Inflation: Der er rift om de to milliarder kroner, som regeringen planlægger at afsætte til "inflationshjælp" i sit finanslovsudspil for 2023. Og nu slutter SU-modtagerne sig til koret af grupper, der ønsker del i pengene.

Ingeniørforeningen IDA, der har over 30.000 studiemedlemmer inden for IT, naturvidenskab og ingeniørfag, mener, at der er større risiko for, at flere studerende nedprioriterer studierne eller helt dropper ud, hvis de ikke får en økonomisk håndsrækning.

- Hvis vi presser dem ud i at skulle arbejde mere for at få tingene til at hænge nogenlunde sammen, risikerer vi at presse de studerende yderligere på deres tid. Det kan i sidste ende øge mistrivslen, føre til flere forsinkelser og i sidste ende større frafald, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen.

Derfor foreslår foreningen, at studerende får en SU-stigning i de første tre måneder af 2023 for at komme bedre igennem vinteren.

- Vi mener, det er et ret fair forslag til at holde hånden under en lavindkomstgruppe, som uanset studiejob har og får meget svært ved at få tingene til at løbe rundt den kommende tid, siger formanden.

Konkret lyder forslaget på 9,6 procent mere i SU i tre måneder, som ifølge IDA's beregninger koster statskassen 241 millioner kroner, når skat og moms er trukket ud af ligningen. Det er godt og vel 12 procent af regeringens forslåede beløb til inflationshjælp for næste år.

Hos Djøf, der har 24.000 studiemedlemmer, der læser på samfunds- og erhvervsuddannelser, møder forslaget opbakning. Her mener man også, at højere forbrugsregninger skubber yderligere til en øget mistrivsel blandt unge.

- Der er ingen tvivl om, at alle studerende bliver ramt af inflationen og stigende priser i et forvejen presset budget. Det er noget, vi taler rigtig meget om, og i den her ekstra ordinære situation, hvor vi også kæmper med vores trivsel, støtter vi forslaget, der kan give de studerende lidt mulighed for at ånde, siger Johanne Hansen Baadsgaard, der er forperson hos Djøf Studerende.

Hun køber ikke modargumentet om, at arbejdsmarkedet skriger på hænder, og de unge derfor har mulighed for både at holde hjulene i gang og tjene ekstra til dagen og vejen ved at arbejde mere ved siden af studiet.

- Det er ikke bare et spørgsmål om at arbejde mere. Det kan for det første være svært at få et studiejob - især uden for de større byer - og så er de SU-berettigede uddannelser fuldtidsstudier i forvejen. Du ville ikke kræve af andre faggrupper, at de skal arbejde 20 timer ekstra ud over deres fuldtidsbeskæftigelse, siger hun.

I erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv mener man ikke, at mere i SU er vejen frem under inflationen. Og det er ikke kun fordi, det kan have indflydelse på motivationen til at tage et arbejde ved siden af forelæsninger og pensumlæsning.

- Studerende er ikke samlet set hårdere ramt end andre grupper, blandt andet fordi de ikke har lige så store udgifter til energi, som en lønmodtager med hus og gasfyr eksempelvis har, siger Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Han medgiver, at lønmodtagere har bedre mulighed for at have en opsparing, men generelt er det ifølge ham ikke gangbart at kompensere visse grupper for prisstigninger lige nu.

- Det skal man være varsom med, for vi kan ikke kompensere alle, det bliver alt for dyrt og vil formentlig puste til inflationen og gøre ondt værre. Man skal huske på, at det her gør ondt på alle grupper, og at der er tegn på, at det er forbigående og forhåbentlig kun bliver i år, vi oplever et fald i købekraften, siger Tore Stramer.

Indtil da handler det om at holde snuden i sporet ved at føre en stram økonomisk politik, der kan få inflationen under kontrol, lyder det.

- Vi skal erkende, at det her bliver en udfordring for alle, og der er ikke rigtig noget, man kan gøre fra politisk side, som fuldstændigt kan gøre op med det. Det kommer til at gøre rigtig ondt, mens det står på.

Da fotografen så småt begynder at antyde, at hun vil i gang med at tage billeder, dukker pludselig en makeupartist op i mødelokalet på Hotel d'Angleterre i København. Uden at forstyrre den igangværende samtale spreder hun diskret omsorg og pudder i ansigtet på skuespiller Connie Nielsen. Opfrisker makeuppen hist og her, så superstjernen kan være tryg ved, at det ikke bliver synligt, at hun har sovet meget lidt de seneste tre døgn.

