Biler: En skuffende og ret tam omgang.

Det er nogle af reaktionerne, efter Tesla-direktør Elon Musk natten til torsdag dansk tid har præsenteret fremtidsplanerne for virksomheden.

Der var masser af ambitiøse mål, men ingen konkrete planer, som ellers var det, investorerne på Wall Street havde håbet på.

Det var især en ny og billig elbil, som Tesla-entusiasterne havde drømt om. Mere konkret havde de håbet på, at Elon Musk ville bruge eventen til at præsentere en ny Model 2, som ikke skal koste mere end 200.0000 kroner.

Men den nyhed udeblev.

- Det blev en ret tam omgang, og jeg forstår godt, at folk er skuffede. Der var stor forventning om lancering af mindst en ny model, eller i det mindste en fortælling om noget mere konkret, som hardware eller andet, siger chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru og fortsætter:

- Forventningerne var enorme, fordi der var stor hype - som Elon selv skabte - og det endte i stedet med noget helt helt andet. Jeg tror faktisk, at det var Elon Musks plan, siger han.

Går vi masterplanen efter i sømmen, så er markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, mere positiv nu, end han var sent onsdag aften.

- Det er nogle ret opsigtsvækkende ambitioner, han kommer med. Elon Musk vil nå 20 millioner solgte elbiler i 2030. Det er ret vildt at forestille sig, så på den måde er der ikke nogen grund til at være skuffet. Det er heftigt, siger han.

Jan Lang erkender dog, at han også havde sat næsen op efter lanceringen af en ny model.

- Der tror jeg bare, jeg lod mig rive med af hypen og overså, hvad sådan en investordag egentlig skal kunne. Her leverede Elon Musk de helt rigtige ambitioner, siger han.

Om Elon Musk så også kan levere 20 millioner solgte elbiler i 2030, tør Jan Lang ikke spå om, men vi kan se, at den fremtidige måde at producere batterier og biler på vil være banebrydende på bilmarkedet, hvis Elon Musk kan holde, hvad han lover.

- Elon Musk indikerer, at der kommer en ny batteritype, og så fortæller han, at han vil bygge nye biler på en ny og meget mere simpel måde. Det vil sige, at bilerne i fremtiden kan samles meget hurtigere. Det er en af det største nyheder han nogensinde er kommet med, siger Jan Lang.

Tesla-aktien begyndte allerede at falde, mens Musk bevægede sig gennem planen.

- Tesla-aktien faldt med 1,43 % i den ordinære handel i går. Som en konsekvens af gode visioner, men mangel på reelle ”breaking news” reagerede investorerne med at sende aktien ned med lidt over 5 % i eftermarkedet, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, og fortsætter:

- Det er ikke givet, at aktiehandlen starter der, men det er forventeligt, at manglen på meget store banebrydende nyheder kortsigtet vil skuffe nogle investorer, siger han.

Per Hansen tror dog ikke på, at manglen på konkret nyt om nye biler fra Tesla vil destabilisere aktien på hverken den korte eller længere bane.

Under præsentationen, der fandt sted i selskabets hovedkvarter i Texas, fortalte Musk dog, at Tesla bygger en megafabrik i Mexico. Det er som sådan heller ikke en stor nyhed.

Her oplyste Lars Moravy, vicedirektør for udvikling i selskabet, at fabrikken vil producere den "næste generation" af køretøjer "i løbet af de næste par år". Han undlod dog også at komme med yderligere detaljer om mere specifikke planer.

Men ifølge Jan Lang, så betyder det, at det er fra denne fabrik, at Elon Musk har planer om at producere den nye billige bil.

- Hvis han vil sælge 20 millioner elbiler i 20230, så er det den billige model, han skal producere mange af. Den bil er der langt flere, der vil have råd til at købe, siger Jan Lang.

Elon Musk gjorde under præsentationen også en dyd ud af at tale om andet end Tesla og antallet af biler.

- Tesla gjorde meget ud af at vise, at Tesla ikke bare er en bilproducent, men faktisk er en Clean-Tech virksomhed. Og det gælder alt fra at producere el til omstilling af transporten, til opbygning af bæredygtige batterier, opbevaring af el osv, siger Ilyas Dogru fra FDM.

Nye tal viser, at det går knap så godt som forventet med inflationen på tværs af EU-landene.

Selvom den generelle inflation faldt til 8,5 fra 8,6 procent i februar - primært som følge af lavere energipriser - så steg kerneinflationen fra 5,3 til 5,6 procent.

