Trafiksikkerhed: Fjernbusserne fra FlixBus og Kombardo Expressen fragter hver dag tusindvis af danskere rundt i landet. De fleste af passagererne på disse ture glemmer dog en vigtig ting: Selen.

Stikprøver lavet på baggrund af 22 ture med 566 observerede passagerer viser, at kun 18,7 procent af alle passagererne bruger den sele, der er lovkrav om at bruge. Et lovkrav, der er der af en årsag.

- Hvis man ikke har selen på ved en ulykke, kan det have meget voldsomme konsekvenser, da man jo bliver kastet rundt i bussen, siger chefkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik Pernille Ehlers.

Fjernbusserne er yderst populære. Tal fra Trafikstyrelsen viser, at der i 2021 var 944.120 passagerer, der rejste med en fjernbus. Et tal, der var mere end dobbelt så stort før coronapandemien.

Fjernbuskørsel defineres af Trafikstyrelsen som privat rutekørsel, hvor der er mindst 75 kilometer mellem den enkeltes på- og afstigning. Denne kategori falder blandt andet Kombardo Expressen og FlixBus ind under.

Det er lovpligtigt at benytte sig af sikkerhedsselen i fjernbusser som FlixBus og Kombardo Expressen. Dette fremgår af Færdselslovens paragraf 80, der beskriver, at man skal bruge selen, hvis der er en sele tilgængelig. Bruger man den ikke, kan man straffes med en bøde på 1500 kroner.

Glemmer man selen i bussen, kan det have fatale følger. Det havde det den 2. april 2017, da en bus med 58 passagerer forulykkede syd for Sveg i Sverige. En busulykke, der resulterede i tre døde og mange alvorligt sårede.

De involverede var en 8. klasse og lærere, der var på vej på skiferie i det nordlige Sverige. Ulykken skete, da chaufføren forsøgte at rette bussen op igen efter at være drejet mod kanten af vejen, hvilket gjorde, at bussen væltede, og flere blev kastet ud gennem ruderne.

Ulykken blev efterfølgende undersøgt af den svenske havarikommission, der konkluderede, at de voldsomme konsekvenser af ulykken kunne være undgået, hvis de mange passagerer alle havde brugt deres sele. Det var hele 72 procent af bussens passagerer, der ikke benyttede sig af selen på ulykkestidspunktet.

- I dette tilfælde ville de tre dødsfald højst sandsynligt være undgået, hvis alle havde haft deres seler på, siger Alexander Hurtig, der arbejder for Statens Havarikommission i Sverige og var chefefterforsker ved den pågældende busulykke.

I den svenske havarikommissions rapport blev det konkluderet, at der var en direkte kausal sammenhæng mellem brugen af sele og graden af skader.

Bussen er blandt de sikreste transportmidler, vi har, men selvom det ikke er mange uheld, der sker med busser, er det langt fra nul.

Mellem jul og nytår 2022 væltede en FlixBus på vej fra Polen til København, og ud over Sveg-ulykken i Sverige i 2017 har man gennem de seneste mange år set flere eksempler på, at det kan gå galt, når man sætter sig ind i det store fartøj.

Den manglende brug af selen kan skyldes en dårlig vane, men ud over det peger chefkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik Pernille Ehlers på en manglende viden om lovkravet som en af årsagerne til, at så mange ikke bruger selen.

- Jeg tror, at den primære grund til, at så mange ikke bruger selen, er uvidenhed. De er ikke bevidste om, at de skal have den på, og derudover er det nok også et spørgsmål om vaner, siger Pernille Ehlers.

En måde til at hjælpe med at bryde den dårlige vane kan være, at chaufførerne gør opmærksom på selekravet gennem deres mikrofon, hvilket der kun var en enkelt ud af 22 chauffører, der gjorde i vores stikprøve.

- Jeg gør meget ud af, at alle, der kører med i min bus, har deres sele på. Jeg gør opmærksom på det flere gange undervejs, blandt andet fordi jeg har set videoer af, hvor galt det kan gå. Men det er jo stadig folks eget ansvar, siger buschaufføren Johan, der af hensyn til sine kolleger ikke har ønsket at oplyse firma eller efternavn.

Det vil som udgangspunkt altid betyde meget for udfaldet af en trafikulykke, om man har haft sele på eller ej, påpeger Kira Hyldekær Janstrup, der er adjunkt ved Transportdivisionen på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun tilføjer dog, at der ikke er lavet specifik forskning på selebrug og busulykker, men at man må antage, at det er sammenligneligt med selebrug i almindelige personbiler.

I almindelige personbiler er der oftest kun to sæderækker, men i busserne er der mange flere, hvilket gør, at din egen manglende sele kan have store konsekvenser for ikke bare dig selv, men også resten af bussen.

