Sundhed: Hver måned koster det skatteyderne et tocifret millionbeløb at holde de regionale vaccinationscentre åbne.

Men der er meget få, der benytter de 35 vaccinationscentre.

Tal fra Statens Serum Institut, SSI, viser, at 94 procent af tiderne er ledige de kommende to uger.

Det møder kritik fra Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Jeg har som sundhedsøkonom svært ved at se, at der er noget, der forsvarer det her, siger han.

Udover de regionale vaccinationscentre er der også 969 praktiserende læger og 116 apoteker, der tilbyder vaccination mod covid-19, influenza og/eller pneumokok, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Til sammen er der altså over 1100 vaccinationssteder i landet.

Derfor giver det ingen mening at holde de regionale vaccinationscentre åbne, mener Jes Søgaard.

- Det er ressourcer, der kan bruges andre steder. Mange af vaccinatørerne er jo f.eks. sygeplejersker, som der kan være behov for andre steder. Og så er der selve pengene. Dem kunne man lige så godt spare, siger han.

Ifølge tal fra regionerne, som Avisen Danmark har fået, har det kostet mindst 163 mio. kr. at drive vaccinationscentrene fra september til og med december. Det svarer til 40,8 mio. kr. om måneden i snit. Pengene får regionerne dækket af staten.

Aktuelt er 35 vaccinationscentre åbne på tværs af landet, oplyser Danske Regioner til Avisen Danmark. Antallet af centre har varieret, men Danske Regioner understreger, at der ikke er planer om at lukke nogle af de 35 vaccinationscentre på nuværende tidspunkt. Til gengæld tilpasses åbningstider og -dage løbende, lyder det i et skriftligt svar.

Frem til fredag den 27. januar er der booket knap 3900 tider til vaccinationer på de 35 vaccinationscentre. Det svarer til 110 vaccinationer i snit på hvert center i løbet af to uger.

At vaccinationscentrene fortsat er åbne, når der er så få vaccinationer, møder kritik og undren på Christiansborg.

Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne, påpeger, at der naturligvis skal være mulighed for at blive vaccineret i hele landet.

Men når der er over 1100 vaccinationstilbud, så bør regeringen have et kritisk blik på, om nogle vaccinationscentre er åbne uden grund, mener han. Særligt når der er så mange ledige tider.

- Spørgsmålet er, om de ikke kunne få deres vaccine et andet sted, når man ser på antallet af tilbud. Det må regeringen og sundhedsmyndighederne kigge på, for selvfølgelig skal folk have deres vacciner, men det skal løses på en fornuftig måde, så sundhedspersonalet bruges ordenligt, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Den 1. oktober blev alle danskere på 50 år og ældre tilbudt vaccination mod covid-19, ligesom visse grupper også er blevet tilbudt vaccinering mod influenza og pneumokok. Det medførte et rykind på vaccinationscentrene, som i oktober stod for over 300.000 vaccinationer om ugen.

Men i november og december faldt aktiviteten igen. I de to sidste uger af december var der således under 5000 vaccinationer om ugen i alt på vaccinationscentrene, viser tal fra SSI.

Sundhedsordfører i de Konservative, Per Larsen, mener også, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) må sikre, at antallet af vaccinationscentre bliver skaleret ned, så personalet kan benyttes andre steder i det pressede sundhedsvæsen.

- Det er vigtigt, at vi får brugt ressourcerne bedst muligt. Det virker ikke til at være i vaccinationscentrene med så stort et antal ledige tider, siger Per Larsen.

Et af de regionale vaccinationscentre, som oplever lavere aktivitetsniveau, er Vaccinationscenter Aarhus Ø. Lige nu udføres der omkring 120 vaccinationer om dagen, fortæller konstitueret chefsygeplejerske Leni Johansen.

- Lige nu vaccinerer vi selvfølgelig færre, end vi gjorde i oktober og november. Vi har løbende op- og nedjusteret vores mængde af ansatte for at tilpasse os, siger hun og tilføjer, at ca. halvdelen af vaccinationstiderne for dagen, hvor Avisen Danmark ringede, var bookede.

