Dødsfald: Høj feststemning, rap i højtalerne og alkohol, der hældes op med så rund hånd, at det spildes på gulvet af maskeklædte unge. Sådan ser det ud på videoen fra den fest, som Ungdomshuset i København holdt i anledning af den tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards død.

I invitationen til festen, der hed 'Så er vi kvit, Ritt', opfordres gæsterne til at tage hendes døde lig med, fordi Ungdomshusets brugere nu endelig har fået både ret og fred.

Herunder kan du se en video fra festen, som Ungdomshuset søndag lagde ud på deres Facebook-side.

Den hadske tone over for Ritt Bjerregaard skyldes, at hun var overborgmester i København fra 2006 til og med 2009. Hun var derfor dybt involveret i sagen, som kulminerede med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 den 1. marts 2007, hvor flere hundrede mennesker blev anholdt efter gadekampe mod politiet.

I oktober 2007 indgik Københavns Kommune - anført af Ritt Bjerregaard - en aftale med de unge om et nyt ungdomshus på Dortheasvej i det nordvestlige København.

Det var på denne adresse, at festen 'Så er vi kvit, Ritt' blev holdt søndag.

Intet svar fra Ungdomshuset

Avisen kontaktede Ungdomshuset, inden festen blev holdt for at få svar på, hvorfor man fejrer et dødsfald på den måde, og hvad der ifølge Ungdomshuset retfærdiggør retorikken.

Men Ungdomshuset har ikke ønsket at svare.

Det har til gengæld medlem af Borgerrepræsentationen, Karina Bergmann (K), der sidder i kultur- og fritidsudvalget.

- Jeg har ikke ord for, hvor usmageligt det her event er. Tænk at danse på et andet menneskes grav på den måde. Det siger noget om, hvor usympatiske og intolerante disse antidemokrater fra Ungdomshuset er, siger Karina Bergmann.

Hun har altid stemt nej til at støtte Ungdomshuset og håber nu, at resten af Borgerrepræsentationen vil følge trop.

- Stod det til os, fik Ungdomshuset ikke en krone i offentligt tilskud. Men med et rødt flertal og en yderlig venstrefløj, der kun vokser sig større, bliver der gladeligt givet det ene offentlige tilskud efter det andet, siger hun og fortsætter:

- Jeg håber, at Enhedslisten offentligt vil tage afstand og være med til en form for sanktion. Uanset hvad vil jeg undersøge med forvaltningen, om vi kan stoppe planlagte tilskud.

Også Dansk Folkepartis Finn Rudaizky vil smide Ungdomshuset ud af kommunens lokaler efter festen, hvor invitationen blev prydet med dødningehoveder.

- Ungdomshusets fejring af Ritt Bjerregaards død er så usmagelig, at vi ikke kan give penge og tilskud til den slags ulækre fester, siger Finn Rudaizky.

- Det strider jo også fundamentalt mod Københavns Kommunes værdigrundlag om respekt, tolerance og værdighed. DF så helst, at man med omgående varsel smækkede kassen i og smed Ungdomshusets ledelse helt ud af huset på Dortheavej, fortsætter Finn Rudaizky.

På Twitter kører debatten også. Her vil både Socialdemokraternes Laura Rosenvinge og Venstres gruppeformand Louise Theilade Thomsen nu have en debat om ungdomshuset.

- Efter den makabre fest i Ungdomshuset, ser jeg ingen anden mulighed end, at vi omgående drøfter det i Borgerrepræsentationen, understreger Finn Rudaizky.

Det er så nemt. Godt plantet i sofaen kan man besøge Zalando, Boozt, H&M eller en fjerde tøjbutik på mobiltelefonen og lynhurtigt supplere garderoben - og afvente pakkeposten.

Men hvor udbredt er nethandel med tøj egentlig?

Avisen Danmark har netop skrevet om Zalando, der har enorm succes på det danske marked. År efter år kåres virksomheden som den netbutik, danskerne besøger hyppigst. Zalando er mere populær end de tre næste på listen - tilsammen.

Den tyske gigant åbnede i 2008 og sælger i dag tøj på nettet i 25 lande. Det er en milliardforretning, som dog er presset af lav forbrugertillid, inflation og de højere renter. Den danske Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er i øvrigt blandt de største aktionærer.

Men på trods af Zalandos store synlighed har virksomheden foreløbig kun sat sig på tre procent af det europæiske tøjmarked.

I Danmark er markedsandelen sikkert noget højere, men Zalando rutter ikke med tallene for de enkelte lande.

Ikke desto mindre er danskernes tøjindkøb ikke helt så digitale, som man kunne tro, når man ser de mange papkasser og poser fra onlinebutikkerne.

De tårner sig op i diverse pakkeshops og bag i pakkefirmaernes varebiler - ofte med pakker, der skal retur til netbutikkerne med tøj, der ikke faldt i smag eller passede i størrelsen.

