Da Anne Linnet var barn, blev hun indimellem sendt til Tønder, hvor hendes mormor Elisabeth boede. Det skete, når Annes storebrødre sloges for meget, og forældrene mente, hun havde godt af et pusterum.

Mormoren arbejdede som frivillig i Kirkens Korshær og gik ofte i kirke. Anne Linnet fik ofte lov at komme med. Faktisk bruger hun formuleringen ”slæbt med”, men under alle omstændigheder elskede hun mødet med det brusende orgel og lyden af det store kor.

- Når vi kom hjem fra kirken, satte min mormor sig ved sit opretstående klaver. Hun var autodidakt og helt genial til at spille de sange, vi havde hørt. Hun forklarede, hvad teksterne handlede om. Hun opdrog mig, så jeg kendte Brorson, Grundtvig, Kingo og alle de andre store salmedigtere, siger Anne Linnet.

Mormoren fortalte ofte historien om, hvordan hun havde fået et smukt flygel fra instrumentbyggeren Andreas Christensen foræret af sin far, da hun blev gift. Det stod og samlede støv på loftet på hendes fædrene gård på Lolland-Falster.

- Da jeg blev 20 år, fik min far klaverforhandleren Juhl-Sørensen i Aarhus til at restaurere min mormors flygel. Min far var overlæge på Aarhus Amtssygehus, og han havde åbenbart reddet Juhl-Sørensens kones liv. Så han satte flygelet i stand som tak til min far, fortæller Anne Linnet.

Det nøddebrune flygel burde udstilles på et museum en dag. Det har haft enorm betydning for Anne Linnets karriere og formodentlig de fleste danskere, som har lagt ører til ”Tusind stykker”, ”En forårsdag” eller ”Smuk og dejlig”. Sangene er nemlig alle undfanget ved det mere end 100 år gamle instrument.

Flygelet spiller også en afgørende rolle på det, som er Anne Linnets mest omfattende albumudgivelse i karrieren. Værket ”Sange til livet” er ikke færre end 50 sange fordelt på fire albummer, og størstedelen af sangene er både komponeret og indspillet på mormorens flygel.

- Min mormors flygel og hendes insisteren på at slæbe mig med i kirke har haft stor betydning for ”Sange til livet”. Det varmer virkelig, at jeg med dette omfattende projekt kan sende hende en kærlig tanke. Det er helt i hendes ånd.

Flere af de 50 sange er knap 20 år gamle. De har dermed samlet mere støv, end ”Forårsdag” gjorde. Dén sang lå i en skuffe i 18 år, inden Anne Linnet udgav albummet ”Jeg er jo lige her”, hvor sangen endelig fandt sin plads.

At udgive det, hun kalder sit livsværk, besluttede hun for fire år siden. Det har dermed intet med en vis pandemi at gøre. Ideen udsprang af en opsparet lyst til at samle den perlerække af sange, hun havde skrevet og indspillet i det nye årtusinde, men af forskellige årsager aldrig udgivet.

- Det har længe været min store drøm at forene så mange sange på et samlet værk. Det har krævet megen tid og koncentration at genindspille dem alle sammen med pianisten Jesper Bo Hansen, siger Anne Linnet.

Planen var egentlig, at melodierne som vanligt skulle klædes på med bas, trommer, guitar og keyboard. Men efter at have indspillet en del af sangene kun med flygel, besluttede de at gøre det på samtlige sange.

- Da vi lyttede til vores første indspilninger, gik det op for os, hvor stærkt det var, at det kun er min stemme og flygel. Jeg føler, man kommer tættere på teksterne, når de står helt nøgne, siger Anne Linnet.

Når hun har indsunget sangene til albummet, er hun ofte blevet overvældet af følelser.

- I det private og almindelige liv har jeg meget svært ved at græde. Det kan jeg nærmest ikke. Men under indspilningen af disse sange har jeg nogle gange grædt både under første, anden, tredje og fjerde optagelse. Samspillet mellem mine ord og Jesper Bo Hansens spil har ramt mig som en hammer.

