Økonomi: De faste renter på boliglån er kommet godt fra start i 2023, hvor vi allerede har oplevet rentefald. Det stik modsatte er tilfældet for de variable renter, der er braget i vejret til et niveau, der ikke er set siden 2009.

Det betyder at forskellen på at vælge et fastforrentet lån versus et flekslån igen er forsvindende lille.

Dykker vi ned i matematikken bag og sammenligner det mest populære faste lån med det mest populære variable, så taler tallene deres tydelige sprog.

Som du kan se af grafen nedenfor, så koster det i øjeblikket ca. 2.965 kroner om måneden efter skat at låne en million kroner uden afdrag, hvis der er tale om det toneangivende 30-årige fastforrentede lån.

Da renten var lavest fra slutningen af 2019 og frem til starten af 2021, kostede det til sammenligning knapt 900 kroner.

Er der i stedet tale om et tilsvarende F3-lån, så ligger den månedlige ydelse efter skat på 2.576 kroner i øjeblikket. Da renten var lavest på F3-lån, var betalingen nede på under 500 kroner om måneden.

Dermed er det kun 389 kroner, der skiller det faste og det variable lån ad.

Alligevel er der ikke mange boligejere, der slår til på det fastforrentede lån. Det fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

- I Nordea oplever vi, at både boligejere og boligkøbere viser større interesse for det variable  lån. Mange boligejere med fastforrentede lån har haft mulighed for at omlægge deres fastforrentede lån det seneste år og derigennem skære en bid af deres restgæld, og i den forbindelse har ca. fire ud af ti familier valgt, at deres nye lån skal have en variabel rente, siger hun og uddyber:

-  Det kan skyldes, at boligejerne forventer, at renten falder igen, hvorfor de ikke ønsker at låse den fast i de næste 30 år.

Samtidigt oplever Nordea, ifølge Lise Nytoft Bergmann, en stor interesse for de variable forrentede lån fra nye boligkøbere, der gerne vil reducere udgiften på deres realkreditlån i en tid, hvor inflationen er høj, og mange andre poster på budgettet også er steget.

Det spørgsmål mange boligejere står med nu er selvfølgelig "hvilket lån er bedst at vælge"?

Og som det er så tit med den slags åbne spørgsmål, så findes der ikke ét godt svar, som vil være det rigtige svar for alle.

Alligevel vil Lise Nytoft Bergmann gerne komme med nogle mere generelle gode råd.

- Vi anbefaler fastforrentede lån til de fleste førstegangskøbere. Det giver ro om budgettet, mens man lærer sin nye bolig at kende. Når man har boet der i nogle år, og man kender udgifter for sin egen familie, kan man overveje om økonomien er robust nok til at man kan vælge en større renterisiko, og om man stadig sover godt om natten, selv om renten stiger kraftigt, siger hun og fortsætter:

- Modne boligejere bør vurdere deres præference for risiko, familiens økonomiske robusthed og  renteforventninger. Hvis familien har et rummeligt budget og ikke bekymrer sig om renteændringer, kan det tale for et variabelt forrentet lån, hvis familien samtidigt vurderer, at det er mere sandsynligt at renten falder, end at den stiger, siger hun.

Vi har for ganske nyligt i Avisen Danmark fortalt, hvordan de fleste boligøkonomer forventer at renten vil falde inden for en overskuelig fremtid. Derfor forstår Lise Nytoft Bergmann også godt, hvis boligkøberne er i tvivl om, hvorvidt de skal sætte deres boligjagt på pause eller slå til så snart drømmehuset materialiserer sig foran dem.

- Vi anbefaler altid, at man køber bolig med brug for øje. Hvis man skal forudsige udviklingen i boligpriserne, skal man i realiteten være i stand til at forudsige renteudviklingen, inflationen, arbejdsløsheden, fremtidige politiske reformer, inflationen, pandemier og krige mv. Det er overordentligt vanskeligt, og derfor bør man fokusere på de behov, familien har, og købe og sælge bolig, når behovene ændrer sig, siger hun og fortsætter:

- Hvis man har en lang tidshorisont på 10, 20 eller 30 år, er det alligevel ikke så vigtigt, hvad der sker med boligpriserne på den helt korte bane.

