Der var fugtige øjenkroge, da Lars Løkke Rasmussen i november 2019 sagde farvel til det parti, han havde været medlem af i 38 år - Venstre. Fra talerstolen i Herning citerede den daværende formand for det, der stadig kalder sig Danmarks borgerlig-liberale parti, Thomas Kingos salme "Sorrig og glæde de vandre til hobe":

Sorrig og glæde de vandre til hobe,

lykke, ulykke de gange på rad,

medgang og modgang hinanden tilråbe,

solskin og skyer de følges og ad.

Kingos budskab er, at tilværelsen må leves fuldt ud på trods af uforudsigeligheden og de urimeligheder, der til tider rammer. Modsætningerne stilles over for hinanden i det vers, Løkke citerede. Et stærkt budskab det øjeblik i Herning i 2019. Og et budskab, der stadig gælder for Lars Løkke. Nu omfatter det blot også Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V).

For tirsdag den 13. december 2022 skete der en uforudsigelig hændelse. En 50 års hændelse i dansk politik. En flertalsregering så dagens lys, og de fire partiledere har begyndt et risikabelt politisk projekt.

Det er godt 30 år siden, at Danmark senest havde en flertalsregering, og det er mere end 40 år siden, at Socialdemokratiet og Venstre senest var i regering sammen. Det er fuldstændig ubetrådt politisk land, de tre partiledere nu bevæger sig ud på - og det kan vise sig at være genialt eller gå helt galt. Ingen ved det, men i den næste rum tid er de tre smedet sammen i dét, Mette Frederiksen foran Amalienborg valgte at kalde et "arbejdsfællesskab". Altså ikke et værdifællesskab eller sågar et ideologisk fællesskab.

Nej, der er i stedet tale om en professionel arbejdsrelation. Alle, der har haft et arbejde med kolleger, ved, at det kan gå mange veje. Det kan blive et langvarigt forhold, som efter 40 års tro tjeneste udløser Dronningens Fortjenstmedalje. Det kan også blive en kortvarig fornøjelse, hvor vejene skilles, fordi det ikke var den rigtige rekruttering.

For Mette Frederiksen er det kulminationen på en vandring fra herligheden ved den socialdemokratiske etpartiregering og det rød-grønne flertal, som vandt valget i 2019, og det opgør mod tiden med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, som Frederiksen har stået i spidsen for, allerede da den daværende socialdemokratiske ledelse stadig sad ved magten.

Nu er hun i stedet slået ind på samme kurs som forgængerne. Regeringsgrundlaget indeholder reformer, der til fulde matcher den "reformamok", som Helle Thorning-Schmidts regering med den daværende statsministers egne ord leverede.

For Venstres Jakob Ellemann-Jensen har omkostningerne ved det nye politiske projekt i første omgang været ganske høje. De seneste dage har blæsten omkring hans dømmekraft været voldsom, fordi flere Venstre-folk har luftet kritikken af V-formandens frafald af løftet fra valgkampen om en advokatundersøgelse af minkkommissionens konklusioner - og så det faktum, at Ellemann-Jensen gør klar til i bedste fald at spille andenviolin - måske bliver det i realiteten tredjeviolin - i en Mette Frederiksen-ledet regering.

Men det er først ved præsentationen af regeringens grundlag, at bundlinjen kan gøres op. Er de politiske indrømmelser store nok til at retfærdiggøre et regeringssamarbejde med det parti, som Ellemann selv har kaldt "antitesen" til Venstre, nemlig Socialdemokratiet.

Men måske er Venstre og Ellemann-Jensen nødt til at vente lidt længere på at rage det største trofæ til sig. For det største trofæ kan vise sig at blive Det Radikale Venstre. De Radikales nye politiske leder, Martin Lidegaard, har ladet V-formanden vide, at partiet ikke nødvendigvis peger på Mette Frederiksen som statsministerkandidat ved næste folketingsvalg. Der er lydhørhed over for en blå bejler.Radikal opbakning kan blive den gyldne nøgle, der på sigt kan lirke døren til Statsministeriet op for Jakob Ellemann-Jensen.

Det er et enormt sats, som Venstres formand er i gang med. Han aner dybest set ikke, om han bliver en af de kortest siddende V-formænd i historien, eller om han bliver skrevet ind i historiebøgerne som en af de største.