Det viser nye tal fra EU's statistikkontor, Eurostat.

Og de inflationstal er umiddelbart "rigtig dårlige nyheder", forklarer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank:

- Det er et klart vidnesbyrd om, at den underliggende efterspørgsel i økonomien er alt for stærk, selv om renten er blevet hamret i vejret. Med andre ord så tyder det på, at renten skal endnu længere op for at kvæle inflationen og væksten.

Seniorøkonomen påpeger, at det på den korte bane er dårligt nyt for danske boligejere med korte lån. Når centralbanken hæver sin ledende rente, så påvirker det nemlig også direkte de danske boligrenter.

- Det vil medvirke til at trykke de korte danske boligrenter endnu længere op.

- I vores nye renteprognose forventer vi, at de korte boligrenter vil stige til omkring 4 procent i løbet af 2023. Det vil være de højeste niveauer for de korte boligrenter siden finanskrisen. Det betyder samtidig, at der er en overhængende risiko for yderligere boligprisfald, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Den Europæiske Centralbanks ledende rente ligger i øjeblikket på 2,5 procent. Men ligesom Mathias Dollerup Sproegel peger flere danske topøkonomer på et scenarie, hvor renten rammer 4,0, når 2023 ebber ud.

Allerede i marts har centralbanken flaget en renteforhøjelse på 0,5, men i de kommende måneder forventes det tal at stige yderligere, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Som følge af de seneste alt for høje inflationstal venter der formentlig en yderligere stor renteforhøjelse på 0,5 procentpoint i maj. Det vil bringe ECB’s (Den Europæiske Centralbanks red.) ledende rente op på 3,5 procent. Herefter forventer vi en række mindre renteforhøjelse, der vil bringe den ledende rente i ECB op på 4 procent inden årets udgang.

Han understreger samtidig, at hvis renten ender med at ramme de 4 procent, så vil det være en ny rekord. Ikke siden Den Europæiske Centralbank blev oprettet i 1998 er den ledende rente nemlig oversteget 3,75 procent.

Til sammenligning lå den ledende rente på -0,5 procent i juli 2022. Og derfor er de seneste måneders stramninger også helt vilde, forklarer Tore Stramer.

- Vi er simpelthen vidne til en nærmest uset voldsom stramning af pengepolitikken i euroområdet i øjeblikket, siger han.

Men selv om renterne stiger og inflationen ikke ser ud til at tabe pusten, så er der alligevel også plads til en smule optimisme i forlængelse af de ellers håbløse tal fra Eurostat.

Det forklarer Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos formueforvaltningsselskabet Sterna Capitals Partners.

- Det er svært at udtale sig skråsikkert om inflationsudsigterne, men jeg tillader mig at prøve og være forsigtig optimist. Der er stadig mange inflationsindikatorer, der peger nedad. Råvare- og energipriserne er lavere nu end for et år siden, fragtraterne er normaliseret, forsyningskædeproblemerne er aftaget markant og langsigtede inflationsforventninger er ikke alarmerende høje. Det sidste, vi mangler, er et mere afdæmpet inflationspres i servicesektoren, siger han og uddyber:

- Der er vi desværre ikke endnu, og derfor slipper ECB heller ikke med at stramme pengepolitikken yderligere herfra, og risikoen er stadig, at man bliver nødt til at stramme så meget, at økonomien ender i en recession for at få endegyldigt bugt med inflationen.

- Så snart, jeg slår øjnene op, kan jeg mærke, at jeg er syg. Jeg har abstinenser. Jeg fryser. Kroppen ryster. Jeg skal kaste op. To skridt føles som et fucking maraton. Mine ben er beton. Når du er syg af opiater, så føles det som døden.

Sådan lyder en normal morgen i Dans liv. Han er 26 år gammel og fra Ribe. Hans navn er anonymiseret, men kendt af redaktionen, og han er en af de flere hundrede unge på vestkysten, der er afhængige af opiater, benzodiazepiner og andre livsfarlige piller.

Ifølge avisens oplysninger er der tale om misbrugere helt ned til 12-års-alderen, og mindst fire fra Esbjerg Kommune er døde inden for de seneste to år på grund af et misbrug af de farlige piller.

Eksperter og ansatte på misbrugscentre over hele landet har gennem længere tid råbt op om problemet.

