Sundhed: Mellem sprækkerne på de nedrullede gardiner forsøger forårssolen ihærdigt at lyse den farverige Frederiksberglejlighed op, hvor Cecilia Zwick Nash på 54 år bor.

Men lige her er den egentlig ikke velkommen, fordi den forværrer de smerter, Cecilia Zwick Nash har levet med de sidste otte år.

- På en normal hverdag vågner jeg ved otte-tiden, hvor det føles som om, at jeg har fået tæsk - altså helt mørbanket. Mit hoved skriger af tinnitus, jeg har kvalme og min krop er så udmattet, at jeg ingenting kan.

I dag er hun bundet til hjemmet og fanget til sin seng 22 timer i døgnet, fordi hun er diagnosticeret med sygdommen ME - også kaldet kronisk træthedssyndrom.

- Jeg oplever, at mine ben bliver som stolper under mig. De ryster og får spasmer, så jeg ikke selv er i stand til at bevæge dem.

På en skala fra "mest syg" til "ikke så syg" placerer Cecilia Zwick Nash sig langt over midten i den syge ende. Hvert fald så syg at hun i dag har fået bevilliget førtidspension, får hjælp til at handle ind af sin kæreste og to børn, samt rengøringshjælp udefra hver 14. dag.

Cecilia drømmer om igen en dag at kunne gå en tur, bade i havet og danse natten lang.

I Nordjylland bor 37-årige Martin Byrial med sin kæreste, der ligesom Cecilia Zwick Nash er ME-patient.

Martins kæreste er bundet til sengen 97 procent af tiden, hvor hun ligger med solbriller på for at kunne holde ud at have øjnene åbne.

Sammen har kæresteparret i årevis brugt tusindvis af kroner fra egen lomme på behandling i udlandet, fordi de ligesom patientforeningen mener, at det danske behandlingstilbud gør mere skade end gavn.

ME-diagnosen har herhjemme og i udlandet de seneste mange år været en omstridt sygdom med uenigheder om årsag, diagnose og behandling mellem det medicinske fagmiljø og patientorganisationer.

ME-foreningen har til formål at sikre den bedst mulige behandling til ME-patienter i Danmark.

Foreningens formand, Cathrine Engsig, mener, at patienter i Danmark får et forkert behandlingstilbud. Hun retter især kritik af, at der i Danmark fortsat bliver henvist til fysisk genoptræning og kognitiv terapi, selvom international forskning og sundhedsstyrelser i lande omkring Danmark fraråder sådan behandling.

- De bliver stadig - og i endnu højere grad - sendt til klinikker for funktionelle lidelser i dag, hvor de ikke udredes for ME. Som vi ser det, så er der ikke rigtig noget offentligt tilbud om udredning og diagnosticering af ME i Danmark. Det må patienterne selv betale for i privat regi, siger hun og tilføjer:

- Der mangler simpelthen vejledning fra Sundhedsstyrelsen i, hvordan man som læge stiller diagnosen og behandler de her patienter.

Selvom politikerne i 2019 kiggede på området for at forbedre det, mener Cathrine Engsig ikke, at der er sket noget godt for ME-patienter siden da.

- De har skrevet sig ud af det, men i praksis er der ikke sket noget. Der er ikke blevet udrettet noget for ME-patienter, og sygdommen er stadig ikke adskilt fra funktionelle lidelser, som politikerne sagde den skulle tilbage i 2019. Det er der brug for, før patienterne kan få det relevante behandlingstilbud.

Hun peger herudover på, at der foregår en fejlbehandling af ME-patienter i Danmark.

- Som du ved, så bestemmer diagnosen behandlingen. Så vi kan jo ikke have, at man har et brækket ben og så får at vide, at du skal bare have noget antidepressiv medicin for at blive rask, siger hun og tilføjer:

- Eller omvendt, hvis man har en alvorlig depression, så har man ikke lyst til, at ens hoved bliver lagt i gips. Det er jo direkte fejlbehandling. Og som vi ser det, så er det lidt på den måde behandlingen af ME foregår på i Danmark.

