Politik: Ude foran folketingssalen stod Enhedslistens Peder Hvelplund og Pelle Dragsted med en alvorlig mine, mens de havde et A2-ark i hånden. Det var en begæring om en folkeafstemning med ni underskrifter. Alle fra Enhedslistens gruppe. Det stykke papir skulle stjæle hele rampelyset på Christiansborg.

Mange havde nok forventet, at dagen skulle gå med verbale bank til regeringen. Men det blev i højere grad en intern debat i oppositionen, der udfyldte tiden. Hvem ville underskrive papiret om en folkeafstemning?

Det gav anledning til stor diskussion i oppositionen. Selv beskrev Henrik Dahl fra Liberal Alliance det således

- To gutter beslutter sig for at tæve en tredje. Uheldigvis for dem selv kommer de i slagsmål om hvordan. Den tredje kører fredeligt hjem.

Det skulle dog vise sig, at der kom langt flere end de ni underskrifter, som man startede med. Hvorvidt antallet kommer op på 60 bliver afgjort de næste tre dage.

Nogle gange er det fraværet, der er det iøjnefaldende.

Det kan i hvert fald konstateres, at der ikke var en repræsentant fra regeringen eller De Konservative på talerstolen. Her kan sidstnævnte måske får den største rolle de kommende dage.

I stedet var Karsten Hønge fra SF at finde på talerstolen. Her tordnede han mod regeringens planer om at afskaffe store bededag. Men da han skulle modtage spørgsmål fra salen, så var skytset rettet mod ham selv.

SF vil nemlig ikke underskrive papiret om en folkeafstemning. Ordføreren argumenterede med, at så kunne mange ting ende til folkeafstemning. Og det ville alligevel ikke gøre nogen forskel, om SF skrev under.

- Hvis SF kaster sine mandater ind, ender vi på 46, og der er altså et stykke op til 60, gentog Karsten Hønge adskillige gange.

Det regnestykke ændrede sig dog, da Inger Støjberg gik på talerstolen.

Noget overraskende så meddelte Danmarksdemokraternes leder, Inger Støjberg, at partiet ville underskrive. Partiet havde forsøgt alle andre muligheder for at stoppe regeringen, men nu var kun folkeafstemningen tilbage, lød det.

Og ganske rigtigt stillede medlemmer fra Danmarksdemokraterne sig herefter i kø ude foran folketingssalen, hvor de på skift underskrev dokumentet på ryggen af Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Meldingen fra Inger Støjberg fik skærpet debatten markant.

SF havde nægtet at underskrive blandt andet grundet det usandsynlige i, at man ville nå 60 underskrifter. Men talte man SF’s mandater med, ville 55 ud af 60 underskrifter nu være i hus efter Danmarksdemokraternes udmelding

Derfor var alles øjne også rettet på Liberal Alliance og De Konservative. Ville de følge trop og underskrive folkeafstemningen?

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, tog dog meldingen fra Inger Støjberg med ophøjet ro. Han afviser blankt, at LA vil støtte en folkeafstemning.

Årsagen er, at Liberal Alliance ikke vurderer, at forslaget er så stor en indgriben i danskernes frihed, at det kræver en folkeafstemning.

- Skulle der dog være en årsag, skulle det være regeringens magtfuldkommenhed, lyder det fra Alex Vanopslagh.

Dermed var Konservative det sidste parti i oppositionen, der manglede at give sin mening til kende.

Søren Pape Poulsen tog nemlig ordet, mens Pelle Dragsted var på talerstolen. Her er det kutymen, at man stiller spørgsmål, men i stedet valgte Konservatives leder at fortælle partiets holdning.

- Når vi ikke har taget ordet i dag, så er det fordi, vi regner med, at alle godt ved, hvad vi sagde første gang, siger Søren Pape.

Han siger, at De Konservative ikke går ind for folkeafstemningen, men heller ikke mener, at store bededag burde afskaffes.

- Der kan ikke ske noget, så det ændrer sig, fortæller Søren Pape.

Fakta er, at der på nuværende tidspunkt er 40 underskrifter ud af de nødvendige 60. Både SF, LA og Konservative afviser at skrive under.