Kyiv: I dag er russerne væk fra hovedstaden og centret, men der er ofte missilangreb mod Kyiv, som mørklægger byen i perioder og gør arbejdet vanskeligt.

- Det var virkelig svært i starten af krigen, da vi ikke vidste, hvad der ville ske i de næste timer eller blot de næste minutter, forklarer Andrii Maksymenko til Avisen Danmark. Han er direktør for Børnehjertecentret og var en af de mange, der nægtede at flygte.

Der fødes hvert år omkring tre til fire tusinde børn med hjertefejl i Ukraine, hvoraf 30 procent, ifølge centret, er kritiske og har brug for behandling for at overleve.

- Vores patienter kunne ikke flygte. Vi kunne ikke efterlade dem, og det vil vi stadig heller ikke gøre, hvis russerne vil forsøge at tage Kyiv igen, forklarer Andrii Maksymenko.

Selv om russerne i dag er væk fra hovedstaden, så er alt langt fra som før. De russiske angreb skaber ofte strømafbrydelser i byen. Børnehjertecentret har fået installeret nødbatterier og generatorer, hvis strømmen går. Det gør det muligt at fortsætte med operationerne.

Andrii Maksymenko forklarer, at centret nærmest føler sig forberedt på det værste, selv hvis russerne skulle ende med at tage byen igen. Folk er dog trætte, siger han.

- Det var og er psykologisk udfordrende, når du ikke ved, hvad der vil ske i morgen. Jeg forsøger ikke at tænke for meget over det, siger Andrii Maksymenko.

- De virkelige helte - soldaterne ved fronten - kæmper under meget værre forhold. De kæmper dag efter dag, minut efter minut. Hvis de kan gøre det, så kan vi også, siger han.

Strømafbrydelserne i Kyiv varierer. Efter russiske angreb kan dele af byen være uden strøm i størstedelen af døgnet. Under strømafbrydelserne ligger gaderne øde, og der er en konstant summen fra generatorer, som holder butikker, cafeer og hospitaler kørende.

De ukrainere, som har råd, har købt bærbare opladere eller generatorer for at få strøm under strømafbrydelserne. Mange ukrainere har også købt små gasblus for at kunne lave mad, og de har investeret i soveposer og tæpper for at holde varmen.

Regeringen har etableret flere centre i Kyiv og resten af Ukraine, på skoler og i supermarkeder, hvor borgerne kan komme og få ladet deres udstyr op gratis.

Missilangrebene skaber også problemer med vand- og varmeforsyningen flere steder, men i år har myndighederne fået bedre styr på situationen i hovedstadsområdet. Vesten har leveret flere luftforsvarssystemer til Ukraine, som har haft succes med at skyde russiske missiler ned.

Tidligere i februar var Ukraine igen udsat for et stort missilangreb. Dengang var meldingen fra det ukrainske militær, at de skød 61 af de 71 russiske missiler ned.

På en af stuerne på hospitalet ligger små spædbørn i små senge med plastikslanger ud af deres munde. Maskiner bipper ved siden af og holder øje med hjerterytmen, mens Vadim Kachuk, der er leder af akutafdelingen på Børnehjertecentret, holder øje med de små kroppe. Da den russiske invasion begyndte flygtede omkring 20 procent af personalet ud af Kyiv. Men 43-årige Vadim Kachuk kunne ikke få sig selv til at smutte.

Han var en af dem, der flyttede ind på afdelingen. Han arbejdede uafbrudt for at redde børnene, der blev flyttet ned i kælderen, hvor operationerne fortsatte. Selv i dag er der sandsække for vinduerne på afdelingen for at beskytte børnene fra splintret glas.

- Vores generatorer, der leverer den nødvendige strøm, når der er strømafbrydelser, er livsnerven her og nu. Det er det, der holder os alle sammen kørende, siger Vadim Kachuk, der har sendt sine børn til Vestukraine, mens konen, der er sygeplejerske, også er blevet.

Han har læst nyhederne om, at Rusland har igangsat en stor offensiv i Østukraine, og der er vedholdende rygter om, at den russiske præsident igen overvejer at angribe Kyiv. Det får dog ikke Vadim Kachuk til at ændre holdning. Han påpeger ligesom Andrii Maksymenko, at det vil være mærkeligt at give op i Kyiv, når ukrainske soldater giver deres liv.