I de allermest afgørende timer af regeringsforhandlingerne måtte Jakob Ellemann-Jensen også lidt den tort at blive stukket af sine egne. Mens hverken Frederiksen, Løkke, Lidegaard eller nogle af deres rådgivere undervejs i forhandlingsforløbet har forsøgt at underminere V-formanden, skete det til et forretningsudvalgsmøde i partiet tirsdag aften.

Her fik BT adgang til et lydoptagelse fra mødet, og mediet kunne berette detaljeret om, hvordan Ellemann forsøgte at overbevise baglandet om visdommen i at gå i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Ellemann kan altså stole mere på fortroligheden hos sine nye politiske partnere end sit eget bagland.

Udover at citere Thomas Kingo i sin afskedstale til Venstre-baglandet, citerede Lars Løkke Rasmussen også Claus Hjort Frederiksen. I 1997 blev Løkke spurgt, om han ville være Venstres spidskandidat til amtsborgmesterposten i Frederiksborg Amt. Løkkes navn blev også nævnt på rygtebørsen som en mulig ministerkandidat, når og hvis Venstre engang kom i regering igen. Løkke søgte råd og vejledning hos Claus Hjort Frederiksen, og her lød rådet, at "i politik skal man altså tage posterne i den rækkefølge, de melder sig." Dét må man i den grad sige, at Løkke stadig gør.

Lars Løkke Rasmussen fuldender sit comeback til dansk politik ved at trække Moderaterne ind i regeringskontorerne efter blot et valg og under et halvt år efter, at partiet officielt blev stiftet den 5. juni i år. Han ønskede at være "fødselshjælper" for en regering på midten. Det lykkedes. Regeringen blev blot født i en sky af løftebrud, og nu skal arbejdsfællesskabet for alvor stå sin prøve.

"Nej, nej, nej".

En transportbetjent var hurtig og hev fat i den 30-årige læge, da han trådte ind ad døren til retssal 4 i byretten i Aarhus: Den langhårede læge havde fået øje på sin mor, og var på vej hen for at give hende et kram.

Det nåede han ikke.

Retten var sat klokken 09.15 i det stopfyldte lokale ud mod Vester Alle, hvor Aros' regnbue satte kulør på den ellers grå tirsdag. Den 30-årige læge, som sad på anklagebænken, er født og opvokset i Viborg, men i de seneste ni måneder har han haft adresse i Christiansgade i Aarhus. Arresthuset. Og han har haft god tid.

- Jeg har ikke tænkt mig at gå så meget ind i de lægefaglige termer, sagde anklager Rosa Pape under noget smalltalk, mens retten holdt en kort pause.

- Det har jeg, svarede den tiltalte kækt, og således var scenen sat.

Månederne bag tremmer havde ikke sat sig synlige spor. Den højhalsede striktrøje sad stramt til på armene på lægen, hvis triceps pressede sig imod tekstilet. Der var kort til smil og friske bemærkninger.

Med sig ind i salen bar den tiltalte en ringmappe, og mens anklager Rosa Pape forelagde sagen for retten, sad han intenst og tog noter med en blå kuglepen. Efter syv års lægestudier var det her den sværeste og mest alvorlige eksamen, han havde stået over for. Og også den havde han tænkt sig at bestå. Han lyttede, nikkede, fulgte intenst med i alt, der foregik, og da det blev hans tur til at indtage den hvide vidnestol, var det med lange svar på selv simple spørgsmål.

Ifølge tiltalen har manden brugt - nej, misbrugt - sin tillid, sin autoritet, sin kittel: Sin stilling som læge.

Som patient tror man på, at en læge vil en det bedste. Ofte får man sine grænser overskredet hos lægen, men man gør det, fordi det er nødvendigt at blive undersøgt, rørt ved, set på, forklarede anklager Rosa Pape.

- Er det i orden at foretage en rektalundersøgelse, når den er gal med albuen? spurgte hun ud i rummet.

Og det er blandt andet det, retssagen skal finde svar på.

Spørgsmålet er nemlig ikke, om den tiltalte har gjort, som han er tiltalt for. Det erkendte han over en bred kam, at han havde - med enkelte variationer. Spørgsmålet er hvorfor, han gjorde det.

- Det var fordi, jeg ville være en god læge. Det var ikke for at opfylde nogle seksuelle behov. Dem kunne jeg få opfyldt andre steder, lød det fra lægen, der nægter sig skyldig i samtlige anklager.

Han vil frifindes, fuldstændigt. Og han vil være læge igen.

