Redningsaktion: Klokken 08.29 lørdag morgen fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi besked om, at en person ville springe ud fra Storebæltsbroen.

Det førte til en lukket bro og en større redningsaktion af politiets forhandlere, redningskøretøjer, psykiatrien, redningsbåde og helikopter. Og det skabte kilometer lange køer på begge sider af bæltet.

På Sjællandssiden sad 30-årige Magnus Frank fra København og håbede på, at han kunne nå sin mormors begravelse i Holstebro. Efter tre-fire timer i kø stod det klart, at det ikke ville ske.

- Da de begyndte at åbne broen igen, kørte vi egentlig bare tilbage til København igen. Det var fuldstændig absurd, siger Magnus Frank, der ventede i bilen med sin storebror, tvillingesøster og hendes mand.

Familien holdt et par hundrede meter fra betalingsanlægget, og det var derfor ikke muligt at se, hvad der foregik på broen.

- Der var ingen information, andet end at broen var lukket, siger han.

I stedet søgte Magnus Frank mod medierne og Twitter for at holde sig opdateret på situationen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sendte i alt fire opdateringer ud på Twitter i løbet af aktionen, blandt andet da de forventede at åbne et spor i både østlig og vestlig retning klokken 13.

Sydsjællands og Falsters Politi skrev senere, at det "må forventes, at det tager en rum tid at afvikle køen".

Politiinspektør og Linjechef for Beredskab hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Tom Trude oplyser, at de bruger Twitter, "fordi det er en hurtig og effektiv måde at få information ud til medierne og dermed ud til borgerne".

Lørdag eftermiddag skrev politiet i en pressemeddelelse, at det for at kunne sikre redningsindsatsen i en længere periode har været nødvendigt at "lukke for al trafik på broen, hvilket desværre har ført til betydelige trafikale gener på både Sjællands- og Fyn-siden."

Tom Trude meddeler, at politiet endnu ikke har evalueret hele indsatsen på broen. Han vil gerne stille op til interview på et senere tidspunkt, når han kan gøre det på "et fuldt oplyst grundlag".

Evalueringen af indsatsen forventes ifølge politiinspektøren at være færdig i løbet af få uger.

Magnus Frank ærgrer sig over, at et farvel til sin mormor i stedet blev til timevis i nystrøget skjorte i en bilkø.

- Heldigvis har min mormor haft et langt og godt liv, og på den måde er det ikke forfærdeligt. Men jeg havde glædet mig til at sige farvel på en ordentlig måde og se min familie, siger han og tilføjer:

- Jeg er bare glad for, at min mor nåede det til tiden, da hun tog afsted dagen før. Jeg er glad for, at hun fik muligheden for at begrave sin mor.

Magnus Frank spørger sig selv, hvornår samfundet kan retfærdiggøre at lukke så vigtig en transportåre som Storebæltsbroen. Et liv er svært at sætte kroner og ører på, som han siger.

- Hvad skulle vi ellers gøre? På den anden side har jeg det også sådan, at man ikke kan lukke Storebæltsbroen, siger han.

- Det har formentlig været endnu værre for personer, som skulle hjem til dåb eller som måske har en døende forælder, de skal besøge.

Tom Trude fortæller, at en redningsaktion som den på Storebæltsbroen i sagens natur er "meget uforudsigelig".

- Både af hensyn til sikkerheden og værdigheden hos den person, der var selvmordstruet, og sikkerheden for vores eget personale og samarbejdspartnerne på stedet var det nødvendigt at sikre området, så bilerne blev ledt en anden vej, forklarer han.

Avisen Danmark har været i kontakt med Beredskabsstyrelsen. Den henviser til politiet. 

Analyse: Krisebevidstheden har indfundet sig i Danmark. Så det forstyrrer billedet, når vi får at vide, at dansk økonomi i virkeligheden er i topform.

Tirsdag morgen stod Danmarks Statistik klar med de første indikationer for økonomiens kongetal for tredje kvartal, bruttonationalproduktet (bnp), der måler landets samlede produktion.