Mai Villadsen og Morten Messerschmidt mødte dog pressen uden for folketingssalen og forsikrede om, at de ikke stopper.

Håbet hos dem er, at SF skriver under, og man så kan finde de sidste fem underskrifter blandt enkeltmedlemmer hos Socialdemokratiet, Liberal Alliance eller Konservative.

- Nu mangler vi kun to partier, før af vi kan forhindre dette fridagstyveri. Det lægger et langt større pres på SF, Konservative og LA. Jeg håber virkelig, de vil genoverveje deres stillingtagen, siger Villadsen.

De resterede 20 underskrivere skal findes inden fredag. Ellers udløber muligheden for at igangsætte en folkeafstemning.

Cyberkriminalitet: I sidste uge blev Danmark ramt af flere koordinerede hackerangreb, der alle tilsyneladende var orkestreret af den samme hackergruppe med stærke forbindelser til Rusland. Gruppen, der kalder sig "Anonymous Sudan", står angiveligt både bag de angreb, som lagde flere af Region Hovedstadens hjemmesider ned i weekenden. De står også bag sidste uges angreb, som ramte mange danske lufthavne på samme måde, hvor deres hjemmesider pludselig ikke fungerede.

Anonymous Sudan påstår, at hackerangrebene rammer Danmark, fordi "koranen bliver brændt af". Det er en meget klar reference til de koran-afbrændinger, som Rasmus Paludan har foretaget foran den tyrkiske ambassade i Sverige og i Danmark.

Men vælger du at købe den forklaring, så er du galt på den, lyder det fra Michael Andersen, der er datagidselsforhandler og hjælper virksomheder, når de bliver afpresset af hackere.

- Jeg er bange for, at motivet er at forsøge at skabe splid. Vi ved, at Anonymous Sudan arbejder tæt sammen med den russiske hackergruppe Killnet, som har specialiseret sig i den her type af angreb, som vi netop er blevet ramt af. Det gør de for at påvirke stemninger og skabe splid i lande og mellem lande, siger han og understreger, at spliden ikke er det primære formål. Det er til gengæld den uro og de konsekvenser som følger med.

Ifølge Michael Andersen håber hackerne blandt andet på, at de lande som støtter Ukraine i krigen mod Rusland, bliver svært belastet af den uro, som hackerangrebene skaber.

- Tag bare eksemplet med Paludan og koran-afbrændingerne, lyder det fra Michael Andersen:

- Hvis russerne kan få det muslimske folk til at rejse sig mod Danmark, ligesom vi så dengang med Muhammed-tegningerne, så ville det være rigtig fint at få skabt den uro, som vi så skal bøvle med ved siden af krigen i Ukraine, siger han.

Den pointe bliver bakket op af den anerkendte sikkerhedsekspert og stifteren af det svenske cybersikkerhedsfirma Truesec Group Marcus Murray, som i et Linkedin-opslag i sidste uge fortalte, at angrebene var et led i en større russisk desinformationskampagne rettet mod blandt andet Danmark

- Formålet med angrebet er at skabe en falsk fortælling om, at angriberne er sudanesiske aktivister, der protesterer mod afbrændingen af Koranen. Men i virkeligheden er de en russisk trusselsaktør, der modarbejder Nato, skriver han i sit opslag og fortsætter:

- Det er vigtigt, at danske journalister, borgere og influencere på sociale medier bliver informeret, eftersom angrebet er målrettet mod dem for at få dem til at forstærke den falske fortælling.

I et andet opslag på LinkedIn understreger Marcus Murray, at de russiske hackergrupper arbejder med geopolitiske interesser for øje, og at Anonymous Sudan meget tydeligt er sat i forbindelse med de russiske grupper.

Selv om man skulle tro, at Ruslands krig mod Ukraine primært foregår på slagmarken, så er den russiske krigsstrategi langt mere kompleks. Her udgør hackerangreb en mindre, men meget væsentlig del af deres krigsførelse.

-DDoS angrebet er meget vigtigt for den russiske krigsmaskine, og der har været en markant stigning i DDoS angreb siden krigens start. Særligt var der op til krigens start en del angreb i Ukraine på deres infrastruktur, siger Michael Andersen, der påpeger, at hackerangrebene har vist sig at være meget virksomme.