Aktuelt arbejder der ca. 10 fastansatte sundhedsmedarbejdere på centeret plus ledelsen, fortæller Leni Johansen. Hun understreger, at ved højsæson er "en stor skare på omkring 150 timelønnede, som vi kan trække på".

- Så det er meget fleksibelt. Vi har ikke hobevis af fastansatte medarbejdere gående lige nu, som har for lidt at lave. Det ville jo være lidt mere kritisk i forhold til samfundets ressourcer, siger Leni Johansen.

Spørgsmålet er, om de fastansatte medarbejdere kunne gøre mere gavn andre steder i sundhedsvæsnet? Til det svarer Leni Johansen, at det vil hun helst ikke udtale sig om.

- Det er jo en rigtig god samfundsopgave at vaccinere. Og det er klart, at medarbejderne er jo ansat her og kan ikke bare flyttes rundt efter forgodtbefindende, siger hun og tilføjer, at opgaverne også indebærer bl.a. at lave udkørende vaccinationer til svækkede borgere.

Det har ikke været muligt at få et interview med Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner. I stedet har Avisen Danmark fået et skriftligt svar, hvor Danske Regioner forklarer, at vaccinationer er en bunden opgave fra Sundhedsministeriet, og at åbningstiderne og antallet af vaccinationscentrene løbende bliver justeret.

Dog er der ikke planer om at lukke nogle af de 35 nuværende centre.

- Regionerne afventer en national beslutning fra regeringen om, hvordan vaccinationsopgaven skal varetages i 2023. Beslutningen er afgørende for regionernes planer om yderligere ned- eller opskalering af antallet af centre, skriver Danske Regioner

Avisen Danmark ville også gerne forholde Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) til, om det er den rigtige måde at bruge ressourcerne på.

Det har heller ikke her været muligt at få et interview. Indenrigs- og sundhedsministeriet oplyser til gengæld, at tilbuddet om vaccination mod bl.a. covid-19 løber frem til den 1. marts, og at regeringen vil tage stilling til den samlede covid-19-indsats, herunder vaccinationsindsatsen, inden udløbet af årets første kvartal.

Ministeriet er desuden ”i løbende dialog med regionerne om mulighederne for at tilpasse kapaciteten i de regionale vaccinationscentre til efterspørgslen”, lyder det i svaret.

Politik: Ane Halsboe-Jørgensen har kun fem minutter til et interview, fordi nærmest samtlige medier i Danmark forsøger at få fat i beskæftigelsesministeren.

Forslaget om at fjerne store bededag har nemlig fået regeringen ud i et politisk møgvejr. Danskerne virker ufatteligt utilfredse med, at de nu skal opgive en helligdag samt det faktum, at det ikke blev nævnt med ét ord, før det stod i regeringsgrundlaget.

- Jeg kan godt forstå, at man har helligdagene kært. Det har jeg også selv. Det er velvidende, at det i det lys også er et upopulært forslag i mange kredse. Men sådan er det som regel, når man skal finde finansiering til sin politik. Jeg mener bare, at man som politiker også har et ansvar for, at hvis man ønsker noget, så skal man også finde pengene til det, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Enhedslisten har kaldt regeringens forslag for et ”indgreb i overenskomsterne”.

For timelønnede vil det nemlig medføre, at der kommer færre penge i lønposen, da man samtidig fjerner helligdagstillægget.

- Konsekvensen af lovforslag vil være, at det i fremtiden vil være en almindelig arbejdsdag. Vi slår fast med lovforslaget, at når vi beder danskerne om at arbejde en dag mere, så skal de selvfølgelig have løn for det.

- Men det betyder også, at de gener der tidligere var ved at arbejde på en helligdag, når børnene, familien og vennerne havde fri ikke længere vil være det samme. Derfor vil det også være med en almindelig aflønning, som var det hvilket som helst arbejdsdag, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Men der er vel en del arbejdere, der får mindre i lønposen på grund af det her tiltag?