På afdelingen for funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital arbejder chef-læge og professor Per Fink med behandling af funktionelle lidelser - herunder håndteringen af ME-patienter.

- Mange af de patienter, som bliver repræsenteret ved ME-foreningen, ser vi ikke så meget til, fordi de ikke vil behandles hos os.

- De er modstander af den måde, vi behandler på og har en anden idé end os om, hvilken behandling der er bedst. Den gruppe kan vi jo ikke nå ind til. Hvis ikke man vil behandles, kan vi jo ikke tvinge nogen til det, selv om det er frustrerende som læge ikke at kunne få lov til at hjælpe, nu når vi nu har veldokumenterede behandlinger vi ved kan hjælpe de fleste.

Per Fink giver herudover patientforeningen ret i, at det er problematisk, at der stadigvæk hersker en betydelig uvidenhed på området, fordi det får mange læger til at fravælge det.

- Der er mange læger, som ikke har tilstrækkelig kendskab til ME og ikke ved så meget om det, og som helst ikke vil arbejde med den her gruppe, på grund af den vrede og den stridbarhed, som de kan opleve hos enkelte patienter, siger han og tilføjer:

- Der kommer så mange patientklager på området, så der er nogle læger, der siger fuldstændig fra over for det.

Og det kan ifølge Per Fink føre til en stigmatisering af patientgruppen.

- Det er jo et problem for de 90% af patienterne, som meget gerne vil have behandling. Hvis man ikke ønsker at hjælpe dem, så hersker der jo en eller anden form for uretfærdighed over for den gruppe, siger han og tilføjer:

- Der er fortsat en stærk modvilje og fordomme imod dem mange steder i vores sundhedssystem og samfund. Og det er noget af det, vi prøver at arbejde med.

Han giver ME-foreningen ret i, at der findes en gruppe af ME-patienter, der ikke får den nødvendige hjælp - enten fordi de ikke vil tage imod det tilbud, der findes hos det offentlige, eller fordi de flere steder i sundhedsvæsenet møder modvilje blandt læger.

Inden Cecilia Zwick Nash blev syg, arbejdede hun som kongelig skuespillerinde i 14 år, turnerede rundt med sit eget one-woman-show og lavede kunst- og kulturformidling til børn for Gyldendal i Norge.

Med andre ord levede hun af sin aktive krop på de skrå brædder og tog sig derudover af to børn alene.

Men i 2017 blev hun nødt til at kaste håndklædet i ringen og opgive alt det, hun havde kæmpet for at opbygge hele livet.

- Jeg kan huske nogle forestillinger, hvor jeg var ved at besvime 4-5 gange, men hvor jeg holder fast i min krop og bliver ved med at tale og gøre min ting. Men det er uholdbart, at jeg bliver så dårlig.

Det hele startede i februar 2015, hvor hun fik en influenza, som aldrig helt gik over og senere diagnosticeredes hun med ME.

Hun blev herefter "kastet rundt i sundhedsvæsenet", fordi lægerne ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede.

- Den korte forklaring er, at jeg søgte hjælp, men der var ingen hjælp at få. Jeg var inde forbi et af de her specialiserede centre, men jeg skyndte mig væk igen. Jeg fik det simpelthen værre af den måde, de behandlede min sygdom på.

Cecilia Zwick Nash valgte derfor at søge hjælp privat og i udlandet, hvor hun tog til Belgien og Polen for at få lavet tests og modtage medicinsk behandling.

- Jeg gad ikke sidde på min flade røv og vente på at blive dårligere og dårligere. Jeg blev nødt til at gøre noget, siger hun.

37-årige Martin Byrial mødte sin kæreste, imens de begge var i starten af 20'erne.