Det er altså månederne fra juli til september, hvor vi tydeligt husker, hvordan inflationen strøg til vejrs, mens forbrugertilliden faldt som en sten.

Den europæiske energikrise var på alles læber, da elprisen slog rekorder i august, og myndighederne advarede om mangel på gas hen over vinteren.

Alligevel voksede dansk økonomi - målt på bnp - med 0,5 procent ifølge de foreløbige tal.

- Det er overraskende, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Det er en god nyhed, som vidner om robustheden i dansk økonomi, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

- Vi havde ellers forventet et fald i den økonomisk aktivitet på ca. 0,25 procent i årets tredje kvartal, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en kommentar.

Det er især industrien - og særligt medicinalindustrien - og serviceerhvervene, der holder Danmark oppe lige nu.

Det skader heller ikke, at danskerne på trods af de dystre forudsigelser fortsætter med at svinge kreditkortet og købe, hvad de har lyst til.

Købekraften er udhulet af prisstigninger, der langt fra opvejes af lønforhøjelser. Men danskernes opsparing er stadig rekordhøj, og det holder gang i hjulene.

Man kan det fortsætte? Nej, økonomerne er positivt overrasket over tirsdagens robuste tal fra Danmarks Statistik, men de er lige så enige om, at dansk økonomi - og danskerne - står foran en smertelig nedtur.

Vi ser allerede, at antallet af konkurser i årets første 10 måneder er steget til det højeste niveau i 10 år. Vi ser lokale butikker og caféer, der lukker. Helt friske tal fra den statslige hjemmeside, Jobindsats.dk, viser, at der blev varslet 1250 fyringer i oktober. Det er det højeste niveau siden coronakrisen i 2020, og det er en betydelig fremgang i forhold til september, hvor der blev varslet 480 fyringer.

Dansk Erhverv forventer, at ledigheden vil stige med ca. 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023 og yderligere 20.000 personer i 2024. I første omgang fremstår særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare.

Det er hårdt for den, som rammes af arbejdsløshed, men der er fortsat tale om en temmelig lav ledighed i en historisk sammenhæng.

Men hvorfor går det sådan? Fordi de økonomiske stød rammer med nogen forsinkelse.

Sydbank peger på, at inflationen nu gnaver i økonomien hos både forbrugere og virksomheder. Det vil over tid suge endnu mere saft og kraft ud af økonomien. Det samme gælder de stigende renter. Det kan aflæses på boligmarkedet, hvor aktiviteten er bremset markant op, og vi nu ser mærkbare prisfald.

Det vil sprede sig som ringe i vandet til byggeriet og dele af detailhandlen, hvor salget af køkkener og møbler kan blive ramt.

- Først i begyndelsen af det nye år, så vil boligejere med variabelt forrentede lån for alvor mærke de stigende renter. Det er en vigtig pointe og en del af forklaringen bag, at der stadig er masser af liv i dansk økonomi, siger Søren Kristensen fra Sydbank.

Både Nationalbanken og Finansministeriet forventer, at bruttonationalproduktet falder til næste år og sender Danmark i recession.

Men lige nu går det okay.

Den tyske dramatiker og systemkritiker Bertolt Brecht er citeret for en gang at have sagt:

- Tilliden skabes ved, at den tages i brug.

Den filosofi har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, taget til sig. For de er allerede i fuld gang med at skabe den tillid, der er nødvendig, hvis de - inden for de næste uger - skal indgå i et fælles regeringssamarbejde.

For i weekenden kunne Venstre på partiets profiler på sociale medier annoncere, at blå bloks største parti stillede med tidligere forsvarsminister Søren Gade som kandidat til posten som formand for Folketinget. Og ganske kort tid derefter var Mette Frederiksen på de samme sociale medier klar til at omfavne Venstres kandidat og give Gade Socialdemokratiets fulde støtte til kandidaturet.