Vadim Kachuk indrømmer gerne, at han og medarbejderne på afdelingen er helt udkørte efter et år i fuldt alarmberedskab, men der er ikke andet at gøre end at blive ved.

- Vi kæmper for retten til selv at vælge. Retten til at skifte vores præsident ud, hvis vi ikke kan lide ham og sige, hvad vi vil. Retten til at vælge vores egen vej. De kan selv vælge, hvad de vil gøre i Rusland, men i vores land vil vi selv bestemme, siger Vadim Kachuk.

- Vores land har kæmpet i århundreder for at komme fri af Rusland, så vi må kæmpe, selv når det ser håbløst ud. Jeg tror, at vores land kan blive bedre, når denne krig er ovre. Det er ikke så meget en kamp for mig selv, men for mine børn og deres børn, siger han.

Aleksij Jakubin, der er lektor på Kyiv Polytechnic Institute og ekspert i ukrainsk politik, siger til Avisen Danmark, at krigen er ved at gøre rigtig ondt på den almene ukrainer på trods af viljen til at fortsætte kampen.

Mange ukrainere har mistet deres arbejde på grund af krigen, der har fået fabrikker til at dreje nøglen om og sendt økonomien ned i et sort hul.

- Officielt er 30 procent arbejdsløse, men reelt er tallet meget højere. Tæt på 50 procent af Ukraines statsbudget er nu vestlige donationer, og generelt er Ukraine presset, siger han.

- Folks opsparing er brugt, og de har svært ved at klare sig. Krigen har allerede varet et år, og folks opsparing er simpelthen ved at være tom, siger Aleksij Jakubin.

Ifølge en undersøgelse lavet af den International Valutafond, IMF, så er opsparingen væk hos 43 procent af de ukrainske husholdninger, og 18 millioner ukrainere har brug for akut humanitær hjælp. Analysefirmaet Gradus har undersøgt arbejdsmarkedet i Ukraine, hvor 78 procent af de adspurgte siger, at de har mistet indkomst efter den russiske invasion.

- Landets funktion vil helt afhænge af økonomisk bistand fra vestlige lande og internationale institutioner, både i krigstid og i mange måneder efter krigens afslutning, konkluderede Sławomir Matuszak, der er researcher hos den polske tænketank OSW, sidste år.

Den analyse er Aleksij Jakubin enig i, og han tilføjer, at den økonomiske situation gør ondt på borgerne og påvirker deres holdning til krigens afslutning.

En undersøgelse lavet af det ukrainske analysefirma Razumkov Center viser, at 93 procent af de adspurgte tror på, at Ukraine kan vinde krigen mod Rusland, men at der forskellig opfattelse af, hvad en sejr er.

54 procent mener, at en ukrainsk sejr betyder, at Rusland bliver smidt ud af hele Ukraine, hvilket også inkluderer Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. 22 procent vil gå endnu længere og ødelægge hele den russiske hær, mens 18 procent er klar til at opgive noget territorium til Rusland, hvis det betyder fred. Det vil de stadig se det som en sejr.

- De fleste ukrainere er stadig optimistiske og vil have sejr over russerne, men de økonomiske kvaler er ved at lægge et pres på dem. De vil have hurtigere resultater og mere hjælp fra staten, som er svær at give. Folk er blevet trætte. De er pressede, siger Aleksij Jakubin, der tilføjer, at den almene ukrainer dog stadig tror på sejren over Rusland.

På gaden i Kyiv møder Avisen Danmark 36-årige Irina Bogdanovich, der er engelsklærer og ude at gå med sin otteårige datter Elona. Hun kalder de konstante strømafbrydelser for irriterende, men det får ikke hende til at støtte fredsforhandlinger med Rusland.

Hun mener ikke, at krigen startede med den russiske invasion sidste år, men at den allerede startede i 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen og kampe brød ud i Østukraine.

- Krigen har allerede varet otte år. Jeg fødte min datter, da krigen brød ud. Hun kender ikke andet end krig. Når vi har ventet otte år på sejren, så kan vi også vente lidt længere. Et par år mere kan vi sagtens vente, for der er ikke noget alternativ, siger hun.

- Vi har vænnet os til de her missilangreb. Det virker ikke længere, siger Irina Bogdanovich.

