DF-nedtur: I 15 år som pressechef i Dansk Folkeparti havde Søren Søndergaard førsteparket til alt, der skete i partiet, alle vigtige beslutninger, der blev truffet. Han var en central skikkelse i inderkredsen, indtil han stoppede i februar 2020 - med et par rædselsfulde valg mindre end et år forinden i bakspejlet. Siden har han på afstand kunnet se på, hvordan katastrofen udviklede sig i retning af decideret nedsmeltning.

Det fortæller han om som medvirkende i seks Radio4-podcast programmer fordelt over tre torsdage - med premiere torsdag 10. november.

Her er han med til at udfolde historien om partiets vandring fra storheden, der indfandt sig i løbet af 00'erne, til faldet, der satte ind i 2019 og ved folketingsvalget i sidste uge endte foreløbigt i en ydmygelse i form af fem mandater. En sølle omgang sammenlignet med partiets rekordvalg i 2015, der gav 37 mandater. Denne udvikling giver også programseriens titel: "Storhed og fald."

I  den fortælling indgår også Søren Søndergaards analyse af, hvad der skete, og hvem der har ansvaret. Han bruger ildebrand som en metafor for den nedtur, som DF'erne kun har sig selv at takke for.

- DF har sat ild til sig selv. Det er jo ikke noget, nogen har gjort ved dem. Det er noget, de har gjort ved sig selv. Der er rigtig mange, der har strøget en tændstik og sat ild til et eller andet for at se: Hvad sker der her, siger Søren Søndergaard i podcasten, der kan høres fra morgenstunden torsdag.

Dermed sigter han til, hvordan det familielignende sammenhold - med Pia Kjærsgaard som den skarpe, altovervågende matriark - skiftede helt karakter, især efter EU-valget og folketingsvalget i 2019 og kommunalvalget i 2021.

Podcast-programmerne beskriver, hvordan partiet siden da har været martret af personkampe, illoyalitet, interne skænderier, forbitrelser, bagtalelser, mudderkastning og intriger, der fik det hele til at atomisere sig i ufred og formandsskifte, masseudmeldelser og nu en historisk minimering af mandaterne.

Denne udvikling er sket  i forlængelse af, at Dansk Folkeparti har haft stor effekt med en udlændingepolitik, som nogle kalder stram, andre fjendsk.

Under alle omstændigheder har en lang række andre partier, ikke mindst Socialdemokratiet, for længst taget både den og retorikken om den til sig. Spørgsmålet er, om Dansk Folkeparti dermed sejrede sig selv halvt ihjel.

- Man har i hvert fald skabt en stor konkurrence, og når man så samtidig kives internt og sætter ild til sit eget hår, så skal det jo gå galt, siger Søren Søndergaard i et af radiopodcastens afsnit.

Dansk Folkeparti blev skabt efter Fremskridtspartiets sammenbrud på et tumultarisk landsmøde i 1995. Herfra stammer de  opsigtsvækkende tv-optagelser af, hvordan daværende Fremskridtsparti-politiker Kresten Poulsgaard stærkt ophidset erobrede talerstolen, skældte, smælte og brølede efter den unge Kristian Thulesen Dahl: "TØSEDRENG!"

Som en fast styrende trojka skabte og formede Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og selvsamme Thulesen Dahl derefter Dansk Folkeparti. Næsten som et mantra messede de fra begyndelsen, at de aldrig nogen sinde ville genopleve Fremskridtspartiets kaos og sammenbrud.

Ikke desto mindre havde det konturerne af en genudsendelse over sig, da en vred og højrøstet Pia Kjærsgaard vendte tommelfingeren nedad, mens tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen på partiets årsmøde i september 2021 holdt en tale, hun ikke kunne lide.

Det billede blev tegnet endnu stærkere op, da den nordjyske folketingskandidat Nana Harring i juni i år på Twitter skrev om den nu forhenværende formand: "Kristian Thulesen Dahl er en tøsedreng."

Det var ikke så meget det, at Nana Harring brugte den nedladende reference til forhistorien, der vakte opsigt. Det var mere det, at Pia Kjærsgaard delte tweetet, og at hun svarede "ja," da dagbladet B.T. efterfølgende spurgte hende, om hun var enig i, at Thulesen Dahl er en tøsedreng.

- Det var jo som Fremskridtspartiet dengang i '95, det var mærkeligt at se på. Dér er en eller anden cirkel sluttet, siger Søren Søndergaard.

Dansk Folkeparti har udviklet sig politisk efter strømningerne i vælgerhavet. Her har Pia Kjærsgaard en helt afgørende rolle, mener Søren Søndergaard.