- Hvis man selv sidder med selen på, mens de, der sidder bagved, ikke har selen på, så vil personerne bagved udsætte dig for en livsfare i tilfælde af en ulykke, da de simpelthen vil kunne knække dit sæde af, siger Per Bo Hansen, der er bilinspektør ved DanCrash, som er et af Danmarks førende firmaer inden for færdselsuheldsanalyser.

Han forklarer, at en passager uden sele kan lægge så stort et pres på sædet foran sig, at det vil kunne starte en dominoeffekt ned gennem bussen, hvor flere passagerers sæder rives løs.

- Der er et kollektivt ansvar i en bus, da man udsætter andre for livsfare ved ikke at have selen på, siger Per Bo Hansen fra DanCrash.

For leder af Færdselsafdelingen og politikommissær ved Nordjyllands Politi Jess Falberg Nielsen er det ildevarslende, at så mange undlader at tage selen på i busserne.

- Det er virkelig mange. Det er et tal, der lyder meget bekymrende, må man sige, siger politikommissæren med henvisning til de 81,3 procent, der ikke benytter sig af selen.

Ved Nordjyllands Politi har man et tungvognscenter, der blandt andet laver kontroller med busser. I denne kontrolindsats er Jess Falberg Nielsen langt fra afvisende over for at inkludere kontrol af selebrugen i busserne.

- Jeg tænker bestemt, at det vil være en god idé, hvis vores tungvognscenter også indlemmer tjek af selebrug i den generelle kontrol med busser, siger han.

Ifølge Jess Falberg Nielsen er noget af det eneste, der virker inden for selebrug, at uddele bøder, så der kommer en opmærksomhed på emnet.

De involverede firmaer, FlixBus og Kombardo Expressen, er blevet foreholdt vores undersøgelse. Det har ikke været muligt at få et svar fra Herning Turist, som er det primære busselskab, der kører for Kombardo Expressen.

FlixBus er vendt tilbage på vores henvendelse med et mailsvar:

”Det er buschaufførernes ansvar at oplyse passagererne om at bruge sele, når de er ombord på bussen, men det er dog passagerernes eget ansvar at få selen på. Alle vores chauffører har deltaget i et kursus, hvor det er et selvstændigt punkt at informere passagererne om selepligten. Derfor ser vi naturligvis meget alvorligt på, om det lykkes for vores chauffører at få informeret passagererne.”

Senere er FlixBus vendt tilbage til os med oplysning om, at man har fulgt op med deres underfirmaer, hvor chaufførerne er ansat. Her har selskabet gjort det ekstra klar over for chaufførerne, at det er vigtigt at informere passagerer om selepligten.

Trafikstøj: Forligspartier har nu godkendt en udgift på knap 270 millioner kroner til støjskærmsprojekter i hele landet.

Og noget tyder på, at det er en glimrende idé netop at kaste penge efter støjbekæmpelse.

For første gang har forskere nemlig fundet en sammenhæng mellem trafikstøj i boligområder og hørerelaterede lidelse.

- I vores data har vi fundet mere end 40.000 tilfælde af tinnitus og kan se, at for hver ti decibel mere støj i hjemmet stiger antallet af risikoen for tinnitus med seks procent, fortæller Manuella Lech Cantuaria, ph.d. og adjunkt ved Mærsk McKinney-Møller Instituttet på SDU i en pressemeddelelse.

Det nye studie har samlet data fra 3,5 millioner danskere og har vist, at der kan findes en sammenhæng mellem trafikstøj og tinnitus.

Hvis man bor i nærheden af en trafikeret vej, kan det øge stressniveauet og gå ud over nattesøvnen, og når man oplever stress eller sover dårligt, er det med til at øge risikoen for at udvikle tinnitus.

Tinnitus viser sig tydeligst ved generende hyletoner i ørerne og er for mange meget generende.

I 2021 fandt forskerne fra SDU en sammenhæng mellem trafikstøj og demenssygdomme.

- Der er behov for mere fokus på trafikstøjens betydning for helbredet. Det er alarmerende, at støjen ser ud til at øge risikoen for blandt andet tinnitus, hjertekarsygdomme og demenssygdomme, fortæller klinisk lektor og overlæge på Odense Universitets Hospital, Jesper Hvass Schmidt i en pressemeddelelse.

Jo mere støj man er udsat for, desto mere stiger risikoen for tinnitus, viser undersøgelsen.

Netop derfor peger forskere på, at støj om natten kan være endnu værre for helbredet end først anskuet.