Der er helt konkret tale om misbrug af smertestillende og beroligende receptpligtig medicin som benzodiazepiner samt morfinlignende stoffer som tramadol, valium og oxycodon.

Lokalt er Syd- og Sønderjyllands Politi bekendt med, at der er kommet et stort marked for receptpligtig medicin i Esbjerg, mens Jens Kjer Nielsen, leder af Center for Misbrug i Esbjerg Kommune, erkender, at misbrug af receptpligtig medicin har udviklet sig til et alvorligt problem i Esbjerg Kommune. Han frygter, at man kun har set toppen af isbjerget.

- Der er de seneste år kommet stor import af de her meget potente typer medicin. Det marked er vokset meget, siger Jens Kjer Nielsen og fortsætter:

- Vi har en vigtig opgave med både at forebygge, behandle og samle op, men det er afsindigt svært, fordi pillerne har en afhængighedsgrad, der er meget voldsom. Hjernen eksploderer i trang, og derfor er det svært at bremse. Det har vi kunnet mærke, siger Jens Kjer Nielsen, der ikke vil give et præcist bud på, hvor mange misbrugere af netop denne karakter, der findes i Esbjerg Kommune.

- Det er flere end hundrede, men præcis hvor mange ved vi ikke. Der er et stort mørketal, fordi mange ikke tager imod vores hjælp, siger han.

Den stigende tendens mærker man også hos Center for Rusmiddelforskning, hvor man får flere henvendelser fra kommunerne end nogensinde før.

- Det har været en klar forandring. Tidligere var det største problem borgere, der var afhængige af heroin, men i dag ses opioiderne som en klar trend og tendens, særligt blandt de unge, siger Morten Hesse, lektor ved Center for Misbrugsforskning.

Han understreger, at der er tale om en ny type misbrugere.

- Tidligere var det socialt udsatte, der var adskilt fra resten af befolkningen, men nu ser vi unge mennesker, der lever tættere på normalsamfundet, og som bruger opioiderne til at tage nerver, hverdagssmerter og til simpelthen at gøre livet lettere, siger han.

Da Dan for seks år siden tog den første pille, var der intet, der tydede på, at han skulle ende som massiv misbruger.

Han kommer fra en kernefamilie bag ligusterhække i Ribe. Han brugte sine teenageår på at dyrke sport, kigge efter piger og tune knallerter. Senere gennemførte han en håndværkeruddannelse, som var drømmen for ham. Alligevel led han af en udefinerbar mistrivsel.

Så da en kollega en dag tilbød en pille, der kunne fjerne de bekymringer, sagde han ja, selvom han aldrig før havde eksperimenteret med stoffer. Her begik han sit livs største fejltagelse. Kort efter var han fanget i en spiral af misbrug, svigt og kriminalitet.

- Det virkede så uskyldigt, bare en stærk panodil. Jeg var hooked fra start. Det var lige dét, jeg manglede for at føle mig normal. Morfinen udfyldte et hul, og det gav mig en følelse af at være i ét med alt. Der gik 14 dage, fra jeg prøvede det første gang, til jeg var besat, fortæller den unge misbruger.

Dan Jul Mortensen, der er leder af Forsorgshjemmet i Esbjerg, oplever også, at mange - især unge - opfatter pillerne som uskyldige.

- Mange af brugerne ser det slet ikke som et misbrug. Det er bare en pille, der behandler og dulmer smerter, siger han og peger på, at der er ekstremt nem adgang til at skaffe pillerne.

Også i Esbjerg, hvor der både er tale om indsmuglede piller fra særligt Østeuropa, men også videresolgt medicin, der er udskrevet af læger.

- Alt er jo tilgængeligt via telefonen i dag. Det er cool business. I dag kommer pusheren susende på et el-løbehjul ti minutter efter, at du har skrevet via en Snapchat-besked. Det er på et serviceniveau så højt, at selv CBS-drenge ville nikke anerkendende, siger Dan Jul Mortensen.

Jan Petersen er selv tidligere misbruger, men har i årevis drevet firmaet Petersen Consult med base i Esbjerg, hvor han forsøger at hjælpe børn og unge på kanten.

Derigennem kender han Esbjergs misbrugsmiljø indgående og har fra første parket set miljøet udvikle sig på gadeplan.

Og han er rystet.

- Jeg har oplevet mange ting i mit liv. Jeg har oplevet fucking mange ting i mit liv. Men jeg har aldrig oplevet børn på det, de er på i dag, siger Jan Petersen, der mener, at udviklingen skyldes flere ting.