På daværende tidspunkt var hun en sprudlende musikstuderende på musikkonservatoriet i København.

Men omkring 2014 begyndte det at gå ned ad bakke.

- Som kæreste er det meget voldsomt at være vidne til at se sin kæreste falde fra hinanden. Frustrationen er noget af det første, man mærker. Det er så ubeskriveligt hårdt, siger Martin Byrial og tilføjer:

- Jeg forstod ikke rigtig, hvad det var, der var galt med hende i starten. Hun begyndte at få blackouts og episoder, der minder om besvimelser. Hun mistede sine kræfter. Hun kunne ikke finde ordene, hun kunne ikke finde vej og hun kunne lige pludselig ikke køre bil.

Flere gange oplevede Martin Byrial at blive ringet op af sin kæreste, som havde glemt, hvor hun skulle stå af med bussen, og derfor ofte endte på endestationerne, hvor han måtte hente hende.

Kærestens sygdomsforløb blev mere og mere voldsomt og til sidst så altopslugende, at det parkerede Martin Byrial tilbage med en krampagtig frygt for at miste hende.

- Vi har oplevet et ekstremt svigt fra det danske sundhedsvæsen, som slet ikke har været i stand til at håndtere vores sag.

Kæresteparret har ligesom Cecilia Zwick Nash været i udlandet - Tyskland og USA - for at opsøge hjælp, fordi de ligesom ME-foreningen mener, at det offentlige tilbud i Danmark forværrer sygdommen.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling af ME-patienter hos centre for funktionelle lidelser er mellem ét til to år i Danmark.

Hos afdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor Per Fink er leder, kigger man lige nu ind i to års ventetid.

- De her ventetider er simpelthen ubærlige ind i mellem, siger han og tilføjer:

- Jeg talte med en syg ung pige på 19 år, som står og skal på universitetet, men som ikke kan. Og så ved vi altså bare, at hvis vi ser hen på en venteliste på to år, så er hun formentlig kronisk syg og vil komme helt ud af arbejdsmarkedet. Det er simpelthen bare ikke til at bære, fortæller han.

Selvom det lyder kedeligt og banalt, så er en forudsætning for, at det kan løses, ifølge Per Fink at få tilført flere ressourcer til området.

- Hvis vi sammenligner os med andre områder, så er vi groft underbudgetteret. Vores hjælp er efterspurgt, og vi bliver rykket i alt for mange steder hele tiden, siger han og tilføjer:

- Det handler også mere bredt om uddannelser af læger og den viden, der bliver givet på området. Så vidt jeg ved, så er det kun ved Aarhus Universitet, hvor man underviser på medicin studiet i funktionelle lidelser. Sådan nogle ting er utrolig vigtige at have med.

Regeringen har for nylig offentliggjort en akutpakke på 2 milliarder kroner, som blandt andet skal nedbringe ventetider i sundhedsvæsenet.

Til at svare på kritikken fra patientforeningen har avisen snakket med Hanna Kruse, som er uddannet læge og arbejder hos Sundhedsstyrelsen på området for funktionelle lidelser - herunder håndteringen af ME-patienter.

Hvordan kan det være, at vi i Danmark ikke følger internationale retningslinjer på området, når så mange andre lande, vi normalt spejler os i, gør?

- Vi ser anderledes på NICE (National Institute for Health Care Excellence, red.) anbefalinger indenfor kronisk træthedssyndrom, end ME-foreningen gør. Vi mener, at vi følger retningslinjerne. Og faktisk havde vi nogle af de her tilbud etableret før NICE udkom på mange punkter.

- Og de retningslinjer, de sætter inden for NICE, mener jeg også - og det mener Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet også - bliver fulgt ude i de centre, der er til denne patientgruppe i Danmark.

ME-foreningen mener ikke, at der i praksis er sket nogen bedring siden 2019, hvor man fra politisk hånd vedtog, at der skulle kigges på området. Hvad siger du til den kritik?