Hun har stadig sit arbejde, men er klar over, at den økonomiske situation er hård for mange. Hun ser dog ikke noget alternativ end at fortsætte med at kæmpe. En våbenhvile med Rusland og eventuel fred frygter hun blot vil være midlertidig, indtil Rusland samler kræfter.

- Jeg vil bare ikke presses tilbage til Sovjetunionen igen. Det vil jeg bare ikke, og det er det, som Rusland ønsker. Det kan vi ikke forhandle om, siger Irina Bogdanovich, der befandt sig i byen Brovary øst for Kyiv, da Rusland invaderede sidste år.

Hun var under russisk besættelse, indtil at de blev presset væk fra området.

- Vi har allerede lidt så meget. Og jeg ved, at vi kommer til at lide endnu mere, inden vi vinder krigen over Rusland, siger Irina Bogdanovich.

Spritkørsel: Selv om antallet af dødsulykker på grund af spritkørsel har været faldende de seneste ti år, går udviklingen den gale vej for en bestemt aldersgruppe: De unge.

Det viser en årlig undersøgelse af unges trafikadfærd, som Styrelsen for Sikker Trafik og analysebureauet Wilke har gennemført for 2022.

Den viser en stigning af unge bilister, der fortæller, at de har kørt spritkørsel. Mens dette gjaldt for ni procent i 2019, gjaldt det i 2022 for 15 procent, hvilket ifølge Sikker Trafik også kan aflæses i ulykkesstatistikkerne.

De unge mænd bevægede sig fra 11 til 20 procent på  de tre år, de unge kvinder tog et forholdsvist endnu større spring, fra 5 til 12 procent.

Unge defineres i denne sammenhæng som 17-24 årige.

- Det er en udvikling, der vækker bekymring, især fordi denne aldersgruppe er overrepræsenteret i spritkørselsulykkerne. Der er noget, der skal sættes ind mod, og vi anbefaler blandt andet mere undervisningsfokus på problemet, siger pressekonsulent i Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen.

Sikker Trafik har også anbefalet, at grænsen sættes ned til 0,2 promille som højst tilladte alkoholmængde i blodet for unge bilister inden for de første tre år, efter de har erhvervet kørekort.

Problemet med unges spritkørsel  er langt fra nyt. I flere år har Sikker Trafik haft det som et tungt tema hos de ansatte trafik-ambassadører, som drager ud for at holde foredrag i ikke mindst skoleklasser.

Det folk, der selv har ulykkeserfaringer fra trafikken og flere af dem også med spirituskørsel. En af dem er Nikolaj Borup Rasmussen fra Rødkærsbro ved Viborg.

For flere år siden drak han sig som 19-årig plørehamrende fuld og endte med sin hurtigkørende BMW på taget på en græsmark. Lungen klappede sammen, ryggen brækkede, nervetråde blev revet over. Siden har han været krøbling, og BMW'en er skiftet ud med en kørestol.

- Jeg glemmer aldrig, hvordan min far og mor græd, da de kom til hospitalet efter ulykken. Jeg glemmer aldrig, hvordan min lillesøster blev grebet af dårlig samvittighed, og stadig kan blive det. Hun mødte mig om eftermiddagen og advarede mig mod at køre bil, og bebrejder sig selv, at hun ikke gjorde nok for at forhindre mig i det, fortalte han, da Avisen Danmark talte med ham for halvandet år siden.

Dét er en af pointerne, når han tager rundt på skoler og med sin personlige historie forsøger at få kommende ungbilister til at tænke sig mere om, end han selv gjorde: Det er ikke kun én selv, der bliver ramt.

- En mor og far skal ikke bringes til at sidde og græde, fordi deres søn er så dum, at han drikker sig fuld og kører sig i smadder. Og en lillesøster skal ikke sidde med skyldfølelse, når hun ser sin bror. Men det er sådan, det har været. Jeg har gjort andre ulykkelige.

Derfor har han altid en vigtig besked med til de unge, når han er ude og holde sine foredrag:

- Du er ikke alene i bilen, selv om du er alene bag rattet. Der er folk omkring dig, der også bliver ramt. Dem kan man beskytte ved lige at tænke sig om, sagde Nikolaj Borup Rasmussen.

De nyeste tal fra Sikker Trafik og Wilke tyder på, at der er brug for, at han og de andre trafikambassadører holder endnu flere foredrag.