- Den går ud over vores søvn, som er så vigtig for både vores fysiske og mentale helbred. Derfor er det værd at overveje, om du kan gøre noget for at forbedre din søvn, hvis du bor ud til en trafikeret vej, fortæller Manuella Lech Cantuaria og tilføjer:

- Der er altså brug for, at trafikstøj bliver betragtet som en helbredsrisiko, der skal tages i betragtning i forhold til byplanlægning og politiske beslutninger, siger Manuella Lech Cantuaria.

For at opnå den bedste indikator for støjniveau under søvn er studiets sammenhæng mellem støj og tinnitus konkluderet ud fra den meste stille side af boligerne - fordi det ofte er her, de fleste vælger at placere soveværelset.

Hver tiende dansker oplever allerede tinnitus i dag.

Kød: Skare begærede i sidste uge otte af selskaberne i Skare-koncernen konkurs. Det ramte også virksomheden Skare Meat Packers i Vejen med 370 medarbejdere. Regnskaberne for de seneste 10 år viser, at det i den periode har været vanskeligt for den store virksomhed med en millardomsætning at tjene penge. I halvdelen af årene har virksomheden præsenteret regnskaber med en negativ bundlinje. Og set over hele perioden har nettoresultatet vist et samlet overskud på 54,6 millioner kroner, mens det samlede underskud er markant højere, nemlig 101,5 millioner kroner. Trækkes de to tal fra hinanden giver det et samlet minus på 46,9 millioner kroner.

Det største underskud på 44,5 millioner kroner fik Skare Meat Packers i regnskabet for 2014-2015. 2014 var også året, hvor virksomheden var omdrejningspunkt i en sag om salmonellainficeret hakket oksekød. Sagen fik danske supermarkedskæder og engrosvirksomheden til at suspendere samarbejdet med Vejen-virksomheden.

Dengang erkendte og beklagede Kurt Skare, at der var sket en procedurefejl. Han sagde dog, at det alene var en enkelt kunde, der havde modtaget salmonellainficeret kød.

I regnskabet 2014/15, som er det med det største underskud, skrev revisor blandt andet, at ledelsen forventede at indgå aftale med selskabets bankforbindelse om forlængelse af selskabets kreditfaciliteter, ligesom ledelsen forventede, at koncernens og selskabets drifts- og likviditetsmæssige stilling blev forbedret i løbet af 2015/16, primært som effekt af øget volumen og nedbringelse af lagre. "Selskabets fortsatte drift er betinget af, at koncernen opnår den fornødne finansiering fra banken, og at selskabets budgetter for 2015/16 kan realiseres, herunder at koncernens drifts- og likviditetsmæssige stilling forbedres i løbet af 2015/16".

Herefter fulgte to år med plus på bundlinjen.

De to nyeste regnskaber for Skare Meat Packers viser overskud på henholdsvis 4,9 millioner og 33 millioner kroner. Sidste års tal er faktisk det højeste overskud i hele den 10-årige periode. Men virksomhedens revisor taget forbehold. Revisor er bekymret for den fortsatte drift og mener ikke, at regnskabet er retvisende.

Revisoren vurderede blandt andet i regnskabet for 2020/21, at tilgodehavender for salg var overvurderet med 120,8 millioner kroner som følge af manglende nedskrivning. Det var også revisors vurdering, at tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder var overvurderet med 81,8 millioner kroner på grund af manglende nedskrivning.

Dengang var Kurt Skares kommentar blandt andet, at revisionens tal kun var aktuelle, når man talte om en virksomhed, der ikke var i drift. "Vi lader os ikke lige tryne af nogen, der har en anden opfattelse af tingene", sagde han dengang til JydskeVestkysten.

Da Kurt Skare indgav konkursbegæring for sine selskaber, gjorde han det for at komme sit revisionsfirma Deloitte i forkøbet. Han fortalte, at han også gjorde det, fordi "det er den bedste måde for os at styre sagerne på lige nu".

Han kommer dog ikke til at styre processen fra sit kontor hos Skare Meat Packers i Vejen.

Kammeradvokaten Boris Frederiksen og advokat Corna Levin Munch er kurator i sagen, og de har bedt Kurt Skare om ikke at møde op på virksomheden.

Boris Frederiksen har til netmediet AgriWatch blandt andet forklaret, at det er uhensigtsmæssigt, at Kurt Skare og hans datter Gitte Skare, der er medejer af virksomheden, blev ved med at komme, og at der er et vist modsætningsforhold mellem bostyret og familien.

- Vi har brug for, at gammel ledelse ikke er på job, når den nye ledelse, som vi jo er, skal have gang i en god dialog med medarbejderne.

Ifølge ham skulle den fremgangsmåde være langt fra usædvanlig i konkurser i ejerledede virksomheder.