- Tilgængeligheden først og fremmest. Det er ekstremt let at få fat i, og så er det billigt. For nogle unge handler det om at afsøge grænser, mens det for andre handler om at dæmpe mistrivsel og ensomhed eller styrke et lavt selvværd, siger Jan Petersen, der ligesom flere eksperter, pårørende og misbrugere peger på, at myndighederne ikke ser ud til at have forstået situationens alvor.

Henrik Rindom, der er læge og en af landets førende eksperter i misbrug, mener, at mange kommuner har en forfejlet misbrugsstrategi, der i al for høj grad "parkerer" unge misbrugere i abstinensbehandling.

- Det er en totalt forfejlet strategi. Man burde i stedet motivere misbrugerne til at komme i døgnbehandling, siger Henrik Rindom, der generelt efterlyser helstøbte indsatser for at hjælpe kommunens misbrugere.

- Man overlader det til tilfældigheder, om de kommer ud af deres misbrug. Når man hverken følger op på eller supplerer substitutionsbehandling, så er det totalt nytteløst. Det er et stort svigt, når man lader det foregå sådan, siger han.

En udlægning, Esbjerg Kommune dog afviser over for avisen.

Livet med de livsfarlige piller har da også smadret Dans liv, og gentagne gange har han forsøgt at kvitte sit misbrug.

Med tiden blev han kriminel og pusher selv. På samme tid har han ødelagt sin krop, forholdet til sine nære og er nu endt et sted, hvor det er umuligt at se lyset.

- Jeg har stjålet fra min familie, og engang blev jeg hentet af politiet derhjemme juleaften. Jeg har smadret mit forhold til mine søskende. Jeg har truet min mor med en kniv. Jeg har brændt alle broer. På den måde er jeg nærmest en omvandrende kliché, siger Dan.

Avisen har talt med adskillige misbrugere, pårørende, eksperter og ansatte i misbrugsbehandlingen. Og konsekvenserne af det opiat- og medicinmisbrug, der lige nu eskalerer så voldsomt, er ikke til at tage fejl af.

Det slår ikke bare huller i de lokale kommunekasser, det ruinerer hele familier og ødelægger unge menneskers fremtid.

Alt peger på, at den voldsomme tendens i Esbjerg Kommune med de "nye" misbrugere er gældende for store dele af Danmark.

Og hvad værre er, mange peger på, at det ikke ser ud til at blive bedre i løbet af de kommende år. Tværtimod.

Kommunale besparelser, stigende mistrivsel blandt unge, og hvad flere beskriver som fejlslagne strategier og manglende indgriben mod de farlige piller, kan med årene resultere i endnu flere dødsfald.

Og hvis pillepandemien skal bekæmpes, kræver det politisk mod og drastiske ændringer, hvad angår både forebyggelse, behandling og efterværn, lyder det samstemmende fra både eksperter, pårørende og misbrugerne selv.

Hvad de rigtige løsninger er, er der ikke enighed om. Eksempelvis peger lektor ved Center for Rusmiddelforskning Morten Hesse på, at den gode løsning ofte skal findes i de enkelte kommuner, mens Henrik Rindom, læge og misbrugsekspert, peger på mere døgnbehandling og en markant lovændring, hvor man afkriminaliserer besiddelse af narkotika.

Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er på baggrund af den senere tids medieomtale blevet inddraget i sagerne om de farlige piller. Om det ender med hårdere straffe, legalisering, bedre rammer for behandling eller noget helt fjerde blafrer foreløbig i vinden.

Alt imens sidder Dan fortsat med sit misbrug og håbløse syn på fremtiden.

- Jeg har svigtet. Det ved jeg. Men jeg har fandeme heller ikke fået meget hjælp. Jeg føler nærmest bare, jeg er blevet skubbet længere ind i misbruget af systemet. Jeg har set mine venner dø, og jeg har været på grænsen selv. Jeg har ingen idé om, hvor det her ender. Men jeg frygter det værste.

Mandag klokken 16 var byrådssalen i Randers fyldt. Ud over politikere og embedsmænd var alle tilhørerpladser optaget af randrusianere med tyrkisk og syrisk oprindelse.

De var kommet for at overvære, at byrådet i begyndelsen af mødet rejste sig og holdt et minuts stilhed i respekt for ofre og pårørende, der er berørt af jordskælvskatastrofen i Syrien og Tyrkiet.