Hendes håb er, at unge eller yngre kolleger har lyst til at tage nogle af sangene til sig. Genindspille dem og fortolke dem. Så de får nyt og endnu længere liv.

- Mange musikere er begyndt at lave deres egne versioner af mine gamle sange. Det er supersjovt at høre deres bud, og det må de også hjertens gerne gøre med sangene fra ”Sange til livet”. Der er rigeligt at tage af, siger Anne Linnet og ler.

Med 50 sange på tapetet er temaerne mange. De kan med kyndig hånd skæres ned til tre overordnede: tro, håb og kærlighed.

- Tro, håb og kærlighed er tre elementer, vi mennesker ikke kan leve foruden. De gennemsyrer alt, vi foretager os i livet, siger Anne Linnet.

De fire albummer har fået titlerne: ”Tro for to”, ”Det er med hjertet, man kan se”, ”På en dag hvor solen skinner” og ”Størst af alt er kærlighed”. Sidstnævnte slutter med sangen ”Velkommen her”, der handler om et barns ankomst til verden.

- Sangen indikerer en ny begyndelse. En ny tid. For mig er der noget trygt ved, at enhver afslutning samtidig er en start. Det er der noget smukt i, og derfor skulle værket ikke rundes af med en sang om døden. Men om det nye liv, siger Anne Linnet.

”Sange til livet” skal heller ikke betragtes som en afslutning på en unik karriere, som det for eksempel var tilfældet med Johnny Cash’ ”American Recordings”.

- Der er ikke tale om en musikalsk gravsten, selv om det i teorien kunne være det. Det er mere et ønske om at dele disse sange med alle dem, som tvivler. Dem, som savner håb. Dem, der føler sig alene, siger Anne Linnet.

Hun har ingen ambitioner om at overgå denne omfangsrige udgivelse. Men hun har omvendt heller ingen planer om at pensionere sig selv som sangskriver.

- Jeg har nået en alder, hvor tiden er kostbar. Jeg ved, at der måske er 10 år - og på en heldig dag 15 år - tilbage i mig som sangskriver.

Alle sange handler til en vis grad om Anne Linnet. Men flere af dem er også skrevet ud fra historier og fortællinger, som har rørt hende.

- Min læge havde en kvindelig assistent, Birgitte, som blev ramt af kræft. Hun var alene med sin søn på 11 år. Dagen inden, jeg skulle til Paris for at skrive sange, fik jeg besked om, at hun var død. Det ramte mig megahårdt, siger Anne Linnet.

Da hun ankom til lejligheden i Paris, hun havde lejet en måned, satte hun sig med det samme ved klaveret. Her blev ”Vær hos mig nu” skabt ud fra tanken om, hvad Birgitte ville sige til sin søn.

- Det er et eksempel på en sang, som udspringer af en konkret situation, hvor jeg'et ikke er mit. Men i de fleste sange er jeg'et til en vis udstrækning mit jeg, siger Anne Linnet.

Hun opholdt sig i Le Marais-kvarteret en måned. Hun knoklede fra morgen til aften og nød uden afbrydelser at kunne fokusere på melodier og ord.

- Det kan være godt at træde ud af den private sfære med indkøb, madlavning og børn. Når man træder et skridt tilbage, kan man også tydeligere forholde sig til ens dagligdag. Jeg tror, at fem af sangene på ”Sange til livet” kom til verden i Paris. Andre af dem er skrevet i Dublin i Irland og på øen Phi Phi i Thailand, siger Anne Linnet.

En anden alvorlig sang, ”Måske jeg dør i nat”, blev grundlagt på netop Phi Phi. Den er inspireret af digtet, ”Jeg skal dø i nat”, af Knud Pheiffer, som skrev det aftenen inden sin død.