- Pia var en omvandrende seismograf for folkestemninger, siger han i podcasten.

Det lignede derfor et alvorligt driftsstop, da hun i sin nederlagstale ved Europaparlament-valget i 2019 brugte ordet "klimatosser." Hun havde tilsyneladende slet ikke fanget, hvilken betydning klimaproblemerne havde fået i store dele af vælgerkorpset.

Det blev bemærket med bekymring i partiets inderkreds, hvortil kom en stemning præget af interne stridigheder og gensidig mistillid i takt med, at vælgeropbakningen fortsatte sin vej nedad. Også i trojkaen Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, der i dag er spredt for alle vinde.

Et af de mest synlige tegn er, at der ikke blot blev lavet lydoptagelse af folketingsgruppens møder, men at disse optagelser også blev lækket.

14. januar i år kunne Ekstra Bladet således gengive ordlyden fra et gruppemøde, hvor den nye formand Morten Messerschmidt kalder Nye Borgerligs leder Pernille Vermund "en førsteklasses led kælling!" og "gimpen fra Helsingør." Pia Kjærsgaard replicerer, at det er "fuldstændig rigtigt." Dog ikke uden indsigelse, idet hun gør opmærksom på, at Vermund er fra Snekkersten.

I samme lydoptagelse har Pia Kjærsgaard også den verbale machete fremme i sin vurdering af en anden - daværende - topfigur i Nye Borgerlig Mette Thiesen. Om hende siger Pia Kjærsgaard: "Hun er jo dum som et bræt. Virkelig, virkelig dum."

Lige som Pia Kjærsgaard med sine fornemmelser for folkestemningen i afgørende grad var med til at gøre partiet stort og indflydelsesrigt, er hun også medansvarlig for nedturen. I følge Søren Søndergaard hænger det sammen med, at hun ikke kunne give slip på ledelsen.

- Hun  havde svært ved at acceptere det. Det var følelserne, der ikke var på plads. Hun havde en fiks ide om, at hun skulle vide alt, siger Søren Søndergaard.

Han husker, hvordan disse følelser slog ud i lys lue efter det forsmædelige nederlag ved valget i 2019, der reducerede de 37 mandater til 16. Den største tilbagegang, noget dansk parti nogen sinde har oplevet ved et enkelt valg. Det gik ikke mindst ud over ham, hun selv havde udpeget som sin efterfølger, Kristian Thulesen Dahl.

- Pia var trist, slået ud og negativ. Hun er aldrig rigtig kommet sig over det nederlag.

- Kresten Thulesen Dahl har en oplevelse af, at hun brokker sig og peger på problemer i stedet for at bidrage med nogle løsninger. Det er altid trættende for en hvilken som helst leder af noget som helst, siger Søren Søndergaard om tiden efter 2019-valget, der endte i revoltelignende interne opgør, ny formand og yderligere valgnederlag.

Egentlig burde det ikke komme som en overraskelse. For Mette Frederiksen begyndte allerede at tale om reformer - det der ubehagelige ord i mange vælgeres ører, fordi det ofte blot har været en andet for for besparelser og nedskæringer - for over et år siden.

Stedet var Fredericia. Anledningen var konferencen "Fremtidens Danmark", som regeringen havde inviteret til. Ordene lød:

- Vi skal arbejde. Flere skal arbejde. Og gerne mere. Vi skal se arbejde som meget mere end økonomi og forsørgelse. Måske sågar blæse til en ny værdikamp. At gå på arbejde og tjene sine egne penge skal være et omdrejningspunkt for vores samfund. For kommende reformer. For vores kultur, sagde Mette Frederiksen.

Siden den dag i august i den gamle fæstningsby ud mod Lillebælt hørte vi ikke meget mere til Mette Frederiksen og den daværende socialdemokratiske etpartiregerings reformiver. Bevares, der kom der nogle udspil under navnet "Danmark kan mere", men ifølge den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, landede Mette Frederiksens første regeringsperiode meget tæt på et stort, rundt nul, når det gælder reformresultater.

Tænketanken har opgjort, hvor meget reformerne øger beskæftigelsen varigt med, og Mette Frederiksens etpartiregering nåede ifølge Cepos op på 1700 personer, mens Frederiksens to forgængere, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, kunne notere sig et resultat på henholdsvis 69.000 og 39.000 beskæftigede.