Fotografen og jeg kan ikke se forskel på før og efter pudderkvasten, men det er ikke svært at sætte sig ind i, at man - stjerne eller ej - gerne vil fremstå i sin bedste version, når man skal "bankes" op på forsiden og til allemandsbeskuelse - og allemandsbedømmelse.

Og apropos bedømmelse, så er trangen til at dømme det værste ved Danmark, synes Connie Nielsen, der til daglig bor i San Fransisco i USA. Janteloven er ikke så stærk som tidligere, men den er er her stadig, synes hun.

Først skal det dog handle om, at Connie Nielsen har været i vælten flere dage i træk, da vi møder hende. Hun er i København for at promovere serien "Drømmeren - Karen Blixen bliver til", hvori hun spiller hovedrollen som Danmarks berømte og berømmede forfatter. Serien er Connie Nielsens idé, og hun er også en af dens chefproducere.

- Det er anden gang, jeg prøver at være chefproducer, og det betyder, at jeg har haft indflydelse på, hvordan vi har valgt at fortælle historien, siger hun.

Og medbestemmelse er vigtigt for den danske skuespiller. Hun stiller ikke op til hvad som helst, men det vender vi tilbage til.

Arbejdet med serien begyndte på Rungstedlund, Karen Blixens hjem, i en anden anledning end Blixen selv. Her befandt Connie Nielsen sig i 2018 i forbindelse med promovering af serien "Liberty".

- Jeg var træt bagefter og ville bare skynde mig ud af sidedøren for at komme hjem til hotellet, da mit øje fanger en tegning af en klassisk buste. Jeg tænker, at det er immervæk ret godt lavet det der og smukt proportioneret, og så står museumsdirektør Cathrine Lefebvre pludselig ved siden af mig og siger: "Det er Karen, der malede det, da hun var 17 år". Det er meget sjældent, at du ser en 17-årig, som kan skabe sådan noget, der 100 år senere stadig står og skinner, men Karen kunne ikke komme ind på kunstakademiet, fordi hun var kvinde, og der var ikke rigtig nogen, som var interesseret i at uddanne hende. Hun skulle bare giftes - det var en almindelig handel dengang. Lefebvre fortalte mig også, at der ikke er mange, der ved, at Karen først blev forfatter, da hun kom hjem fra Afrika. Så vender jeg mig til min producerer og spørger: Er det ikke en film, det der?

Resten er historie, som man siger, men så alligevel ikke, for Connie Nielsen fik også ideen til serien, fordi hun er indigneret.

- En af de ting, der irriterer mig ved portrætter af kunstnerkvinder er, at man altid fokuserer ikke på deres intellektuelle proces eller kreative proces, men på deres sexliv. Det er røvirriterende. Hvorfor er vi ikke interesseret i den intellektuelle proces hos en kvinde. Er det fordi, at kvinden er krop? Spørger hun retorisk.

- Det er nærmest vores straf, at vi ikke får lov til IKKE at være krop. Det rammer selv tidligere statsministre, siger hun med hentydning til balladen om Helle Thornings kjole til dronningens 50-års regentjubilæum.

- Derfor var jeg interesseret i at lave serien, hvis vi kunne vise, hvordan Karen Blixen skrev, sådan at man forstår, hvordan hun fordøjede det, livet gav hende, og gjorde det til kunst. Hvordan hun brugte sine historier til at vise, hvordan vi er som mennesker.

Connie Nielsen skabte sig et bibliotek fyldt med Karen Blixen-research og skrev tre siders koncept, flere blev involveret og projektet blev støttet fra flere sider blandt andet af Public Service Puljen og  Nordisk Film & TV Fonden.

Serien er i seks afsnit og lukker os ind i Karen Blixens kamp med både omverden og familie for at blive en anerkendt forfatter, men også ind i hendes eventyr "Drømmeren", der er en historie om Blixen selv og retten til at skabe sig sin egen identitet. At man ikke behøver at være den samme hele livet. "Drømmeren" indeholder fire historier, der hænger sammen.