- Vi har allerede set det have en effekt i forhold til Sverige og Tyrkiet, hvor koran-afbrændingerne bliver brugt som undskyldning for, hvorfor Tyrkiet ikke vil have Sverige med i Nato, siger han og fortsætter:

- Der kan være en masse ballade indbygget i de her angreb, som man ønsker at skubbe lidt til. Om ikke andet får hackerne bevist, at de har magt, og de viser også, hvor nemt de kan påvirke vores infrastruktur.

Meget tyder på, at angrebene ikke slutter her. Anonymous Sudan har allerede annonceret, at der er et endnu større angreb på vej mod Danmark, og den trussel skal vi tage alvorligt, siger Michael Andersen.

- Vi kender desværre Anonymous Sudan ret godt, og vi ved, at de plejer at gøre, som de lover. Så mit bud er, at der er et større angreb på vej. Spørgsmålet er bare hvor og hvornår det rammer, forklarer han.

Til gengæld er der ikke grund til at være bange for, at angrebene vil få alvorlige eller livsfarlige konsekvenser i Danmark. Angrebene er nemlig såkaldte belastningsangreb, som groft sagt bliver brugt til at lægge hjemmesider ned. Den slags angreb er ikke designet til at gå hårdt ud over kritisk infrastruktur.

- Angrebene er en stor belastning, der hvor de rammer, men så er der ikke mere i det. De er rent ud sagt groft hærværk. Hvis man lægger et system ned, som vi er afhængige af, så vil det selvfølgelig være til gene, men vi må formode at alt vores kritiske infrastruktur, såsom vores sundhedsvæsen og vores lufthavne, er rustet til at håndtere det her, siger han.

Hvor Anonymous Sudan vil slå til i deres planlagte store angreb i Danmark, ved vi endnu intet om, men når de rammer, vil det formentlig vække opsigt, siger Michael Andersen.

- Det bliver en markering i vores infrastruktur, for gruppens mål er at få opmærksomhed. Så det skal være noget, der skaber opmærksomhed, og som bliver synligt i den fysiske verden, siger han og understreger, at dansk erhvervsliv og vi som samfund skal forholde os til, at hackerangreb, både de alvorlige og de mindre alvorlige, nu er en del af det normale trusselsbillede i Danmark.

Erhverv: Der er store sager på dagsordenen, når Elon Musk - manden bag Tesla og SpaceX - onsdag byder virksomhedens investorer velkomne til investordag På Teslas "gigafabrik" i Austin, Texas.

Den excentriske rigmand varslede i februar på Twitter, at han på mødet vil præsentere tredje skridt i sin såkaldte "Master Plan" og intet mindre end "vejen til en fuldkommen bæredygtig fremtid på energiområdet".

- De vigtigste Tesla-emner vil dreje sig om skalering til ekstrem størrelse, hvilket er nødvendigt for at kunne få menneskeheden væk fra fossilt brændstof, og kunstig intelligens, bemærkede han i 2022.

Det er store ord, men Musk er en handlingens mand, der før har leveret varen og holdt, hvad han har lovet.

Derfor bliver det interessant at høre - ikke mindst for konkurrenterne i den traditionelle bilindustri - hvordan Musk ser fremtiden for sine virksomheder.

Det fortæller Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør hos Avisen Danmark.

- Sproget er en smule svulstigt, men ambitionerne fejler ikke noget. Elon Musk er respekteret for at have en meget industriel tankegang, hvor han er klar til at bruge de muskler, der skal til for at føre sine vilde tanker ud i livet, bygge de nødvendige fabrikker og alt det andet, hvor andre kan forfalde til varm luft, siger Jens Bertelsen.

Før elbilerne fra Tesla for alvor blev populære - og Elon Musk blev en af verdens rigeste mænd - præsenterede han i 2006 den første del af sin "Master Plan" i et blogindlæg på Teslas hjemmeside.

På daværende tidspunkt producerede Tesla kun én bilmodel, den dyre elsportsvogn Tesla Roadster. Den skulle der sælges mange af, så Tesla kunne udvikle nyere familiebiler til en mere rimelig pris, var Musks ambition.