En fælles kandidat til posten som Folketingets formand gør det næppe for Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen. For er der to i dansk politik, der åbenlyst ikke har tillid til hinanden, er det de to partiledere:

- For mig må det være sådan i et demokrati, at når jeg som leder af oppositionen bliver ringet op af statsministeren i en alvorlig sundhedskrise, skal jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det, hun siger til mig, er rigtigt. Det var den fejl, jeg begik. Og det var en fejl - jeg havde bare ikke fantasi til at forestille mig, at det var en fejl at stole på landets statsminister. Men det var det. Så det gør jeg ikke mere, forklarede Jakob Ellemann-Jensen i et stort interview med Avisen Danmark lige før, valgkampen officielt blev skudt i gang.

Ellemann-Jensen uddybede i interviewet:

- Jeg har ageret med større skepsis. Det tror jeg ikke er godt. Vi skal tage store drabelige dueller i offentligheden, men vi skal også kunne være fortrolige om de ting, der har betydning for Danmark uden at politisere og sætte spørgsmålstegn ved, om vi siger sandheden. Det er ærgerligt, at hun har sat ild til det rum, sagde han.

Nu er brandslukkeren fundet frem, og Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen er i gang med at se, om de kan finde nogle stumper i brandtomten, som de kan sætte sammen til et fundament for en fælles regering.

Her forsøger både Lars Løkke Rasmussen (M), De Radikales Martin Lidegaard og SF's Pia Olsen Dyhr at byde sig til som arkitekterne, der gerne vil tegne et fælles regeringsprojekt - både når det gælder det politiske indhold i et eventuelt regeringsgrundlag og når det gælder tillidsopbygningen blandt de centrale aktører i en eventuel bred midterregering.

Tilliden til Lars Løkke Rasmussen fra de andre forhandlingspartnere kan dog ligge et meget lille sted. Det bemærkes flere steder, at den tidligere statsministers store iver efter at række ud til et af de to grønlandske mandater på valgaftenen - angiveligt allerede før de sidste stemmer var talt op - for at lokke mandatet væk fra Mette Frederiksen og rød blok og ind på midten eller til blå blok har sået tvivl om Lars Løkke Rasmussens reelle intentioner i forhandlingsforløbet.

De Radikales nyvalgte politiske leder, Martin Lidegaard, har både Frederiksen og Ellemann-Jensen dog tillid til. Men det kniber mere med tilliden til resten af Lidegaards seks mandater lille folketingsgruppe. Det er en gruppe, der for store deles vedkommende er oplært i Morten Østergaards og Sofie Carsten Nielsens regime med ultimative krav, der flyver til højre og venstre, og den slags er bare ikke særligt befordrende for et gensidigt samarbejde i en regering.

De færreste omkring regeringsdrøftelserne kan se SF og Venstre være i regering sammen, men det handler ikke så meget om tillid. Det handler mere om de politiske uenigheder, der er mellem partierne. For SF's formand Pia Olsen Dyhr har bygget et ry og rygte op, som en partiformand, der står ved sit ord og ikke mindst har godt styr på både folketingsgruppe og bagland. Og så står Pia Olsen Dyhr allerøverst på Mette Frederiksens liste over loyale kolleger.

I 2012 stod daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og tidligere økonomiminister Margrethe Vestager i en lignende situation. De skulle opbygge tillid til den nyvalgte formand for regeringens tredje parti, SF, Annette Vilhelmsen.

Efter en valgkamp, hvor hun havde lagt afstand til store dele af regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, var det tid til at bilægge stridighederne. Den nye SF-formand blev inviteret på Marienborg, og måske kan Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen finde inspiration til teambuildingen i Margrethe Vestagers korte referat af den første dag med tillidsøvelser i det nye trekløver:

- Gode samtaler, stærk og varm begyndelse på et godt samarbejde. Glæder mig! Sluttede med en gang bordtennis/bordet rundt, opsummerede Vestager på Twitter.

12 danskere skal bygge en 250 meter lang og flydende bro ud til en ø i Sverige på blot 15 dage. De er alene i noget, der ligner en vildmark, og til rådighed har de kun egne hjerner og muskler og et par gamle save og en økse. Foran dem ligger vandet og en masse store, tunge træstammer, der vejer op til 300 kilo hver.