Det vækkede en tankerække i Anne Linnet, fordi man ofte hører mennesker fortælle, at de har siddet ved et døende familiemedlem i ugevis, men i et kort øjeblik, hvor de var væk, døde personen.

- De er ulykkelige og påtager sig en masse skyld. Min sang handler om, at den døende beder den elskede om at gå ud af rummet, så de kan give slip. At se det som en gave i stedet for en byrde, de efterladte skal bære resten af livet.

At få lytterne til at vende ting på hovedet eller se lyset i stedet for mørket, er ”Morgensol over Øresund” et eksempel på. Den skrev Anne Linnet til sin søn Alexander, da han gik igennem en svær tid.

- Han var ked af det og havde en ungdomskrise, som de fleste unge mennesker i begyndelsen af voksenlivet kender til. For mig har den sang en helt personlig adresse, men mange andre forældre kan relatere til den. Det skulle gerne være tilfældet med alle sangene, at de resonerer hos mennesker, som kan genkende sorgen, bekymringen, glæden eller forelskelsen. Ja, groft sagt alle de følelser, vi gennemgår i livet.

Kærlighed i mange former fylder meget på de fire udgivelser. På ”Størst af alt er kærlighed” finder man ”Bryllupssang” og ”Ja”, som formodentlig vil blive spillet ved et utal af bryllupper.

Det kunne også være interessant at spille ”Tro for to”, som handler om, hvad man skal gøre, når ægteskabet begynder at knirke.

- Hvis man har været lang tid i et ægteskab, kan den ene måske begynde at tvivle. Så er det vigtigt, at den anden tror for to. Det er essensen af et parfold, at man kan løfte hinanden. Når den ene ikke magter det, må den anden træde til, siger Anne Linnet.

Hun understreger, at sangene er skrevet, før hun i august meldte ud, at hun skulle skilles efter fem års ægteskab.

- Jeg var ikke på vej væk, da disse sange blev skrevet. Jeg tror, at alle mennesker tror så meget på kærligheden, at alt andet i ens liv ændrer sig, når man møder den. Kærligheden overskygger alt. Man skal også være parat til at give slip og se nye begyndelser, hvis det føles rigtigt, siger Anne Linnet.

Det er formodentligt første gang i verdenshistorien, at der udsendes et album, hvor tre titler i træk rummer navnet Maria. De tre sange ”Marias sang”, ”Maria, Maria, Maria” og ”Maria-gåden” handler alle om Jomfru Maria.

- Der findes ikke særligt mange sange om Jomfru Maria. Det fik jeg at vide af en organist på en kirketurné. Det undrede mig, at der i den religiøse verden er skrevet få sange til og om hende. Jeg er sikker på, at mange komponister har haft berøringsangst med hende, fordi hun var kvinde. Det såede et frø i mig, siger Anne Linnet.

På ”Maria, Maria, Maria” leger hun med tanken om, hvordan Maria skal fortælle Josef, at hun venter et barn, han ikke er far til. En situation, som ikke kun udspillede sig for 2023 år siden.

- Mange kvinder i et forhold står i samme dilemma i dag. De er blevet gravide og er i tvivl om, hvorvidt de skal fortælle deres mand eller partner, at han ikke er faren. Men det leder tilbage til det med, at størst af alt er kærlighed. Josefs enorme kærlighed til Maria betød, at det naturligvis var hans barn, hun ventede, siger Anne Linnet.

At en samtale med en organist i Egå Kirke kan munde ud i tre sange, understreger for Anne Linnet, at der kan komme sange ud af nærmest samtlige samtaler, hvis man lytter efter.

- Der er næsten altid noget, der vækker min interesse i mødet med andre mennesker. Noget, man kan genkende i sig selv. Noget, der får mine tanker til at kværne løs. En lang række af sangene på ”Sange til livet” udspringer af brudstykker af samtaler og fortællinger, som har fanget mig.

