Politik: Bag de lukkede døre på Christiansborg forhandles der lige nu om Danmarks fremtid. Venstre og Socialdemokratiet diskuterer et muligt regeringsgrundlag, der kan forme landet i årene fremover. En af de ting, der angiveligt er på bordet, er selskabsskatten. Skal den sænkes eller ej? Det er en sag, der får eksperterne til at dele sig i to, og som kan have konsekvenser for både virksomhederne og den danske økonomi.

Ifølge Børsen indgår det i forhandlingerne, at Danmarks selskabsskat skal sænkes med omkring 1 procentpoint, så den kommer nær det svenske niveau på 20,6 procent.

Avisen Danmark har bedt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og tænketanken CEPOS om at beregne, hvad dette vil betyde for den danske økonomi og arbejdsmarked.

En sænkning af selskabsskatten til det svenske niveau vil ifølge beregningerne koste statskassen to milliarder kroner. Men det vil også medføre flere fuldtidsansatte - omkring 380 flere hvert år - og yderligere fire milliarder kroner i BNP.

Både AE og CEPOS mener dog, at det er en meget beskeden effekt at få yderligere 380 personer i arbejde, og derfor kalder direktør i AE, Lars Andersen, det for en ”dyr affære for statskassen”. Han anbefaler i stedet at bruge de to milliarder kroner på at skabe flere arbejdspladser gennem andre politiske initiativer.

- En sænkning af selskabsskatten vil koste statskassen to milliarder kroner, men det er usikkert, hvor stor effekten vil være. Derfor er det en meget høj pris at betale. I stedet foreslår vi, at man investerer pengene i uddannelse og forskning, som vil skabe stærkere effekter og gavne samfundet bredt, siger Lars Andersen, direktør i AE.

Modsat mener cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, at det er særdeles positivt, hvis selskabsskatten bliver sænket, da det vil øge produktiviteten i Danmark og dermed få lønningerne til at stige.

- Sænkning af selskabsskatten vil ikke kun være positivt for virksomhederne men for alle danskere, da det vil føre til højere lønninger for de danske lønmodtagere, siger Mads Lundby Hansen

Sænkning af selskabsskatten var ikke et emne, der blev diskuteret af Socialdemokratiet eller Venstre under valgkampen. Det er først blevet bragt på bordet i forhandlingerne om at danne en ny regering.

Selskabsskat har dog længe været et omdiskuteret emne i dansk politik. På den ene side argumenteres der for, at en sænkning af selskabsskatten kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne og øge væksten i dansk økonomi. På den anden side hævdes det, at en sænkning af selskabsskatten vil føre til et tab for statskassen, som kunne være bedre anvendt på andre områder.

Ifølge Mads Lundby Hansen kan en sænkelse af selskabsskatten få flere udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i Danmark og øge virksomhedernes investeringer i nye maskiner og teknologi. Dette kan fremme væksten i dansk økonomi.

Og ifølge cheføkonomen fra CEPOS vil sænkningen af selskabsskatten kun medføre et "meget beskedent tab" for den danske statskasse.

- De offentlige udgifter er på over 1000 milliarder, og der er mange muligheder for at gennemføre effektiviseringer og reformer. Så der er tale om en meget beskeden skattelettelse, siger han.

Det danske råderum frem til 2030 er kun på 12,5 milliarder kroner, og det er her, at skattelettelserne på to milliarder skal findes, hvis det bliver en realitet.

Derfor mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at når genvinsten på arbejdsudbuddet er så minimal, så bør pengene bruges anderledes.

- Om lønningerne reelt stiger er meget usikkert. Først skal det påvirke de danske investeringer, og så skal de investeringer påvirke produktiviteten, som i sidste ende påvirker lønningerne. Det er virkelig mange fugle på taget. Til gengæld er det sikkert, at det koster mindst to milliarder kroner, siger han.

I 2009 udgav de britiske boyband-helte Robbie Williams og Gary Barlow - efter at have lagt årevis af stridigheder og til tider perfiditeter mod hinanden bag sig - duetten "Shame", som handler om, hvilken skam det er at strides, især fordi ingen af dem længere kunne huske, hvad det egentlig var, de stred om.

