Supersygehus: Grønne alger vokser på fugtige mursten, vandet står ud af boringer i væggene, der er fundet vand i 110 rum, og isoleringen er så våd, at den kan vrides som en svamp.

En uvildig rapport fra Thander Consult, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, afslører store problemer med utætte mure på det kommende supersygehus i Aalborg. Supersygehuset har været ti år undervejs og er indtil videre gået 1,37 milliarder kroner over budget.

Rapporten konkluderer, at en stor del af murværket ikke er bygget korrekt eller tilstrækkeligt tæt. Fugemængden mellem murstenene er mangelfuld i samtlige prøver, der er taget.

Det beskrives, hvordan regn trænger ind i byggeriet og presses igennem facaderne. Den nedbør, der ikke siver ud gennem facaderne igen, fortsætter ned i de underliggende konstruktioner. Det ophober sig også bag indervægge, så det står ud i stråler, når der bores i dem.

I 110 rum, herunder på den kommende intensivafdeling, er der konstateret vand på gulvet.

Projektdirektør for byggeriet, Martin Kjær, udtaler i et skriftligt svar, at han i september sidste år begyndte at lægge mærke til fugtige mursten på sygehuset.

- Henover efteråret 2022 i forbindelse med vejskifte og megen regn blev det værre og værre. Efter en weekend med voldsom regn blev der konstateret vand på gulve flere steder i byggeriet, forklarer han.

Senere har Region Nordjylland bestilt den uvildige rapport.

Uddannelseschefen for mureruddannelsen på Tech College i Aalborg, Gorm Vestergaard, har læst rapporten på over 120 sider. Han mener, at den største fejl ved byggeriet er, at man ikke har haft "respekt for kompleksiteten".

- Der skal meget til, før det kan blive så grelt, siger han.

- Det kan både være hurtigt og krævende arbejde, et manglende tilsyn undervejs og ikke så rutinerede arbejdsrutiner.

Gorm Vestergaard mener, at fundene i rapporten er udtryk for håndværksmæssige problemer.

- Det er rigtig dårlig kvalitet, der er kommet ud af et kæmpestort prestigeprojekt. Jeg synes ikke, det kendetegner dansk håndværk overhovedet.

I rapporten er der billeder, der viser drivvåd isolering under vinduer. Flere steder vokser der alger på murstenene, hvilket ifølge rapporten er tegn på "hyppig og kraftig opfugtning". Billeder viser også murprøver, hvor dele af fugemassen mangler.

Og det er altså ikke normal praksis, fastslår Gorm Vestergaard.

- Det er det ikke engang i et parcelhus. Når vi kommer op i 30 meters højde i et område med meget vind, er der krav om en fugetæthed på 95 procent. Det er der jo ikke, når man kan stikke en tommestok ind i gennem fugen.

Gorm Vestergaard er i tvivl, om det kan betale sig at udbedre skaderne frem for at rive det ned og starte forfra.

- Det svære bliver at finde ud af, hvor vandet kommer ind henne. Jeg kan være bange for, at analyserne bliver mere omkostningstunge end at lave arbejdet om.

Regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl (V) er "meget træt" af situationen. Han ved dog endnu ikke, hvilken skæbne byggeriet går i møde.

- Det kan godt være, at det betyder, at noget skal rives ned, men det kan også være, at det ikke gør. Vi må håbe på, at der kan findes en ukompliceret løsning, men det ved vi ikke noget om endnu. Det er dybt problematisk, at vi har så store udfordringer med det sygehus, siger han.

Mads Duedahl forklarer, at det i 2022 - hvor han tiltrådte som regionsrådsformand - er "væltet frem med udfordringer". Ifølge formanden var der dog sket fremskridt på byggeriet i løbet af året.

- Så er det som at blive ramt af en boomerang lige i nakken, at der dukker ting fra fortiden frem. At der er fugt i vores facader. Der er også vandrør, der er utætte, og mange andre ting. Så føler man sig som en ludobrik, der er slået tilbage til start, siger han.

Byggeriet af universitetshospitalet, der er under skærpet tilsyn af Sundhedsministeriet, er blevet udskudt flere gange.

Oprindeligt skulle det åbne for patienter i 2020, men i september meldte Region Nordjylland ud, at byggeriet blev forsinket med yderligere to år.

Projektdirektør Martin Kjær forklarer, at udskydelserne skyldes en række problematikker.

- Vi har kendskab til, at der har været udfordringer med mangelfuldt projektmateriale fra totalrådgiver. Samtidig har de seneste års store aktivitet indenfor bygge- og anlægsbranchen givet stigende leveringstider på materialer, samtidig med at der har manglet håndværkere på byggepladsen, skriver han i en mail til Avisen Danmark.