50 sange lyder som et voldsomt antal med tanke på, at Anne Linnet siden 2000 har udgivet otte studiealbummer. Men måske ikke, når man hører, hvor arbejdsom den 69-årige sangskriver er.

- Jeg står op hver morgen og går i gang med at arbejde. Jeg skriver hele tiden, og det betyder, at nogle sange ikke har passet ind på de udgivelser, jeg har været i gang med på det pågældende tidspunkt. De er havnet i en skuffe - helt bogstaveligt - hvor jeg har alle mine tekster og noder liggende. Det er ikke kun en metafor, siger Anne Linnet og griner.

At samle så mange sange har været enormt tilfredsstillende for hende. Fordi arbejdet har blotlagt en række sammenhænge og sammenfald, hun ellers ikke ville have opdaget.

- Mange af sangene og temaerne væver sig ud og ind af hinanden. En formulering i en sang leder tankerne hen på budskabet i en anden. På den måde er ”Sange til livet” fuldendt som værk, fordi teksterne korresponderer på kryds og tværs.

Anne Linnet har en forhåbning om, at teksterne bliver bemærket, analyseret og genstand for diskussioner. Derfor vil det glæde hende, hvis teksterne kan bruges i undervisningen på højskoler, efterskoler og gymnasier.

Hun har heller ikke berøringsangst med de flere end 2000 folkekirker, der danner rammen om de største familietraditioner som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

- Næsten alle danske kirker er vidunderlige rum, der emmer af plads og rum til eftertanke. Alle er velkommen til at sætte sig ind på en kirkebænk og filosofere, græde eller smile over livet. Man behøver ikke nødvendigvis være troende ud fra et religiøst perspektiv. Så længe man tror på sig selv, kan man overkomme meget i livet. Mine sange skulle gerne genetablere troen hos dem, der har mistet den.

Elpriser: Mange sommerhusejere må gribe ekstra dybt i lommen til vinter. Beløbet på elregningen kan nemlig blive markant større end normalt.

Et estimat fra Spar Nord og energiselskabet NRGi viser, at sommerhusejere, der benytter sommerhuset som fritidshus knap 40 uger om året står over for en ekstraregning på 20.000 kroner for el i år.

Benytter man sommerhuset som helårsbolig, kan man forvente et merbeløb på 40.000 kroner.

- Gør man brug af sommerhuset året rundt, står man lige pludselig med minimum en fordobling af elregningen, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Beregningerne tager udgangspunkt i et elopvarmet sommerhus på 80 kvadratmeter fra 1980. Udgangspunktet er en gennemsnitlig elpris på 5,50 kroner per kWh inklusive afgifter og moms sammenlignet med de 2,30 kroner, elprisen typisk kostede førhen.

Ifølge Danmarks Statistik bliver syv ud af ti sommerhuse opvarmet med el. Jens Nyholm påpeger, at mange danskere har købt nyt sommerhus under coronapandemien, og de har altså nu udsigt til en langt dyrere elregning end forventet.

- Nogle husholdninger er med stor sandsynlighed udfordrede på hjemmefronten i forvejen. De, der typisk har sommerhus, har også eget hus og måske to biler. Det er nærmest en perfekt storm for husholdninger lige nu, siger han.

Også de, der lejer sommerhuset ud, skal overveje, om det er pengene værd.

- Regningen bliver i et vist omfang sendt videre til lejerne. Men er det ikke lejet ud hele tiden, og skal sommerhuset være varmet op, bliver det en bekostelig affære, siger Jens Nyholm.

Særligt sommerhusejere, der betaler forud for el, kan komme i bekneb. Disse elkunder risikerer at lægge et større beløb ud for el, de ikke kommer til at bruge - for eksempel hvis de lukker sommerhuset helt ned over vinteren. Sådan fungerer det blandt andet hos NRGi.