- Vi synes, at behandlingen, der foregår på centrene i dag, er en rigtig god behandling. Der er både psykiatere, socialrådgivere, læger og psykologer ansat. Jeg synes, det er et flot tilbud, som alle patienterne kan have gavn af.

- Der er yderligere kommet et tilbud om en højt specialiseret behandling specifikt for de funktionelle lidelser og kronisk træthed. Det er et nyt tilbud, hvor meget syge kan blive indlagt i stedet for at ligge derhjemme.

Så du er ikke enig i, at behandlingen ikke er blevet bedre siden 2019?

- Nej. Vi har internt i Sundhedsstyrelsen en stor interesse i at prøve at løfte området. Dét, mange patienter har mødt, er, at der har manglet viden eller mangler viden på området. Og hvis der mangler viden på et område, kan det være svært at håndtere.

- Dét, der ikke er godt, er, at der er utrolig lange ventetider på de her tilbud.

Hvad vil utrolig lang ventetid sige? Hvor lang tid er der tale om?

- Over et år. Det varierer. I de forskellige regioner er det forskelligt fra center til center, hvor lang ventetiden er.

- Det kan sikkert også snige sig op imod de to. Folk vil gerne derhen.

Er det godt nok, at patienter føler, at de er nødt til at tage til udlandet, fordi behandlingstilbuddet herhjemme ikke er tilstrækkeligt?

- Jeg håber ikke, at de har gjort det på grund af de lange ventetider. Det er det, jeg er bange for.

- Vi er ikke bekendt med, at folk søger til udlandet. Det er lidt nyt for os. Men hvis det er ventetiden, der ligger til grund for det, så synes jeg, at det er meget trist.

Baner af membran, der er svejset sjusket sammen.

Samlinger ud mod kanter af bygningen, der ikke er lavet ordentligt.

Huller i membranen - og mange af dem.

Isolering, der er blevet vådt, inden eller efter det blev lagt på.

Det er de konkrete årsager til, at Nyt OUH - som Fyens Stiftstidende for nylig kunne afsløre - er blevet angrebet af skimmelsvamp i skønsmæssigt 400 rum og 200 badeværelseskabiner.

- Det arbejde, der har været lavet på taget, er ikke blevet lavet tilstrækkeligt omhyggeligt eller fagligt korrekt, siger Kenneth Holm, der er vicedirektør i projektorganisationen for Nyt OUH.

Kenneth Holm oplyser, at cirka 33.000 af det 55.000 kvadratmeter store tag i disse måneder bliver repareret eller udskiftet.

Det svarer til, at knap to tredjedele af taget på supersygehuset er lagt forkert og derfor har forårsaget, at store mængder vand har kunnet trænge ind i byggeriet og give grobund for skimmelsvampen. Cirka 12.000 kvadratmeter membran er udskiftet.

Det er voldsomt, lyder det fra Jonas Nørrelund Lindgreen, direktør i virksomheden House Test, der lever af at udvikle skimmelsvamp-test og analysere test for såvel virksomheder som private.

- 33. 000 kvadratmeter tag er omfattende. Hvis det har kunnet regne ind i så stort omfang, så kan man forestille sig, at stort set hele byggeriet er påvirket af skimmelvækst, siger han.

- Nu har jeg jo ikke set det, men hvis to tredjedele af taget er lagt forkert, så kan to tredjedele af arealet have fået regnvand, og hvis det løber ned fra de øverste etager og hele vejen ned, vil det umiddelbart være svært at frikende nogle områder helt. Det lyder meget voldsomt, siger Jonas Nørrelund Lindgreen, der ikke mindes at have hørt om så stor en skimmelsvamp-skade i Danmark før.

- Der findes jo ikke så mange byggerier i den størrelsesorden.