Tidligere er der blevet konstateret vand i dele af brugsvandinstallationen på sygehuset, der har stået stille i mere end tre år. Det stillestående vand befinder sig i 36 ud af de i alt 55 kilometer vandrør i fire forskellige bygninger.

En syns- og skønsrapport konkluderede, at der - udover gennemtæring - er udfordringer med mikrobiologisk vækst i vandrørene.

Som følge af den nye rapport om de utætte mure vil projektledelsen i Region Nordjylland drøfte de videre skridt i sagen med en juridisk og teknisk rådgiver. Ledelsen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvad udbedringen koster, eller hvor længe supersygehuset eventuelt bliver forsinket.

I forbindelse med byggeriet er der tilknyttet en lang række entreprenører.

Mads Duedahl fortæller, at der formentlig bliver et retsligt efterspil.

- Der er nogle, der har lavet nogle rigtig store fejl her. Men hvordan den proces bliver, har vi ikke taget stilling til, siger han og tilføjer:

- Der er rigtig mange aktører i det her, som givetvis skal pålægges en form for ansvar. Det må vi blive klogere på i fremtiden. Men det er ikke min førsteprioritet. Der skal nok blive tid til at se tilbage og placere skyld og skam. Det, der først og fremmest er vigtigt for os, er at sikre fremdrift og finde de løsninger, der skal til for at det her sygehus bliver færdig.

Gribben er nok den mest kendte ådselæder, men sjakaler og spyfluer er faktisk i samme kategori. I dansk politik findes der i øjeblikket en ådselæder, som er i særklasse: Inger Støjberg.

Efter både at have flirtet med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti lancerede hun for under ét år siden sit eget parti, Danmarksdemokraterne, og knapt var det sidste stykke lagkage fra præsentationen af partiet på Hvidsted Kro spist, før Inger Støjberg var klar til næste ret. Nu var det Dansk Folkepartis kadaver, der skulle plukkes og parteres.

De gamle DF-medlemmer vandrede i hobetal til Danmarksdemokraterne, og det lykkedes kun med nød og næppe at få sat i prop i hullet for Morten Messerschmidt & Co., før Støjberg også havde fortæret knoglerne i partiet. Dansk Folkeparti ånder stadig, men sulten har ikke fortaget sig hos Støjberg og Danmarksdemokraterne. Nu er et nyt bytte blevet udset - Nye Borgerlige.

For på partistifterens 50 års fødselsdag torsdag annoncerede Danmarksdemokraterne hele tre nyheder:

• Partiet er nu klart til at være et rigtigt parti med medlemmer. Indtil nu har almindelige danskere kun fået mulighed for at være en del af partiets støtteforening. Dem, der har fået lov til at være kandidater eller er blevet valgt for partiet, har allerede været til personlige samtaler med Inger Støjberg for at blive optaget i hendes loge.
• Partiet er nu oppe på hele 20 medlemmer af kommunalbestyrelser rundt om i landet. Senest er løsgængeren Kristoffer Hjort Storm, der er rådmand i Aalborg Kommune og tidligere medlem af Dansk Folkeparti, meldt sig under Støjbergs faner.
• Partiet agter at stille op ved valget til Europa-Parlamentet til næste år. Her har Danmarksdemokraterne gode muligheder for at hive et mandat til partiet, hvis de nationale meningsmålinger konverteres til et EP-valgresultat.

Men selv om Inger Støjberg nu mener, at Danmarksdemokraterne er blevet modne nok til at have en medlemsorganisation, vil hun stadig styre partiet med hård hånd. "Skørhedsfaktor 0" har Støjberg tidligere selv kaldt det, og til Radio4's politiske magasin, "Mandat", understreger Støjberg, at den linje skal holdes:

- Alle kan melde sig ind, men det er klart, hvis der er nogle med helt vilde holdninger – f.eks. en holocaust-fornægter, så vil han nok ikke lige skulle være ved os. Sådan er det jo, og det er jo ikke anderledes end i alle andre partier. Det er klart, at der er nogle rammer og nogle spilleregler, man skal indordne sig under, siger hun.

Mens Støjberg snart har gnavet færdigt på knoglerne af Dansk Folkeparti, ligger Nye Borgerlige såret på savannen. Og Danmarksdemokraternes seneste træk med medlemsorganisation og nye folkevalgte er også en slet skjult besked til Nye Borgerliges kommende formand, Pernille Vermund, om, at hun ikke skal vide sig for sikker på hverken mandater, medlemmer eller vælgere.

