Krigstraumer: Vi mødes i "hans form for kirke", som han kalder malerværkstedet på Veteranhjemmet i Aarhus. Der er højt til loftet, staffelier, pensler og blødt lys. Store panoramavinduer giver en imponerende udsigt ud over Brabrands bakker i det østjyske, der rammer roen og det eftertænksomme ind. Her midt i kunstens skabelse opnår 34-årige Mads Kjær lise.

Han er selv dekoreret med et solidt rødt overskæg, løst, blødt tøj i den dyrere ende af skalaen, en bred guldhalskæde og alverdens tatoveringer. Det sidste springer i øjnene. Navnlig de to sorte streger, som i begge sider af ansigtet baner vej fra øjemidte til hage. Det er ikke tårer, siger han. Det er faktisk ikke rigtig noget.

For ham er tatoveringer lidt ligesom modermærker, forklarer han. Men kropsudsmykningerne udgør også de synlige beviser fra perioder i hans liv, hvor han jagtede en konkret smerte, han kunne forholde sig til.

For Mads Kjær er krigsveteran. Han bærer rundt på en bagage, der for de fleste er helt ubegribelig at fatte. Han har oplevet hændelser, som for krop og sind kan være fuldstændig umulige at forlige sig med.

Han var en del af hold syv, der i 2009 blev udsendt til Afghanistan for blandt andet at fjerne miner og vejsidebomber. På grusom vis fik fjendernes sprængstof dog til tider ram på ham og kammeraterne. På hold syv slap tre danske soldater aldrig levende fra opgaven. Det gjorde Mads Kjær. Men synet af de døde kammerater, og den fysiske og psykiske smerte fulgte med ham hjem til Danmark.

I dag er han diagnosticeret med PTSD, han er blevet tildelt førtidspension og har fået udbetalt en erstatning for sine skader. Men det har taget ham 13 år at finde nogenlunde ro i et liv som tidligere udsendt.

Han har arbejdet sig selv halvt ihjel. Han har været igennem et massivt misbrug af stoffer og alkohol. Han har begået kriminalitet. Og han har været hjemløs, på flugt, eftersøgt, forsøgt selvmord og stiftet bekendtskab med samfundets yderkroge og tjekket ind og ud af diverse behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Venner og familie er røget i svinget. Flere har han selv valgt fra, nogle kunne - af åbenlyse årsager - ikke klare mosten undervejs, og andre har selv på tragisk vis gjort en ende på livet før tid.

Forholdet til en kæreste før udsendelsen til Afghanistan går i stykker kort tid efter hjemkomsten. Kærligheden nåede dog at kaste en søn af sig, der i dag er 12 år.

Da veteranen et par år senere i 2013 møder Annika Carlsen, ved hun godt, at Mads er tidligere soldat. Men hun har ingen anelse om, hvad det kommer til at betyde for hende og de tre sønner på i dag 3, 6 og 8 år, det nu tidligere par får sammen i årenes løb. Det fortæller den 30-årige ekskæreste.

- Jeg vidste, at Mads kunne være en kærlig far, og hver gang jeg blev gravid, føltes det som det rigtige. Men i vores lange historik har jeg været den eneste stabile forældre, vores børn kunne have. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg holdt sammen på det hele, men jeg måtte græde, når de var i institution og tørre tårerne væk, når jeg hentede dem, siger Annika Carlsen med knækket stemme.

Annika håber, at hun, ved at stå frem med sin side af historien, kan sætte fokus på hjælp til soldaterfamilier.

Når emnerne i malerværkstedet falder på børn, tidligere forhold og krigens værste rædsler, bryder Mads Kjær en ellers intens øjenkontakt. Han vender sig halvt væk og kigger tomt ud foran sig. Ellers sidder han roligt i en grøn lænestol, når han fortæller om de seneste 13 år af sit liv. En gang i mellem kører en tatoveret hånd over den lige så tatoverede og skaldede isse.

- Jeg har været en elendig kæreste og en super dårlig far. Min ældste søn så jeg ikke i lange perioder, og min dreng på 6 år har jeg mere eller mindre ikke kendt. Jeg havde gang i 180 andre ting, var enten fysisk væk eller fuldstændig blæst på stoffer, siger Mads Kjær med blikket rettet mod staffelierne.

Han og Annika flytter sammen og fra hinanden ad flere omgange. Omvejene i familielivet er så mange og kaotiske, at de begge i dag har svært ved at skille dem fra hinanden.