Sangen starter med linjerne: "Well, there's three versions of this story, mine and yours and then the truth." Der er tre versioner af historien, min, din og sandheden.

Det er lidt sådan, man har det efter at have set de første tre afsnit af dokumentarserien "Harry og Meghan". Det er ikke så meget en dokumentar som et partsindlæg, et meget langt partsindlæg, og det er deres version af historien, det er ikke sandheden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, for man kan hurtigt blive svøbt ind i deres historie, og man tror på dem. Man tror på kærligheden, og man tror på, at det er deres sandhed, de fortæller. Deres sandhed er bare ikke hele sandheden, og så længe det britiske kongehus forholder sig tavst, får vi den aldrig.

Men nu har vi deres.

Eller, vi har de første tre afsnit af serien, hvor der groft sagt ikke rigtigt bliver fortalt noget, vi ikke vidste i forvejen. Der bygges i virkeligheden bare op til de sidste tre afsnit, som kommer næste torsdag. Men vi får deres historie, og hvordan de mødte hinanden (på Instagram, hvor moderne!), og da afsnit tre slutter, er vi nået til dagen før deres bryllup.

Det er en offerfortælling, hvor Meghan er lammet, der endnu ikke er blevet ofret, men som hun uvægerligt bliver i sidste halvdel af serien, så lige nu er der flere spørgsmål end svar.

Det er også en fortælling om en dreng, der på mest brutale vis mistede sin mor, da han var to uger fra sin 13-års fødselsdag, og som lige siden nærmest er blevet tvunget til ikke at tale om det, forstår man. Han er født ind i en virkelighed, hvor man nok har privilegier og endeløs rigdom, men hvor man omvendt betaler med sit liv, og selv når man som barn er på skiferie med sin familie for at få en pause fra det hele, må leve med, at de tropper op med lange telelinser og filmer og fotograferer det hele. For sådan er det. Og sådan blev hans mor ifølge ham drevet i døden. Af paparazzierne.

Siden har han haft en bundløs vrede mod medierne, og, virker det som, en vrede mod institutionen kongehuset - eller The Firm, som det kaldes. Og når man ser billederne af den 12-årige dreng, der går bag sin mors kiste, er det næsten ikke til at bære, at moren til hans børn 20 år senere vil blive jagtet på samme måde - eller værre - end hun blev det.

For hun blev jaget, Meghan, det hersker der absolut ingen tvivl om. Da de stadig bare er kærester, og hun bor og arbejder i Toronto, har hun seks fotografer "boende" ude foran sit hus, og de følger efter hende, hvor end hun skal hen. På settet på den tv-serie, hun er med i, bliver de nødt til at hegne alt ind for at holde paparazzierne væk. Det er voldsomt, og efter en dødstrussel får hun sikkerhedsvagter.

Men der, hvor kæden hopper en lille smule af, er, når Harry og Meghan tilsyneladende virker helt uforberedte på det. De er begge to intelligente og veluddannede, og der gøres meget ud af at fortælle, hvordan Meghan altid har været en "straight A student", og hvordan hun aldrig kommer uforberedt til noget.

Derfor undrer det altså en lille smule, at hun er helt blank på, hvordan man gør tingene i det britiske kongehus. "Jeg anede ingenting," bliver der sagt et par gange, og hun fik ingen hjælp. Stakkel. Men der findes stribevis af eksperter, de kunne have hyret, til bl.a. at vise hende, hvordan man nejer korrekt, og hvilket tøj hun skal have på.

Så det virker vanvittigt utroværdigt, når hun og Harry fortæller, hvordan hun inden sin første royale promenade (når de er ude blandt "folket" og vinker og hilser på) ikke aner, hvad hun egentlig skal (men Harry, darling, det kunne du da godt lige have brugt en time på at vise hende). Og når én ting virker utroværdigt i et partsindlæg, kan man meget hurtigt komme i tvivl om resten.

Måske kommer alle beviserne - eller bomberne - i anden halvdel, men når alt kommer til alt, er det en trist historie om en dysfunktionel familie og nok især to brødre, som måske ikke engang længere selv ved, hvorfor det er, de strides.