Hvis Pernille Vermund går med overvejelser om at droppe sin gamle valgkreds i det syd- og sønderjyske for at rykke tættere på hjemmet i Nordsjælland, bør Danmarksdemokraternes offensiv give dybe panderynker - og genovervejelser om, om ikke Pernille Vermund bør blive i Jylland og tage kampen op mod Inger Støjberg og Mette Frederiksen om, hvem af de tre der er dronningen af provinsen.

Bestanden af rådyr i Danmark falder drastisk år for år. I perioden fra 2009 og frem til sidste år er der tale om et fald på 42 procent.

Det viser en videnskabelig rapport med titlen ”Bestandsanalyse af danske rådyr,” som er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Tallet er beregnet på baggrund af en opgørelse af vildtudbyttet – det vil sige nedlagte rådyr ved jagt.

- Det er en indirekte måde at opgøre det på, da man beregner bestanden af levende rådyr ved at tælle de døde. Men ud fra tidligere analyser ved vi, at der er en god sammenhæng mellem vildtudbytte på rådyr og bestandens størrelse, siger Peter Sunde, professor ved Nationalt Center for Miljø og Energi.

Nedgangen i rådyrbestanden kommer efter, at den voksede markant i forrige århundrede, især i 1980erne og 1990erne.

Seneste opgørelse viser, at der nedlægges omkring 77.000 rådyr om året i Danmark. Ifølge Peter Sunde kan antallet af levende rådyr sjusses ved at gange med faktor 4-5, hvilket betyder, at der her til lands nok er et sted mellem 300.000 og 400.000 rådyr.

- Så vi har stadig mange rådyr. Vi er ikke i nærheden af en situation, hvor rådyret er truet. Man kan bare konstatere en nedgang hen over en ret lang periode.

Nedgangen begyndte lokalt i midt-90erne og tog til i 2009. Nogle dele af landet har været særlig hårdt ramt. Det gælder Fyn, hvor der i et enkelt år blev registreret et fald 23 procent.

- Det er et meget voldsomt tal for et enkelt år, som tyder på pludselig forøget dødelighed, for eksempel et sygdomsangreb af en slags, som der var rapporter om samtidigt. Veterinærer har forsøgt at finde forklaringer på disse sygdomsudbrud, men endnu uden held, siger Peter Sunde.

Sygdomstegnene har bl. a. vist sig som afmagring og diarre. Men ellers er der ikke knyttet entydige forklaringer til det store fald i rådyrbestanden.

Ifølge Peter Sunde har flere mulige årsager været vurderet, men har kunnet udelukkes af forskellige grunde. Ændringer i bestandene af andre dyrearter har f. eks. ikke kunnet forklare ændringerne i antallet af rådyr.

Der har således ikke kunnet ses nogen sammenhæng med stigende bestande af andre hjortevildtarter. Ulvenes indtog i Danmark har heller ikke haft betydning.

- Ulven kom i 2012, hvor den blev observeret i Nordjylland. Faldet i rådyrbestanden på Fyn begyndte i 1996, og Fyn har stadig ingen ulve. Bestandenes fald er dokumenteret i alle landsdele, herunder områder, hvor der ingen ulve er, så den forklaring kan helt udelukkes, siger Peter Sunde.

Udover at sygdom kan opstå forskellige steder på én gang og i perioder have store konsekvenser for bestandene, kan ændringer i det, der kaldes den økologiske bæreevne, spille ind.

Op igennem det 20. århundrede kom der mere gødning i landbruget og vi fik vintergrønne marker. Det gav bedre fødebetingelser for rådyrene, som voksede i antal. Nu kan ændret fødegrundlag i kulturlandskabet måske trække den anden vej.

- Hvis der opstår et mere ensartet landskab eller afgrødevalget ændres, kan det have konsekvenser. F. eks. hvis et landbrugsområde begynder primært at dyrke majs på bekostning af roer, som er godt for vildtet. Forringede fødemulighederne kan muligvis også medvirke til eller forværre sygdomsangreb.

- Ifølge rådyreksperter fra blandt andet Sverige spekuleres der i, om dårligt fødegrundlag kan udløse diarre, men der ingen som rigtigt ved, hvordan sammenhængen måtte være. Måske er der tale om en kombination af disse mulige forklaringer, siger Peter Sunde.

Ifølge rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi har rådyrbestandene i Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland været stabile i samme periode, hvor de er raslet ned i Danmark.

Trafik: Antallet af ubetalte p-bøder fra udenlandske lastbilchauffører fortsætter med at stige markant på trods af en årelang indsats for at få gælden nedbragt.