Det er i særdeleshed de øverste etager i det nye supersygehus, der er ramt, men vand og dermed skimmelsvamp har også fundet vej til stueetagen, ligesom skimmelsporer også er fundet i dele af facadeisoleringen, der derfor også skal skiftes.

- Vandet kommer jo ind oppefra. Betonen har en grad af tæthed, men den er ikke 100 procent tæt, så når vandet kommer ind, løber det hen og rundt. Det løber ikke bare lodret igennem betonen, men løber hen og finder et hul et sted, siger Kenneth Holm.

- Vi har set, at vandet er løbet direkte fra taget til stuen, forklarer Kenneth Holm om det detektivarbejde, det har været at lokalisere alle de skimmelramte områder i Nyt OUH, der samlet er på omkring 250.000 kvadratmeter.

- Der er blevet investeret nogle timer i at kigge byggeriet igennem. Det har vi (den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera og projektorganisationen, red.) både gjort sammen og hver for sig. Vi anvender den metodik i vores samarbejde med totalentreprenøren, at vi går nogle fælles-inspektioner. For det er ofte nemmere at stå på byggepladsen og pege på, at dér og dér, er der er noget galt. Men vi har også gået hver for sig.

- Nu har vi styr på årsagen til vandindtrængningen, og vi kender de steder, hvor taget skal skiftes, siger han.

Den italienske virksomhed Macko s.r.l. delte tagentreprisen med Jysk Tagpap, men italienerne er siden rejst hjem, og direktør Gabrio Vanoni kan ikke genkende, at skimmelsvampen skal stamme fra utætheder i taget.

- Toiletkabinerne havde stået ubeskyttet i regnvejr på byggepladsen i måneder, så de blev installeret med skimmelsvamp, for det regner ikke ind på hospitalet. Taget er okay. Badeværelserne står på anden sal, mens taget er på fjerde.

- Men det forklarer jo ikke, at der er skimmelsvamp på vægge og lofter - også helt ned i stueetagen?

- Jo, for dele har også stået ude i regnen i måneder, siger Gabrio Vanoni, der i stedet peger på facaden som årsag til vandindtrængningen.

Det er ifølge Kenneth Holm langt fra usædvanligt, at der er vand i et betonbyggeri - også efter taget er lagt.

Det skyldes, at betondækkene - altså gulve og lofter - er forsynet med kanaler. I dem kan der være vand, som over tid vil dryppe af.

- Det er helt normalt, at de kanaler lige skal tømmes, og på så mange kvadratmeter er det urealistisk ikke at finde et hul i membranen et sted. De steder, der kom vand ind, blev det håndteret og registreret. Derfor gik der noget tid, inden man fandt ud af, at det er symptomatisk, og at de steder, hvor vi (den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera og projektorganisationen, red.) for længe siden har registreret og håndteret vandet, kom der faktisk stadig vand ind.

Eller sagt på en anden måde: En blødning skal stoppes, inden man kan begynde at fjerne det blod, som allerede er løbet ud.

Så mens man startede med at udbedre skaderne i taget der, hvor de var værst, har det vand, der allerede var trængt ind, og nyt vand kunnet sprede sig mere rundt i byggeriet og danne grobund for skimmelsvamp flere steder.

- Det var en periode med meget regn for et års tid siden, og der eskalerede det. Og så besluttede vi at intensivere vores tilsyn for at få situationen under kontrol, siger Kenneth Holm.

Skimmelsvampen på Nyt OUH vil være til at komme i bund med - det er dog noget af et arbejde, der skal udføres yderst omhyggeligt, og indeklimaet bør testes efterfølgende, siger House Test-direktør Jonas Nørrelund Lindgreen.

- Man kan komme i bund med det, men det er en enorm øvelse. Man skal virkelig være sikker på, at man har fået det hele med og ikke har overset noget i så stort et område, for selv om skimmelsvampen er stendød, vil der kunne komme sporer ud og påvirke indeklimaet og dermed patienterne, siger skimmelsvamp-specialisten.