Som Robbie og Gary afslutter deres duet: "People spend a lifetime this way, oh what a shame."

Folk bruger et helt liv på at strides, åh, hvilken skam.

"Harry og Meghan". Netflix. Volume 1, der består af tre afsnit. Volume 2 med de sidste tre afsnit kommer torsdag 15. december.

Det kommer ikke bag på erhvervspsykolog Karen Marie Fiirgaard, at mange ansatte i dag føler sig overvåget af deres arbejdsgivere på jobbet.

- Medarbejdere vil begynde at bekymre sig om konsekvenserne af deres handlinger hele tiden. Hvis man ikke rigtig ved, hvad der bliver overvåget, eller hvornår man bliver overvåget, så kan det skabe en frygt og beslaglægge en medarbejders energi, lyder ordene fra hende.

En ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen og en række fagforeninger viser, at hver femte ansat føler sig overvåget på jobbet. I undersøgelsen fortæller en 31-årig kvindelig kontormedarbejder om, at hun blev kaldt til samtale hos sin chef, efter hun havde bestilt en kjole online i en formiddagspause.

- I stedet for at tage en medarbejder ind og skælde hende ud, efter hun har købt en kjole online i arbejdstiden, burde man som leder i stedet være nysgerrig og gå på opdagelse og have vanerne for øje, lyder det fra Karen Marie Fiirgaard.

Hvis ikke det går ud over den daglige drift eller den pågældendes arbejdsopgaver, så burde en leder ifølge hende ikke gøre noget ved sådan en situation.

- Som leder risikerer man at installere en stor usikkerhed og frygt, der kan komme til at koste på medarbejdernes præsentation og motivation, fortæller hun.

Ifølge Karen Marie Fiirgaard er der ikke noget nyt i, at ansatte i løbet af dagen tager sig små frirum til at løbe private ærinder - men forskellen er, at vi i dag alle sammen sætter digitale fodspor.

- Min påstand er, at fænomenet altid har fundet sted. Vi har bare ikke altid kunne tracke det på samme måde, som vi kan i dag, og derfor har chefer ikke på samme måde kunne overvåge, som de kan i dag, siger hun og tilføjer:

- For mig virker det forkert, hvis man som medarbejder ikke må tage små pauser på 10-15 minutter. Vi kan jo alligevel kun være effektive kortere tid ad gangen. Medarbejdere har brug for mindre hjernepauser i løbet af en arbejdsdag, fortæller hun og tilføjer:

- I Danmark har arbejdsgivere pligt til at orientere medarbejdere om, hvilke data der indsamles og til hvilket formål. Men i undersøgelsen svarer kun 54 procent af de adspurgte ledere, at de er sikre på, at de overholder reglerne for overvågning af medarbejdere.

I alt har 1120 medarbejdere og 43 ledere deltaget i undersøgelsen.

Parkering: - Jeg har et kæmpe problem på Amager, siger Hanne Street.

Siden 6. april har hun fået i omegnen af 60 parkeringsbøder. Inklusive rykkere svarer det til bøder for cirka 42.000 kroner.

Samtlige af bøderne stammer fra parkeringer på Amager - særligt omkring Edvard Thomsens Vej.

Men Hanne Street har aldrig har været på Amager med sin bil, fortæller hun.

- Hvad skulle jeg der? Jeg bor på Midtfyn i Årslev, og derudover har min bil de seneste fire måneder været klodset op og er derfor slet ikke i stand til at køre, siger Hanne Street.

Men alligevel er en lind strøm af parkeringsbøde fra Amager og København altså tikket ind i postkassen på Fyn de seneste otte måneder.

- Da jeg modtog den første bøde, tænkte jeg, at det var min søn, der havde besøgt en ven, siger Hanne Street og fortsætter:

- Så jeg ringede selvfølgelig til ham og spurgte: "Hvad fanden laver du på Amager?" Men han havde ikke været nogen steder, sagde han. Det udløste et kæmpe skænderi.

Kort efter tikkede fire bøder mere ind på samme nummerplade.