Dog var en enkelt plads tom, idet byråds- og folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) valgte at blive udenfor byrådssalen, mens højtideligheden stod på. Han kom ind, så snart den var afsluttet.

Byrådsmedlem Rosa Lykke Yde (SF) er rystet over sin politiske kollega.

- Det er tarveligt, for ikke at sige usmageligt, skriver hun blandt andet på sin facebook-profil.

Hun har også gjort Nick Zimmermann opmærksom på, at hun har skrevet et indlæg på sin profil, der handler om hans forsvinden i mandags.

- Jeg vil ikke gå bag ryggen på Nick, påpeger Rosa Lykke Yde.

Men da hun gik hjem fra byrådsmødet mandag aften kunne hun mærke, at oplevelsen havde sat sig spor. Hun kunne ikke lade være med at reagere.

Rosa Lykke Yde understreger, at hun aldrig kunne drømme om at kommentere noget, som Nick Zimmermann eller andre politikere gør i deres fritid.

- Det handler om, at det her foregår i det offentlige rum på et tidspunkt, hvor vi politikere skal være til stede i byrådssalen. Og her skal man altså stå på mål for, hvad man laver.

Rosa Lykke Yde peger på, at jordskælvet er en totalt upolitisk katastrofe.

- Man kan godt have en politisk overbevisning, men det er decideret usmageligt at lave et politisk statement i en så forfærdige situation, siger hun med henvisning til, at flere end 50.000 mennesker er døde som følge af jordskælvene i de to lande.

De 31 byrådsmedlemmer fik fredag i sidste uge en mail fra borgmester Torben Hansen om, at man mandag i begyndelsen af byrådsmødet ville holde et minuts stilhed.

I et skriftligt svar til avisen forklarer Nick Zimmermann begrundelsen for, at han valgte at forlade byrådssalen:

"Mig bekendt er det aldrig sket før, at Randers Byråd har holdt et minuts stilhed i nogen som helst anledning. Ikke i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Ikke i forbindelse med terrorangrebene i København mod Krudttønden og den jødiske synagoge. Ikke i forbindelse med tsunamien i 2004, hvor omkring 200.000 mennesker døde. Ikke i forbindelse med 11. september 2001. Det er simpelthen aldrig sket før. Og det er der en årsag til, for hvordan skal man som byråd gradbøje forskellige katastrofer?", skriver byråds- og folketingspolitikeren og fortsætter:

"Det er jo en upassende diskussion. Og derfor skulle borgmester Torben Hansen selvfølgelig bare have sagt nej, da han fik en henvendelse fra Tyrkisk Venskabsforening om at holde et minuts stilhed for ofrene i Tyrkiet. Ganske enkelt med henvisning til at det gør byrådet ikke".

I sit mailsvar til avisen argumenterer Nick Zimmermann desuden for, at der ifølge ham er en helt særlig årsag til, at Torben Hansen har undladt at afvise anmodningen fra Tyrkisk Venskabsforening.

"I Randers er situationen den, at det socialdemokratiske flertal hviler på nordbyen i Randers. Så når den Tyrkiske Venskabsforening siger hop, så spørger Torben Hansen ”hvor højt?", skriver han.

Nick Zimmermann slår i sit mailsvar til avisen fast, at hans manglende medvirken i markeringen af ofrene for jordskælvet i Tyrkiet og Syrien i byrådssalen ikke skyldtes manglende sympati for ofrene. For han synes, at det er en skrækkelig naturkatastrofe, der har ramt området.

"Men jeg mener ikke, at det er Tyrkisk Venskabsforening, som deltog med i hvert fald 50 repræsentanter ved markeringen, der skal diktere, hvad der skal markeres med et minuts stilhed i byrådssalen, og jeg mener, at det var en unødvendig afvigelse fra normen, som markeringen var udtryk for."

Borgmester Torben Hansen har ikke set nogen henvendelse fra Tyrkisk Venskabsforening i denne anledning.

- Det er helt ude i hampen, hvad Nick Zimmermann siger, lyder det fra borgmesteren.

Han peger på to grunde til, at han i fredags skrev til byrådsmedlemmerne om højtideligheden. Dels, at der er tale om en meget stor katastrofe, der har dræbt mange tusinder og gjort millioner af mennesker hjemløse. Desuden, at der i Randers bor mange borgere af tyrkisk og syrisk oprindelse, som har pårørende og venner i de ramte områder.

- Derfor synes jeg, det var passende, siger Torben Hansen.