- Fire kvinder, som nægter at lade sig kontrollere af mænd. Operasangeren som mister stemmen, og det ser jeg som billedet af Karen, der mister sin afrikanske farm. Den prostituerede kvinde, hvor kvinden er krop og sex. En religiøs kvinde, som er den spirituelle. Og den revolutionære/intellektuelle kvinde. Alle de her kvinder er spaltede i Karen Blixen. Et fantastisk billede på Karen og på kvinder, og den problematik, vi kvinder stadig har i at være krop eller sjæl. Karen Blixen var så dyb og klog, siger Connie Nielsen.

Serien sætter med hendes ord også  "støvlen på nakken" af ideen om Denys Finch Hatton - Karen Blixens elsker- som den perfekte mand.

- Han svigtede hende nemlig. Og den måde, han blev romantiseret på, at han skulle være fri som fuglen. Ja, du skulle være fri som fuglen, men du boede gratis hos Karen i 13 år, og så ville du ikke engang hjælpe hende med at redde farmen. Røvhul!, siger Conny Nielsen bramfrit med hævet stemmen.

Hun forestiller sig, at Karen Blixen skrev pænt om Denys i "Min afrikanske farm", fordi hun gerne ville lave en nyt og bedre minde om sit livs store kærlighed end det, hun fik i virkeligheden.

Connie Nielsen er erklæret feminist og har også forsøgt at arbejde i overensstemmelse med sine overbevisninger.

- Du kunne vel have valgt nogle roller, hvor det primært handlede om at være smuk, men jeg fornemmer, at du har insisteret på noget andet. Det gør du også med denne serie, som ikke just er en skønhedskonkurrence?

- Nej, det er det ikke. Når jeg sidder og ser mig selv - uha.  Jeg var nødt til at tabe mig fem kilo (for at få Blixens sygdomsramte statur, red.), og det var virkelig forfærdeligt om morgenen, når jeg sad foran spejlet og så, hvordan hele ansigtet bare var faldet og faldet og hang sådan her nede under hagen på mig. Og jeg var sådan "wauw - hvis jeg kommer tilbage fra det her, så er det et mirakel."  Jeg er jo ellers sådan en æblekindpige, siger hun og griner højt.

- Men hvis vi nu vender tilbage til, at du kunne have valgt de smukke roller, hvor du er mere krop end sjæl. Hvordan har det været for dig at fastholde, at du ville andet end se godt ud? Har det været en kamp?

- Ja. Da jeg begyndte som 18-årig, var der en fin linje, som man ikke rigtig vidste, hvor var. Var det at være seksuelt frigjort at være nøgen, eller var det at blive udnyttet. Nu taler vi om sex positivity, og at vi skal holde op med at se ned på sex og holde op med at kritisere kvinder, som bruger sex som et middel i verden, og det er jeg glad for.

- Jeg var til et foredrag med den amerikanske journalist og feminist Gloria Steinem, hvor hun gjorde det klart, at det stadig er andre kvinder, vi sidder og kritiserer. Så lad os lade være med det. Skal vi ikke blive enige om, at vi ikke er enige om alting, men at vi skal holde på med at kritisere andre kvinder, for det er ikke os, der render rundt og voldtager og skyder kvinder.

Kvinde er kvinde værst?

- Ja. Det skal væk. Og ja, jeg har taget mine valg for at prøve at beskytte kvinders værdighed i en fuldstændig mandsdomineret industri. Og ja, jeg er blevet fyret, jeg har sat mig op imod filmstudier, jeg har sagt nej til rigtig meget. Og til det, jeg har sagt ja til, har jeg virkelig måttet kæmpe. Jeg har været udsat for lidt af hvert inde i den mandsverden inklusiv, at jeg har fået en på kassen af en instruktør.

Hvad?

Connie Nielsen uddyber ikke, men taler i stedet om også at holde pauser, mens hun fik børn, fordi hun elsker, elsker, elsker babyer og er fortryllet af opdagelsen i deres ansigter, men bagefter vender hun tilbage til serien.

- Jeg har virkelig nydt den her nye åbenhed for kvindehistorie, siger hun og kalder "Drømmen - Karen Blixen bliver til"  for et kvindeprojekt, fordi hendes medskabere af den hovedsageligt er kvinder.

Har du fået modstand i dit arbejdsliv også af kvinder?

