Vejle: Christina Gouveia ved godt, at nogen vil kalde hende for naiv.

Det rører hende ikke synderligt.

Da hun sidste år meldte sig til "Gift ved første blik", var det med en reel tro på, at hun via tv-konceptet kunne finde den rette livspartner. I dag ved hun bedre og føler sig overbevist om, at DR og produktionsselskabet går mere op i at lave godt fjernsyn end i at skabe varige kærlighedsrelationer.

- Jeg føler mig overbevist om, at det hele handler om at underholde seerne, siger hun.

Den påstand afviser Anna Askov, der er redaktør på DR, som viser programmet. Hun har - for at besvare kritikken - været i dialog med Snowman Productions, der producerer "Gift ved første blik".

- Præmissen er ikke at lave "godt tv" på bekostning af de medvirkende, tværtimod er det vedkommende og aktuelt at tale om den svære kærlighed og ønsket om at ville den. Derfor gør vi et stort forarbejde, hjælper de medvirkende under eksperimentet og står til rådighed med opfølgning bagefter, skriver Anna Askov i et mailsvar til avisen.

Christina Gouveia husker en løftet pegefinger, som hun og hendes nye ægtemand fik under filmningen.

- Michael (Dalgaard, red.) blev ringet op af én i produktionen og fik at vide, at vi skulle holde op med at være så lalleglade. Det var åbenbart ikke ret godt tv at se os grine. Det meste af tiden hyggede vi os, selvom vi slet ikke fungerede som et par, fortæller hun.

Christina Gouveia meldte sig efter at have været single i flere år.

Hendes sønner er voksne og flyttet hjemmefra, og den 54-årige kvinde bor i dag alene i et nyopført rækkehus i Grejs. Herfra er der ikke langt til jobbet som læsevejleder og lærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

- Jeg var dødtræt af datingapps, så da programmet søgte deltagere, tænkte jeg: Hvorfor ikke? Jeg besvarede et hav af spørgsmål, udfyldte flere test og talte også med eksperterne. Jeg gik til opgaven med stor grundighed og ærlighed, fordi jeg tænkte, at det så ville være lettere for dem at finde det helt rette match til mig, husker hun.

I dag forstår hun ikke helt, hvad produktionsselskabet har brugt alle oplysningerne til.

Ganske få minutter inde i giftermålet var hun bekymret for, om hun og Michael Dalgaard passede sammen.

- Vi delte humor, og det kan man nå langt med. Derudover kunne vi ikke være mere forskellige. Jeg går op i økologi og dyrevelfærd og stemmer langt til venstre for midten. Han lever mest af færdigretter og stemmer til højre. Vi havde ingen overlap af interesser og kommunikerede ikke på den samme måde, hvilket gjorde, at jeg hurtigt tog styringen, og han blev mere pleasende, end hvad godt var, siger Christina Gouveia.

Christina Gouveia har intet ondt at sige om sin eksmand.

- Der er ikke noget galt med ham. Vi passer bare ikke sammen. Det er hele præmissen for programmet, jeg anfægter, forklarer hun.

Tidligt tog hun fat i en af eksperterne, psykologen Gert Martin Hald. Siden har hun spurgt ham igen og igen: Hvad er vi blevet matchet på?

- Jeg gik ham på klingen, men han sagde, at vi havde de samme værdier og livsstil, begge var familiemennesker og havde styr på livet. Jeg kunne og kan stadig ikke se det, siger Christina Gouveia.

Inden deltagerne kommer med i programmet, skal de svare på et hav af spørgsmål, udfylde flere tests, heriblandt en IQ-test, og tale med både en intern og ekstern psykolog.

Alle skal tage den såkaldte relationstest, der afdækker, hvor godt man passer sammen med sin partner på parametre som personlighed, interesser, værdier, sex, samliv og kommunikation.

- Vi passede 59 procent sammen. Er det meget eller lidt? Det ved jeg ikke. Men da jeg gik i dybden med resultaterne, kunne jeg se, at vi kun var i det grønne område, når det gjaldt personlighed. Ellers var vi i det gule område på værdier, sex, interesser og samliv - og i det røde på kommunikation. Testresultatet konkluderede, at vi var et "middel match", siger hun.

Hvorfor tror du, at eksperterne alligevel har matchet jer?

- Jeg tror, at de har følt sig nødsaget til det, fordi de ikke har haft mange tilmeldte at vælge imellem. Der er ikke så mange mænd som kvinder, men eksperterne skal alligevel få nogle par ud af det. Vi er sat sammen på mere overfladiske ting som alder og bopæl. Jeg ved, at et af de andre par, Samantha Bengtsen og Daniel Kreutzfeldt Rasmussen, passede 27 procent sammen. Det var fra start dømt til at gå galt.

