Valg: Gennem adskillige valg har partierne delt sig i røde og blå. De borgerlige partier var blå, mens venstrefløjens partier og ind mod midten lod sig placere i den røde blok.

Men den tid er forbi. I hvert fald hvis man spørger SF-formand Pia Olsen Dyhr. For selv om SF gerne placere sig i den røde blok, så giver det ifølge Pia Olsen Dyhr ikke længere mening at tale om en "rød blok".

- Når jeg kigger rundt i det politiske landskab, så har vi ikke en rød blok. Vi har jo for eksempel gennemført Arne-pensionen uden De Radikale og i stedet for med Dansk Folkepartis stemmer, siger Pia Olsen Dyhr.

Så tanken om en rød blok er en illusion?

- Ja, men jeg vil hellere kalde det centrum-venstre - og så tale om en grøn blok. For det er meget tydeligt, at der findes en grøn blok, hvor vi har stået sammen om svære beslutninger. Det grønne er dét, der holder os sammen, mens den røde dagsorden nogle gange skiller os ad. Det er den klassiske diskussion om, hvordan man skal balancere arbejdsudbud, topskattelettelser over for ydelser og alt muligt andet. Der er det tydeligt, at Det Radikale Venstre er mere enige med de blå, end de er enige om os andre. I stedet har vi haft et meget stærkt grønt flertal og en grøn blok. Og det kan man også se på den politik, der er blevet gennemført de sidste tre år og tre måneder, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

- Når det gælder børn og unge, og når det gælder uddannelse og kultur, så har vi en rød blok. Men jeg synes ikke, vi har det, når vi taler om klassisk økonomisk politik, og når vi snakker om arbejdsmarkedsspørgsmål. Der må vi indrømme, at De Radikale er mere optagede af arbejdsudbud, end de er optagede af bedre dagpenge til de mennesker, som kommer ud i arbejdsløshed eller for den sags skyld en bedre pensionsordning. De Radikale ville jo ikke være med til at lave Arne-pensionen.

Men hvad kan I så enes om?

- Vi kan enes om meget. Men vi kan ikke tale om rød blok. For vi kan ikke blive enige om den økonomiske politik. Snakker vi for eksempel beskatning af aktier, så er Det Radikale Venstre jo altid stået af. Nu har vi fået dem til at øge beskatningen for udbyttet af udenlandske oliefonde, fordi det er et bredt flertal, som står bag det. Men vi kan sjældent få dem med på forslagene om en mere retfærdig beskatning. Her er det svært at samarbejde med De Radikale. Men når det handler om at lave aftaler på det grønne område, så vil De Radikale altid gerne være med. Når det gælder børn og unge, har vi også en fælles interesse i centrum-venstre.

I kan på lange stræk blive enige med De Radikale om, hvordan pengene skal bruges, men I kan ikke blive enige med De Radikale om, hvordan pengene skal skaffes. Er det korrekt?

- Ja, sådan kan man godt stille det op. Vi er optagede af, at det er de bredeste skuldre, der skal bære mest. Der er De Radikale nok mere optagede af, at alle skal bidrage.

Men så er det vel også svært at tale om centrum-venstre i fremtiden, når der er så store uenigheder?

- Nej, det har jo vist sig, at vi godt kan, når det kommer til stykket. Vi har fundet nogle af de kompromiser, der skal til. Men jeg vil sige, at med nogle af de ting, der sker på arbejdsmarkedsområdet, har det været en kæmpe hjælp, at vi har kunnet samarbejde med Dansk Folkeparti. Det skal man ikke være i tvivl om.

Men det er der vel næppe den store udsigt til, at I kan blive ved med - dels fordi den nye DF-formand har en anden kurs end forgængeren, dels fordi DF er blevet et meget mindre parti?