Hanne Street kontaktede derfor Europark for at oplyse dem om det, hun mente, måtte være en fejl.

Meldingen var fra Europark, at de gerne ville eftergive de fem bøder, men at hun havde yderligere 19 ubetalte parkeringsbøder stående, fortæller hun.

- Derfra begyndte der at vælte bøder ind, siger Hanne Street.

- Jeg blev bare ved med at få bøder. I en periode lå der hver fredag fast fem nye bøder i min postkasse. En ugentlig sending, som jeg kalder det.

Bøderne fra Europark handlede alle om en manglende p-skive på den pågældende bil.

Men 24. oktober 2022 får Hanne Street en besked om, at hendes nummerplader har holdt for tæt på et vejkryds på Bådsmandsstræde på Christianshavn.

Og i den forbindelse modtog hun en bøde fra Københavns Kommune og ikke Europark.

- Det har ikke været muligt for mig at se billeder i forbindelse med bøderne for den manglende P-skive, men da jeg får en bøde fra Københavns Kommune, kunne jeg lige pludselig få adgang til et foto af mine nummerplader - og den bil, de sidder på.

Hanne Street fortæller, at nogen tilsyneladende har kopieret hendes nummerplader, og at de nu derfor også sidder på en lyseblå eller grå bil i samme model som hendes.

- Nogen har altså været så gode til at kopiere mine nummerplader, at parkeringsvagterne ikke kan se, de er falske.

Hanne Street har flere gange forsøgt at kontakte Europark for at forklare, at hun og hendes bil ikke har været på Amager.

- Det har været nærmest umuligt at trænge igennem. Det er lidt som at slå i en pude.

- Til Europark har jeg sendt mails, men ikke fået svar.

Apcoa Parking Danmark A/S, som ejer Europark, oplyser i et skriftligt svar, at de er "bekendt med, at i enkeltstående tilfælde kan der blive pålagt kontrolgebyrer på køretøjer, der er parkeret med stjålne/forfalskede nummerplader".

- Som oftest modtager vi ikke henvendelse fra den faktiske fører i disse tilfælde, men først efter fremsendelse af gebyrfri betalingspåmindelse til ejeren af nummerpladerne opnår vi kendskab til, at nummerpladerne er stjålne.

- I disse tilfælde opfordrer vi ejeren til at foretage politianmeldelse og fremsende kopi af anmeldelseskvitteringen til os således, at vi har mulighed for at behandle sagen i dens helhed.

- Hvad er rimeligheden i, at Hanne modtager bøderne, når nummerpladerne ikke passer til stelnummeret? 

- Vi har naturligvis forståelse for, at det er en frustrerende situation at befinde sig i, når man bliver konfronteret med, at andre misbruger ens oplysninger.

-  I disse situationer henviser vi parkanter til at foretage politianmeldelse og at fremsende kopi af anmeldelsen til os. En anden opfordring er at opdatere oplysninger om køretøjet i motorregistreret, eksempelvis farve.

- I reglen er det ikke muligt for os i disse situationer at konstatere, at den nummerplade, der er påsat et køretøj, ikke matcher køretøjets stelnummer, da dette oftest er fjernet. I de tilfælde, hvor stelnummeret ikke er fjernet, foretages der naturligvis kontrol heraf.

Apcoa Parking Danmark oplyser samtidig, at selskabet ikke har modtaget nogen besked om en politianmeldelse.

- Vi udtaler os i reglen ikke om enkeltsager, men kan undtagelsesvist oplyse, at vi i relation til denne sag ikke har modtaget kopi af politianmeldelse, og at det parkerede køretøj ikke har et synligt stelnummer.

- Det har altså alene været muligt for os at konstatere, at registreringsnummer matcher det parkerede køretøjs mærke og model. Vi har ikke (adgang til) oplysninger om, hvilken farve køretøjet er indregistreret som, da køretøjets farve, i nærværende sag, er registreret som værende "ukendt".

Hanne Street har efterfølgende politianmeldt sagen og sendt anmeldelsen til Europark. I første omgang troede hun, at mailkorrespondancen med Europark var nok til at forhindre flere parkeringsafgifter.