Dansk Mode & Textil, der er en brancheforening for 350 mode- og tekstilvirksomheder, har fingeren på pulsen i forhold til, hvor tøjet sælges. Med et realistisk estimat anslår foreningen, at ca. 30 procent af tøjsalget i dag sker online.

Det betyder omvendt, at næsten to tredjedele af alt vores tøj stadig købes i de fysiske butikker på gågader, i shoppingcentre, stormagasiner og supermarkeder.

Derfor satser de store modebrands stadig massivt på den traditionelle forretning, hvor kunden - spontant eller planlagt - åbner døren til en butik, prøver kjoler, bukser eller jakker i prøverummet og får tøjet med hjem med det samme.

- De fysiske butikker er kernen i vores koncept, de er vores vigtigste salgsredskab. Vi oplever en større søgning mod de fysiske butikker, og vi kan også se at de understøtter nethandel. I de områder, hvor vi har åbnet fysiske butikker, vokser nethandlen også, siger Finn Poulsen i en analyse hos Retail Institute Scandinavia, der både følger de fysiske butikker og netbutikkerne tæt.

Finn Poulsen er en veteran i den danske modeindustri og har været en del af topledelsen i Bestseller-koncernen i 38 år. Nu står han i spidsen for 700 butikker med Only-navnet på facaden spredt rundt i Europa

Hans udsagn understøttes af tal fra Danmarks Statistik, som sidste år udgav en rapport om danskernes it-anvendelse. Rapporten viste, at hver sjette dansker ganske vist bruger internettet, men ikke har handlet online inden for en tre måneders periode. Det er der flere årsager til.

Den mest udbredte årsag, som 68 procent af de adspurgte angiver, er, at de foretrækker at handle personligt. Det kan være, at de gerne vil se varen eller være loyal over for den fysiske butik.

Skal man så slet ikke være bekymret som indehaver af en fysisk tøjbutik? Jo, selvfølgelig!

Det viser sig, at lige præcis tøj, sko og tilbehør er de absolutte favoritter og købes digitalt af 69 procent af de danskere, der handler på nettet.

Til sammenligning er det kun omkring 30 procent af dem, som jævnligt handler på nettet, der bruger computeren eller mobilen til at købe elektronik, computere og mobiltelefoner. 25 procent køber bøger, mens 22 procent shopper legetøj på nettet.

Det er en overraskende forskel, fordi det trods alt er besværligt at ramme den rigtige størrelse og pasform, når man køber tøj i en netbutik. Hos Zalando oplever man, at halvdelen af tøjet returneres, hvilket både er bøvlet for kunderne og skidt for klimabelastningen for hvert enkelt tøjkøb.

Dermed har vi også forklaringen på, at de klassiske tøjbutikker aldrig rigtigt ... går af mode.

Ligestilling: Iris von Cappeln har været korthåret de sidste to års tid. Almindeligvis klipper hun sig selv.

- Men det er lidt besværligt, og bliver ikke helt så nøjagtigt. Jeg gør det, fordi jeg ved, det er besværligt at finde en frisør, der vil klippe mig til den pris frisuren koster, og ikke til overpris, fordi jeg er kvinde, fortæller hun.

Alligevel gav hun det et skud, for hun ville gerne til frisøren. Men ikke til overpris. Hendes herrefrisure, der skal klippes med maskine i siderne og være lidt længere i nakken og på toppen, er en ret almindelig herrefrisure, som de fleste frisører har et billede af som mulighed til mænd.

- Det er jo helt godnat, at det skal koste mig knap det dobbelte for en almindelig herrefrisure. Hvis jeg kom ind som mand, kunne jeg betale væsentligt mindre. Frisørerne insisterer på, at jeg skal betale for en dameklip, selvom min frisure tager maksimalt 20 minutter.

Den 14. januar brugte hun over en time på at gå rundt til ti forskellige frisører i Haderslev.

- Jeg gik ind og spurgte, om de tog pris efter tidsforbrug og længde på håret, eller om de tog pris efter køn. Syv af dem tog pris efter køn. Jeg skal da ikke behandles anderledes, fordi jeg har et særligt køn, fortæller Iris von Cappeln.

- Jeg tænkte, det må da være muligt bare at finde én, der vil give mig en herreklip til en herrepris. Jeg er ikke overrasket over, at de sagde, de klippede efter køn, men det overrasker mig, at de ikke spurgte ind til hvorfor, havde lyst til at finde en løsning eller et kompromis eller på anden måde hjælpe mig. Det var bare "nix, bix." De havde ikke lyst til at tjene penge, åbenbart.

Ud af de ti frisører, hun henvendte sig til, tog én frisør timepris og mente, at Iris' korthårs herrefrisure ville tage omkring en time at klippe.