I 2016 præsenterede han så trin to i sin "Master Plan", der skulle udvide selskabets sortiment af elektriske køretøjer til blandt andet også at indeholde elektriske lastvogne og pickup-trucks - det suverænt mest populære bilsegment i USA.

Hvor de første få lastbiler er leveret til amerikanske PepsiCo, mangler pickup-trucken Cybertruck fortsat at komme i produktion.

Som nævnt har Musk længe haft ambitioner om at levere billige familiebiler. Senest har han sænket priserne på flere af de populære elbiler og sat mål om at sælge 1,8 millioner elbiler - måske endda hele to millioner - i 2023.

Model S, Model 3, Model X og Model Y må dog stadig siges at befinde i et prisleje, hvor det ikke er alle, der kan være med.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen er derfor spændt på at blive klogere på, hvad udsigten er til en prisbillig Tesla på markedet.

- Langt de fleste elbiler er i dag meget dyrere, end hvad de fleste danskere kan eller vil betale for en bil. Derfor kan det få enorm betydning, hvis Elon Musk pludselig står klar med en bil, som gør det muligt for langt flere bilister at køre grønt, siger han.

Kød: Lige nu er der fire muligheder for, at de 256 tons kød, som Fødevarestyrelsens Rejsehold beslaglagde hos Skare Meat Packers efter et kontrolbesøg i december, kan komme ud af det eksterne frysehus, hvor det har ligget mellem fem og 13 år. Mulighederne har rejseholdet opstillet efter sit seneste besøg på stedet. Det kan man læse i den netop offentliggjorte kontrolrapport.

Hvis det lykkes kuratellet, der nu står i spidsen for virksomheden, efter den blev ramt af konkurs, at skaffe dokumentation for sporbarhed, så kan kødet frigives til salg. Andre muligheder er, at kødet frigives til destruktion eller destruktion via biogas, og endelig kan det frigives til fodring af rovdyr i zoologiske haver. Hvis kuratellet vælger den sidste løsning, så kræver det, at den zoologiske have har en speciel tilladelse, før den kan modtage kødet.

- Den dokumentation, som den oprindelige ejer havde sendt ind, har vi gennemgået sammen med kuratorerne, og vi er enige om, at det ikke er brugbart som sporbarhed, oplyser Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Papirerne var sendt ind af Kurt Skare, der i forbindelse med kontrolbesøgene gav udtryk for, at han ikke delte myndighedernes syn på sagen. Han har tidligere oplyst, at det beslaglagde kød har en værdi af cirka 10 millioner kroner.

- Afhængigt af, hvilken mulighed kuratorerne vælger, skal vi selvfølgelig kontrollere de dokumenter, de fremviser. Kuratorerne vil gerne gøre det rigtige, men jeg kunne forestille mig, at de har svære betingelser, når de skal finde papirer frem i en virksomhed, de ikke selv har etableret. Det er en stor opgave, og vi har givet dem en længere frist frem til den 20. marts til at finde dokumentation for sporbarhed, forklarer Michael Rosenmark.

Ifølge Fødevarestyrelsen har Skare Meat Packers mange gange i løbet af 2022 hentet varer på frostlageret, som var mere end fem år gamle og brugt kødet i produktionen.

- Vi har bedt om at få oplyst, hvad det kød uden dokumentation fra sporbarhed er blevet brugt til, og hvem der har modtaget det. Det var ulovligt at gøre det på den måde, og det bliver en del af politianmeldelsen af virksomheden. Vi har lige afventet den seneste udvikling, og jeg tænker, at vi sender politianmeldelsen afsted inden for de næste 14 dage.

Fødevarechefen kalder sagen usædvanlig af flere grunde.

- Dels handler den om store mængder kød, hvor noget er sat i frysehus tilbage i 2011. Samtidig bliver der skiftet ud i ledelsen, så nye folk skal prøve at finde papirerne i en virksomhed, som de ikke selv har driftet. Vi er overbevist om, at kuratorerne står med en vanskelig opgave og vil gøre det rigtige, derfor er vi rimeligt tålmodige og forstående, siger Michael Rosenmark.