- Hvis der er steder med rå vægge, kan det - afhængigt af materialet - være let at se væksten, men alle de steder, man f.eks har sat gipsvægge op, er det noget andet. Skimmelsvamp elsker at vokse på gipsvægge - det er desværre et meget velegnet materiale for mange forskellige arter, lyder det fra Jonas Nørrelund Lindgreen.

Kenneth Holm fortæller, at det løbende bliver kontrolleret, at saneringen er udført efter forskrifterne. Hvis det arbejde ikke bliver gjort tilfredsstillende, bliver det gjort om, inden rummet eller badeværelseskabinen bliver frigivet til videre arbejder.

- Derudover vil der være nogle yderligere stikprøvekontroller, så man sikrer, at man ikke har overset noget, og at det ikke er noget, der blomstrer op igen. Det hele samles op i en slutkontrol, som også omfatter indeklimamålinger, siger Kenneth Holm og peger på, at der i et stykke tid har været sensorer, der måler luftfugtigheden og temperaturen, op i hele byggeriet.

- Så hvis der kommer vand i et område, vil det slå ud, fordi der så sker noget med luftfugtigheden, siger vicedirektøren.

Italienske Macko s.r.l. blev fyret som følge af sagen. I stedet har Jysk Tagpap overtaget hele opgaven, som nu omfatter at lægge 33.000 kvadratmeter tag endnu engang.

Der har ikke manglet advarsler. Lige siden 2018, hvor TikTok kom til Danmark, har eksperter advaret mod den kinesiske app.

Dels er appen konstrueret, så TikTok kan manipulere med os igennem udvælgelsen af de videoer, man får at se. Dels er der en oplagt risiko for, at TikTok kan bruges til spionage til glæde for Kina.

Efter kinesisk lovgivning vil myndighederne uden videre kunne få adgang til alle de data, som TikTok indsamler om de to milliarder brugere, som appen på rekordtid har opnået på verdensplan.

Alligevel har TikTok gået sin sejrsgang. Selvom problemerne er velkendte, var det først i sidste uge, at Center for Cybersikkerhed frarådede statsansatte at have appen installeret på deres telefoner.

TikTok har ikke ændret karakter, men det har omstændighederne omkring det kinesiske ejerskab. Vores forhold til Kina er pludselig hårdt belastet, fordi landet tilsyneladende står på Ruslands side i krigen mod Ukraine.

Samtidig har vi lært, at vi pludselig kan ændre dramatisk holdning til lande, der bryder alle normer. Det gælder Rusland, men der breder sig en erkendelse af, at det samme kan ske med Kina.

Én efter én har politikere vendt TikTok ryggen, også på cybereksperternes anbefaling. Selv Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har slettet appen på sin telefon. Han har ellers været kendt som ”TikTok-kongen”, der snedigt brugte appen til at opnå opmærksomhed blandt de yngste vælgere op til folketingsvalget sidste år.

Tilbage er to store grupper, der tøver: Virksomhederne og børnene.

Lad os tage virksomhederne først. Matas har 72.000 følgere på TikTok og bruger aktivt appen til at reklamere for sine skønhedsprodukter. Boghandlerne har omfavnet begrebet BookTok og hjælper unge med at finde de bøger, som har været omtalt på TikToks populære fællesskab for læseheste.

Selv Novo Nordisk, Danmarks absolut mest værdifulde virksomhed, er aktiv på TikTok og lader sine medarbejdere bruger appen på deres arbejdstelefoner. Her skræmmer advarslerne ikke. Det skræmmer næppe heller, at videoer om Novo-lægemidlet Ozempic, der kan bruges til vægttab, har over 600 millioner visninger på TikTok.

- Vi holder øje med, om det bliver forbudt politisk, eller om der er nogle andre grunde til, at vi ikke kan bruge det, siger Benedikte Larsen, leder af digital kommunikation i Novo Nordisk, til Berlingske.