Tiden bag tremmer er blandt andet gået med at læse op på sagen. Det sagde han selv. Han ved, hvad der er forklaret, hvordan anmeldelserne lyder, hvad vidner har sagt. Derfor foregreb han også tingenes gang. Kom anklagerens spørgsmål i møde, sagde "jeg ved godt, hvor du vil hen", og han havde det med at tale om, hvordan andre mon har opfattet situationerne.

- Du skal bare sige, hvordan du har opfattet dem, mindede anklageren ham om.

Dagen begyndte med de brede betragtninger: Har du respekt for dine kollegers faglighed? Hvad skal man skrive i en journal? Har du god kommunikation med dine patienter? spurgte anklageren.

- Der må jo være noget galt, siden jeg sidder her, svarede lægen på det sidste af de spørgsmål.

- Jeg har haft meget tid til at tænke over måden, jeg er læge på. Over min kommunikation. Som person er jeg meget udadvendt og positiv. Jeg kan godt lide at sprede smil, og det har jeg måske taget for meget med i mit arbejde. Jeg har måske været for spøgefuld. For kæk. Det er ikke sådan, folk forventer, at en læge skal være, sagde den 30-årige.

Han er berejst og belæst og har en bred omgangskreds i både Viborg og Aarhus, og hans sociale væsen er - er han blevet advaret om, fortalte han - nogle gange for meget for nogen. Manglende situationsfornemmelse, måske.

Men han havde ikke lyst til at være "en kold skid" i sin måde at være læge på, forklarede han.

- Jeg vil gerne skabe tryghed og en spøgefuld stemning, lød det.

- Men det vil jeg gerne have lavet om nu, og det tager jeg til efterretning, hvis jeg forhåbentligt bliver læge igen, fortsatte han:

- Jeg vil gerne have været mere professionel, og jeg har nok ikke været den bedste til at afkode de forurettede, tilføjede han.

Blandt andet kom det frem, at lægen til tider omtalte sig selv i tredjeperson.

"Så har Doktor C styr på det," skulle han havde sagt om sig selv til en patient, som han også efterfølgende har chattet med.

- Jeg kan godt forstå, hvis det for jer virker lidt sjofelt, medgav han, da anklageren læste dele af den korrespondance op.

Netop denne kvindelige patient har efterfølgende anmeldt lægen for voldtægt, idet han ifølge anklagen har udført en rektal undersøgelse på hende, selvom det var helt andre steder på kroppen, hun havde smerter.

Patienten var søndag den 16. januar kommet ind hospitalet i Viborg. Hun var faldet under en løbetur og var kommet ind på sygehuset liggende på en båre, skrigende af smerte. Derfor ville lægen angiveligt tjekke, om hun også havde ondt indvendigt. Om den var gal med nerverne eksempelvis.

Derfor lagde han hende på siden og undersøgte hende i endetarmen.

Anklageren kunne ikke forstå, hvorfor han vendte hende på siden, hvis han mistænkte, at hun eksempelvis havde slået ryggen. Svaret på det udeblev. Det samme gjorde den rektale undersøgelse i kvindens journal.

Sådan var det nemlig: De grænseoverskridende "undersøgelser," lægen er tiltalt for, var ikke ført til journal. Forklaringen fra ham lød, at de jo ikke havde ført noget med sig, og derfor var de ikke blev noteret.

- Men den undersøgelse kunne sagtens have været nævnt. Den havde bare ikke så meget med den endelige diagnosticering at gøre, konkluderede den tiltalte.

Den tiltalte læges fem måneder på hospitalet i Viborg lå forud for det uddannelsesforløb, han siden skulle i gang med på Aarhus Universitetshospital. Det forløb, der hurtigt blev afbrudt, da politiet kom og anholdt ham i marts.

Netop hans manglende erfaring var forklaringen på hans metoder. For hans better-safe-than-sorry-tilgang som læge. Han ville ikke overse noget, og derfor udførte han så at sige hellere en undersøgelse for meget end en for lidt. For patienternes skyld, forstås.

- Som ung og ny laver jeg en bredere vifte af undersøgelser, end en overlæge eller en professor ville gøre. Hvis nogen har ondt i albuen, kigger jeg aldrig kun på albuen, sagde den tiltalte.

- Det er ligesom ved VM. Nogle dommere vil dømme et straffespark, andre vil ikke. Der er tale om et skøn, og man kan godt klandre mig for, at jeg har skønnet dårligt i de her cases, sagde han videre.

