hele altså ikke være en dans på roser, selvom Jacob Olsen havde masser af idéer og gåpåmod.

- Vi kom faktisk rigtig godt fra start i det første år. Det var lige, som det skulle være, men derefter var det altså ekstremt hårde timer med nedlukning på grund af coronaen. Det var utrolig svært, og økonomisk har vi fået nogle smæk.

- Jeg har selv satset hele butikken, da min vision er at genskabe Vojens som speedwaymekka og genrejse dansk speedway. Det er der brug for, mener Jacob Olsen, der i lighed med alle danske speedwayfans sukker efter noget succes.

Danmark, der i flere årtier totalt dominerede international speedway og vandt guldmedaljer på samlebånd, har nemlig ikke haft en individuel verdensmester siden Nicki Pedersen gik hele vejen tilbage i 2008.

- Ja, det er 14 år siden. Det er godt nok lang tid, men i år har vi en mand, der kører med om guldet. Og det er det, der for alvor rykker noget. Det er det, folk vil se. Det er der ingen tvivl om. Det gør en forskel.

- Vi kan få en dansk verdensmester i år. Jeg ved godt, at Leon (Madsen, red.) har været ude at sige, at han primært satser på 2023, men det siger han nok udelukkende for at tage noget af presset af sig selv. Han vandt sølv i 2019, og det viser, at han er oppe blandt de allerbedste.

Mikkel Michelsen og Rasmus Jensen er også inviteret til lørdagens speedwayfest, og den duo har Jacob Olsen, der selv tidligere har været professionel speedwaykører og landstræner, også pænt store forventninger til.

- Der er bare så meget på spil. Mikkel skal holde sig til i stillingen, hvis han også vil være at finde i grandprixet til næste år, mens Rasmus bare er i forrygende form og måske kan han narre dem allesammen som wildcard-kører.

Vi skal ti år tilbage for at finde den seneste danske grandprix-vinder på Vojens Speedway Center. Dengang tilbage i september 2012 snød Michael Jepsen Jensen hele verdenseliten og ræsede afsted med sejren.

- Han var wildcard-kører den aften, så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg håber bare så meget på dansk succes, og mon ikke de danskertrioen lige løfter sig 10 procent, når de nu er på hjemmebane og får stor opbakning?

Løbet i grandprix-serien er Jacob Olsens største indtægtskilde. Det er med andre ord en aften, hvor der for alvor skal tjenes penge.

- Tidligere på sommeren havde vi Speedway of Nations, som vi i hast måtte afvikle her hos os. Vi havde 17 dage til at få det stablet på benene, men det var fint. Vi har vores ligahold. Det er et must, men økonomisk er grandprixet det allervigtigste. Det er det, der skal klappe.

Speedway er hjerteblod for Jacob Olsen.

- Jeg er et følsomt menneske. Jeg er meget opmærksom på alle omkring mig. Jeg synes selv, at jeg har meget fokus på, at alle trives. Jeg er meget taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, der hjælper os med at få tingene til at fungere.

Jacob Olsen er godt nok direktør for foretagendet, men han er på ingen måde for fin til selv at tage fat, når der skal handles ind, ryddes op og gøres rent rundt omkring.

- Jeg er med i det hele, og det har jeg det godt med. Heldigvis har jeg en helt fantastisk familie, der bakker mig 100 procent op. Det betyder bare alt. Vi knokler allesammen for det her projekt.

I en del år var Jacob Olsen ellers væk fra speedwaysporten. Han fulgte naturligvis med på sidelinjen, men hans primære fokus var cykelkæden Design Cykler, hvor han faktisk var medejer, men alt blev afhændet, da arbejdspladsen blev Vojens Speedway Center.

- Det er jo den sport, som altid har stået mit hjerte nært. Der brænder en ild i mig, og det tror jeg, at der altid vil gøre. Det er det her, jeg gerne vil. Jeg vil gøre alt for Vojens og for dansk speedway. Længere er den sådan set ikke.

Om kort tid skal Danmark have en ny landstræner, da Hans Nielsen, der er den mest vindende speedwaykører nogensinde stopper, og Jacob Olsen mener, det er ekstremt vigtigt, at Danmarks Motor Union finder den helt rigtige til jobbet.

Der er nemlig ikke råd til en forbier, hvis dansk speedway skal være på omgangshøjde med konkurrenterne - og han har ikke selv noget imod at bidrage.

- Jeg var selv landstræner i fem år, og et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage, men det er bare ikke realistisk, når jeg driver Vojens Speedway Center. Tiden er ikke til det, men jeg kan måske være ombord som en slags mentor eller noget i den stil. Det må vi se.

Men først skal der altså være speedwayfest på det legendariske anlæg, der betyder så meget for så mange mennesker. Alt skal stå snorlige.

Den slags kræver nok en smøg eller ti om dagen og spandevis af kaffe for Jacob Olsen, men han elsker det. Han elsker det overalt på jorden.