Svaret ryster André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, som i torsdags medvirkede i podcasten Erhvervsklubben.

- Det virker uansvarligt, når man ser på de advarsler, der kommer, sagde han og pegede på, at Novo Nordisk har enorm konkurrence fra kinesiske virksomheder og lever højt på innovation. Derfor er der masser af forretningshemmeligheder, der skal passes på.

- Så ville jeg være mere påpasselig, end de giver udtryk for her, lød det fra forskeren.

Til sidst er der børnene. Her lyder advarslen fra danske myndigheder blot, at man generelt ikke skal bruge apps, man ikke har tillid til.

Dermed er det altså forældrenes ansvar, og de er foreløbigt på TikToks side. Selvom TikTok formelt har en aldersgrænse på 13 år, er der masser af børn ned til ni år, der er storforbrugere af appen. Blandt de aktive 9-14-årige brugere er det daglige forbrug af TikTok på solide 1 time og 18 minutter. Det viser tal fra Danmarks Radios Medieforskning.

TikTok er mest populær blandt de 15-29-årige, hvor udbredelsen er steget fra tre procent i 2019 til 41 procent i 2022.

Det er en meget stor andel af en generation, der både risikerer at få indsamlet data, blive overvåget gennem telefonens kamera og mikrofon og - måske allerfarligst - bliver opdateret om verden, som den ser ud gennem kinesiske briller.

TikToks reaktion på al virakken? Den kinesiske virksomhed finder det ”ueuropæisk”, når politiske institutioner pludselig lukker ned for TikTok.

Det kommer fra et land, der uden skrupler i årevis har blokeret sine egne borgere fra Vestens sociale medier, så som Youtube, Twitter, Facebook og Instagram.

Det er altid nogle halvgamle og velbjærgede, som vinder i Lotto.

Sådan kan man føle, når der slipper historier ud om vinderne. Så sidder man med et stort øv i maven og læser om, at de heldige asener egentlig ikke mangler noget, men at pengene er rare til ekstra rejser og til at drysse ud over børnene.

Netop derfor var det forleden en ekstra glæde at læse om en midaldrende mand fra Hjørring, der har brug for den million, han har vundet i Lotto.

"Pengene faldt på et tørt sted, for jeg var lige blevet fyret og havde fået et nyt job med lavere løn, så jeg måtte vende hver en femøre," fortalte han.

Ved et tilfælde tjekkede han sin konto på sin mobil.

"Jeg logger ind og ... hva' pokker! Der skulle kun have stået 119 kroner, og så var der lige en million mere!"

Den heldige mand vil nu ifølge Danske Spil bruge pengene på at afvikle gæld, købe mindre strømforbrugende hvidevarer og til at få isoleret sit hus med et nyt tag.

Vi har kunnet satse vores sparepenge på at spille Lotto siden 7. oktober 1989, og trækningen finder altid sted lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en millionærgaranti, som betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker. 

Med andre ord: Hvert år bliver minimum 104 danskere millionærer af at spille Lotto. Siden starten er der udklækket cirka 4500 lottomillionærer.

Det er tal, der kan puste til drømme.

Sloganet "Tænk, hvis du vandt i Lotto" er forår for lune dagdrømme. Og de behøver ikke kun at handle om håb for egen vinding, men også om alt det gode, man kan gøre for de mennesker, man holder af - og måske ligefrem godgørende formål.

Derfor blev det heller ikke vel modtaget, da daværende folketingsmedlem Joachim B. Olsen i 2017 udtalte til Børsen, at Lotto er en skat for dumme mennesker. En ekstra skat.

En af dem, der svarede igen , var nu afdøde journalist Ole Stephensen. Han havde skrevet en bog om lottomillionærer og afviste i B.T., at vinderne var dumme.

Fornuftigt i og med, at Joachim B. Olsen med sin udtalelse var kommet til at karakterisere en stor del af nationen som værende dum.