Retsmødet var det første af fire. Under de lange forklaringer kunne man høre de mange journalisters ivrige klappen i tastaturet som et konstant, underliggende lydtapet. De fire limegrønne vægge dannede rammen om enorm koncentration. Alt drejede sig om den 30-årige, der igen og igen redegjorde for sine overvejelser, sin kække tilgang til patienterne og hans ivrighed efter at gøre sit job godt nok.

En enkelt af de fire kvinder, der er forurettede i sagen, nåede at vidne. Hun kom ind på sygehuset i Viborg til kontrol for en brækket fod i januar.

Mens sygeplejersken havde overladt kvinden og den dengang 29-årige læge til sig selv, havde han ifølge anklageskriftet taget hende på brysterne to gange og ført sin finger ind under hendes trussekant.

- Jeg har en tendens til blå mærker, så jeg var i tvivl, om den blodfortyndende medicin, jeg fik, var sikker for mig at tage. Jeg havde et blåt mærke, og så undersøgte han mig for flere. Men min tanke var, at man da ikke kan se blå mærker med fingrene, sagde kvinden i retten.

Hun sagde, at hun ikke sagde fra. Dertil var tilliden til en læge for stor.

- Men jeg var forbløffet. Det var jo en uvant situation, meget grænseoverskridende. Det var ubehageligt, og det føltes forkert.

Da hun kørte derfra igen, ville hun aldrig tilbage, sagde hun, og det kunne både hendes praktiserende læge og en kollega bevidne. Hun havde nemlig fortalt dem om sine oplevelser, og de fortalte så om dem i retten.

Den praktiserende læge kaldte i retten undersøgelserne af hans patient for "stærkt usædvanlige," og han fortalte, hvor oprørt hun var. Kollegaen anbefalede hende at melde sagen, om ikke andet så til sygehuset.

- Det var hun i tvivl, om hun ville, for det var jo bare ord mod ord, huskede han.

Hun endte med at ringe til sygehuset i Viborg, fortælle om sin oplevelse. Og så fik hun sin læge til at flytte hende til et andet hospital fremover. Og dermed rammede hun dagen ind.

For hun ville ikke tilbage på Viborg Sygehus. Aldrig igen. Tilliden var brudt.

Og den beslutning traf hun allerede måneder inden, at hun i avisen pludselig kunne læse om en læge, der var blevet anholdt og sigtet for overgreb på kvindelige patienter.

Økonomi: En simpel lånefinte kan spare boligejere for flere tusinde kroner, hvis du vel at mærke er kunde hos Totalkredit, Realkredit Danmark eller Jyske Realkredit.

Har man et fastforrentet lån, som man ønsker at beholde, kan man nemlig opsige lånet, optage det igen og dermed skære en stor del af bidragssatsen. Det skriver erhvervsmediet Finans.

Manøvren er relevant for kunder med fastforrentet lån med lav rente og høj gældsfaktor. Det vil sige kunder, der skylder tæt på de tilladte 80 procent af boligens værdi.

Ifølge beregninger, Mybanker har lavet for Finans, er der for kunder med et fastforrentet lån med 1,5 procent i rente hos Realkredit Danmark næsten 9.000 kroner at spare. Beregningerne er lavet på et afdragsfrit lån, der er optaget i 2021 og omlagt til præcis samme lån i efteråret 2022.

Cheføkonom i Mybanker Mikael Mogensen vurderer, at både kunder med en rente på 0,5, 1 eller 1,5 procent kan få glæde af omlægningen.

- Hvis jeg havde en 80 procents belåning og ønskede at beholde det fastforrentede lån i stedet for at lave en restgældsreduktion, ville jeg foretage denne manøvre og betale mindre i bidragssats resten af løbetiden, siger han.

Den pointe bliver bakket op af Mikkel Høegh, der er afdelingsdirektør i Jyske Realkredit.

- Besparelsen er ikke ubetydelig, og den giver folk lidt luft i budgettet i en tid, hvor der er nok af udgifter. Jo længere tid man planlægger at have sit lån, desto bedre forretning er der tale om, siger han.

Hvis du købte hus dengang renterne var lave, eller konverterede dit lån om til et fastforrentet lån med en af de lave rentesatser, så er det nu, du skal holde tungen lige i munden.

I eksemplet overfor tager vi udgangspunkt i, at du har et realkreditlån på 2 millioner kroner, og en bolig der har en værdi af 2.5 millioner kroner. Siden du valgte dit nye lån er renterne steget. Det betyder, at kursen bag boligejerens lån nu er faldet fra 100 til 75. Det svarer til at værdien af din gæld er faldet til 1,5 millioner kroner.