På valgnatten havde Mette Frederiksen dog fundet reformlysten frem igen, og den indvarsler nye tider i dansk politik:

- Valget har skabt et nyt reformflertal. Det er godt og nødvendigt for dansk økonomi, for danske arbejdspladser og for vækst. Reformer er nødvendige. Det er det, der skal sikre, at vi har noget at stå imod med i usikre tider, sagde Mette Frederiksen til de feststemte socialdemokrater i Fællessalen på Christiansborg, og hun fortsatte:

- Og ikke mindst, så er reformer nødvendige, så vi kan finansiere de mange investeringer, vi ved, der er behov for i velfærd og i klima. Det er reformer, der skal balancere social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed. Og dét, ja, det er Socialdemokratiet garant for - altid, sagde Mette Frederiksen.

Mens regeringsdrøftelserne indtil nu er foregået på Marienborg, så rykker de nu til Christiansborg og Statsministeriet. Nu bliver det nemlig alvor. Nu kommer reformerne på forhandlingsbordet. Mette Frederiksen har tilrettelagt forløbet således, at de første dage i denne uge er gået med at diskutere sundhed og velfærd. Det er ganske ufarlige områder, hvor de fleste partier kan blive enige. Af samme årsag er det også kun Danmarksdemokraterne, der har forladt forhandlingsforløbet om en ny regering. Men nu skifter drøftelserne gear. Der skal findes nogle penge. Og de penge er der ikke ret mange af. I hvert fald ikke ifølge regeringens egen 2030-plan, som blev præsenteret lige før valgudskrivelsen i begyndelsen af oktober.

I den daværende socialdemokratiske etpartiregerings 2030-plan vurderes det, at der er et udefineret potentiale for reformer på op mod 40.000 personer. De Radikale vil gerne have det tal op på 50.000 personer, og de mener, at det blandt andet kan ske gennem en afvikling af efterlønnen, skattelettelser og mere udenlandsk arbejdskraft. Lars Løkke og hans Moderaterne har fremlagt et skatteudspil, som partiet hævder vil levere omkring 20.000 personer mere til arbejdsmarkedet, og endelig er der Venstre.

Jakob Ellemann-Jensen og Venstre fremlagde partiets egen 2030-plan i begyndelsen af valgkampen. Her foreslår partiet blandt andet at afskaffe seniorjobordningen, flere skattelettelser, kun SU til studiernes normerede tid. Alt i alt konkrete initiativer, som giver 15.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet, og dertil anerkender Venstre regeringens bud på yderligere 40.000 personer i potentialer.

Dykker man ned i de såkaldte potentialer, arbejder både Socialdemokratiet og Venstre med, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet, flere med ikke-vestlig baggrund skal have et job, flere skal fra deltid til fuldtid, og sygefraværet skal reduceres. Det er ganske langt fra de klassiske reformer, som i bund og grund handlede om at reducere en række ydelser for at få flere til at tage et job og tjene deres egne penge.

Lige nu ligner det ikke, at det er den slags ubehagelige reformer, der er på forhandlingsbordet. De ubehagelige reformer mener Mette Frederiksen hørte til i tiden under Helle Thorning-Schmidt, hvor den daværende S-statsminister efter egne ord gik "reform-amok".

Men de lidt blødere reformer betyder til gengæld, at reformernes effekt kan blive mere tvivlsom. For hvad skal der til for, at den enkelte fristes til at gå fra deltid til fuldtid? Hvad skal der konkret gøres for at reducere sygefraværet? Og i flere årtier har det været en politisk ambition, at flere med ikke-vestlig baggrund skulle ud på arbejdsmarkedet. Ingen politikere eller embedsmænd har fundet trylleformularen til at få det til at ske. Måske har Mette Frederiksen fundet nøglen: Den brede regering henover midten.

Ørnedrab: Mange husker ørnedrabene på Tåsinge i 2020. En rød glente og fire havørne, som alle er fredet, lå døde i samme område over en periode i efteråret og vinteren 2020. Ingen tegn på skade, ingen skud. Med hjælp fra Center for Diagnostik på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, fandt man stoffet Carbofuran i fuglene, som lammer vejrtrækningen, så dyrene dør af iltmangel. Carbofuran har været forbudt i EU siden 2008.

Fyns Politi endte med at opgive sagen efter to års efterforskning og måtte arkivere sagen som uopklaret. Den konklusion ville fugleentusiast og journalist Zissel Kjertum-Mohr ikke godtage, og derfor kontaktede hun tidligere drabschef i Københavns politi, Jens Møller Jensen, der har stået i spidsen for 123 drabsefterforskninger. Dette er dog hans første drabsefterforskning med fugle, og nu forsøger makkerparret i en fire-afsnits lang dokumentarserie at opklare mysteriet.