Hvad burde de have gjort?

- Spørgsmålet er, om man overhovedet skal lave programmet. Men det er en seermagnet, som man ikke har lyst til at sløjfe. Som minimum må man lægge præmissen åbent frem. At der ikke er tale om et seriøst forsøg på at få kærligheden til at blomstre, men at de bare gerne vil lave godt fjernsyn.

Klipningen af programmet understreger pointen, mener Christina Gouveia. På parrets bryllupsrejse til Fanø filmer videojournalisten en scene, hvor de skal beslutte, hvad de skal.

- Alle Michaels kommentarer er klippet ud, så jeg fremstår bossy og Michael skvattet. Generelt oplever jeg, at de i arbejdet med materialet forstærker de træk, som vi i forvejen har, og fremstiller os som karikaturer og stereotyper. Jeg har sagt til produktionsholdet, at de ikke kunne været det bekendt, fortæller hun.

Christina Gouveia er med i en Facebook-gruppe med alle tidligere deltagere i "Gift ved første blik". Hun ses også med nogle af dem privat. Christina Gouveia følger også med i den nye sæson. Hun spår ikke parrene mange chancer.

- Det er himmelråbende dårligt matchet, og jeg synes, at det er synd for dem. De vil som jeg gerne finde kærligheden, men bliver også matchet med én, de slet ikke passer sammen med. Det kan godt være, at det er god underholdning, men man skal huske, at der er tale om rigtige mennesker og følelser, siger hun.

Redaktør på DR Anna Askov skriver, at hun er rigtig ked af at høre, at Christina Gouveia ikke har haft det forløb, hun ønskede.

- Vi gør hvert år et stort arbejde for at skabe de bedste rammer for de medvirkende, og vi er selvfølgelig ærgerlige over, hvis hun har haft en anden oplevelse, lyder det.

Eksperterne bruger ifølge hende op til et halvt år på at matche parrene, og at en samlet vurdering ligger til grund for matchet. Undervejs støtter de sig op ad en lang række spørgeskemaer, test, psykologsamtaler og hjemmebesøg.

Christina og Michael var et "middel match". Er det godt nok?

- Det afhænger af, hvilke parametre de matcher på. Procentsatsen i relationstesten er blot ét af flere parametre, der spiller ind i eksperternes bedømmelse af matchet, svarer Anna Askov.

Et felt, kommunikation, var helt rødt. Må det være det?

- Ja, et rødt felt angiver blot, at her er der noget at være opmærksom på og sandsynligvis noget, der kan komme i spil og skal arbejdes med under eksperimentet.

Et par var ifølge kritikken helt nede på at passe 27 procent sammen. Er det godt nok?

- Vi kan af hensyn til fortrolighed og tavshedspligt ikke kommentere direkte på andre pars match, og deltagerne har heller ikke adgang til hinandens match. Men en given procentsats er ikke i sig selv garanti for, at parret er et godt eller skidt match.

Hun mener, at matchene er så dårlige, fordi så få - især mænd - melder sig til. Hvad tænker du?

- Eksperterne laver ikke et match, de ikke kan stå på mål for. (...) Vi synes, der er mange gode mænd og kvinder i castet og i programmet. (...) Flere hundrede melder sig til programmet hvert år.

Hvad siger du til kritikken af klipningen?

- Vi bestræber os meget på at være loyale over for den virkelighed, der udspiller sig. Det er klart, at vi ikke kan tage alt med. (...) Derfor vil det selvsagt være en redigeret virkelighed, skriver Anna Askov og noterer, at deltagerne i øvrigt gerne må være lalleglade.

Hvad gør det af indtryk, at så mange deltagere står frem med kritik?

- Vi forsøger hele tiden at justere og forbedre processen. Kærlighed er en meget svær størrelse, som fylder meget i de fleste menneskers liv. Derfor insisterer vi på at blive klogere på den. Der er mange, der arbejder på programmet og gør deres ypperste for at skabe de allerbedste rammer for de medvirkende og for kærligheden.

Hvad siger det sig, at flere andre også har udtalt kritik?

- Det siger mig, at programmet stadig skaber debat, og at målet med, at vi forholder os til kærlighed, parforhold - og vores egen rolle i det - stadig er relevant for rigtig mange.

Anna Askov fastslår, at hun nærer stor tillid til programmets eksperter og deres faglighed.

Hvor mange par ud af de i alt 40, der har medvirket, er sammen i dag?

- Fire par og flere babyer er det blevet til.

Christina Gouveia har været på date, siden programmet blev sendt, men hun har stadig ingen kæreste. Selvom hun gerne vil finde én, har hun det fint alene. Ud over jobbet har hun sine sønner og endnu et barnebarn på vej.