Lottovinderne havde ikke regnet med at vinde, forklarede Stephensen. De havde håbet, men ellers haft det godt med, at deres spilleri støttede fælleskassen - det man kan kalde en slags skat.

Lotto udbydes af Danske Spil, som med årene også har fået tre andre lotterier i posen: Vikinglotto, Quick og Eurojackpot.

Overskuddet fra lotterierne giver cirka halvanden milliard kroner om året. Pengene kaldes for udlodningsmidler og fordeles via seks ministerier til almennyttige formål - herunder organisationer, kultur og idræts- og foreningslivet.

Med positiv-hatten på kan man sige, at en del af det, vi taber på Lotto-karrusellen, vinder vi på gyngen med sammenhængskraft.

Og den positivitet er nyttig, hvis vi skal se på spilleriet som andet end næring for drømme.

Realiteten er, at det økonomisk klogeste er slet ikke at spille, for chancen for førstepræmien i Lotto er ifølge Danske Spil 1 ud af 8.347.680. I  Vikinglotto og Eurojackpot er det endnu sværere at score hovedgevinsten.

Måske kan man trøste sig med, at det også kan være bøvlet at vinde de største gevinster. Sidste år vandt en spiller i Blåvand godt 759 millioner kroner i Eurojackpot.

759 millioner kroner! Hvad skal man med så mange penge? Den gevinst kan man jo ikke engang prale med af skræk for røverier, kidnapninger, svære grader af misundelse og konstante forventninger og anmodninger om at støtte det ene og det andet fra både nære og fjerne.

Så stor en sum lugter af hovedpine og myldretanker om investeringer, godgørende formål og slægtens fremtid.

Man kan forsøge at holde det hemmeligt, men som bekendt er hemmeligheder ubehagelige og kan tvinge en ud i løgnehistorier. For hvordan skjuler man, at man kan nyde i stor stil uden at yde?

---

I øvrigt er det ikke helt forkert, at det tit er de aldersmæssigt modne mennesker, der vinder i lotterierne, for det er særligt dem, der spiller, fortæller pressechef i Danske Spil, Mikkel Svane.

Unge under 30 år er mere tilbøjelige til andre spil - som Oddset.

Hvis du har pakket hue, vanter og vinterfrakke væk, kan du roligt begynde at finde det frem igen.

Natten til tirsdag kan danskerne forvente snestorm og farligt vejr over hele kongeriget, og det kommer ikke til at gå stille for sig, varsler DMI.

- Det ser ud som om, at det bliver Vestjylland, Midtjylland og især Nordjylland, hvor snestormen kommer til at blive værst, lyder det fra vagthavende meteorolog Erik Hansen.

I det midt- og nordjyske skal man ifølge Erik Hansen forberede sig på op til 30 centimer sne, når snestormen begynder mandag omkring klokken 23.00. Resten af landet kan forvente 2 til 15 centimeter.

- Så jeg tænker, at landet bliver hvidt, og vi får helt sikkert store trafikale problemer ud af det mange steder. Nok færrest i den sydlige del af landet og flest i den nordlige del, fortæller han.

Foruden sne må nordjyderne også forberede sig på kulde og fygning.

- Snestormen bliver kombineret med blæst og temperaturer under frysepunktet i Nordjylland, forklarer Erik Hansen.

- Tirsdag stiger temperaturen lidt i resten af landet, så der bliver det formentlig vådt og vil ikke fyge, men i løbet af aftenen vil temperaturen falde igen, så den østlige del af landet kan stadigvæk forvente sne. Det slipper først Bornholm onsdag morgen.

Snestormen skyldes et lavtryk over Norskehavet, der er på vej sydøst til Nordsøen, hvor den bøjer af mod øst og rammer Danmark.

- Nogle tænker måske, at nu er det jo forår, men det er ikke så usædvanligt, at den slags kan ske i marts, fortæller Erik Hansen.