- De er måske heller ikke i Folketinget efter valget, men så er der måske et andet borgerligt parti, som det kunne være interessant at diskutere med - nemlig Danmarksdemokraterne. Vi mangler stadig at finde ud af, hvad de egentlig vil på arbejdsmarkedsområdet, men de har jo sagt, at de står bag Arne-pensionen. Vi må erkende, at der er forskellige flertal, der skal i spil. Men jeg synes, der er så meget i centrum-venstre. Og alt det, vi stadig skal på den grønne dagsorden, er helt afgørende for klimaet, naturen og danske arbejdspladser. Det er her, vi kommer til at generere nye arbejdspladser i fremtiden, og på den måde kan det være med til at fremtidssikre vores velfærd.

Er det problem, at centrum-venstre ikke står stærkere på nuværende tidspunkt i begyndelsen af den officielle valgkamp?

- Jeg er ked af, at Det Radikale Venstre gambler med det flertal, vi har, fordi de vil have valg nu. I virkeligheden risikerer de at sætte nogle af de grønne fremskridt, vi har fået, over styr. Det er en af mine helt store bekymringer. Vi risikerer, at det grønne flertal ryger ved dette valg, fordi der kommer en blå statsminister.

Hvorfor står centrum-venstre ikke stærkere efter tre år ved magten?

- Jeg tror aldrig, at man som politiker bliver belønnet for de resultater, man har leveret. Vælgerne forventer, man leverer. Men hvis vi i fællesskab kunne blive enige om, hvad det næste skridt skal være for centrum-venstre, så ville det skabe håb blandt vores mulige vælgere. Lige nu har det handlet utrolig meget om proces, fordi De Radikale har haft deres valgultimatum, men det skal jo handle om politik.

Lykkedes I med at skabe et fælles centrum-venstre-projekt ved valget i 2019?

- Vi lykkedes med at skabe et projekt, der handlede om at vælte Lars Løkke Rasmussens regering. Det er altid nemmere, når man har en fælles fjende. Men vi lykkedes også med at tale vores fælles dagsordener op. Det gjaldt børnene. Det gjaldt klimaet. Vi er nok stadig enige på de områder, men det står bare i skyggen af en diskussion om proces. Proces belønner ingen vælgere nogensinde en politiker for. Nok snarere det modsatte.

Hvem har ansvaret for, at I ikke har en fælles fortælling, men at centrum-venstre står i skyggen af proces-diskussioner?

- Der er mange bagtæpper. Det bagerste tæppe handler ultimativt om minkkommissionens beretning og den proces, der var om konklusionen. En proces, der skulle have været bedre. Det er der ingen tvivl om. Men grunden til at det handler om proces lige nu, er jo, at De Radikale mistede tilliden til regeringen. Proces fylder meget, og det er helt legitimt, at man ikke har tillid til regeringen, men så skal man udtrykke den mistillid med det samme. Man skal ikke trække plasteret af over tre måneder. Jo langsommere man gør det, jo mere ondt gør det. Nogle gange skal man bare hive det af. Politik har fyldt meget lidt i den periode.

Så det er proces, der har ansvaret eller skylden for, at centrum-venstre står svagt nu?

- Det er svært at bygge et fælles projekt op, når det ene parti gerne vil vælte den statsminister, der sidder for bordenden af det fælles projekt. Men i modsætning til Sofie Carsten Nielsen synes jeg ikke, at politik er gået i stykker. Det synes jeg virkelig ikke. Vi vedtager jo hele tiden ny politik. Så sent som i sidste uge var der 154 mandater bag en aftale om inflationshjælp til danskerne. Politik fungerer. Men det har fyldt alt, om regeringen kunne blive siddende eller ej.

Ville proces fylde mindre, hvis der rent faktisk var et politisk projekt, som kunne samle centrum-venstre?

- Ja, det ville det nok. Men det er svært at have et fælles projekt, hvis en af parterne siger, at de ikke vil være en del af det.

Men så skulle I måske tidligere har sagt tydeligt til De Radikale, at de ikke er en del af centrum-venstre?

- Men jeg vil gerne have, at De Radikale er en del af centrum-venstre. Jeg har ikke behov for at skubbe dem ud af projektet. Det er dem selv, der flirter med tanken om at samarbejde med de borgerlige. For mig handler det om, hvilke håb danskerne kan forvente at få fra os. Jeg diskuterer for eksempel gerne mere åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Jeg diskuterer gerne klima og børn og unges mistrivsel. Vi har mange fælles dagsordener, men de drukner jo i diskussionen om proces i stedet for politik.