- Jeg troede egentlig, at det var nok med en mail.

- Nu håber jeg, at det her snart stopper. Det har virkelig trukket tænder ud.

I mellemtiden har Hanne Street delt billeder af bilen, der kører rundt med kopier af hendes nummerplader, på Facebook i håbet om, at nogen på Amager kan hjælpe hende med at få fjernet de falske nummerplader.

- Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg vil skide på, om jeg får en bøde for selvtægt. Det her skal bare stoppe.

Efter denne artikel blev publiceret, henvendte Hanne Street sig til redaktionen og fortalte, at Europark og Københavns Kommune nu har eftergivet alle bøderne.

En mand, der til daglig står i spidsen for en stor virksomhed, sidder torsdag på anklagebænken i Retten i Aalborg.

En eftermiddag i marts kørte han ifølge anklagemyndigheden i sin firmabil og accelererede kraftigt frem mod en cyklist, som han ramte. Cyklisten fik brud på armen.

I anklageskriftet var der rejst tiltale for grov vold - subsidiært fareforvoldelse.

Efter at have hørt sagens vidner siger anklager Mette Høg, at hun vil kræve topchefen dømt for på hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for cyklistens liv eller førlighed - og altså ikke grov vold.

Hun går efter en straf på to til tre måneders fængsel.

Topchefen er beskyttet af et navneforbud. Han nægter sig skyldig og afviser, at han har påkørt cyklisten.

Han forklarer, at han var på vej til møde og var ved at finde en parkeringsplads, da han pludselig blev ramt af cyklisten, der var iført fuldt cykeltøj, fortæller han.

- Det giver et gong i bilen. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er blevet ramt, siger han.

- Han rammer mig. Jeg er overbevist om, at han ikke ser, at jeg holder stille og rammer bilen.

Ifølge topchefen var cyklisten meget sur og ophidset. Men cyklisten kørte videre. Topchefen ville dog gerne tale med cyklisten

- Jeg vil parkere foran cyklisten. Jeg holder ind til siden, stiger ud af bilen, og så råber cyklisten lidt efter mig.

- Jeg siger, du er nødt til at stoppe, når du rammer mig. Han kalder mig idiot. Vi har en kort ordveksling, hvorefter cyklisten sætter sig op på cyklen, siger topchefen, der afviser, at cyklisten væltede.

Hele episoden udspillede sig inden for to et halv minut.

Kort efter kørte cyklisten videre, og topchefen fandt en parkeringsplads. Her opdagede han, at han havde en bule på højre side af bilen, hvilket ifølge ham stammede fra, at cyklisten kørte ind i ham.

Cyklisten har en anden beskrivelse af forløbet.

Han forklarer, at han lagde mærke til bilisten, men at han som cyklist havde plads til at køre højre om, og han bankede på bilens rude for at gøre opmærksom på sig selv.

Han slog ud med armene og mimede til topchefen, hvad han havde gang i og kørte videre.

- Så får jeg en-skråt-op-finger ud gennem forruden.

- Jeg vender mig om og ryster på hovedet. Så kan jeg så høre, at bilen accelererer, siger cyklisten.

- Det næste jeg ved af, er, at jeg ligger og roder rundt nede på brostenene.

Herefter mener cyklisten også, at der var en ordudveksling, inden de kørte hver til sit.

På cykelturen hjem lagde han mærke til, at han havde ondt i sin venstre arm. Om aftenen anmeldte han det til politiet, og dagen efter kom han på skadestuen. Det viste sig, at han havde brud på albuen.

Der var også flere vidner til episoden. Blandt andet en ældre mand, som så det fra sin altan. Han siger, at bilen accelererede og ramte cyklisten:

- Det var simpelthen en meget ophidset bilist, og han kører lige ind foran og klipper ham (cyklisten, red.). Det så meget voldsomt ud.

Også et kærestepar vidner i retten.

- Jeg kan se, at bilisten gasser op og med høj fart kører skråt ind foran cyklisten, som holder i højre side af kørebanen, siger en kvinde.

Topchefen kørte i firmabil, og der er krav om, at bilen konfiskeres.

Dommen afsiges 21. december.

/ritzau/