Den tumultariske tilværelse som følge af Mads' PTSD og rodløshed har haft sin pris for Annika. Hun har aldrig færdiggjort sine uddannelser, hun har døjet med angst, og de hårde år gjorde hende "fuldstændig udmattet", forklarer hun.

Hun har tidligere forsøgt at række ud til systemet - men uden held. Da Mads for to år siden begynder at få det bedre, tager hun for alvor hånd om sig selv, idet hun pludselig på egen krop mærker til PTSD-symptomer og reagerer kraftigt på høje lyde. Hun kan ikke kende sig selv og søger hjælp hos Forsvaret. Her kommer hun i to psykologforløb.

Hun har det i dag bedre, men kan stadig blive "trigget".

- Hvorvidt jeg lider af en sekundær traumatisering grundet det liv, vi har levet, er ikke afklaret. Det har vist sig sent, fordi jeg har holdt det inde for at overleve og være der for Mads og børnene. Jeg skulle have haft hjælp lang tid før, og det skulle have været mere tydeligt, hvor jeg kunne søge hen for at få den. Dengang var der bare ikke et fokus på pårørende og børn til veteraner, siger hun.

I dag rører Mads Kjær hverken stoffer eller alkohol. Han tager ingen medicin og går fast til pilates for at holde både hoved og krop i hævd. Han ser alle sine fire børn ugentligt - også på egen hånd. De har hele tiden været det lyspunkt, som kort har kunnet få ham ud af sindets mørkeste stunder, slår han fast.

Med tillid fra børnenes mødre arbejder han hårdt på at skabe den faderolle, han har forsømt. Han taler ikke længere med sin ældste søns mor, men han og Annika har et godt forældreskab, er de begge enige om.

Ingen ved endnu, om de tre sønner fra forholdet med Annika får mén af en barndom med en PTSD-syg far. Men ældste sønnen fra det første forhold har været i et terapiforløb som følge af krigsveteranens situation. Alle børnene vil have mulighed for lignende tilbud, hvis behovet opstår.

For mens det i årevis har været kendt, at krigstraumer kan gøre soldater syge i sindet, har det været mere uvist, hvorvidt pårørende rammes. Men for første gang kan forskning fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, dokumentere, at sandsynligheden stiger for, at familiemedlemmer får psykiske problemer, hvis faren eller samleveren har været i kamp som udsendt på mission i Irak og Afghanistan.

Børn af fædre, der har været eksponeret for kamphandlinger under udsendelsen, klarer sig eksempelvis dårligere ved afgangseksamen i 9. klasse, end børn af fædre, der ikke har oplevet kamp. Således vil en gennemsnitselev, hvis far har været i kamp, falde fra et forventet karaktersnit på 6,7 til 6,3. Det svarer til et fald på 13 procent af en standardafvigelse, konkluderer studiet.

Studiet viser desuden, at fædre, som har været i kamp, i langt højere grad bliver misbrugere efterfølgende, og at deres familier oftere får antidepressiv medicin.

Konklusionerne er en del af det omfattende danske forskningsprojekt 'Returning Soldiers', som Vive har gennemført over de seneste fire år for fonden Soldaterlegatet. Seniorforsker Stephanie Vincent Lyk-Jensen forklarer, at børn i alderen helt ned til 1 år kan påvirkes, hvis faren har været eksponeret for kamp.

- Vores resultater indikerer, at det er vigtigt at støtte både soldat og familie i forbindelse med udsendelse. Nu ved vi, at konsekvenserne ved krig er mere omfattende end de økonomiske, fysiske og materielle skader. Kamp kan medføre, at soldaternes familier klarer sig dårligere i livet mange år efter, og det er en omkostning, man skal have fokus på i forhold til støtte og de forebyggende indsatser, siger Stephanie Vincent Lyk-Jensen, seniorforsker hos Vive.

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for Krigsstudier ved Syddansk Universitet, understreger, at uanset hvor godt vi gør det, kan vi aldrig nogensinde forhindre, at familier kommer til at lide under, at en soldat kommer hjem og har det skidt som følge af en udsendelse.

- Men nu får vi en skarpere viden, der gør, at vi fremadrettet kan begynde at sortere, hvis der kommer et hold hjem, der været udsat for kamp. For så ved man, at her skal man skrue op for hjælpen til familierne. Hvor meget det vil kræve ekstra, det har jeg ikke et bud på, men det er noget, man skal tage med, når man skal fintune den indsats, som allerede gøres, siger forsvarseksperten.