- I desperation gik jeg ind til en herrefrisør, for jeg tænkte, han da havde interesse i at klippe mit hår. Der var drop-in-tider, og der var ingen andre kunder i butikken. Alligevel blev jeg afvist. Han ville slet ikke klippe mig, siger Iris von Cappeln.

For Iris von Cappeln handler det ikke om pengene, men om princippet.

- En dameklip ligger de fleste steder på 485-500 kroner, og en herreklip ligger tilsvarende nogle hundrede kroner billigere så på 285-300 kroner cirka. Det er ikke, fordi jeg ikke har råd til en dameklip, men for mig handler det om princippet. Jeg vil ikke tages ved næsen på grund af mit køn,  siger hun og fortsætter:

- Det er et gammeldags, forstokket og rigidt system. Jeg bliver da forarget og irriteret over det, men mest bliver jeg bare træt af det.

Frisør nummer ti, Hair by Regina ved dammen i Haderslev endte med at blive der, Iris von Cappeln blev klippet.

- Jeg havde faktisk givet op, men så gik jeg alligevel derind. Jeg fik først en forklaring på, at prisforskellen skyldtes mere tidsforbrug, fordi håret ved kvinder skal fønes, styles og måske bruges glattejern. At det tager mere tid og skal vaskes inden for at få andre produkter. Vi aftalte, at jeg kunne blive klippet til herrepris, hvis jeg kom med rent hår og det kunne gøres indenfor en halv time, som er det, der sættes af til mænd.

Det undrer Iris, at man ikke bare betaler for frisørens tid og ikke ud fra køn.

- Det bør jo koste det, det koster at få lavet. Så det er vel bare at lave et system, hvor man betaler en timepris for det, der skal laves, tillæg for ekstra produkter og ellers uafhængigt af køn, siger hun.

Men det er ikke noget, der umiddelbart er interesse for fra frisørernes side.

Lars Jürgensen, der er indehaver af L.A Hair Company i Haderslev, der er en af dem, der sagde nej tak til at give Iris von Cappeln en herrefrisure til en herrepris forklarer det således:

- Prisen er, som den er. Hvis man ikke kan få en herrefrisure til en herrepris som kvinde, så er det sådan det er. Her betaler man for en dameklip, man ved, hvad man får, og hvad det koster. Så er det jo kundens valg, om man vil det eller ej.

Han forklarer, at grunden til en noget højere pris for dameklip kontra herreklip ligger i den ekstra service.

- Som udgangspunkt vil kvinder gerne have gjort mere ud af det. De vil gerne styles og nusses mere om, og derfor afsætter vi længere tid til en dameklip.

Men hvis kunden frabeder sig det ekstra, og det ikke tager længere tid eller flere produkter end en herreklip, er det så retfærdigt, at det skal koste meget mere?

- Nej, det er ikke retfærdigt, hvis det er det samme tidsforbrug. Men det er sådan, det er. Rimeligheden er der måske ikke, men det er sådan priserne er, og det ved kunden godt, når de kommer ind. De vælger jo selv, om det vil have det til den fastsatte pris eller ej. Jeg kan ikke sige så meget til det, vi har fastsatte priser.

Kan man ikke lave et prissystem, så man betaler for det, man får ud fra tidsforbrug i stedet for efter køn?

- Jeg har haft salon i 35 år, og jeg synes, det er en træls debat. Nej, det er ikke fair. Jeg ville da gerne tage samme pris for herre- og dameklip, men det er nok noget fra gammel tid. Jeg ville da gerne se alle mændene i hovedet, hvis de skulle til at betale det samme som en dameklip, siger Lars Jürgensen.

I Lars Jürgensens salon er der 145 kroners forskel i prisen for herre- og dameklip.

Ifølge brancheforeningen Danmarks Organisation for selvstændige Frisører og Kosmetikere, DOFK, er det ikke et problem, de ofte møder.

- Nej, jeg oplever ikke, det er et stigende problem. Jeg opfatter det som om, at nogen skal prøve præmissen af indimellem, siger formand Connie Mikkelsen.

Hun henviser til den landsretsdom der faldt i november 2014, hvor landsretten ikke fandt det i strid med med ligestillingsloven, da "dameklip" og "herreklip" dækker over to forskellige ydelser.

- Fordi man er korthåret, er det ikke automatisk en herreklip. Det korte af det lange er, at det tager længere tid at klippe en korthåret damefrisure end en korthåret herrefrisure, siger Connie Mikkelsen og forklarer, at frisurerne grundlæggende er bygget forskelligt op og deraf er tidsforbruget forskelligt .

- Jeg vil ikke udtale mig om den konkrete sag, men generelt ligger det øgede tidsforbrug allerede i prissætningen, når det hedder dameklip. Det tager længere tid at klippe en rund dameklip end en herreklip, der består af fire sider, der klippes.