Ifølge content manager hos NRGi Lars Pedersen er der dog hjælp at hente på den front:

- Hvis en sommerhusejer vælger at lukke ned for sit sommerhus og ikke forventer, at forbruge strøm på adressen, kan vi altid tilpasse antallet af kWh, som aconto-afregningen er baseret på. De skal blot kontakte vores kundeservice, og så hjælper vi dem med det, skriver han i en mail.

Ifølge energirådgiver og byggesagkyndig i NRGi Bo Halm Andersen afhænger regningens størrelse meget af, hvordan man bruger sit sommerhus, og hvor stort et forbrug, man har. Generelt er der dog en tendens til at glemme at holde øje med elforbruget, når man tager i sommerhus.

- Man glemmer det, når man tager på weekend, men det er dyrt at have varme kørende i et ældre sommerhus, siger han.

Uanset hvad kan man med fordel skifte radiatorer af ældre dato ud med nye, der har indbyggede termostater, hvis man vil spare på elregningen. Man kommer også langt med et skift til luft-til-luft-varmepumpe.

- Betaler du for én kilowatt-time med sådan én, får du typisk leveret fire gange varme for hver én kilowatt-time el, der bruges. Det vil sige, den er fire gange så effektiv som en elradiator, siger Bo Halm Andersen.

Har man en ældre brændeovn, kan man overveje at købe en ny, der er mere effektiv og miljøvenlig. Og har man brænde liggende, er det med at få det brugt.

Endeligt kan man spare meget ved at udskifte vinduer og døre, der kun har ét lag glas. Ved termoruder kan man undersøge, om tætningslisterne er intakte ved at holde et stearinlys nær ruden. Blafrer det, er det tegn på, at det trækker.

- Ellers åbner man vinduesrammen, sætter et stykke papir derind og lukker den. Sidder papiret fast, er det et godt tegn. Kan du hive det ud uden problemer, skal du justere vinduet eller skifte listerne, siger Bo Halm Andersen.

Han understreger, at man ikke må glemme at lukke for vandet, hvis man vælger at lukke sommerhuset helt ned i løbet af vinteren.

- Det er en dyr udgift at skifte vandrør. I værste tilfælde tager man afsted fra sommerhuset med vandtryk og vand i rørene, fordi man ikke har lukket hanen ved brønden. To uger efter kommer man derop, og så har det stået og piblet ud. Det er skidt, siger han.

Estimatet fra Spar Nord og NRGi er lavet, før elprisen begyndte at dale i oktober. Desuden tager det ikke højde for den tidligere regerings beslutning om at sænke elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre per 1. januar 2023.

Og det kan komme sommerhusejerne til gode.

- Kigger vi på regnestykket nu, tror jeg ikke, det ser helt så dårligt ud - bortset fra, hvis man har fastprisaftale, siger Jens Nyholm og tilføjer:

- Vi ved også, at mange sommerhuse har spa og indendørs swimmingpool. Man skal virkelig overveje, om det er nødvendigt.

Jens Nyholm påpeger, at det milde vejr også kan hjælpe sommerhusejerne på vej.

Danskerne er desuden godt forberedte på stigende elregninger, forklarer han. Danmark har rekordhøj beskæftigelse, lønningerne stiger, og vi har mange penge liggende på kistebunden.

Ifølge cheføkonomen står der 1.100 milliarder kroner på husholdningernes konti.

- Danskerne har en mastodontisk opsparing, siger Jens Nyholm og tilføjer:

- Der er noget at trække på for rigtig mange mennesker, hvis der er bøvl med betalingen i en måned.

Esbjerg/Varde: Det er kun små to måneder siden, Michelle Ivalu konverterede til islam. Kort forinden var hun begyndt at gå med tørklæde, og hun havde også investeret i en såkaldt burkini - en badedragt til muslimske kvinder.

Normalt tager Michelle Ivalu sin burkini med, når hun tager fra sit hjem i Esbjerg til Svømmestadion Danmark, men fredag den 21. oktober satte hun sammen med sin mand Adnan kursen mod Varde, hvor det lokale svømmebad Vestjysk Bank Sportium havde lidt længere åbent.