Den 1. januar 2019 overtog Færdselsstyrelsen kontrollen med p-bøder på de danske motorvejsrastepladser fra Vejdirektoratet. Sidenhen blev opgaven udliciteret, og i januar 2021 blev en aftale med det britiske inddrivelsesfirma, Euro Parking Collection, forkortet EPC, underskrevet.

Men tal fra Færdselsstyrelsen, som JydskeVestkysten har fået indsigt i, viser, at over 7000 p-bøder fra udenlandske lastbiler lå ubetalte hen i slutningen af februar 2023 på trods af denne aftale. Tilsammen giver disse p-bøder en ubetalt gæld til den danske stat på 14,4 millioner kroner. Færdselsstyrelsen oplyser desuden, at der i perioden fra den 22. februar 2022 til og med den 22. februar 2023 blev betalt 1524 p-bøder udstedt til udenlandske lastbiler.

Til sammenligning manglede den danske statskasse i sommeren 2020 omkring otte millioner kroner i ubetalte p-bøder fra udenlandske lastbilchauffører. Det svarer til i omegnen af 4700 p-bøder.

Samtidig tyder en evaluering af EPC's samarbejde med Færdselsstyrelsen fra efteråret 2022 på, at samarbejdet mellem EPC og Færdselsstyrelsen ikke har været problemfrit.

Eksempelvis har EPC oplyst i evalueringen, at det har været svært altid at få rykkerbrevene frem til tiden i modtagerlandene grundet forskellig infrastruktur landene imellem.

Desuden har også corona sat sit aftryk på inddrivelsen, fordi færre har været på kontorerne til at behandle p-bøder, og af den grund er arbejdet blevet langsommere.

Avisen har via telefon og mail forsøgt at få en kommentar fra EPC, men virksomheden er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Nu er de udenlandske chaufførers gæld til den danske stat i form af ubetalte p-bøder som sagt steget yderligere.

Det vækker harme hos Danske Vognmænd, forkortet DTL, der er brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej.

- Nu må transportministeren gøre noget ved det her. Det er en skandale, at der ikke er bragt orden i denne sag, når tallene er så høje, som de er, siger Erik Østergaard, der er direktør hos DTL.

Han mener, at det er dybt problematisk, at danske vognmænd oplever, at deres udenlandske kollegaer slipper fra p-bøder i højere grad, end de selv gør.

- Det går udover de danske vognmænds retsfølelse, for stort set alle p-bøder, der bliver udskrevet til danske vognmænd, bliver betalt, hvorimod de udenlandske chauffører bare lader være, så bøderne ender med at falde for forældelsesfristen, siger Erik Østergaard.

Løsningen er for Erik Østergaard at se lige ved hånden: Riv kontrakten med det britiske inddrivelsesfirma i stykker, og brug i stedet kræfterne på at sætte "klamper" på de udenlandske chaufførers lastbiler, hvis chaufførerne ikke reagerer på deres rykkere. "Klampe" er en form for lås, som kan skrues på både person- og lastbiler og dermed forhindre bilerne i at køre videre, før politiet møder op og fjerner låsen.

Transportminister Thomas Danielsen (V) er uenig i, at aftalen med EPC skal droppes - derimod ønsker han at forlænge den.

- Det giver i min optik ikke mening at rive kontrakten med EPC over. EPC får kun penge for den indkrævning, de lykkes med. Så det er ikke en underskudsforretning, uanset hvor få bøder de får indkrævet, siger han.

Når det så er sagt, mener ministeren ikke, at situationen kan fortsætte, som den gør nu.

- Jeg mener, at de her bøder skal opkræves i langt højere grad, for det er konkurrenceforvridende, at danske vognmænd betaler, men udenlandske vognmænd ikke betaler dem, siger Thomas Danielsen.

Derfor ønsker han hårdere sanktioner mod udenlandske lastbilchauffører, der igen og igen affærdiger p-bøder fra den danske stat.

- I gentagelsestilfælde er jeg villig til at gå meget langt. Om det så er i form af klamper eller en myndighed, der tilbageholder lastbilen, det må vi se på, og det er noget af det, jeg vil forhandle med vores transportordførere i Folketinget om, siger Thomas Danielsen.

Transportministeren har indkaldt samtlige transportordførere til forhandlingsmøde om sagen i april. Her skal ministeren og ordførerne tage stilling til, hvordan de ubetalte p-bøder fra udenlandske vognmænd i fremtiden skal håndteres.

Til forhandlingsmødet med transportordførerne vil ministeren også forsøge at finde svar på, hvorfor antallet af bøder er stigende.