Tror du stadig på kærligheden?

- Ja, selvfølgelig gør jeg det.

På dag seks i valgkampen 2022 skete der noget usædvanligt:

Seks blå partiledere var tirsdag formiddag samlet i Fællessalen på Christiansborg for at præsentere noget, de alle er enige om - at danskerne på en lang række områder vil opleve en større valgfrihed, hvis Mette Frederiksen bliver skiftet ud.

Har man fulgt Dansk Folkepartis sving mod det blå under Morten Messerschmidt, var det ikke usædvanligt, at alle seks partiledere kunne stå bag en frihedsdagsorden.

Det var bemærkelsesværdigt, at valgkampen ikke skulle være længere, før Søren Pape Poulsen (K) første gang blev spurgt, om han allerede nu bør overveje at trække sit statsministerkandidatur tilbage.

Det var bemærkelsesværdigt, at Inger Støjberg fremstod svag og uengageret (kan rimeligt forklares med smerter i hendes knæ efter at være blevet væltet omkuld af sin hund Ludvig).

Det var bemærkelsesværdigt, at Morten Messerschmidt faktisk var den bedste til at forsvare og forklare den allermest borgerlige dagsorden, der findes.

Men det virkelige usædvanlige var, at Morten Messerschmidt lod 45 minutters tv-tid passere uden på noget tidspunkt at kidnappe dagsordenen og gøre den til at spørgsmål om, hvor mange penge han vil pumpe ud til inflationsramte danskere, og hvor meget alle andre partier svigter den helt almindelige dansker, der lider under prisstigningerne.

Dansk Folkeparti gik ind i valgkampen ved at smide alt andet end det basale overbords. Væk er f.eks. kampen mod identitetspolitik, som Messerschmidt ellers så sent som i juni mente var det, der skulle genrejse partiet. Tilbage stod to grundpiller, selve fundamentet under Dansk Folkeparti: Ældre- og udlændingepolitikken.

Men ret hurtigt er selv de to emner gledet i baggrunden (udlændingepolitikken mere end ældrepolitikken) til fordel for et akut her-og-nu-emne, som får al den benzin, Dansk Folkeparti overhovedet kan komme i nærheden af:

Inflationen. Prisstigningerne. Den almindelige dansker, der mærker smerten i knæ, ryg, hofter og ankler under tyngden fra verdensøkonomien.

Der skal pumpes penge ud i samfundet, så tyngden bliver lettere at bære. 20 milliarder, sagde Morten Messerschmidt i en melding i Berlingske. Bukkede dog selv under for det første pres allerede i interviewet, hvor journalisten fik forhandlet ham ned på ti milliarder. Så ville Messerschmidt heller ikke gå længere og satte trumf på ved at gøre det til et ultimativt krav for at pege på enten Ellemann eller Pape.

Det er den ene hest, Dansk Folkeparti har sat stort set alle sine ressourcer på. Hver gang Messerschmidt kommer i nærheden af en mikrofon eller et kamera, pisker han inflationshesten for at få den til at ride hurtigere. Med et engagement der ikke sjældent tipper over mod en indigneret aggression, man normalt skal til den yderste venstrefløj for at opleve. Og når inflationshjælp kan parres med en smule ældrepolitik, lever Messerschmidt virkelig.

Alle forbehold bliver kastet op i blæsten.

Hvor alle andre politikere har fået ind på rygraden, at de skal passe på med at pumpe penge ud til danskerne i en inflationskrise, fordi det kan forstærke selve det, man vil bekæmpe, har DF ingen reservationer.

Der skal hjælp til, det skal være nu, og så må man efterfølgende håndtere bivirkningerne - hvis de kommer.

Om det virker i forhold til DF's hovedmål - at overleve valget - er en anden sag. Messerschmidt brænder åbenlyst igennem, når han lader indignationen styre. Alle var dog også enige om, at Messerschmidt brændte igennem i forårets folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, uden det havde den mindste indflydelse på valgresultatet.

De andre blå partier lader da også Messerschmidt rende med inflationshesten uden at beskylde ham for uansvarlighed. De har også brug for, at DF passerer to-procentstregen 1. november. De håber det bedste og besvarer alle Messerschmidts ultimative krav med smidige ikke-svar.

Det kan man gøre, når det er et parti i kamp mod spærregrænsen, der fremsætter ultimative krav.

Valg: Danskere landet over er lige nu i gang med at finde ud af, hvilken af de næsten tusind potentielle folketingere de er mest enige med. Og ifølge avisens kandidattest er der klare vindere, når det handler om bedst at dele danskernes mening.

Avisen Danmarks og Jysk Fynske Mediers kandidattest, der i skrivende stund er blevet taget af over 125.000 danskere landet over, vidner om en tidsånd, der lige nu er varierende nuancer af blå.