Men De Radikale vil jo også diskutere reformer og afskaffelse af efterlønnen, og så stopper enigheden vel hurtigt?

- Der er ingen tvivl om, at vi er uenige om efterlønnen. Men jeg diskuterer gerne reformer. SF er ikke bange for at diskutere reformer, og vi vil også gerne diskutere arbejdsbud - bare ikke som et middel i sig selv. Jeg tror dog ikke på de traditionelle arbejdsudbudsreformer, som De Radikale hylder. Jeg tror mere på reformer, der handler om, hvorvidt man kan få flere af dem på deltid i den offentlige sektor op på fuld tid. Eller kan vi diskutere, hvordan vi får sygefraværet i den offentlige sektor ned? Jeg er ikke bange for at diskutere reformer, men jeg vil bare gerne diskutere, hvad de skal føre til - og ikke bare for reformernes egen skyld. Og jeg tror faktisk, at vi i centrum-venstre kunne komme ret langt. Det gjorde vi jo i forståelsespapiret.

Hvem er det, der ikke vil diskutere den type af reformer?

- De Radikale ville jo have valg.

Så er det De Radikales skyld?

- Jeg har ikke travlt med at snakke om skyld. Jeg siger bare, at det er dem, der vil have valget nu.

Hvad vil det betyde for centrum-venstre, hvis I bliver parkeret på sidelinjen de næste fire år, fordi de borgerlige partier vinder valget?

- Vi må bruge tiden på at sørge for, de borgerlige bliver væltet hurtigst muligt, og så må vi bruge tiden på at definere de nye projekter, vi skal have gang i. For vi står i en biodiversitetskrise, vi står i en klimakrise, og noget tyder på, vi også står i en økonomisk krise. Det skal vi finde solidariske løsninger på i fællesskab hos centrum-venstre.

Erstatning: Humøret i det lille rækkehus i Aarhus-forstaden Højbjerg er højt. Forbløffende højt i betragtning af at husets beboer, 83-årige Poul Løvendahl, sidder lænket til en kørestol, fordi han helt unødvendigt fik amputeret begge sine ben for godt tre år siden.

- Jeg har lagt det bag mig. Jeg kan ikke bruge resten af livet på at sidde og surmule og være bitter, siger Poul Løvendahl Pedersen.

Han er en af tre patienter, der nu har fået vished for, at det var en fejl, da de fik amputeret deres ben. Fredag blev der sat to streger under, at amputationsskandalen i Region Midtjylland har kostet patienter benene, da tre af de første fem afgjorte sager resulterede i en erstatning på mellem 300.000 og 400.000 kroner til de benamputerede patienter.

To patienter kunne helt have undgået amputation. Den tredje - Poul Løvendahl Pedersen -  fik fjernet begge ben, hvor man kunne have nøjes med en mindre amputation i det ene af benene. Han har fået besked om, at 391.000 erstatningskroner er på vej.

- Det er ikke til at forholde sig til de penge, men de er heller ikke det væsentlige. Det vigtige er, at det nu er erkendt, at det var forkert, en fejl, at de snuppede begge mine ben.

Lige nu venter 154 andre fortsat på svar på, om det også var en fejl, der kostede dem benene.

Poul Løvendahl Pedersen er således en blandt mange. Om alle i deres fejlamputerede tilstand holder humøret lige så højt, som han gør, er svært at forestille sig.

- Vi har et perfekt sygehussystem. De er dygtige og venlige allesammen. Jeg har stor tiltro til sygehusvæsenet.

- Stor tiltro? På sygehuset har du fået amputeret begge ben ved en erkendt fejltagelse. Hvordan kan netop du synes, sygehussystemet er så fantastisk?

- De snuppede benene, jamen herregud, det var en fejl, det var jo ikke noget, de gjorde med vilje.

Sagen om de mange benamputationer startede efter en opsigtsvækkende analyse i april i år viste, at Region Midtjylland havde for få og for sene forebyggende karkirurgiske behandlinger, der kan have ført til fejlamputationer. Det fik regionen til at gennemgå omkring 1800 patientsager fra de seneste 10 år.