- Vi slår fast med loven, at det er med løn. Men det er rigtigt, at det er som en almindelig arbejdsdag. Det betyder, at vi lægger knap en halv procent oveni lønnen. Det vil alle der går på arbejde kunne mærke, siger ministeren.

Hos SF har forslaget også medført en hel del kritik. Her mener beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, at regeringen er magtfuldkomment.

- Hvis regeringen bare har tænkt sig at tromle det her igennem Folketinget og efterfølgende over for fagbevægelsen og arbejdsgiverne, så er der kun et ord for det, og det er magtfuldkomment, siger beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge til TV2

Den kritik afviser ministeren dog.

- Jeg synes, det er helt på sin plads, at en regering fremlægger sin politik. Vi har en vision om, i en usikker tid, at hæve udgifterne til vores forsvar og sikkerhed og samtidig anviser vi også en finansiering til det. Vi beder selvfølgelig også Folketinget om at forhandle det med os, og så håber vi, at der også er andre, der bakker op om forslaget. Men der er jo et flertal i Folketinget, der ønsker det her, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den 19. januar er der høringsfrist, og herefter skal lovforslaget behandles i Folketinget.

Navnedebat: I Danmark har vi en navnelov, der sætter rammen for, hvilke fornavne vi må og ikke må kalde vores børn.

En lovgivning, som for nyligt har knust en drøm for 30-årige Henrik Skaaning, der nu må opgive ønsket om at føre sin families historie videre gennem navnet til sin nyfødte søn.

- Min mors onkel hed Sabba og var et rimelig komplekst menneske. Han mistede sin far i en tidlig alder, fordi han var færing. Mange færøske mænd har været fiskere og er gået ned med skibe. Og den her knægt stod dengang og kiggede ud på bølgerne og ventede på, at hans far kom hjem.

- Sabba har lært min familie det meste af dét, vi ved om Færøerne - alt fra sangene, kulturen og de gamle sagn. For mig har det enorm stor betydning, at jeg kan ære ham og opkalde mit barn efter ham og dermed bringe det videre, fortæller Henrik Skaaning fra København.

Hos Familieretshuset finder man det danske navneregister, der er en liste over alle godkendte danske navne opdelt i pige-, drenge- og unisexnavne. På den liste indgår fornavnet Sabba på nuværende tidspunkt ikke som nogen af delene.

- I går fik vi besked fra Familieretshuset, hvor de skriver, at det ikke er et navn, der kan godkendes. Deres begrundelse er, at det for det første ikke er på listen over godkendte fornavne, og for det andet at de har undersøgt sagen, og at det potentielt godt vil kunne blive godkendt som et pigefornavn, men ikke som et drengefornavn, fortæller Henrik Skaaning.

Ifølge Danmark Statistik er der i alt fire personer navngivet Sabba i Danmark, hvoraf tre er piger og en enkel er en dreng. Det svarer til, at 25 procent af danske personer navngivet Sabba i dag er drenge.

Og netop fordi Sabba er så sjældent et navn herhjemme, gør det Henrik Skaaning og hans kone endnu mere uforstående overfor, hvorfor de ikke kan få lov at bestemme, hvordan deres nyfødte drengs navn skal staves.

- Hvis vi havde valgt en anden stavemåde - eksempelvis at stave navnet med et h til sidst - så måtte vi gerne kalde ham det. Hvis vi havde valgt at stave hans navn med z i starten, måtte vi også gerne det. Men lige præcis den stavemåde, vi ønsker, og som henviser til det her konkrete menneske i vores familie, er ikke godkendt. Det virker bare tilfældigt, lyder ordene fra den rystede far, hvorefter han tilføjer:

- Hvis jeg staver det på en anden måde, henviser det ikke til den ønskede person. Navnets stavemåde er ikke bare ligegyldig i det her tilfælde.

I navneloven skelner man mellem drenge- og pigenavne og har regler for, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.