Kandidater fra Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, sidder nemlig lige nu som dem, flest danskere er enige med.

I alt har de taget toppen i 6 ud af 10 af de danske storkredse. Tre af de resterende fire er gået til Socialdemokratiet og den sidste til Radikale Venstre. Listen inkluderer både nuværende folketingsmedlemmer og spritnye håbefulde kandidater.

På toppen af listen, både i Østjysk Storkreds og hele Danmark, finder man, med 1549 enige borgere og 47 besvarede spørgsmål, en håbefuld horsensianer fra Dansk Folkeparti, Michael Kim Bladt Nedersøe. Han har i mange år arbejdet som buschauffør og har før uden held været opstillet til Folketinget. Det er dog første gang, han stiller op i Horsens, hvor han lige nu sidder som eneste DF'er i byrådet.

- Det er da overraskende. Det havde jeg ikke lige troet, at jeg har ramt det, som så mange danskere synes er rigtigt, fortæller han, da han får overbragt nyheden.

Michael Nedersøe har overtaget pladsen som folketingskandidat fra Hans Kristian Skibby, efter Skibby skiftede fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne tidligere i år.

Selvom politikerne skal svare på spørgsmål vedrørende mange forskellige emner, tror den håbefulde DF-kandidat selv, at enigheden i høj grad skyldes hans egne mærkesager.

- Det er jo lidt svært at vide, hvor man har ramt rigtigst, når jeg ikke har svarene på alle spørgsmål. Men jeg tror, mine mærkesager, integration, social dumping og velfærd, er noget, der rammer rigtig mange danskere.

- Og hvad er præcis de mærkesager, som du kommer til at arbejde for, hvis du bliver valgt ind i Folketinget?

- Jeg mener jo, at vi skal hjælpe ude i nærområderne, frem for at tage flygtningene her til landet. Jeg har selv været ude i de lande, og det er der, hvor vi skal støtte dem. Og så skal vi have flere danske hænder i arbejde. Det tror jeg godt, at vi kan. Der skal ikke være al den udenlandske arbejdskraft. Vi skal arbejde på at få danske hænder på danske arbejdspladser. Hænderne er der. Vi skal bare justere og effektivisere systemet, så det kan lade sig gøre.

- Der er jo en diskrimination imod at hyre seniorer over 55, de har svært ved at blive hyret, når de forsøger at finde job. Men der er altså mange ledige og arbejdsdygtige folk der. I Sverige og Norge har de fundet ud af at få arbejde til dem. Det burde vi også kunne her.

Vest for den politiske midte og tværs over Danmark fra Horsens finder man endnu et nuværende byråds-medlem og potentielt fremtidig folketinger i socialdemokraten Matilde Powers. Med 39 besvarede spørgsmål, indtager hun titlen som den politiker i Nordsjælland, som vores læsere ifølge testen er mest enige med.

- Det er rart at høre. Jeg tænkte faktisk en del over spørgsmålene, da jeg svarede. Og så tog jeg faktisk testen igen efterfølgende og fik 97 procent enighed med mig selv, fortæller hun grinende.

Hun mener selv, at hun har et syn, der harmoniserer med borgerne, fordi hun i årevis har været i et normalt job og ikke er blevet ramt af den elitære Christiansborg-boble. Altså, hun ved, hvordan verden ser ud for den almene dansker.

- Jeg har været sygeplejerske i mange år. Jeg har levet et ganske normalt liv. Jeg er tæt på borgerne og ved, hvad der er vigtigt for dem, fortæller hun.

Hun fortæller også, at det netop er velfærdssektoren, der bliver hendes primære kampområde, hvis hun får nok stemmer til at repræsentere storkredsen i Folketinget.

- Der skal sættes ind hos børn og unge, specielt forebyggende, når det kommer til deres trivsel. Vi skal kigge på skolerne og se, hvordan vi kan gøre det hele bedre for dem. Om dagene er blevet for lange, eller om den ikke kan favne bredt nok.

- Vi skal også gøre alt, hvad vi kan, for at få handikappede i arbejde. Vi har en virkelig lav jobledighed, men der er stadig så mange med handikap, der gerne vil og kan have et arbejde, men som ikke får dem. Vi skal sørge for, at virksomhederne kender til de forskellige ordninger, der er, når man ansætter handikappede, siger Matilde Powers.

I alt 837 kandidater har indleveret svar til testen, siden den åbnede. Du kan være med til at gøre denne artikel forkert ved at klikke på linket herunder.

Endnu en dag i valgkampen er overstået og Avisen Danmark har sørget for, at du får de vigtigste politiske historier inden for det seneste døgn