De kender ikke hinanden på forhånd, men det er ikke en ubetinget god idé at blive alt for glade for hinanden. For skulle det ved fælles hjælp lykkedes dem at færdiggøre broen, kan kun en af dem vinde præmien på en halv million kroner.

Præcis, hvordan man vinder den, er endnu uafklaret.

Man kan møde de 12 danskere i Prime Videos nye danske satsning "The Bridge" - på dansk broen - som er en reality-konkurrence. Det hele er på en måde som at begynde i skole igen. Man er tvunget til at samarbejde i sin "klasse", men hvem er de andre? Hvad skal min rolle være? Hvem kan jeg stole på? Kan jeg stole på nogen?

Samtidig står dilemmaerne i kø. To, der er sendt ud på ekspedition, skal for eksempel pludselig vælge mellem at score 25.000 kroner hver til sig selv, som tages fra hoved-præmien, eller at få noget udstyr, der kan gøre savene meget bedre.

- Når man ser det, så tænker man: Ej, hvis de skal have den bedste chance for at få bygget den bro, så er det godt, at de har noget værktøj, som kan virke, så de kan save hurtigere og nå mere. Men omvendt, hvis de vælger pengene, så får de trods alt noget med hjem. Chancen for at vinde den halve million er jo kun en tolvtedel, siger Mads Steffensen, som er speaker på programmet.

Jeg havde taget pengene, for jeg kan jo ikke stole på det fællesskab. Hvad havde du gjort?

- Jeg er fællesskabsorienteret, så jeg håber, at jeg havde valgt fællesskabet. Men jeg ved det virkelig ikke, siger han.

Mads Steffensen, mangeårig vært på "Mads og monopolet" og "Kender du typen", er i dag vært på podcasten "Mads og A-holdet" og har også en podcast med Flemming Møldrup. Og så er han frontfiguren og stemmen, speakeren på "The Bridge". Det sidste sagde han ja til, fordi konkurrencen handler om dilemmaer, valg og menneskelige relationer. Netop det, han har beskæftiget sig med i snart 20 år.

- Jeg kunne godt se mig selv i det og forstå, hvorfor jeg blev spurgt, fordi det er lidt i familie med det, jeg ellers laver. Det handler om os alle og om, hvordan vi gerne vil være, siger han.

I de første afsnit ser man deltagerne kæmpe med fysikken - et par stykker får rygproblemer - og med at finde en plads i deres nye fællesskab. Både skønne og uskønne tanker luftes foran kameraet. Hvordan får man - taktisk - alle til at kunne lide sig, selv om man er ligeglad med de andre og kun tænker på sig selv og egen vinding? Hvorfor skal mændene bestemme, blot fordi de er fysisk stærkest? Hvem skal være leder? Og hvad er en god leder? Er det en, der kommanderer og har et øje på alt og alle? Nej, viser det sig. Så er det bedre med Jon fra Saltum, kendt som vinder af "Alene i vildmarken".

Venlige og anstændige Jon, der på et tidspunkt ofrer sig, hvilket slår benene væk under gruppen og fremkalder striber af tårer. I et miljø, hvor det er alles kamp mod alle, knækker deltagerne i mødet med ægte godhed og hensyntagen.

Kunne du selv finde på at være aktiv deltager i et program som "The Bridge"?

- Deltagerne er så modige. De ved jo ikke på forhånd, hvad der skal ske. Jeg tror ikke, at jeg ville være modig nok og er fint tilpas med at være fortælleren. Man skal tænke på, hvordan man reagerer, når man er under et fysisk og psykisk pres og skal fungere i en gruppe. Jeg tror, at mange godt kunne tænke sig at prøve det, bare der ikke blev filmet samtidig, siger Mads Steffensen og ler højt.

Er reality-tv blevet finere med årene?

- Jeg har aldrig set ned på det. Jeg har taget det for god underholdning. Det er sjovt at se de menneskelige relationer udfolde sig, men med "The Bridge" synes jeg, at der også er noget bund. Jeg er også meget stolt af, at det ser utrolig flot ud. Programmet ligner nærmest noget fra en film, siger han.

"The Bridge" er på seks afsnit a 40 min.