Jens Møller Jensen har arbejdet i politiet i 37 år og var fra 2007 til 2018 drabschef, eller som det kaldes: Leder af afdeling for personfarlig kriminalitet. Her stod han blandt andet i spidsen for opklaringen af Ubådssagen, hvor opfinder Peter Madsen dræbte den unge journalist Kim Wall fra Sverige. Og erfaringen fra politiet, mener han, at han også kan bruge i denne efterforskning.

Den garvede efterforsker forklarer, at han næsten har arbejdet som undersøgende journalist, da det minder om efterforskningen i politiet.

- Jeg har brugt kompetencer, jeg har fra politiet i forbindelse med interview af forskellige involverede fagpersoner. Eksempelvis afhøringer og det, der i politiet hedder forhøringer, hvor man lidt i blinde går ud og spørger folk, om de har hørt eller set noget af interesse for sagen. Det samme gør politiet, når man arbejder med alvorlige sager, siger han.

Jens Møller Jensen forklarer endvidere, at han ikke kun har gjort brug af sin viden fra politiet, men også sin  viden som jæger.

Han forklarer, at de i den nye dokumentarserie på fire afsnit, som udkommer på søndag, har haft mange overvejelser om, hvad de skal kigge efter. I obduktionen skal man afklare, uanset om det er dyr eller menneske, om det er en naturlig død, en ulykke, eller om de er døde af en menneskelig handling.

-  Hvis det er tilfældet (at nogle har dræbt ørnene, red.), skal man forsøge at finde ud af, om det er et bevidst ”drab på havørne”, eller om det er en uagtsom følge, at de store rovfugle dør, fordi de indtager gift lagt ud til et andet formål, siger han.

Jens Møller Jensen forklarer, at han ikke har haft adgang til polities forskellige registre, hvilket har gjort jobbet vanskeligere.

- Jeg har ikke kunnet indsamle den forhåndsviden, som politiet normalt har om mennesker, de skal afhøre. Eksempelvis oplysninger om hvem de bor sammen med, om de involveredes indbyrdes familierelationer og hvilket køretøj de har, om deres historiske telefonbrug samt selvfølgelig, om de er kendt for nogen form for lovovertrædelser. Alt sammen oplysninger man i politiet bruger til at få et forhåndsindtryk af den person, man skal til af afhøre, siger Jens Møller Jensen og uddyber:

- Det er en helt anden verden, men det er sundt at prøve. Alene det at bedømme folk på det, andre har fortalt om dem samt ens egen umiddelbare opfattelse, og så har det været sjovt selv at prøve at starte en gammel sag op fra bunden, siger han.

Jens Møller Jensen vil gerne indrømme, selvom han ikke må sige noget om den kommende dokumentar, at det har været et langt projekt, som ikke har taget alt tid, men alligevel har været tidskrævende. Men det har ikke været negativt, for Jens Møller Jensen synes, at dyredrab er noget, man burde tage mere alvorligt.

- Det er noget svineri, at folk lægger gift i naturen. Jeg vil selvfølgelig gerne opklare sagen, men det vigtigste for mig har været at være med til at skabe fokus og omtale i forhold til problematikken med, at nogle bevidst vælger at lægge gift ud i naturen. Jeg vil gerne være med til at skabe holdningsændringer hos mennesker, som kan finde på sådan noget.

Der har de sidste år været en debat om, hvorvidt man skal have et faunapoliti. En enhed med specialister, der kan arbejde med forskellige former for kriminalitet i og omkring vores fælles natur. Faunapoliti er også noget, Jens Møller Jensen har en holdning til:

- Jeg synes, at man skal overveje om man kan lave en myndighed, som kan håndtere de her sager tværfagligt. Hvis man udover politiet involverer naturforvaltningsmyndigheder, landbrugs- og fødevaremyndigheder samt diverse interesseorganisationer, så tror jeg godt, man kunne finde en brugbar løsning, siger han.

Men han kan også se udfordringer med det.

- Problemet er, at dette fagområde falder ind under flere forskellige nuværende ministerier og interesseområder, så det vil formentlig kræve lovændringer at etablere sådan en enhed, siger Jens Møller Jensen.

Er du spændt på reaktionerne?

- Ja, jeg er spændt på, hvordan det bliver modtaget. Først og fremmest blandt seerne generelt, men også på hvordan de forskellige involverede parter i programmerne modtager det. Og så selvfølgelig de store interesseorganisationer som Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund. Jeg glæder mig til at se, hvad reaktionerne bliver, siger Jens Møller Jensen afslutningsvist.

Alle afsnit er tilgængelige på DRTV søndag d.13. november, og de enkelte afsnit vil kunne ses på DR2 fra d.13. november og frem.