Men salonerne kan dog ikke afvise kvinder, der ønsker en herreklip.

- De kan som udgangspunkt ikke sige nej til at klippe en dame med en herreklip. Men kunden skal vide, at det så er en herreklipning, de får. Hvis man som kvinde går ind og forlanger en herreklip, så får man det. Der må ikke gøres forskel på grund af køn, slutter Connie Mikkelsen.

Viborgegnen: Adskillige familier på Viborg-egnen er på den ene eller anden måde berørt af søndagens ufattelige tragedie i Vejrumbro.

En mor og hendes to døtre på 11 og 14 år har mistet livet. Døtrene gik på henholdsvis Møllehøjskolen i Bruunshåb og på Hald Ege Skole.

Mandagen igennem stillede kommunen sit kriseberedskab til rådighed for lærere, forældre og børn på skolerne, og mandag formiddag var skolernes personale og elever samlet til en kort mindestund, hvor flaget gik på halvt.

"Med vejledning fra kriseberedskabet har vi i dag på skolen haft et sigte på at skabe plads til alle reaktioner samt understøtte, at vi stille og roligt vender tilbage til vores normale hverdag. Vi har i dag set, hvad fællesskaberne i klasser og på tværs af klasser betyder for de enkelte elever. Vi er helt bevidste om, at hverdagen fortsat vil være påvirket i den kommende tid, og at nogle elever vil være hårdere ramt end andre," skrev kommunen mandag i en skrivelse til forældrene på skolerne.

Med i beskeden, som avisen har fået tilsendt, fulgte også nogle råd til, hvordan man som forældre eller pårørende til børn og unge bedst forholder sig til sorgen.

Rådene følger herunder:

I de seneste måneder har PostNord valgt at opsige deres samarbejde med omkring 200 butikker rundtom i hele landet.

Det betyder, at du muligvis snart skal ud på en lidt længere tur for at hente dine pakker - særligt hvis du bor i et landdistrikt.

Det skriver DR, som har set det opsigelsesbrev, PostNord har sendt til berørte butikker.

I brevet fremgår det, at energikrisen og inflationen har fået folk til at sende færre pakker, og derfor ser PostNord sig nødsaget til at lukke for nogle af udleveringsstederne, så pakkeforretningen kan hænge sammen.

Det er fortsat uklart, hvilke 200 butikker der er ramt af PostNords beslutning.

Men det er både butikker i landdistrikter og større byer, der bliver berørt, og flere end halvdelen af butikkerne ligger i byer med under 1.000 indbyggere.

Meldingen har allerede kastet flere kritiske røster af sig. Blandt andet fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, som påpeger, at særligt én bestemt gruppe af borgere fremover kan få vanskeligt ved at modtage og sende pakker, hvis de bor i en af de mere afsides dele af landet.

- Det er ikke alle, der er lige mobile. Slet ikke når vi taler om ældre borgere, som måske ikke har mulighed for at tage bilen, og når busforbindelserne heller ikke er særligt gode, siger han til DR.

Nyheden får også kritik fra Christiansborg, hvor både SF og Dansk Folkeparti stiller sig undrede over for PostNords samarbejdsstop.

Kenneth Fredslund, der er transportordfører for Danmarksdemokraterne, er ligeledes uforstående. Han stiller også spørgsmålstegn ved, om private pakkeleverandører i stedet skal sættes mere i spil.

- Der findes private virksomheder, der mener, at de kan gøre det også uden statstilskud, så er det et spørgsmål, om PostNord gør det på den rigtige måde siger han til mediet.

Louise Schack Egholm (V), der er minister for landdistrikter, understreger over for mediet, at meldingen fra PostNord er "kedelig".

- Derfor vil jeg også tage sagen op med transportministeren(Thomas Danielsen (V) red.) , som skal forhandle en ny postaftale. Her skal der naturligvis tages hensyn til, at man skal kunne modtage og sende breve og pakker i hele landet, siger hun.

Under corona-pandemien, hvor danskerne sendte og modtog flere pakker, valgte PostNord at øge antallet af udleveringssteder for at imødegå det stigende behov.

Men nu, hvor behovet for at modtage og sende pakker har ændret sig til det modsatte, er det derfor kun logisk, at PostNord ligeledes nedjusterer, forklarer Helle Nielsen, der er direktør i PostNord.

- Vi er jo også en forretning i PostNord. Og hvis der ikke er så stor efterspørgsel fra kunderne, så er vi også nødt til at tilpasse vores forretning, siger hun til DR.

Hun påpeger samtidig, at PostNord i dag har flere udleveringssteder i yderområderne, end det var tilfældet tilbage i 2019, før corona-bølgen satte fut i pakkeomdelingen.