Regionen fandt selv frem til 150 sager, hvor der kunne være sket fejl, og har derfor vejledt patienterne eller deres efterladte i at søge erstatning. Flere har dog selv søgt om erstatningen direkte hos Patienterstatningen.

For Poul Løvendahl Pedersen tog problemerne fart i løbet af 2018. Flere lægebesøg udløste flere og flere penicillin-recepter, men det hjalp ikke. Tværtimod. Hjerteproblemer og dårligt blodomløb i benene svækkede ham mere og mere.

- I julen 2018 kunne han næsten ikke gå, han var slemt medtaget. Så begyndte vi at kime Skejby Sygehus ned, og til sidst skete der noget. Men den ballonudvidelse i benene, der skulle være foretaget, fik han ikke, før det var for sent. Derfor sidder han dér i sin kørestol i dag, siger den ene af hans to døtre, Maria Inez.

Poul Løvendahl Pedersen husker tydeligt, da han i de følgende måneder fra begyndelsen af 2019 fik sygehuset som fast makker i livet.

- Først tog de halvdelen af det højre ben, og så kom sygehuslægen nogen tid efter og sagde, at nu havde jeg ryggen mod muren. Nu var de nødt til også at tage resten af højre ben og hele venstre ben. Jeg kunne sige nej, men lægen fortalte, at så kunne jeg se frem til at dø langsomt.

- Så syntes jeg ikke rigtigt, der var noget valg, selv om lægen også sagde, at amputation ikke var nogen sikkerhed for at redde livet, siger Poul Løvendahl.

Når han trods den fejlagtige amputation alligevel nærmest hylder det danske sygehusvæsen, skyldes det et særdeles godt kendskab til det indefra.

- Jeg har haft en del sygdom - seks blodpropper i hjertet, sukkersyge og stomi efter en fejloperation og ...

Stomi? Endnu en fejl? Igen må jeg spørge: Hvordan kan du være så begejstret for sygehusvæsenet?

- Der var noget de glemte at gøre eller gjorde forkert i forbindelse med en af operationerne, men altså, det var også bare en fejl. Sådan nogle bliver begået engang imellem, det gør vi alle.

- Sig mig engang: sidder du der og er stor-ironisk?

- Nej, jeg mener det, det gør jeg. Alle de gange, jeg har være indlagt ... altså, de er dygtige og venlige og gør alt for, at jeg skal blive rask og have det godt.

Hans datter Marie Inez deler ikke sin fars begejstring for sygehusvæsenet.

- Jeg kan godt forstå, du spørger, om han er ironisk, for det skulle man tro, han er. Men nej, det er sådan han har det, det er sådan han er. Jeg ser noget anderledes på det, for der er begået en utilgivelig fejl, der har berøvet min far hans førlighed, siger hun.

Poul Løvendahl Pedersen har levet alene, siden han blev skilt for 25 år siden. Før han blev pensioneret ernærede han sig gennem næsten 40 år som varmemålermontør. Sideløbende har han levet et aktivt fritidsliv som kræmmer.

- Jeg kan ikke længere kan komme ud på kræmmermarkederne. Det er den eneste konsekvens af amputationerne, der sådan rigtigt ærgrer mig og kan gøre mig ked af det, siger han.

Det er her, erstatningspengene måske kan få betydning. Dem har han ingen planer med. Han skal ikke ud at rejse, siger han, og han har hverken tænkt sig at solde eller drikke dem op. Men nu, da  talen falder på hans elskede kræmmermarkeder, får han en ide:

- Kommunen har ikke villet bevilge mig en handicapbil. Nu kan jeg jo købe en selv, så  jeg kan komme ud som kræmmer igen. Måske er det det, jeg skal.

Indeklima: En dag synes du, at der lugter lidt af skovbund og gammelt sommerhus i et værelse. Du kigger dig omkring og finder nogle større områder med sorte, grå eller grønne pletter på væggen – for eksempel i et hjørne eller bag et skab. Nu bør dine alarmklokker ringe, for det er tegn på skimmelsvamp. Og hvis du er en af de mange danskere, der allerede nu har skruet ned for temperaturen i dit hjem, så kan du allerede være i gang med at invitere skimmelsvampen indenfor.