- Jeg har altid været virkelig glad for at arbejde med kvinder. Min personlighed er afslappet og naturlig, så jeg tror ikke, at mange kvinder har følt sig truede, men der har været nogle "bitchy stories". Dem gemmer jeg til en god bog, siger Connie Nielsen.

Hvis jeg skulle skrive dine erindringer, ville jeg så alligevel kalde dem for et eventyr?

Connie Nielsen ler højt.

- Absolut. De kommer ikke til at hedde "Ingen dans på roser".

Fotografen har rørt på sig. Makeupartisten er kommet ind, og Connie Nielsen lader sig uanfægtet både fikse og instruere.

-  Ingen stress, forsikrer hun smilende - velvidende, vi ikke er de eneste, der skal interviewe hende netop i dag.

Arbejdsliv:  "Jobnyt". Sådan står der i emnefeltet i mange mails eller i opslag på LinkedIn og Facebook.

Der er nemlig rekordmange, der skifter job. I løbet af det seneste år har 1.005.000 personer i Danmark fået et nyt arbejde. Det viser de nyeste tal fra statistikbanken Jobindsats, og hvis du spørger antropolog og foredragsholder Henrik Hvenegaard Mikkelsen, så skyldes det, at vi i Danmark er hoppet med på den store opsigelsesbølge, som begyndte i USA tilbage i 2021 og som har fået navnet "The Great resignation" - den store tilbagetrækning.

- I forbindelse med corona fik folk muligheden for at se på deres arbejde med andre øjne. Når de så vendte tilbage til arbejdet, så fik de lyst til at gøre alvor af de tanker de havde haft om deres arbejdsliv, og fandt noget andet at lave, siger Henrik Hvenegaard Mikkelsen til Radio4 Morgen og fortsætter:

- Den her bevægelse begyndte i USA, hvor der blev sat ord på nogle tanker omkring et værdifuldt arbejdsliv, som vi har taget til os her i Danmark.

Ifølge Henrik Hvenegaard Mikkelsen handler det i høj grad om, at danskerne er blevet meget bevidste om, at deres job skal give mening, og at jobbet skal skabe værdi. Han er selv en af dem, der har sagt sit job op under opsigelsesbølgen i Danmark.

Han var adjunkt på et universitet, hvor han blandt andet skulle forske, men med tiden udviklede jobbet sig til, at han skulle skrive forskningsansøgninger i 70 procent af sin arbejdstid. Det var ikke drømmen, og det ville ikke blive mindre med tiden, siger han.

- Det brugte jeg fire år på at gå og være sur over, inden jeg sagde op. Jeg var en af dem, man møder ved kopimaskinen, hvor man bare kunne mærke, hvor frustreret jeg var.

I juni sidste år blev coronaens nedlukning også endestation for stifteren af hjemmesiden twinmoms.dk. Her sagde Josine Elvekjær Hermann fra Vanløse det job op, som hun havde haft i 7 år, og som hun egentlig havde været glad for.

- Jeg tror, jeg fik lov til at snuse til friheden under corona. Det her med at have tid med mine børn og familien, og tid til at lave de kreative ting, blev bare vigtigere, siger hun til Radio4 Morgen, mens hun understreger, at det ikke var en nem beslutning at træffe.

Sammen med sin familie besluttede hun at tage et halvt års pause, så hun både kunne bruge tid på familien, samtidig med at hun fik tid til at starte noget nyt op. Tiden blev blandt andet brugt på at lave hjemmesiden twinmoms.dk og podcasten tvillingemor.

- Jeg vil helt klart anbefale alle at tage en pause. Sådan et halvt år går super hurtigt, men det giver bare en masse igen. Pensionsopsparingen er nok ikke så glad, men jeg er glad, mine børn er glade, og min mand er glad, siger Josine Elvekjær Hermann, der erkender blankt, at det ikke har kunnet svare sig økonomisk at sige sit job op og tage en pause.

- Jeg havde en opsparing, som vi levede af, og så måtte min mand betale det ekstra i den periode, jeg ikke havde en indkomst. Så det har ikke kunnet svare sig, men det kan være, jeg kan indhente det nu, siger hun.

Josine har i dag fundet et job indenfor kommunikation på 30 timer, som gør, at hun stadig har tid til at prioritere familien samt hendes virksomhed ved siden af jobbet.