Som almindelig borger kan man ansøge Familieretshuset om at få godkendt et fornavn og få det tilføjet til navneregistret - og få det godkendt hvis ikke det antages for at være uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet, ikke er upassende eller kan vække anstød.

Selvom Familieretshuset ikke ønsker at udtale sig om Henrik Skaanings konkrete sag, peger de på, at der kan være en mulighed for, at Henrik Skaaning kan få lov til at navngive sin søn for Sabba i Danmark.

- Loven giver ikke mulighed for at godkende et navn som et unisexnavn. Et navn kan dog med tiden blive et unisexnavn. Dette kan ske, hvis der for eksempel søges om et godkendt pigefornavn til dreng, men undersøgelser viser, at det er et almindeligt udbredt drengenavn i udlandet. I dette tilfælde vil navnet også kunne godkendes som et drengefornavn, og navnet vil derefter blive optaget på listen som et godkendt fornavn til begge køn, fortæller kontorchef i Familieretshuset, Britt Egeskov, og tilføjer:

- Forældre, der har fået afslag på en ansøgning om et konkret navn for eksempel med begrundelse i, at navnet tilhører det andet køn, eller der for eksempel er tale om et beskyttet efternavn, vil kunne få navnet godkendt, hvis de kan fremvise dokumentation på, at navnet er et almindeligt anvendt fornavn til det pågældende køn i udlandet.

De peger i øvrigt på, at der ligesom i tilfældet med drengen i Danmark, der hedder Sabba, i visse tilfælde er personer, som er kommet hertil med et navn og efterfølgende i forbindelse med indrejse i Danmark har fået deres navn registeret i CPR-registeret.

Tirsdag landede brevet med afslaget fra Familieretshuset på adressen i København. Og lige siden har Henrik Skanning og moren til barnet gået med en følelse af magtesløshed over resultatet.

- Som forældre føler jeg mig enormt umyndiggjort og ydmyget. Jeg ved godt, at reglerne ikke er til for at træde nogen over tæerne, men det føles virkelig som en tilintetgørelse af min families historie, fortæller Henrik Skaaning og tilføjer:

- Det er ikke fordi, at mit hus er brændt ned, men det føles alligevel som et kæmpe overgreb, hvis jeg skal være helt ærlig.

Forældrene til den lille dreng, som blev født 1. december 2022, ved endnu ikke, hvad de skal stille op med afslaget, eller hvad de ender med at navngive deres søn.

- Vi har lige fået nyheden, så vi er lige ved at fordøje, hvad vi skal stille op med den beslutning. Det kan godt være, at vi ender med at kalde ham for Sabah, som både er godkendt til kvinder og mænd, men det er en plan-b. Det er på en måde noget, vi bliver tvunget til. Så kunne vi lige så godt kalde ham Preben, lyder det fra Henrik Skaaning.

De to nybagte forældre håber på, at det kan lykkes dem at få lov at kalde deres søn for Sabba, eftersom Sabba er et udbredt drengenavn i andre dele af verden.

Vejvrede: Du har måske prøvet, at andre bilister har kørt lige lovligt tæt bag dig. Måske har du endda oplevet at få fingeren af en anden bilist.

Danmark er generelt et samfund med rigtig mange temperamentsfulde bilister. En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at hver tredje bilist har oplevet at blive udsat for såkaldt ”vejvrede” fra andre bilister.

Nu viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige, hvad der for alvor får os til at bande og svovle over vores medbilister.

Otte ud af ti bilister oplever således, at de bliver voldsomt provokeret over den måde, andre bilister kører på. Og ifølge Rådet for Sikker Trafik, så er det oftest mænd, der bliver arrige.

I en pressemeddelelse fra Gjensidige fremgår det desuden, at irritationen ude på vejene er med til at pumpe pulsen i vejret, hvilket øger risikoen for ulykker.

Herunder kan du se, hvilke konkrete situationer i trafikken, som danskerne er godt og grundigt trætte af. Og hvem ved. Måske er det stof til eftertanke.