Det blev dog et usædvanligt kort besøg for Michelle Ivalu og hendes mand. Så snart hun blev set i sin burkini af livredderne, blev hun standset.

- Livredderen sagde, at jeg ikke må have det på. Jeg forklarede, at det var lavet af lycra som andet badetøj, så det ikke burde være et problem. De sagde, at det både stod på hjemmesiden og på reglementet i omklædningsrummet, siger Michelle Ivalu, som efterfølgende kunne konstatere, at hendes burkini hverken stod nævnt det ene eller det andet sted.

- Den mandlige livredder sagde så, at tørklædet kunne give problemer i forbindelse med hjertestop, mens den kvindelige livredder begyndte at tale om, at burkinien kunne resultere i en drukneulykke, husker Michelle Ivalu.

Hun endte med at løbe panden mod muren med sine argumenter, men nogle dage senere tog hun igen ud i Sportium for at klage over behandlingen og for at få en ordentlig forklaring.

- Det blev også antydet, at jeg som muslimsk kvinde ikke var så renlig, og den mandlige livredder sagde derudover, at det var en religionsfri svømmehal, siger Michelle Ivalu, som var chokeret efter begge sine besøg i Sportium.

Hun understregede, at hun vaskede sig efter vejledningerne, men hun følte sig på samme tid ydmyget.

- Jeg blev faktisk rigtig ked af det, og jeg var lige ved at græde, fordi det gjorde ondt. Jeg bliver ked af det, fordi jeg bliver behandlet anderledes. Jeg er jo den samme mig. Jeg har bare en ekstra beklædningsdel på, og så opfører folk sig anderledes over for mig, siger Michelle Ivalu, der er vokset op på Fyn.

I Varde var centerdirektør for Vestjysk Bank Sportium, Jesper Brodersen, ikke til stede, da Michelle Ivalu besøgte svømmebadet. Derfor vil han ikke gøre sig til dommer over, hvad der er blevet sagt.

- Jeg ved ikke, hvordan det er sagt, for jeg har ikke været der, men jeg er ked af, at hun er blevet stødt. Hun skulle have haft en ordentlig forklaring, som hun måske ikke har fået, siger direktøren og forklarer, at der faktisk er uskrevne regler på området i Sportium, som nu vil blive skrevet ind på svømmehallens hjemmeside.

- Vi har mange gæster, der kommer i burkini, men så har de enten løst hår eller badehætte på. Så man skal tage badehætte på i stedet for tørklæde. Det bliver vores retningslinjer. Jeg kan også se, det bliver praktiseret andre steder, siger han og understreger, at det er af hygiejnehensyn, hvor en badehætte i modsætning til et tørklæde slutter helt tæt.

- Problemet med et tørklæde er, at du ikke kan se, om de har vasket håret inde under, siger direktøren.

I kan heller ikke se, om jeres gæster har vasket deres nedre dele under et par badebukser. Hvad er forskellen?

- Jeg siger bare, det er det, der er argumentet, siger Jesper Brodersen.

Og det ryster Michelle Ivalu på hovedet af:

- Da vi blev bortvist, fik vi jo tre forskellige forklaringer. Nu virker det, som om man prøver at opdigte en forklaring på, hvorfor de ikke vil have det, siger hun.

I Vardes svømmebad blev Michelle Ivalu i sidste ende henvist til Svømmestadion Danmark, og spørger man Anders Vesterbæk, leder af Svømmestadion Danmark, om Michelle Ivalu dér er velkommen i sin burkini, lyder svaret:

- Det er hun. Vi går selvfølgelig meget op i, at man har badetøj på. Men det er uanset, om det er badebukser, badedragt eller burkini. Der findes jo stof, der egner sig til vandet i en svømmehal, og det laves heldigvis i mange afskygninger. Så for os er det afgørende, om stoffet egner sig til at være i en svømmehal, siger Anders Vesterbæk.