Siden missionerne i Irak og Afghanistan har Putins invasion af Ukraine på det seneste igen fået krig tæt på danskerne. Og tidligere på året blev regeringen og et bredt flertal af partier enige om en ny forsvarsaftale, der løfter Danmarks udgifter til forsvar med to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.

Ligeledes gav et farvel til forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning i sommer Folketinget mulighed for at sende soldater på flere missioner. I den herskende valgkamp er flere værnepligtige desuden et hedt emne. Men alt dét og Putins krig behøver ikke betyde, at vi vil se flere soldater og pårørende med psykiske skader, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Man kan aldrig vide sig sikker, men alt andet lige vil den type missioner, vi kommer til at sende soldater ud i de næste ti år, være en del af Natos samlede afskrækkelse af Rusland, og hvis den virker, kommer de ikke i kamp. Vi kommer sandsynligvis til at have et mindre antal soldater, end vi har haft her i Irak- og Afghanistan-perioden, siger han.

Soldaterlegatet, som har været med til at betale for Vive-forskningen, håber, at politikerne noterer sig den nye viden om psykiske konsekvenser for de pårørende.

- Krig er noget møg, men nogle gange bliver vi tvunget ind i det, og det, ved vi, kan have store omkostninger for de udsendte. Det meget specielle ved krigstraumer er, at de kan opstå 10-15 år efter hændelsen, det skal vi fortsat være bedre til at håndtere. Og en allerede god indsats må ikke afholde os fra at gøre det endnu bedre, for vi gør det ikke godt nok, når vi nu ved, at familier til soldater i kamp også kan komme i klemme, siger Peter Højland, bestyrelsesformand for Soldaterlegatet.

Veterancentret, der er en samlet national indgang for støtte til soldater, veteraner og deres pårørende, ønsker ikke at gå ind i politiske spørgsmål om mere støtte under en verserende valgkamp. Men i en mail til Avisen Danmark understreger man, at vi er blevet meget klogere på eftervirkningerne og konsekvenserne af krigsdeltagelse. Og at der de senere år er kommet flere og flere tiltag rettet mod veteranfamilierne.

- Det er altid positivt med ny forskning, der kan gøre os klogere på, om vi er på rette spor med vores veteranindsats. Jeg vil ikke sige, at resultatet ligefrem kommer bag på os. Jeg vil nok snarere sige, at forskningen bekræfter os i, at indsatsen rettet mod veteranernes bagland – altså familien ikke må undervurderes, siger fungerende chef for Veterancentret, kommandørkaptajn Jannik Taanum Andersen i mailsvaret.

Det er nærliggende at have forståelse for, hvis Mads Kjær fortryder sin udsendelse til Afghanistan. Men det er ingenlunde tilfældet hos veteranen. Stoltheden over at gøre en forskel for det splittede land, vil han altid have, lyder det.

- Jeg var en god soldat. Jeg var skabt til det. Og vi lykkedes med flere ting dernede, siger han.

Trods en hærget fortid, stråler disciplin, omsorg og den der særlige form for resoluthed ud af ham. Tidligere stoppede han midt i en sætning, da han spotter to dådyr ude i bakkerne foran panoramavinduet. Jeg troede på ham, men jeg kunne på ingen måde selv få øje på dem.

Men jeg holdt mit blik mod ham lige dér i samtalen. Og jeg fornemmer, han vidste, hvad jeg egentlig spurgte om, hvad angår at angre over krigsdeltagelsen. Han er stille en rum tid. Og kigger væk igen.

- Jeg har banket mig selv i hovedet, følt skam og bebrejdet mig selv. Men jeg har også lært i livet, at det er bedre at se fremad. Jeg kan ikke ændre på fortiden eller tage alle mine børns problemer på skuldrene, men jeg kan love, at jeg vil gøre mit bedste for at være der fremadrettet. Det er, som det er, siger han.

I kampen for at se fremad har han på en måde betalt Annika og børnene tilbage. For sine erstatningspenge har han købt et hus til hende og de tre yngste sønner. Han ved godt, at det materielle ikke opvejer sårene, siger han. Men det har været vigtigt for Mads at give familien den trygge base, han ikke tidligere har kunnet levere.