Boligens værdi antages fortsat at være 2,5 mio. kroner, og dermed er gælden nu faldet til 60 pct. af boligens værdi.

- Skal man lave denne her finte handler det om, at komme fra 80 pct. belåning til 60 pct. som i eksemplet her. Eller fra 60 pct. til 40 pct. Bidragene beregnes nemlig som vægtede gennemsnit af nogle intervaller. Her er det kursværdien af gælden, der er afgørende for, hvor man ligger henne i forhold til ejendommens værdi, siger Mikkel Høegh og fortsætter:

- I eksemplet her er ejendommen holdt uændret i værdi, men mange vil opleve, at deres ejendom er steget i værdi, hvis de har optaget lån inden for de sidste par år. Det er på trods af, at boligpriserne aktuelt falder, forklarer Mikkel Høegh.

Helt konkret kan en kunde i Jyske Realkredit spare 6333 kroner om året i bidragssats ved at opsige det eksisterende lån og optage det selvsamme lån igen. Ifølge Finans kan kunder i Realkredit Danmark spare 8966 kroner om året. Det samme kan kunder i Totalkredit.

Som det også er tilfældet med så mange andre konverteringsmuligheder, så er der også en bagside af medaljen, som du skal huske på, inden du vælger at konvertere dit nuværende fastforrentede lån, siger Mikkel Høegh.

- Ulempen er, at den nye lån hjemtages til en lav kurs. Generelt set har man jo det samme lån, men vælger man at konvertere op i rente, så indhegner man restgælden. Her får man ikke glæde af, at restgælden er blevet mindre direkte, hvorfor den vil blive større, hvis renten stiger igen. Ved en opkonvertering er gælden låst fast, siger han.

Der til kommer, at boligejerne også skal indregne et konverteringsgebyr. Hos Jyske Realkredit koster det 7500 kroner, mens det ifølge Finans koster 8150 kroner hos Realkredit Danmark. Groft sagt koster det altså det første års besparelse.

Elpriser: Hvis du har tjekket elprisen i dag, har du måske taget dig selv i at spærre øjnene op.

Vi nærmer os nemlig de rekordhøje niveauer fra august, hvor prisen for den rene strøm en enkelt time den 26. august nåede 5,9 kroner.

Tirsdag lander prisen på 4,9 kroner per kilowatt-time mellem klokken 17 og 18. Vel at mærke før afgift og tariffer. Timen er dermed dagens dyreste.

- Vi er tilbage ved de høje priser. Det var desværre også forventet, nu når vi går ind i vintermånederne og bruger af gaslagrene, siger chefkonsulent i brancheorganisationen Green Power Denmark Kristian Rune Poulsen.

Når vinterkulden rammer Danmark, benytter vi kraftværker med et højere gasforbrug for at lave el til varme. Kraftværkerne er ifølge Kristian Rune Poulsen mere ineffektive og det gør det dyrere at lave strøm. Desuden mangler vi i øjeblikket blæst, der kan bremse prisudviklingen.

- Selvom gasprisen ikke er helt lige så høj som i sommer, kan vi alligevel nærme os rekordniveau, hvis det dårlige energivejr fortsætter, siger Kristian Rune Poulsen og tilføjer:

- For hver kilowatt-time vind, der produceres, kan vi undgå at bruge nogle af de dyre gaskraftværker, og er der meget vind, kan vi helt undgå at bruge dem.

Spørgsmålet er, om vi ender med at slå rekorden for den dyreste time fra august.

- Vi er jo ikke så langt fra. Nu nærmer vi os rekordterritorie, siger Kristian Rune Poulsen.

Med en dyr dag i vente kan man spare et par kroner ved at flytte aftensmaden væk fra kogespidsen mellem klokken 17 og 20.

- Det er altid godt at begrænse sit elforbrug. Men mange kan ikke flytte sit elforbrug, når man laver mad, og når det er mørkt, er man nødt til at have lys, siger Kristian Rune Poulsen.

Der er derimod en større besparelse at hente, hvis man skipper tøjvask og undgår at tænde for tørretumbleren i samme tidsrum.

- Det er noget, der er nemt at flytte og også bruger en del strøm.

Og så skal vi i øvrigt være glade for, at elprisen ikke matcher priserne i England, forklarer chefkonsulenten. Mandag måtte englænderne i enkelt time betale 22 kroner per kilowatt-time.

- Der er nogle, der har det værre end os, siger han.