Ud over alle dem, der allerede har sagt op, overvejer hele 40 procent af befolkningerne i over 30 lande at gøre det samme. Det viser en Microsoft-undersøgelse. Den udvikling mærker Erik Algreen-Petersen, der er coach for topledere og medstifter af coachingvirksomheden Headlight også.

- Jeg kan helt klart genkende bølgen. Den er ikke så voldsom i Danmark, som i USA, men den er der helt klart.

Erik Algreen-Petersen er bare ikke ubetinget begejstret for bølgen, da han mener, at for mange siger deres job op i stedet for at blive og kæmpe.

- Igennem de sidste 20 år har jeg mødt mange mennesker, som har misset muligheden for at tale med deres arbejdsplads, deres leder eller deres kollegaer om, hvad man kunne gøre for at, det bliver federe at gå på arbejde i den virksomhed man er ansat i, siger han til Radio4 Morgen.

Ifølge ham risikerer du at sige et godt job op, som kunne være blevet bedre, hvis du selv havde handlet. Du risikerer også, at du ender i samme situation i det nye job.

- Hvis man savner udfordringer eller ansvar, eller du har gode idéer, du gerne vil af med, så er det ikke altid, man får fortalt om det på sit arbejde, og så ender man med at sige op. Men så flytter nissen bare med i det nye arbejde, konstaterer Erik Algreen-Petersen.

Holstebro: En bar mark nær Holstebro skal forvandles til nyt centrum for grøn energi.

Den lokale energivirksomhed Skovgaard Energy har opkøbt 60 hektar jord uden for byen og vil i løbet af de næste par år omdanne marken ved Idomlund til et Power-to-X-anlæg, der udnytter og lagrer vedvarende energi fra vindmøller, der ellers står stille, når vi har rigeligt med strøm i elnettet.

- I dag er det sådan, at vi slet ikke udnytter eksempelvis vindmøllernes kapacitet fuldt ud. Det kan vi nu, siger Niels Erik Madsen, der er administrerende direktør i Skovgaard Energy.

I første omgang opfører virksomheden et anlæg på 150 megawatt-timer - til sammenligning var Danmarks samlede elforbrug på i alt 33 millioner megawatt-timer sidste år.

Byggeriet bliver en dyr affære, og allerede i projektets første fase løber investeringen op i mindst to milliarder kroner. Skovgaard Energy satser på, at anlægget står klar i 2025.

Borgmester i Holstebro Kommune H. C. Østerby (S) ser gode muligheder i interessen fra den lokale energivirksomhed, der har arbejdet med vedvarende energi i mere end 30 år.

- Knudepunktet kan udvikle sig til at blive en af de største drivere for vækst, udvikling og jobskabelse i hele det midt- og vestjyske område. Det glæder mig, at en målrettet og dygtig virksomhed med rødder i det vestjyske nu griber muligheden, siger han.

Også Skovgaard Energy tror på, at det grønne anlæg bringer udvikling til området med sig.

- I fremtiden kan der potentielt komme både masser af lokal, grøn produktion og afledte arbejdspladser ud af energiknudepunktet ved Idom­lund, siger Bjarke Bitsch fra Skovgaard Energy, der har været med til at udvikle projektet.

Udover Power-to-X-anlægget, der forvandler grøn energi til brintprodukter til gavn for tunge industrier, som i dag er afhængige af blandt andet naturgas, bliver der opstillet nye vindmøller og solcelleanlæg på marken.

I alt vil anlægget producere brint nok til at kunne drive 100.000 biler, som hver kører 15.000 kilometer om året, og give spildvarme nok til 15.000 husstande.

Investeringen fra Skovgaard Energy kan dog vise sig at blive endnu større end de to milliarder kroner, da planen på længere sigt er at opskalere anlægget til tre gigawatt, i takt med at havvindmølleparkerne i Nordsøen bliver opført.

Tidligere i år besluttede Danmark, Tyskland, Holland og Belgien at indgå en aftale om at tidoble kapaciteten af havvind i Nordsøen til mindst 150 gigawatt frem mod 2030 - i dag er der en samlet kapacitet på knap 2,3 gigawatt i de danske farvande.

Regeringen har vurderet, at knap en fjerdedel af havvindmøllerne skal stå i den danske del af Nordsøen ud for Esbjerg.

I alt vil møllerne vil kunne forsyne 230 milloner europæiske husstande med grøn strøm og kræver samlede investeringer for over 1.000 milliarder kroner.