Sådan lyder det fra Carsten Rode der er professor i bygningsfysik ved DTU. Han forklarer, at en lavere inde-temperatur giver et mere fugtigt miljø og dermed bedre betingelser for, at skimmelsvamp kan gro. Derfor er det vigtigt at forebygge med andre tiltag.

- Mange mennesker kan jo ikke tåle skimmelsvamp, så vi bliver i varierende grad syge af det, og det skal vi undgå, fordi det kan udvikle sig til langvarige gener, siger han.

Hvis du har skimmelsvamp i huset, uanset om det er synligt eller ej, så er det mest almindeligt, at du får en irritation i øjne, næse og i halsen. Det kan også være mere omfattende i form af hovedpine, træthed, hoste og udslæt. Desuden kan irritation af luftvejene øge risikoen for at få halsbetændelse og lungebetændelse.

Der er derfor alt mulig grund til at handle proaktivt og forhindre skimmelsvampen i at få lov til at udvikle sig i dit hjem. Men det er ikke blevet nemmere i denne tid, hvor vi bliver opfordret til at skrue ned for varmen.

- Det er de færreste, der har lyst til at åbne vinduet og lufte godt ud, hvis de går rundt og fryser indenfor. Men hvis du ikke lufter ud, så er det en åben invitation til skimmelsvampen, siger Carsten Rode.

Hvis du bor i et dårligt isoleret hus, er du særligt udsat for at få skimmelsvamp.

De mest almindelige steder, hvor du vil kunne finde skimmelsvamp i boligen, er bag skabe og reoler, der står op ad kolde vægge. De kolde overflader vil få vandpartikler i den varme luft til at fortætte, altså blive omdannet til dug, som så sætter sig på de kolde overflader. Det kaldes også kondens. Hvis vægge og træ først bliver fugtigt, begynder materialerne at blive nedbrudt og dermed får skimmelsvamp frit spil. Du kan selv opdage det ved, at materialerne begynde at bule, og hvis der er tapet på væggene vil du se, at det løsner sig.

Tørrer du tøj indendørs, så udsætter du også din bolig for unødvendig fare, da vådt tøj afgiver store mængder fugt, som ikke kan finde ud af sig selv.

Ifølge Carsten Rode er der en hel del, du selv kan gøre for at undgå at få skimmelsvamp.

Det første og bedste råd er, at man både i skoler, offentlige bygninger og i hjemmet er opmærksom på at begrænse de store fugtkilder i indeklimaet. Du skal med andre ord lade være med at tage dit våde overtøj med ind i dine opholdsrum og lade være med at hænge vasketøjet til tørre i dagligstuen derhjemme.

Mange, der har brugt en tørretumbler til at tørre deres vasketøj, synes nok, at priserne på energi er blevet så store, at de nu hænger tøjet til tørre indenfor. Det er langtfra optimalt. Men hvis det ikke kan være anderledes, der hvor du bor, så er det altafgørende at du hænger tøjet op i rum med ventilation eller i rum, hvor du nemt kan hjælpe fugten ud. Det betyder også, at du skal udlufte intenst i fem minutter tre gange om dagen derhjemme, også selvom du fryser undervejs.

Det er også vigtigt at opvarme hele boligen jævnt og holde en ensartet temperatur. At slukke for varmen i soveværelset eller et værelse, som man ikke bruger, er en dårlig ide. Det gælder uanset om du vil spare på varmen eller godt kan lide at sove i kølige rum. Det bedste, du kan gøre, hvis du ønsker at sove i et koldt rum, er at lufte grundigt ud om morgenen og sørge for, at rummet opvarmes lidt om dagen. Så lidt varme er bedre end ingen.

Det er også en god ide at sørge for god rengøring af huset. Skimmelsvamp elsker støv i fugtige miljøer, så ophobninger af støv og skidt, kan også udvikle skimmelvækst.