Når det kommer til ham selv, er rummet - kirken - vi sidder i, sigende. Mads Kjær har fundet ud af, at malerpenslen, giver ham ro i sindet. Dét og iskolde bade kan få PTSD og skyldfølelse på afstand.

Han er for længst flyttet ud af Veteranhjemmets malerværksted, hvor interessen opstod. Lige om lidt udstiller han hos den anerkendte interiør-sværvægter Paustian i Aarhus, hvor salget af hans værker, der er kommet til i samarbejde med et stort skønhedsfirma, går til Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.

I militæret kaldte de ham King Kong Kjær. Og King Kong er de seneste 13 år på alle måder overgået til en anden version. Det vidner de tatoverede bogstaver på veteranens hals også om.

Men nu håber Mads Kjær, at han og en tredje version kan få ham videre. Under kunstnernavnet Krabat eller 'KRBT' vil han drive malerhobbyen - traumernes lise - til noget større. King Kong Krabat melder sig under kunstens og livets faner.

- Jeg vil fucking livet, siger han.

Mads Kjærs tidligere kæreste, som han har sin ældste søn med, er indforstået med artiklens indhold. 

Millionstrid: De danske regioner skruer bissen på over for tandlægeforeningen og er nu begyndt at indkræve de 59 millioner kroner skattekroner, som regionerne kræver tilbagebetalt fra foreningen.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i et påkrav på 11,4 millioner kroner, som Region Syddanmark har sendt til Tandlægeforeningen. Samtidig bekræfter Region Nordjylland og Region Midtjylland, at man her helt formelt har bedt foreningen tilbagebetale henholdsvis 6,2 og 8,2 millioner kroner.

Peter Larsen, juridisk chef i Region Nordjylland, fortæller, at regionerne blandt andet sender opkrævningerne for i fremtiden at kunne opkræve renter, hvis tandlægerne fortsat afviser at tilbagebetale de 59 millioner skattekroner.

- Der er ingen tvivl om, at vi mener, at vi har krav på at få pengene tilbagebetalt, siger Peter Larsen om baggrunden for, at regionerne nu har taget et nyt skridt i sagen og formelt indkræver pengene hos Tandlægeforeningen.

Avisen Danmark har gennem flere artikler afdækket, hvordan regionerne har kastet store millionbeløb i hænderne på Tandlægeforeningen til trods for flere advarsler og klare meldinger om at holde pengene tilbage.

Pengene gik til et administrationsgebyr for en erstatningsordning, som sikrer, at patienter kan få erstatning, hvis noget går galt i tandlægestolen.

Indtil 2019 stod Tandlægeforeningen for at betale gebyret, men da en aftale med organisationen Danske Regioner røg i vasken, begyndte tandlægerne at opkræve udgifterne direkte hos regionerne. Det har medført, at Tandlægeforeningen siden 2019 har modtaget 59 millioner skattekroner helt frem til slutningen af 2021, da regionerne stoppede betalingerne.

Tandlægerne mener, de har ret til pengene, og har hyret topadvokaten Jon Lauritzen, der vurderer, at tandlægerne kan beholde de mange millioner. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger blandt andet fordi regionerne med åbne øjne har betalt regningerne, og der er dermed tale om stiltiende accept, vurderer advokaten.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, at regionerne som modsvar har kontaktet et advokatfirma. Nu viser en ny afgørelse om aktindsigt fra Region Sjælland, at advokatfirmaet ikke blot er hyret for at vurdere, om regionerne kan kræve skattekronerne tilbagebetalt. Advokatfirmaet skal hjælpe regionerne i forbindelse med “overvejelse af en eventuel potentiel retssag”, fremgår det i aktindsigts-afgørelsen.

Hverken Region Midtjylland eller Region Syddanmark ønsker at kommentere sagen. Men Peter Larsen, juridisk chef i Region Nordjylland, bekræfter, at regionerne er i færd med at få kravene vurderet hos en advokat, som også vil vurdere den videre proces, herunder eventuel retssag, hvis det bliver nødvendigt.

- Det er ikke første skridt, men det ligger i baghovedet, at det kan ende med en retssag. Lige nu er vi i en proces, hvor vi er ved at afklare vores juridiske muligheder, siger Peter Larsen, der samtidig fortæller, at Tandlægeforeningen endnu ikke har tilbagebetalt de 6,2 millioner kroner, Region Nordjylland har bedt om.