Og så kan du også, når du laver mad huske dig selv på at lægge et låg på gryden og sørge for godt med gennemtræk og ventilation både under og efter madlavning.

Casper er 18 år og fodbolddommer og vil hellere bruge en aften på at dømme en fodboldkamp end på at være sammen med vennerne på gymnasiet. Det er han ene ikke om. I  DR's nye dokumentarserie "Dommersvin", følger man også tre andre unge med store dommer-ambitioner. De vil gerne rykke op fra seriekampe til at dømme divisionskampe - måske superligakampe en dag.

Det er en lang og krævende vej fyldt med ukvemsord af de slemme. For ude på græsbanen glemmer voksne i alle aldre at opføre sig ordentligt og tér sig som treårige, der aldrig har mødt en solid grænse og  kan finde på at skrige "dumme far, jeg hader dig" midt i Brugsen i et forsøg på alligevel at få slik.

Den eneste forskel er, at de fleste treårige heldigvis ikke kan finde ud af at råbe "dommersvin", "ludersøn" og "fucking lortedommer" - alle de gloser, som Casper og andre unge fodbolddommere må høre på - og ikke kun fra spillerne. Ude på sidelinjen er der også godt gang i de hysteriske tre-års-agtige scener proppet med ukvemsord fra trænere og tilskuere, der råbende springer rundt og fægter teatralsk med både arme og ben. Hvis det er respekt, de er ude efter, er resultatet det stik modsatte.

Caspers egen analyse er præcis. Han fortæller, at nogle spillere på et tidspunkt har talt hånende om ham som en konfirmand. "Men så er det jo, at jeg tænker, at det er mig, der er den voksne her", siger han.

Ja. Casper. Du er den voksne, der kan styre sit temperament, tage ansvar og tale ordentligt til andre mennesker. Den voksenhed, det tydeligvis kniber med at bevare for nogle, særligt mænd, på og i nærheden af en fodboldbane.

Det er så pinligt at se på, at det er fristende at anbefale strikse regler om øjeblikkeligt rødt kort for brok af enhver art i ethvert fodboldspil. Jeg er med på, at ukvemsordene ikke kun går ud over unge dommere - at også de ældre bliver overtisset med fornærmelser - men det er ekstra pinligt, når det rammer vores ungdom, som voksne gerne skulle være et godt eksempel for.

De fire unge dommere, vi følger i "Dommersvin", skal bestå en del teori, de skal dømme flere hundrede kampe, og de bedømmes løbende af DBU's udviklere, der dukker op til kampene for at se, om dommertalenterne er oprykningsværdige. Serien giver os et fint indblik i al den flid, tid, motion, viden, gode nerver, selvtillid og temperamentskontrol, det kræver af de unge. De skal være ledere og udstråle respekt og kunne navigere i det opførte hav af fornærmelser mod dem og andre spillere. De skal hærdes, og det er trist, at det skal være nødvendigt. 

Man siger, at fodbold er følelser. Ja. Det er håndbold også, men det virker til, at fornærmelserne og aggressionerne mod dommerne i fodbold har et ekstra gear, og disse grænseløse udladninger er formentlig med til at sætte strøm til den tiltagende råhed, der breder sig omkring sporten - på banerne og på tilskuerbænkene, hvor folk heller ikke holder sig tilbage fra at brøle ukvemsord, og hvor vi ovenikøbet også ser vold.

Stilen begynder formentlig allerede hjemme i stuerne. Du kan sidde og råbe i din sofa, når du ser en fodboldkamp på tv'et, men er der andre til stede - herunder børn - så tænk over, hvad du lukker ud. Du er med til at skabe præcedens - med til at skabe en grim fodboldkultur.

Lad os lytte til til Casper en sidste gang. Han konstaterer, at der ikke er nogen på almindelige arbejdspladser, der råber "kæft et svin, du er" efter hinanden, men at folk har sagt til ham, at den slags følger med dommertjansen. Men burde det? spørger han.

Svaret er et rungende nej!

DRTV: "Dommersvin". Seks afsnit a 20-26 min. 

Velkommen til det politiske overblik, hvor Avisen Danmark udvælger de vigtigste politiske historier inden for det seneste døgn.