Region Midtjylland oplyser, at den heller ikke har fået nogen tilbagebetaling fra tandlægeforeningen. Tandlægeforeningen vil ikke svare på, om den har betalt eller har tænkt sig at betale millionopkrævningerne fra regionerne. Påkravet fra Region Syddanmark, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, viser, at Tandlægeforeningen har indtil 29. september til at tilbagebetale 11,4 millioner kroner, men regionen har ikke ønsket at oplyse, om Tandlægeforeningen har betalt.

Region Sjælland ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, da blandt andet en "eventuel retssag vil kunne lide skade", skriver regionen i en mail. Heller ikke Region Hovedstaden ønsker at udtale sig.

Det er ikke første gang, at regionerne rasler med sablen over for Tandlægeforeningen.

Bo Libergren (V), næstformand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, har også tidligere over for Avisen Danmark erklæret sig klar til at forfølge sagen ved domstolene, hvis pengene ikke bliver tilbagebetalt.

På en dag hvor de fleste overskrifter var fokuseret på Ruslands angreb på ukrainske byer, er der stadigvæk en del politiske historier at gå ombord i.

Avisen Danmark har udvalgt de tre vigtigste.

Bolig: Det er ikke positive nyheder, der dominerer boligmarkedet i øjeblikket. Priserne falder over det meste af landet, Til Salg-skiltene skyder op, og sælgerne er nødt til at give stadig større afslag, før køberne er villig til at skrive under på de endelige overdragelsesdokumenter. Det er konklusionen på nye tal fra Boligsidens markedsindeks, der viser udviklingen på boligmarkedet i september.

Konkret faldt prisen på villaer og rækkehuse med 1,2 pct. i september, mens prisen på ejerlejligheder faldt med 1,7 pct. og prisen på fritidshuse med 0,7 pct. På markedet for både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder er priserne faldet i alle fem regioner i september, mens det samme gør sig gældende i fire ud af fem regioner på markedet for fritidshuse med Region Nordjylland som eneste undtagelse.

- Det er en rigtig øv-situation på boligmarkedet. Renterne er steget kraftigt, og kombineret med de stigende energi- og fødevarepriser dræner det købernes økonomi. Samtidigt er fremtidsudsigterne uvisse, og det får mange potentielle boligkøbere til at trække vent-og-se-kortet. Og når køberne forsvinder, skal priserne selvfølgelig ned, siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

Tallenes udvikling er naturligvis dårlige nyheder for de mange danskere, der gerne vil have solgt deres bolig, men det er også rigtig dårlige nyheder for de mange boligejere, der havde håbet på at kunne låne penge i banken til at renovere deres boliger.

- Når friværdien falder, har man ikke de samme muligheder for at få et billigt lån i realkreditinstituttet. Det kan være ærgerligt, hvis man for eksempel står foran større renoveringer, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Vi forventer at boligpriserne vil fortsætte med at falde i både 2023 og et godt stykke ind i 2024. Hvis vi får ret i vores prognose, har en gennemsnitlig husejer udsigt til at få skåret over 100.000 kroner af sin friværdi.

Ifølge Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nykredit, er den faldende friværdi langt fra boligejernes eneste problem, hvis de går og drømmer om at renovere deres bolig.

- Den største udfordring bliver ikke, at boligejerne ikke har friværdi at belåne, men snarere at finansieringsomkostningerne og de tilsvarende markant forhøjede priser på byggemateriale sammen med udsigt til prisfald ikke gør det rentabelt for mange at lave traditionelle renoveringer for tiden, siger Mira Lie Nielsen og fortsætter.

- Så typiske renoveringer som nye køkkener og gulve kommer til at falde, men der vil fortsat være mange, som får udskiftet varmekilden for at mindske energiregningerne, vurderer hun.

I takt med renterne stiger og boligkøbernes økonomiske råderum bliver mindre på grund af de stigende priser, er købelysten også faldet markant. Alt det sender priserne i bund sammen med en del af din friværdi. Alligevel ser det ikke helt håbløst ud, hvis du alligevel lykkedes med at få solgt din bolig.

- Hvis man skal sælge, har man udsigt til en mindre gevinst end tidligere, og det kan få betydning for de efterfølgende købsmuligheder. Den væsentligste faktor er dog bytteforholdet, og da priserne falder over hele landet, har man mulighed for at vinde det tabte tilbage i form af en større afslag på den kommende bolig, siger Lise Nytoft Bergmann.